|
Delt note |
Korse 122: Det nuværende Wolffsgaard omfatter 2 2/3 Gaard af de 9
Gaarde, Gammelgab har bestaaet af saa langt tilbage, vi kan paavise
denne Landsby. Gennem Broager Kirkes Skatteregister er det muligt at
følge Gaardene helt tilbage til Slutningen af 1600-Tallet, idet dette
Register oprettedes 1718 ag da nævner de Ejere, der allerede da havde
haft Gaardene i Besiddelse i en Aarrække.
GA 1: For Wolffsgaards Vedkommende laa Stamgaarden paa den Mark, som
ligger mellem nuværende Andersens og Johnsens Gaarde. Det er den, der
paa Kortet Side 136-37 har Nr. 2.
Den omfattede Jorder i Weeslykke, Bralykke, Tørvemosen, Stor- og Vester
Knick, Nordre- og Søndre-Skovbøllykke, Skovbølkjær, Vestermarklykke,
Roistuff og en Eng ved Huset, ialt 78 Tønder Land (Bemærk: Tønderne
dengang og nu er ikke ens. Vedrørende Omregningen, se: Nordisk Kultur
30. Bind: Maal og Vægt).
Det kan bemærkes af Hensyn til dem, der sammenligner ovenstaaende Navne
med udstykningskortet side 136-37, at for Størstedelens Vedkommende er
Navnene germaniserede, idet der ikke er Tvivl om, at f. Eks. alle Navne
i Forbindelse med Schou i Virkeligheden er Ordet Skov, ligesom man
hvilket senere, ikke blev et ukendt Fænomen - brugte Folkemaalets Udtale
af Ordene og paa denne Maade skabte nye Betegnelser, som f. Eks.
Hyelycke, der naturligvis er Marken med eller ved Højen (Hy = Høj);
Dammay, der er en Eng med en Dam (muligvis en Dæmning eller Jordvold) o.
s. fr. Endelig kan tilføjes, at man overalt bruger Ordet Knick for en
mindre Kratskov uden større Træer (Bondeskov).
Ejeren i 1718 var Nis Peter Schmidt. Han afstod Gaarden omkring 1725 til
Peter Christiansen Schmidt, som muligvis er en Søn, men dette har det
dog ikke været muligt at paavise med Bestemthed. C. 1760 overlod han
Gaarden til sin Søn, Peter Petersen Schmidt (f. 1726, d. 1791). |