Alsnissen´s slægtsdatabase

Blev Danmarks -ldste mand.
Boede i Kolding.
Fra bogen S-nder Bj-rt Sogn
v. Uldall Juhl
Kolding 1968
Navnet Kehlet stammer fra en stor gard; Keldet; ved Sillerup i Fjelstrup
sogn. Derfra blev en datter; Mette; gift med Hans Nissen pa den gamle
sl-gtsgard i Agtrup omkring 1700.
Efter statsbankerotten gik det st-rkt nedad for den gamle sl-gtsgard nr.
12 i Agtrup. Den bestod egentlig af to ejendomsgarde; der tilsammen
udgjorde ca. 145 danske td. land i 1794.
Mads Kehlets for-ldre matte n-jes med et lille br-stf-ldigt hus i
Agtrupskov ved F-lleshavegyden. Det kneb ofte for Peter Hansen og hans
kone; Maren; f. Lauesdatter. Det var ikke let at fa stadigt arbejde; og
dagl-nnen var lille; sa for-ldrene kunne ikke f-de alle 12 b-rn hjemme.
Mads kom til onkelen; Jep Hansen Kehlet; pa L-gergard; den sidste rest af
jorden til garden i Agtrup. Han skulle v-re der; til han var fyldt 16 ar;
og
i l-n skulle han have f-den og onkelens aflagte t-j. Det var tit dr-jt
for
en 12 ars dreng at skulle g-re karls arbejde: men Mads kom igennem det.
Han fort-ller til Kolding Folkeblad om oplevelser det f-rste ar under
tyskernes bes-ttelse i 1864:
De tyske og -strigske soldater var sam-nd meget fredelige; men
ungarerne kunne egnens befolkning ikke lide; for de stjal som ravne. Men
forhadte var de jo ligegodt allesammen; og det gjaldt jo om at dreje dem
en knap pa enhver made.
Da tyskerne trak sig tilbage ud af landet; rekvirerede de alt; hvad der
var
at opdrive af heste og vogne pa egnen. Min husbond skulle ogsa m-de i
Kolding med k-ret-jet. Han tog mig med og forberedte mig pa; at han ville
stikke af undervejs.
Der var m-dt ca. 100 vogne i Kolding; og i Vonsild skulle 100 andre vogne
st-de til. En tysk gefreiter gik rundt og synede
heste og vogne. Alle b-nderne fors-gte ved at l-sne hesteskoene og ved
andre fiduser at fa hestene til at halte. Min husbond forklarede; at hans
heste havde spat og havde faet slaet s-mmene forkert i hovene; men det
hjalp ham ikke noget. Vi holdt ved et dige; medens eftersynet stod pa; og
da gefreiteren var kommet et stykke bort og vendte ryggen til; sagde
husbond: Hold nu fast; kn-gt; og sa jog heste og vogn ind over diget og
forsvandt ind over marken ad Dalby til. Det gik godt; og vi h-rte
bagefter;
at det ogsa var lykkedes 2--3 andre vogne at forsvinde pa samme made. <<
Indtil soldatertjenesten tjente Mads Kehlet pa forskellige garde; bl. a.
Overmarksgard. Senere gav han sig i murerl-re; og efter endt l-retid tog
han pa valsen til Tyskland og Sverige. Hjemkommen arbejdede han flere
steder i Jylland; bl. a. ved opf-relsen af Kolding banegard.
1889 blev Mads Peter Kehlet gift med Dorthea Lene Madsen. De boede pa
Christian Straarups gard; Skovlykke; som han forpagtede i arene
1884--95. Han havde; nar lejlighed gaves; og han havde penge til det;
k-bt
flere marker i Agtrupskov. Han ville have egen gard; og tilf-ldet kom
ham til hj-lp.
En efterarsstorm f-ldede en m-ngde graner i Statsskoven; og Mads
k-bte da for 70 kr. alt det t-mmer; han skulle bruge: desuden k-bte han
30.000 r-de mursten for 600 kr. Han skulle ikke ud med l-nninger; for han
var selv murer; t-mrer; snedker og maler. Det blev billige bygninger til
en gard pa ca. 30 td. land. >>Men det var et hestearbejde;<< siger Mads.
Nu havde han foden under eget bord; men slog sig ikke til ro.
Omkring 1900 var det ved at blive fordelagtigt at dyrke fr-; og Mads var
interesseret. Han dyrkede fr- pa sin egen gard og fik andre interesseret;
og i l911 startede han et fr-renseri i Agtrup. 1914 overlod han garden
til
en plejes-n og flyttede til Agtrup ved renseriet. Det drev han; indtil
han
sidst i tyverne igen kom til Agtrupskov. Her flyttede han ind i et hus;
som han selv havde bygget i sin skov. Fr-renseriet var da omdannet til et
familieaktieselskab.
Han havde efterhanden boet mange steder; men altid inden for sognets
gr-nser; og pa foresp-rgsel svarede han: >>No blyv'r a her; te de b-er m-
u-.<< Det varede lige ved 30 ar. Han d-de 22. november 1958. Da var han
106l/2 ar gammel.
Mads Peter Kehlet var f-dt den 23. maj 1852. Han kunne huske 100 ar
tilbage i tiden. Han havde begyndt sin skolegang i Agtrup skole.

1. april 1859 flyttede han til den ny distriktsskole i Agtrupskov; og han
   levede endnu; da denne skole efter knap 99 ars forl-b blev nedlagt. Han
   oplevede krigen 1864 som tolvars dreng. 1867 var han en tid med
   landmalerne; der efter inkorporationen 1864 optog generalstabskort over
   egnen i 1867.
   78 ar efter vidnede han i retten angaende en sti over Strarups og
   Bjergegards jorder.
   Han var levende interesseret i tiden. 1874 var han med til at starte
   sognets f-rste venstreforening. Han var venstremand; men han holdt
   Kolding Avis; for han ville se sagen fra begge sider. 1887 var han med
   til
   at oprette mejeriet. Han formidlede fr-avlen her pa egnen. I to perioder
   var han medlem af sogneradet. Pa hans initiativ blev den ny strandvej i
   Agtrupvig anlagt. Han begrundede det med; at ved at bygge en landingsbro
   for enden af den kunne man fa billigere vejmaterialer til sognets veje.
   Alene det var nok til at hylde ham pa hans hundredars dag. Desuden var
   han et godt eksempel til efterf-lgelse for sognets beboere gennem sine
   personlige egenskaber: Flid; n-jsomhed; initiativ og dygtighed.
   Pa hundredearsdagen den 23. maj 1952 udn-vntes han af Bj-rt sognerad
   til sognets -resborger; og der blev holdt en stor sognefest for ham i
   Bj-rt kro; hvor han blev hyldet af mange.
   Vel var syn og h-relse sv-kket de sidste ar; men han var andsfrisk til
   det sidste. Han havde aldrig v-ret syg; men engang matte han dog
   tilsengs. En nev-; Anders Kehlet; l-ge; fort-ller; at Mads i 60 ars
   alderen var ved at fa gigt. Han fyldte da sengen med br-nden-lder og
   kl-dte sig n-gen. Derpa sprang han i sengen.

Det varmede sa godt;<< sagde onkel Mads. Siden m-rkede han ikke til
gigt.
bem. af Torben Kehlet
da en journalist efer at have intervjuet ham i anledning af
101-ars-dagen sagde:

• Ja; sa ses vi til n-ste ar; Mads!
  svarede denne
• ja; det er jo ikke sa sikkert. - Du kunne jo v-ret d-d i mellemtiden!