|
Delt note |
I et maskinskrevet manuskrift, som jeg har lånt af læge Christian
Varming i Odense i jan-feb 2000 findes nogle af hendes breve til
svigerdatteren Helene Ahlmann afskrevet såsom følger:
Til Madame H. Nyrop. Nykiøbing 30. october 1835.
Hermed en lille sukkerskål med Ske.
Kiære Helene!
Du takkes meget for vor kiære Christophers Nærværelse. Thi vi indsee
meget godt, hvor gierne Du selv vilde beholdt Ham på hans Fødselsdag og
tillige for lille Doris' Skyld og andet som kan ligge Dig på med syge
Disciple, så jeg anseer det som et stort Offer af Dig. Gud ske Lov Han
seer så frisk og fornøjet ud og taler med sand Glæd om sit Hjem, og at
vaere tilfreds med sit Hjem er det største Gode på Jorden; det er kuns
kort, vi beholder Ham, men det er mig kærere end 10 Breve, jeg vil
ellers ikke skrive Dig mere til, denne Gang, thi Christoffer kan ellers
fortælle, hvad han synes om os og vores Dont. Du takkes mange Gange for
de rare små Tallerkner, som vil tage sig godt ud med syltetøj på. Jeg
vilde så gerne give Dig en liden Ting til Giengæld, men kan i Hast ey
finde noget uden denne medfølgende Sukkerskee, som ieg beder Dig ikke at
forsmå.
Hils nu lille Doris mange Gange, at ieg håber nok til Sommer at see
hende med begge Søskende, og så skal vi to gå i haugen og plukke Rips og
Stikkelsbær, og så ieg sige Dig, hvad de hedder, den ældste hedder Trine
og Kirstine og Johanne og Lovise, så skal lille Ernst have to Drenge,
som hedder Georg og Ernst; vil det ikke være herligt, lille Doris, bliv
nu frisk og munter, så glædes din Moder
E. M. Nyrop.
En kiærlig Hilsen til den god Helene fra hendes Søstre Gine og Karen.
Formodentlig den sidste Gang jeg rækker Dig min Hånd. Thi Alderdom og
Svaghed kand snart løse Livets Bånd. Imidlertid jeg ønsker Dig al Lykke,
Held og Ære af dem, som overgives Dig til Dyd og got at lære. Og når Du
stundom tænker Dig Blandt Falsters kære Venner, Da må Du ikke glemme
mig, som dette Brev Dig sender.
E. M. Nyrop, Enke efter Provst Nyrop.
Nykiøbing, 28. Sept. 1837.
Dit længe forventede Brev modtog jeg med stor Glæde, idet ieg kommer
hiem fra en Spasere-Tur, som ieg, når Veiret tillader det, giør mig hver
Dag, når ieg befinder mig vel ved den deilige Udsigt til Lolland og over
hele Byen, og med et Suk tænkte ieg, mon jeg skal høre Glæde eller Sorg,
men Gud være lovet, at alting var godt; ieg kunde måske være af den
Tanke, at når ieg kunde have valgt, så havde det blevet en Søn; men den
gode Gud har betroet Eder denne lille Datter, seer, at det er det bedste
og råber kun tit Eder: opdrag hende vel til videre, da ieg troer, at I
forståe temmelig godt. Du kan ei troe, hvor ieg ønsker at see Krabbes de
Små een Gang til; de tegner til at blive gode Børn, og sunde og raske
ere de, ieg kan ret see dig ved dine disciples Fugleskydning, hvor vist
du har mindet din Ungdoms behagelige Dage, pas nu endelig godt på Dit
Helbred, og vogt Dig for Forkølelse; thi Du har et vigtig og
anstrengende Kald, det er mig kiært, at Du har fået P.N.s Søn, måtte han
dog blive et godt Menneske. |