|
Delt note |
DBL 2 XXVI: Georg Christian With blev indtil sit 16. år undervist i
hjemmet, blev derefter sat i Haderslev lærde skole og to år senere i
Husum lærde skole, hvorfra han 1816 dimitteredes til Kiels universitet.
Han forberedte sig her til det medicinske studium, som han fra 1818
fortsatte i Kbh. Morbroderen Erik Viborg understøttede ham og gav ham
tillige vejledning i veterinærfagene, og allerede 1820 underviste W. i
anatomi ved Veterinærskolen. Efter at have taget kirurgisk eksamen blev
han ansat som pensionær ved Veterinærskolen og blev 1822 efter Erik
Viborgs død andenlærer og lektor. I nov 1844 efterfulgte han Carl Viborg
som førstelærer, og i denne stilling virkede han, indtil han i maj 1852
konstitueredes som landstutmester, hvilken post han fra 1850 midlertidig
havde bestyret. Først 1858, ved den gamle veterinærskoles omdannelse til
Veterinær- og Landbohøjskolen, fik W. offcielt sin afsked som lærer og
samtidig fast ansættelse i Landstutmesterembedet, hvormed tillige var
forbundet bestyrelsen af Fr.borg Stutteri. 1840 erhvervede han den
medicinske doktorgrad ved en (lat.insk) afhandling om bedømmelsen af
syge huspattedyrs kød. Af det veterinære sundhedsråd var han medlem fra
dets oprettelse 1851. Han var ligeledes medlem af den s. å. nedsatte
kommission, der skulde gøre forslag om foranstaltninger til husdyravlens
fremme. Ved Veterinærskolen underviste han tid efter anden i alle
hovedfag med undtagelse af beslaglæren. Som andenlærer forelæste han
anatomi, fysiologi, farmakologi, kirurgi, statsveterinærvidenskab og
propædeutik, som førstelærer Hestens ydrelære og - fra 1846 -
husdyrbrugsfagene. 1844-46 ledede han undervisningen i hele sygdomslæren
og bestyrede den stationære klinik. Fra 1833 holdt han forelæsninger i
veterinærfagene for den militære højskoles elever og i en årrække
tillige private forelæsninger over veterinærfag for landbrugere. 1837 og
1838 holdt han offentlige forelæsninger for læger. W.s
forfattervirksomhed var betydelig. 1833-34 udgav han som manuskript en
omfangsrig Ledetråd i veterinærfagene ved den militære højskole (hestens
anatomi, ydrelære, sundhedspleje og lidt om dens sygdomme) og 1836 -
under titel -Haandbog i Veterinairvidenskaben udarb. med stadigt Hensyn
til Landoeconomien. Første Del-. Samme bog med udførligere fremstilling
af hestens sygdomme. 1837-39 udgav han I. bind af en håndbog i
veterinærkirurgien (på tysk 1844). I hans -Prolegomena til
Veterinairpropædeutiken- (1841) hævder han nødvendigheden af elevernes
praktiske uddannelse. Bogen blev i ændret skikkelse udgivet på tysk 1847
af den kendte dansk-russiske dyrlæge P. Jessen (s. d.). I efteråret 1845
berejste W. sammen med to ansete veterinærer (C. G. Prinz og C. H.
Hertwig) en stor del af det europæiske Rusland for efter den russiske
regerings indbydelse at studere kvægpesten. 1848 udgav han en beretning
om rejsen. Om benyttelsen af hestekød til menneskeføde skrev han 1847 en
lille bog. Størst betydning af W.s arbejder fik hans -Almeenfattelig
Anviisning til Huuspattedyrenes Behandling baade i sund og syg
Tilstand-. Bogen fremkom oprindelig I839 som en bearbejdelse af J. F. C.
Dieterichs -Handbuch der Veterinairchirurgie- (-Nyeste Dyrlægebog-), og
da den hurtigt blev udsolgt, udgav W. den 1841 som en omarbejdet og
selvstændig bog (nye udgaver 1846 og 1857).
W.s hovedinteresse var hesteavlen. 1832 besvarede han
Landhusholdningsselskabets opgave om, hvorvidt de til præmieuddeling for
hingste anvendte penge kunde bruges bedre på anden måde til avlens
fremme. Uagtet W. vistnok forfægtede de fornuftigste principper og
navnlig havde øje for betydningen af at fremme hesteavlen hos bønderne,
fik fuldblodsmanden Gustav Michelsen prisen. Da W. 20 år senere blev
officiel leder af landets hesteavl, arbejdede han med stor iver dels for
at redde resterne af Frederiksborg Stutteriet, dels for at forbedre
landhesten ved hjælp af engelske halvblodshingste (Yorkshirehingste).
Hans virksomhed er blevet meget forskelligt bedømt, J. Jensen anerkender
W. som en hæderlig og loyal embedsmand, men mener, at han som ledende
hestemand gik imod sine udtalelser i sin gode konkurrenceafhandling
1832, tilegnet den danske bonde. Foruden en række udførlige
årsberetninger (Rapporter 1852-60) og to hæfter -Blandede Meddelelser om
Stutterivæsen, Husdyravl og Veterinærfag- ( 1856 og 1859) har han
skrevet et par pjecer og en del bladartikler om hesteavlsspørgsmål.
1847, 1849 og 1853 rejste han på offentlig bekostning til England for at
indkøbe forædlede heste. 1842 og 1852 var han i Tyskland. Svenske
landmænd kaldte ham 1848 til Skåne i anledning af udbrud af den
ondartede lungesyge. W. var en flittig, pligtopfyldende mand, der var
agtet og afholdt af sine elever. - Tit. professor 1848. - R. 1858. -
Litografi fra C. M. Tegner efter Fotografi.
G. W. Schrader und E. Hering: Thierrztliches biographisch-
literarisches Lexicon, 1863, s. 474 ff. Tidsskrift for Veterinairer, IX,
1861, s. 235 f. B. Bang i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
I858-1908, 1908, s. 56 f. Samme i Medlemsblad for den danske
Dyrlægeforening, VI, 1923, nr. 14, s. 61-65. J. Jensen: Hestens Historie
i Danmark, 1925, S. 92-95.
B. Bang (Hj. Friis*).
Carøe III 229, Alberti 2385, Mller, Husum 1030, (Slægten Eilskov (1869)
s. 22. Hirsch VI 306. |