Delt note |
Den Danske Norske Søetat II 489: Ulrich Anthon Schønheyder blev 1783 kadet, 15/3 1793 sekltnt., 26/9 s.å. permission i 3 måneder for at rejse til Trondhjem (Adm. K. B.), 1798 m. orlogsskibet Oldenborg på konvojering til St. Helena, 29/6 s. A. prltnt., 25/11 1799-25/10 1802 indrulleringsofficer i Christianssund (Adm. K. B.), 1800-01 med fregatten Freia til Middelhavet (se under P. G. Krabbe), 1802-07 på opmåling i Lille Bælt, vestl. del af Østersøen og sydl. del af Store Bælt. 1805, 1806, 1807 chef for kongebåden Søormen. 4/8 1807 melder, at en engelsk flåde, der angiver at være paa vej til Østersøen, er ankret mellem Langeland og Sprogø (I.S. Adm. Nr. 676), 11/8 1807 beordret til med Søormen at søge ind til Nyborg. (Adm. K. B.). Efteråret 1807 leder af Søtransportvæsenet i Svendborg, 1808-11 chef for rokanonbaadsflotillen i Store Bælt, 27/6 1808 kaptltnt., 2/8 s. å. erobrede ved Agersø den engelske orlogsbrig Tigress (I. P. With, S. 70) og I. S. Adm. 3/8 s.å.), 6/8 s. år adm. udtaler sin anerkendelse i anledning af Tigress' erobring (Adm. K. B.). 3/9 s.å. tog en engelsk kanonbåd ved Sprogø, den blev kaldet Prise Nr. 1 (I. P. With, S. 71), 28/1 1809 R., 18/5 s. å. ledede ekspeditionen mod Romsø (I. P. With, S. 95), 24/5 s. å. i kamp med en engelsk fregat Melpomene ved Omø (I. P. With, S. 97), 28/5 s. å. kongen tilkendegiver sin tilfredshed med de 2 nævnte affærer (Kgl. Res. Nr. 210), 3/9 1810 melder om angrebet paa en stor engelsk konvoj ved Knudshoved (I. S. Adm. Nr. 1926), 23/10 s. å. melder om et vellykket angreb paa en engelsk konvoj mellem Agersø og Hov natten mellem 19. og 20. oktbr. (I. S. Adm. Nr. 2418), 5/2 1811 kommandant på Christiansø, 18/4 s. å. får han 15,000 rdl. i forskud på prisepenge (Adm. K. B.), 28/1 1812 kapt., 8/12 1812 får han 16,000 rdl. i forskud på prisepenge (Adm. K. B.), 1812-14 chef for briggen Allart ved Norge, 5/4 1814 melder om sit forgæves forsøg på at slippe bort fra Christianssand med Allart, han har måttet afgive kommandoen og er bleven arresteret (I. S. Adm. Nr. 727), 13/4 s. A. adm. Ltken melder, at han har givet S. tilladelse til at gifte sig, da der ikke er indløbet noget svar fra kollegiet på S.,s ansøgning om ægteskab (I. S. Adm. Nr. 700), efter sin hjemkomst til Danmark modtog han 17/4 s. å. kongens tilkendegivelse af tilfredshed med den af ham udviste konduite og troskab (Kgl. Res:), 1815-17 chef for briggen Bornholm til Middelhavet for at slutte fred med Tripolis og derefter til Vestindien, 2/9 1815 instruks for togtet og om forhandlingerne med Tripolis, hvortil legationsraad Nissen medfølger (Kgl. Res. nr 251), 29/12 s. å. meldes, at freden med Tripolis er afsluttet af konsul Nissen 21/12 s. A. (I. S. Adm.), briggen gik tilbage til Tripolis og medbragte konsul Carstensen og 30,000 piastre bestemt til Tripolis, ankom hertil 11/6 1816 medbringende konsul Carstensens familie. De danske fanger, 6 skibskaptainer og 40 matroser, blev løsladte og kom ombord i Briggen, der derefter afgik til Livorno med disse og med konsul Nissen (I. S. Adm. Nr. 86 1816), Bornholm afgik fra Malaga 22/2 s.å. og kom til St. Croix 20/3 s. å. (I. S. Adm. Nr. 280), S. afgik midlt. fra briggen l3/5 1817 i St. Thomas og rejste til New York med en amerikansk brig (I. S. Adm. Nr. 476), Klaumann overtog midlt. kommandoen, S.,s rapporter fra Baltimore om køb af 2 skonnerter, Macaria og St. Thomas, til stationsskibe i Dansk Vestindien (I. S. Adm. I4/6 og 22/6 1817), S. overtog atter kommandoen over briggen i St. Thomas og kom tilbage med denne til Kbh. i sept. 1817. 28/10 s.å. komkapt., 19/7-17/10 1822 medlem af Direktionen for >>Bombebøssen<<, 17/10 s.å. beordret til interimsguvernør i Tranquebar for at undersøge forvaltningen, han blev stående i nr. og gage i søetaten (Kgl. Res.), sejlede til Ostindien med fregatskibet Nymphen ført af P. S. Kierulff og kom til Tranquebar i maj 1823, fratrådte som guvernør 7/3 1825 og rejste hjem over Madras og England. 11/6 1824 K. af D. 5/5 1826 DM., 6/9 l829 3. militær-deputeret i adm.- og kom. kollegiet (Kgl. Res. nr. 160, 11/5 1833 1. medlem af direktionen for Søetatens Hospital ( Kgl. Res). 20/12 s.å. tilstås ham et årligt tillæg af 400 rdl. sølv (Kgl. Res.). l834 chef for linieskibet Dronning Maria til Island, overførte Prins Frederik Carl Christian (senere Frederik VIII med suite til Reykiavik, 20/7 s.å. 2. militær-deputeret i kollegiet (Kgl. Res.), s. d. kommandør, 25/12 1835-13/2 41 chef for I. division, 28/10 1836 Kontreadm., 10/6 1841 S.K., 18/11 1846 udtrådte af kollegiet (Kgl. res.), 1/4 1848 viceadmiral, 3/8 1851 afsked med admirals kar. Maleri af Eckersberg. (Hannover: Eckersberg, s. 205). Ulrik Anton Schønheyder omtales som en velbegavet og karakterfast personlighed, hurtig i tanken og dertil en flink og erfaren sømand, men han savnede i høj grad evnen til at gøre sig afholdt. han førte følgende våben. Et hvidt kors i blåt felt og midt på korses et hjerteskjold med en grangren. Hjelmtegn mellem en ørneflugt en femoddet stjerne over et anker. Devise: enhver sin sande lykke skaber. Dette signet benyttes nu efter hans ønske af hans efterkommere i familien Skibsted. |