|
Delt note |
1859 bb 10
NBL II 142: Paul Brandt (B r a n d), 1654-87, læge, søn av sogneprest i
Sønderborg, magister Niels B. (d. 1680) og Margrethe Paulsdatter f. i
Sønderborg 5/3 1654, fik sin første undervisning i hjemmet og blev som
ganske ung sendt paa studiereise til Holland, England og Tyskland. Fra
universiteterne i Jena og Leipzig kom han 1675 til Kjøbenhavns
universitet, hvor han alt det følgende aar vandt den medicinske
doktorgrad paa en avhandling om hypokondri. Snart efter blev han ansat
som feltmedikus ved hæren i Skaane, og 24/4 1680 fik han utnævnelse til
stadsfysikus i Bergen; her døde han ganske pludselig 29/9 1687. Han var
i 1680 blit gift med Sophie Amalie Wulf (1662-82), og i 1687 faa
maaneder før sin død, egtet han sin anden hustru Cathrine Hansdatter
Schmit.
B. var en begavet mand og en anset læge, og som stadsfysikus kom han
snart i venskabelig forbindelse med Bergens bedste kredser, med
presterne i Bergen, med slegten Miltzow paa Voss og med personligheter
som konrektor Edvardsen og Dorothe Engelbretsdatter. Han skrev tyske
vers til Dorothes portret, og da hans elskelige og vakre tyveaarige
hustru i 1682 døde paa barselseng efter et kort og usedvanlig lykkelig
egteskap, lot B. hendes kobberstukne portræt utgi sammen med Edvardsens
gravtale over hende og med B.s egne latinske og tyske veklager paa vers
og prosa. Ogsaa over sin ven og kollega som læge i Bergen, Hans Olsen,
har B. utgit et mindeskrift; desuten har han forfattet enkelte andre
litterære smaatterier, bl. a. et latinsk hyldningsdigt til Christian V,
som man ventet paa besøk i Bergen.
Men hans hovedinteresse var medicinen, og blandt hans lægevidenskabelige
smaaskrifter er der ett som særlig angaar Norge. I senrenæssansens tid
har digtere og videnskapsmænd næsten altid en national hensigt med sin
gjerning; paa alle aandslivets felter er der en trang til at fremhæve og
utnytte flest mulig av de hjemlige værdier. Med Th. Bartholin, med B.s
privatpræceptor Oluf Borch, og især med Simon Paulli blev denne tendens
av stor betydning for dansk naturvidenskap, og Paulli arbeidet bl. a.
for at finde danske lægende planter mot danske sygdommer. I en
tilsvarende tro paa at Guds vise styrelse lar sygdom og lægemiddel
findes paa samme sted, har B. i 1681 fra sit "museum" i Bergen sendt ut
en opfordring til alle videnskaps- og sundhetselskere i Norge om at
undersøke hvad naturens skatkammer gjemmer. Selv har han gjort et fund
av interesse, mener han: mot skjørbuk har naturen git nordmændene et
Særlig middel i multebæret.
Francis Bull.
[Litt.: N. Mag. f. Lægevidensk. 1904 s. 282; Ingerslev: Danmarks Læger
II; Norske Magasin II 562; Hist. Tidsskr. 2 R. V 182.]
Ehrencron-Mller II 29, Carøe I 18. |