|
Delt note |
Achelis 4373: Johannes Thomsen gik i skole i Tønder, jur. Halle 28 okt
1705, 1710 advokat i Tønder, 1719 over og landsretssagfører i Slesvig,
1720 amtsforvalter i Flensborg, 1735 landfoged i Ejdersted.
1756 afsked på grund af alder.
SM 1948 s. 185-186: En slesvigsk embedsmands levnedsløb af Jonathan
Smith: I Flensborg Byarkiv findes som bekendt den lærde Flensborg rektor
O. H. Mollers utrykte Stamtavler over slesvigske Slægter. De er sikkert
opstillet paa grundlag af oplysninger som slægtens medlemmer har givet
Moller. Man kan derfor gå ud fra, at stamtavlens oplysninger som Regel
er rigtige, at nogle enkeltheder er urigtige, kan forekomme, men det må
eftervises af andre Kilder.
Nogle af de i stamtavlerne omhandlede Personer har foruden de
almindelige personalhistoriske oplysninger indsendt enten deres eget
levnedsløb eller ogsaa en afskrift af en i familiepapirerne foreliggende
selvbiografi af et ældre slægtsmedlen. Endelig er de Mollerske
stamtavler i enkelte tilfælde suppleret ved nyere undersø-
gelser.
Ved et tilfælde stødte jeg sidste år paa en selvbiografi af staller
(amtmand) Johannes Thomsen, som her gengives i dansk oversættelse:
Johannes Thomsens levnedsbeskrivelse.
Rudbøl, en lille landsby, 1 mil fra Tønder købstad og lige så langt fra
Højer, til hvis sogn det hører, er min fødeby, hvor jeg kom til verden
anno 1687 d. 19. Nov.
Mine forældre var Peter Thomsen, højfyrstelig digefoged og
herredsfuldmægtig, og Cathrine Thomsen, født Paulsen. en datter af
Paulus Petræus, som har været sognepræst i Højer i 56 Aar.
Bedsteforædrene på Faderens side var Thomas Sønnicsen og Cathrine
Thomsen i Rudbøl. På mødrene side: førnævnte præst Paulus Petræus og
Esther Pauls. Oldefaderern på faderens side: Sønnich Boysen, sandemand i
Højer Herred. arvelig ejer af Poppenbøl. Oldemoder Botilla Sønnichs.
Oldefader på moderens side var Peter Paulsen og Tycho Schwensen,
sidstnævnte var, hvis jeg ikke tager fejl sognepræst i Burkal.
Disse og de øvrige forfædre, særlig den vidtløftige Paulsens familie på
Als, har været såadanne folk, som ved Guds Velsignelse har været i stor
Anseelse i mange år. Ved mindet om mine forfædre har jeg anset alene
dette, at de har været christlige og ærlige folk, for det vigtigste, som
ofte savnes ved den største jordiske lykke, og derved vil jeg forblive
til min ende.
Også har jeg særlig rimelig årsag, dajeg kom syg og svagelig til verden,
til at skatte den i forældrehjemmet ved den hellige dåb med Gud opnåede
nådes forbund, som årsag for al Guds nåde og miskundhed,som jeg har
nydt hele tiden indtil dagen idag, meget højt.
Min første viden fik jeg dels i hjemmet, ved udvalgte privatlærere,
særlig ved stud. theol. Samuel Nissen, senere sognepræst i Holebøl i
Slogs herred i Tønder amt, dels og i de fleste skoleår i Tønder, ved
rektor Bluhmes trofaste undervisning, indtil jeg med mine forældres
samtykke ved Mikkelsdag 1705 drog til universitetet i Halle, og der
begyndte på det juridiske studium. Dette var dengang en ret Heliconog
samleplads for de fortræffeligste, særlig juridiske lærere, og forde som
særlig efter anvisning af de gamle herrer Strykii, Thomasii Bhmer,
Ludovici, Gundlings m. fl. beflittede sig for at lære noget.
Ved påsketid 1708 foretog jeg en rejse på nogle måneder til Delmenhorst
og Oldenburg, og derfra videre til godset Halen, hvor jeg besøgte mine
nære slægtninge, i førstnævnte by etatsråd Paulsen, i sidstnævnte
kammerråd von der Felden, og hvor jeg høstede nogle frugter under deres
kyndige vejledning. Omskønt jeg var rede til at rejse videre til
Holland, forstod de at fremstille indholdsløsheden af de fleste
nuværende kriser så grundig, at jeg besluttede at rejse hjem igen, hvor
jeg under den hårde vinter havde lejlighed til at gøre mig nyttig, dels
overfor mine forældre, dels overfor mine mindre søskende ved at
undervise dem privat.
I maj 1709 rejste jeg til Slesvig, dels for at sætte mig mere grundigt
ind i juridisk teori, dels for med tiden at øve mig i praksis. Dengang
levede der ikke blot fortræffelige advokater som Schreiber, Petræus, som
var oversachwalter, Dr Pedersen, Dr Ebers, Dr Creutz m. fl., men også
var det højfyrstelige højærværdige discaterium besat med mange lærde og
ansete mænd. Her opholdt jeg mig indtil 1710, og forsømte ingen dag ved
overretten, for at afskrive de nævnte herrer advokaters indlæg, indtil
det føjede sig, at jeg efter daværende amtssekretærs og berømt advokat
hr Petræus i Tønders død, på hans broder, førnævnte oversachvalter i
Slesvigs anbefaling drog til Tønder, og der begyndte at praktisere som
advokat og fortsatte dermed, indtil jeg ved Guds førelse havde fundet
lejlighed til den 4 sep 1714 at indtræde i ægteskab med daværende
rådmand og senere borgmester Jaspar Jasparsen i Flensborgs eneste yngste
datter Helene, og der at fortsætte min i Tønder påbegyndte praksis, både
ved det derværende byting og ved tinge i amtet og i andre byer, ligeså
ved overretten på Gottorp, hvor jeg 11 dec 1719 fik karakteren som over-
og landsretsadvokat, og fortsattede dermed til 1720. Da nu engang den
daværende cancelliråd Crane blandt andre embeder, som landskriver i
Ditmarsken og amtsforvalter og husfoged i Tønder, også var amtsforvalter
over Flensborg amt, told og licence forvalter i byen efter hr justitsråd
Meley død, og desuden var medlem af den bekendte kgl dige og senere
landcommission, ved kgl nåde fik ret til at sælge alle nævnte embeder,
anså mine svigerforældre det for hensigtmæssigt, under hensyn til, at
jeg ved advokaturen ikke så meget var betænkt på, at lukrere derved, som
også at hjælpe trængende med forskud, at købe de to embeder som
amtsforvalter og told og licenteforvalter i amtet og byen Flensborg af
ham for 6000 rdl. Dette skete så også med min salig faders og mit eget
samtykke, med tilskud af 2000 rdl foruden 700 agio af egne midler, for
at komplettere fornævnte sum, og jeg fik den kongelige allernådigste
bestalling og tiltrådte nævnte embeder den 1 jul samme år. Men jeg måtte
opleve det uheld, at byen Flensborg efter 1 års forløb forpagtede tolden
og licenten på 10 år og derved fandt lejlighed til uforskyldt at
afskedige mig fraderes administration, og at overdrage den til en
skriver ved navn Holst, som havde stået i hr justitsråd Meleys tjeneste.
Jeg forvaltede altså kun Flensborg amt indtil juni 1735. Da jeg på grund
af et tab på 2728 rdl, som skyldtes min forhenværende skrivers O. O.
Bagges utroskab, som jeg havde anbefalet til forfremmelse til
herredsfogedembedet i Husby herred, tog jeg den beslutning at sælge
embedet til en gammel fuldmægtig ved Tøndet amtsstue ved navn Mathias
Kehlet, nu cancelliråd for 4000 rdl, og med kongelig allernådigste
tilladelse at flytte helt bort fra Flensborg og at begive mig ved
Mikkelsdag som sekretær til hr geheimeråd amtmand og staller i
Ejderstedt og Husum. I denne egenskab var jeg knap 3 måneder, da det
føjede sig, at tjenesten som overlanddrost i Oldenborg og
Delmenhorstblev vakant og atter af kgl. majestæt blev overdraget til
fornævnte hr von Wiitzleben. Landskabet Ejderstedt havde et ældgammelt
priveleg til at præsentere 6 emner til stallerembedet, og at indsende
dem til kongelig majestæts valg. Da jeg nu havde den lykke at være
blandt de 6 således præsenterede, så føjede Gud det således, at jeg blev
valgt blandt dem, og at stallerembedet blev overdraget mig ved kgl
allernådigst bestalling af 11 jan 1736. Hvilke
tilskikkelser jeg har haft derved og kort tid efter ved Schnells
misundelse, er bekendt. Jeg har ellers været en fjende af strid, hvor
det bekendte ord: Jeg sejrer eller bliver besejret, finder anvendelse.
Jeg ønsker kun at opfylde en tro undersåts, en nyttig borgers og
oprigtig vens pligter. Gid Gud monne anvise mig en sådan hvileplads, at
jeg kan le over al modgang. Denne levnedsbeskrivelse kan suppleres med
følgende: Johannes Thomsen søgte 1756 om sin afsked. Den blev bevilliget
30 mar samme år med en pension på 200 rdl. Han flyttede derefter til
Slesvig, hvor han døde 6 juli 1769. Som nævnt i levnedsbeskrivelsen var
han først gift med Helene Jaspersen fra Flensborg. Da hendes død ikke er
omtalt i hans selvbiografi, kan man gå ud fra, at hun er død efter hans
udnævnelse til staller. Efter hendes død ægtede han Anne Dorthe, som
overlevede ham, hendes hjemstavn er ubekendt.
Smith 159, Jessen-Klingenberg, Eiderstedt (1962) s. 53. NB. Kiel SH
495A. |