Birgit Holst-Jensen: Lars Wilhelmsen Aagaards Levnedsbeskrivelse: 1722

Delt note

Birgit Holst-Jensen: Lars Wilhelmsen Aagaards Levnedsbeskrivelse: 1722
Blev han født i Bergen. Forældrene var den residerende kapellan Vilhelm
Lauritsen Aagaard og Anna Sophie Schvitzer.
1725 Døde hans far, og omtrent samtidig fik hans mor en datter,
Vilhelmine Dorthea Aagaard.
1738 Den 1. juni giftede hans mor sig med Hr. Claus Pedersen Møller,
sognepræst i Bragernæs- Strømsø (Drammen) Claus Pedersen Møller var da
35 år. Han havde været præst ved det Ostindiske Kompagni i flere år. Han
kunne ikke tåle klimaet, og vendte hjem som en syg mand. Klimaet i
Bragernæs- Strømsø var ikke bedre for ham, så han søgte og fik
stillingen som sognepræst i Skeberg i 1745. Han var da helt nedbrudt.
1744 Blev Lars Wilhelmsen Aagaard student fra Bergen skole.
1747 23. februar tog han teologisk embedseksamen med non comtemn
(laveste karakter). Samme år rejste han til Skeberg, for at hjælpe sin
syge stedfader. Han førte alle protokoller og regnskaber i forbindelse
med skole- og fattigvæsenet. I fattigprotokollen har han under et
referat fra et møde i 1747 skrevet:
"Megen uordentlighed kunne undgås, når de skyldige blev til gavns
hjulpet, og megen skikkelighed skulle have fremgang når folk havde et
kristeligt hjerte. Thi de siger vel at de vil leve skikkeligt, men de
mener det ikke, og andre er så alvorlige at de gerne vil give til de
fattige, men når det kommer til gjerning, har de glemt at gøre godt."
1748 Tager han ophold hos sin stedfader Hr. Claus Pedersen Møller på
Skeberg. Han har da sustineret examina academica, applicerer sin tid
hjemme til concionalia, hvor til han haver gode gaver.
1751 Den 26. maj blev han ordineret til personel kapelan i Skeberg. På
første side i kopibogen for Skeberg sognepræsteembede, har han skrevet
et lille vers:
"Copie- bog kaldes ieg, der mennesken ret lærer. Og efterkommere, at
tiden aldrig tærer. Forandring op og ned, er verdens hoved- art. Vil man
ernære sig, det hedder: Vær parat. Jeg bruges af de store mænd, som
kaldes sognepræster til Schieberg præstegield, sig der til villig
fæster. n dør, en anden i hans sted strax kaldet forestår. Så længe der
er menighed, det ingen ende får. Det halve sæculum af sytten hundrede
alt tiden har fortæret, og ypperlige mænd af bisper, provster, præster
læret. Bisp Munk og Deichmann, Hersleb, Dorph, de sidste Gud lad leve.
Guds menighed de har været i troe, og vil til enden tiene. Hr. Tausen,
Dop, Rumohr, Cold, Bebes provster alle. De tvende sidste står endnu,
Guds lov de vel bifalde. Nu får så præsterne, Hr. Hejdemark, Rumohr, Hr
Wejdemann, Hr. Møller. Den sidste lever end, har tient en føye tid, Guds
sandhed aldrig dølger. Som Bragnæs vidne kan, der 6år haver lært, mod
mig kan kaldes fader. Og øverst præst på Schieberg er med tvende
kapelaner"
Lars Aagaard Personel Capellan ordiniert 26. maj 1751
En af de efterfølgende præster har nederst på siden tilføjet: "Det
ovenstående elændige vers burde udslettes, at det ikke skal beskæmme sin
autor"
1756 17. maj blev han sognepræst til Veggerslev-Villersø sogne i Århus
stift, ca. samme tid blev han gift med Karen Dreyer.
1770 Døde han. Efterlod sig enken og 2 umyndige børn.
Børn:
Claus Vilhelm Aagaard 1766-1850
Ane Sophie Aagaard 1769-1846, gift 1790 med husmand Laurits Andersen i
Veggerslev.
Kilder:
Wiberg: Danske Præstehistorie.
Universitets Matriklen.
Studenter i Nedre Borgessyssels provsti 1731-1754.
Norske teologiske kandidater 1690-1754.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Lars Vilhelmsen Aagaa
1722
302 Bergen
0 1770
254 48 søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:12
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring