Alsnissen´s slægtsdatabase

Hr Peder Pedersen Plate er født i Sønderborg 1645, hvor der har levet en
familie af dette navn Plate eller Pladten, ligeledes har der i byen Holm
boet en bondefamilie, der førte navnet Plade. Hans fader heder også
Peder Plate, men hvad han har været vides ikke. I Norge havde han en
broder 1681, og der har også været lemmer af familien Plate. I blandt
anklagepunkterne mod Griffenfeld fremhæves det også, at han ved
embedernes besættelse tog imod penge, og i denne henseende siges der: At
sekretæren Henrik Lundt har vidnet, at Peter Plate for et expetancebrev
på et præstekald i Svenstrup på Als, endog han samme tjeneste derefter
ikke nød, måtte udlægge til greve Griffenfeldt 250 mk eller 150 rdl og
til tjeneren 50 rdl, hvortil Griffenfeldt i sit forsvarsskrift svarer
igen: At hvo den Plade er, der ikke en gang skal have nydt kaldet, ved
han ikke lige så lidt, som hvo, der har rekommanderet ham. Det er ikke
godt at vide, om Griffenfeldt virkelig har nedladt sig til sligt, eller
hans tjenere har drevet en sådan handel i hans navn. Sekretæren Henrik
Lundt var forresten fra Sønderborg og må altså godt have kendt Peder
Plate, der vist ingen anden person kan være end den her omhandlede. Da
præsten hr Lauritz Poulsen Harboe den gang var en temmelig aldrende
mand, må Peder Plate altså på en mindre hæderlig måde have søgt at sikre
sig dette kald efter hans død. Dog var det jo den gang meget almindeligt
i forvejen at få expetancebrev på et eller andet kald, og når nu
vedkommende forlangte noget derfor til vederlag, bliver det altid en
undskyldning for ham. Hans brøde må jo heller ikke have været straf
værd, thi dette findes ikke at være sket. Som der siges, at han ikke fik
kaldet, således skete også virkelig; thi da Havnbjerg kald forinden blev
ledig 1675, foretrak han her det visse for det uvisse, blev kaldet 1676
og indviet af biskop, dr. Niels Bang den 12 feb. 27 feb 1676 sang han
sin første messe og ægtede 12 jun 1677 formandens enke, Marike Lund,
hvilket måske har været en slags betingelse for kaldets modtagelse. Til
denne tid har den fynske biskop endnu haft opsyn over de nørreherredske
kirker, kort efter samme år den 7 juli tog imidlertid hertug August
gesandt Gentsch troskabsed af præsterne, og forholdet til Fyn blev nu på
en måde løst, idet hertugens egen provst visiterede kirkerne og
ordinerede de nye præster. Disse har vist nok i forvejen været
ængstelige for denne forandring, men blev beroligede, da den nye
regering stadfæstede deres tidligere privellegier, som det skrives i
Havnbjerg kb: 1678 leveret provsten Johannes Brandt til Egen os vore
privellegier og fyrstelige friheder, som var den 9 nov 1676 dateret at
nyde og beholde al den rettighed og indkomst, som i kongens tid var: NB:
Vore kadner, som var en herlig og ønskelig frihed for Hagenbjerg præster
og efterkommere, de truedeos at ville stenge vor skov, mens det gik dem
ikke an. Den 21 jun 1681 overgik ham den ulykke, at hele præstegården
brændte: Og tændes ilden først i backhuset, så i indhuset, dernæst i
bagstalden, klokken var et om natten, som de haffde hedt om dagen.
lycken da som haffde blincket, skinnet ret som en cristal. Hed kom hun
igjenog stincket førde førde flere i skad oc fald (kapellannens
optegnelser). Præsten selv skriver herom i kirkebogen: Desværre brændte
Havnbjerg præstegård med den største del af formuen, hver boelsmand gav
20 mk og hver kådner 2 mk igen at opbygge, mens hvad kunne forslå til
sådan en stor bygning, efter som jeg selv ingen anden hjælp fik. Jeg
havde hverken at æde eller at drikke, mens måtte alt sammen købe, jeg
nødtes at borge og låne, at jeg kunne få hus igen og alene var jeg
derom, vel er det så, at jeg fik egetømmer i min skov, mens hvad koster
det at save. Jeg hentede en gang i Åbenrå for 326 mk fyrretømmer, min
broder sendte mig og fra Norge brædder for 250 mk, jeg måtte daglig
bespise 16 til 18 personer og hver lørdag deres dagløn, deres kost måtte
jeg købt vidt og sit, det kostede mere end nogen skal tro, thi jeg fik
det opbygt i kort tid, det brændte den 28 jun og 3 aug blev sædehuset
rejst og den 27 sep kornhuset. Thi vinteren stod for døren, Gud ved hvad
jeg og min arme hustru udstod, midlerne var borte, vennerne døde,
insumma det så sort ud, jeg kan sige med sandhed det har kostet foruden
øl og mad 2000 mk, hvilke penge jeg må give rente af. 1681 lånte Egen
kirke efter fyrstelig befaling Havnbjerg kirke 80 mk imod den sidstes
obligation til hans præstegårds opbyggelse. Hjælp har han vist nok ikke
fået meget af, thi da han ikke længere stod under biskoppen, er der
heller ikke som tidligere ved præstegårde i brand bleven contribueret af
stiftets øvrige kirker og præster, og byrden er derved kommen til at
hvile så meget mere trykkende på præsten selv. Kirkebogen har han ført
på dansk, og han roses for sin ydmyghed og nedladenhed. I en ung alder
kun 40 år gammel, døde han. Havnbjerg kb sætter begravelsen til 7 okt
1685 medens Nordborg kb har den 8 okt 1685. Hans enke overlevede ham i
mange år og må vist have boet i Nordborg, hvor hun døde 1708. Hr Peder
Plate har ikke selv ført kirkebogen fra 1682-1685, da håndskriften i
disse år er betydelig forskellig fra den tidligere tid, det ses deraf,
at hans egen død er indført i kirkebogen med samme hånd som det øvrige i
disse 4 sidste år. Han har uden tvivl været en tyskdannet gejstlig,
hvilket dels han underlige dansk, dels af og til et brugt tysk ord
f.eks. Sohn o.s.v. synes at bevise.(Rothe, Griff levned, Blochs
Manuskrift, Nordborg og Havnbjerg kb).