Chr Knudsens F. I s. 11: 2. Hans Simonsen Kramer, døbt 14 nov 1695 i

Delt note

Chr Knudsens F. I s. 11: 2. Hans Simonsen Kramer, døbt 14 nov 1695 i
Svenstrup kirke, han blev holdt over dåben af hertug Augusts
køkkenskriver på Østerholm monsieur Daniel Wildthagen. 1711 ved
påsketid blev Hans Simonsen privat eksamineret af sin sognepræst hr.
Tyge Paulsen og fik første gang tilladelse til at gå til Herrens bord.
Således bar man sig den gang ad med de unge mennesker, thi den
offentlige konfirmation var endnu ikke indrettet og indført i kirken.
Fra 1718-1722 nævnes Hans Stephensen stadig i Svenstrup og har han måske
allerede den gang overtaget sin faders sted. 1725 var han både kromand
og høker i Svenstrup, da flere sandemand og deres koner holdt et lille
gilde og traktement i hans hus, efter at de vel havde overstået det pust
at stå fadder til rakkeren Peder Schinders barn i Hulen og følge hans
kone i kirken, en gerning de højst nødig ville give sig i lag med, men
som en truende befaling fra amtmand von Platen i Sønderborg måtte drive
dem til. Derfor havde der kort forud været et helt opløb og støj både i
byen Svenstrup og det hele Nørreherred, fordi man i hine tider skyede
rakkeren og familien som en spedalsk. Amtmandens trussel hjalp dog, og
de gode sandemænd med deres koner gik til arbejdet og tog efter
tjenesten ind til Hans Steffensen for at få en lille styrkning.
Skarpretteren i Sønderborg Monsieur Andreas havde også vist sig galant
og trakterede om morgenen konerne, førend de gik i kirke med fransk
brændevin og kringle og siden igen efter gudstjenesten på anden måde
opvartede han dem i Hans Steffensens hus. 1728 kaldes han Hans Simonsen
Steffensen. 1732 døde Hans Simonsen i Svenstrup. Indført i
dødsregisteret for Svenstrup 1732 uden døds- og begravelsesdato. Endnu
i forrige århundredes slutning boede der i dette hus i Svenstrup fjerne
slægtninge af vor familie ,og huset skal endnu indvendig bære spor af
butik og andre genstande, der minder om, at der en gang i tiden har
været drevet kramhandel på stedet. Efter Hans Simonsens død gik
privillegiet vistnok ind og overførtes på den nuværende kro i Svenstrup.
(Svenstrup kb, mundtlige fortællinger fra Solbjerggaard og af min
plejefader Jørgen Knudsen).
1718 nævnes Hans Steffensen som gudfader hos Christen Carstensen i
Tårup, 1722 hos Peder Christensen Bødker i Tårup. 1728 kaldes han Hans
Simonsen, da hans tjenestepige Maren var gudmoder hos en retskaffen
tigger i Tårup.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Hans Simonsen Cramer
november 1695
328 Svenstrup
0 1732
292 36 Svenstrup
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:11
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring