|
Delt note |
Martin Nyrop er født den 11. November 1849 på Holmsland. Som født på
Mortensdag kan del vel Siges at han fik Navn efter Dagens Helgen, den
undergørende biskop Martin af Tours, men muligvis har Martin Luther dog
her været Mellemmand. Født den 10. November, blev denne nemlig døbt den
11te, og Biskoppens Navn blev derved også hans navn. Men ligegyldigt,
1859 blev Bispens nye Navne sat i Skole på Sorø Akademi. Rektoren,
Professor Tresder fandt imidlertid, at han ikke artede sig til at
studere. I Foråret 1865 kom han da til Kjøbenhavn, i Huset hos sin
Farbroder, Professor Cam. Nyrop, og blev sat i lære hos Tømmermester H.
H. Kayser. 1869 fik han her sit Svendebrev og snart efter blev han
Konduktør hos vandbygningsingeniør Otterstrøm ved Anlægget af en Klapbro
ved Karrebæksminde. I sin Læretid havde han gået på Teknisk Institut,
hvor han i 1866 fik Ros for flid og fremgang i Tegning; 1870 begyndte
han at besøge Kunstakademiet, men i 1871 blev han tagen til Rekrut ved
femtende Bataljon, hvor han for øvrigt også udmærkede sig. Han fik de
gode Skytters Mærke, en grøn Sløjfe. 1872 lå han i Lejren ved Hald, og i
1873 var han Konduktør ved Glyngøre-
Havneanlægget i Salling. Den kunstneriske Udvikling skete altså under
Afbrydelser, men gik dog stadig fremad. Han tegnede i disse År hos
Arkitekterne V. Tvede, V. Dahlerup, Ove Petersen og H. B. Storck,
ligesom han i Somrene 1875, 76 og 77 deltog i Opmålingsarbejderne på
Kronborg, der lededes af Professor Hans .J. Holm, og i December 1876 fik
han Afgangsbevis fra Akademiet som Arkitekt. I Marts 1877 vandt han
derefter den lille Guldmedalje for Opgaven et Skulpturmuseum, den 21.
November 1879 var han en af de sex Stiftere af Akademisk
Arkitektforening, og i Marts 1880 vandt han den store Guldmedalje for en
Børs til en større Hovedstad. Så vinkede Akademiets store
Rejsestipendium, og fra Juni 1881 til Maj 1883 besøgte han Tyskland,
Østerrig, Italien, Grækenland, Spanien (otte Dage) og Frankrig. Allerede
for sin Rejse havde han bygget Forskelligt, således en Villa for
Grosserer Vald. Petersen mellem Rungsted og Hørsholm, ligesom han havde
forestået en Ombygning af Gammel-Kjøgegård. Efter sin Hjemkomst kom han
i Forbindelse med Folkehøjskolen i Vallekilde, hvor han efterhånden
byggede både et Øvelseshus og et Beboelseshus samt indrettede en Del
Skolestuer; blandt andre Arbejder fra denne Tid kan endnu nævnes en
Præstebolig i Kjøge (1884), Grosserer Heimanns Villa på Fasanvejen
(1884), Kunstmaler Achens Villa i Lindevangen (1885) osv. Men nok så
meget droges han i anden Retning nemlig som Arkitekturlærer. 1884 blev
han Assistent ved Akademiets Arkitekturskole under Professor Hans .J.
Holm, og i denne Stilling vedblev han lige til
1893, skønt han fik Hænderne fulde af andet Arbejde. Mellem de
Studieudflugter, han foretog med sine Elever, skal her nævnes en Rejse i
1890, der gik til Danzig og Marienburg. Imidlertid var han også bleven
en gift Mand. Den 15 august 1885 havde han ægtet Louise Frederikke
Laub, Datter af Sognepræst H J. T. Laub og Ernstine f. Linnemann. Hun
var den 12. September 1851 født i Langaa Præstegård ved Nyborg, men
efter Faderens Død i Januar 1863. kom hun forskellige Steder om. Hun
blev konfirmeret i Vejle, hvorhen Moderen flyttede som Enke, var så en
Tid hos en Faster paa Sludegaard, derefter hos sin Farbroder Biskop Laub
i Viborg. og så halvandet Aar i Newcastle hos Biskoppens yngste Datter,
der var gift med den danske Sømandspræst der. Derfra vendte hun tilbage
til Danmark og blev så gift fra sin Moders Hjem i København, hvor hun
privat underviste nogle Småpiger. I 1885 havde Martin Nyrop uden Held
deltaget i Konkurrencen om Kunstmuseet, men kort efter blev han - og i
denne Forbindelse skal det dygtige Medlem af Industriforeningens
Bestyrelse, Malermester E Schmiegelow, særlig nævnes - udpeget til at
være Arkitekt ved den til 1888 berammede nordiske Industri-, Landbrugs-
og Kunstudstilling i Kjøbenhavn. I 1886 var han i den Anledning med
nogle at Udstillingens ledende Mænd på Rejser i Udlandet, og i 1888
beundredes derpå hans storslåede Udstillingsbygning med - dens
fortræffelige Trækonstruktioner. Samtidig var han blevet medlem af
Akademirådet (1887) og af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation (Marts 1888).
Han var med andre Ord med eet Slag bleven en bekendt og betydende Mand,
endda hædret med Ordener fra både Ind - og Udland. I Anledning af hans
Virksomhed ved den nordiske Udstilling blev han i 1888 Ridder af
Dannebrog, Ridder af den norske St. Olufs og den russiske St. Stanislaus
Orden. Derpå skete det Forunderlige, at han for anden Gang kom til at
bygge på det Terræn, på hvilket hans Udstillingsbygning havde stået. Nu
skulde et nyt Rådhus rejses der. Han stod sejrrig i Konkurrencerne om
det, såvel i Skitsekonkurrencen (1889) som i Hovedkonkurrencen (1890),
og efter at hans Projekt i 1891 var gennemarbejdet i Samråd med et
kommunalt Udvalg, antoges han i 1892 af Københavns Kommunalbestyrelse
som Rådhusets Bygmester , hvad der havde til Følge, at han i 1893
udtrådte af Borgerrepræsentationen. Nu begyndte Arbejdet med de
virkelige Tegninger, og da Fundamenterne vare færdige, lagdes
Grundstenen den 28. .Juli 1894, hvorefter Arbejdet gik sin støtte Gang.
I 1903 flyttede Borgerrepræsentationen ind, men den egentlige
Indvielsesfest fandt først Sted den 12. September 1905, da den indre
Udstyrelse, også af Festsalen, var færdig. Til Opførelsen var da medgået
4 1/4 Million Kr. samt til Inventar m. m. 630,000 Kr. Han var ikke alene
Bygningens, men også det indre Udstyrs Arkitekt. Selvfølgelig steg han
ved dette stolte Værk i Berømmelse. 1900 blev han Dannebrogsmand, 1903
fik han Kommandørkorset af anden Grad, i 1905 af første; på
Verdensudstillingen i Paris 1900 tilkendtes der ham en Grand prix, der
Året efter fulgtes af den franske æreslegions ridderkors, 1901 blev han
Medlem af det kgl. svenske Kunstakademi. 1902 tilkaldtes han som Medlem
af. Bedømmelsesudvalget for en Konkurrence om et Nationalmuseum i
Helsingfors. 1901 blev han Medlem af et lignende Udvalg angående et
Rådhus i Stockholm, og i 1906 udnævntes han til hon. corresp. membre of
the royal institute of Brit. architects. Trods det store Rådhusarbejde
udrettede han samtidigt forskelligt Andet. 1889 begyndte han at hygge
Husmandshuse på Gisselfeld, 1890-1891 forestod han forskellige Arbejder
på Tranekjær og istandsatte Salen i Roskilde adelige Jomfrukloster,
ligesom han 1891-18922 byggede Landsarkivet på Jagtvejen. Af senere
Arbejder kan mærkes: Restaureringen af Bispegården i Kjøbenhavn (1896)
og af Stormbroen sammesteds (1899-1900) , en Plan til Blågårdspladsens
Ordning (1899), Fodstykket til Absalons Statue på Højbro Plads (1902).
Frimenighedskirken i Sundeved (1903-04) og Lyngebæksgård ved Fredensborg
(1905-06). 1904 blev han som tidligere Soraner knyttet til
Istandsættelsen af Holbergs gamle ejendom Tersløsegård, Palmesøndag 1905
lagdes Grundstenen til hans Eliaskirke på Vesterbros Torv, og fra 1906
er han beskæftiget med Tegningerne til et kommunalt Hospital ved
Bispebjerg. Her skal det endnu erindres, at han i 1904 og 1905 deltog i
Konkurrencen om Christiansborgs Genopførelse; i Skitsekonkurrencen vandt
han en Præmie og deltog derpå som indbudt i Hovedkonkurrencerne, hvor
han dog ikke sejrede. Efter Indbydelse deltog han også (1905-06) i
Konkurrencen til et Fredspalads i Haag. Som naturligt er, blev der
efterhånden betroet ham ikke få mere eller mindre offentlige Hverv
foruden dem, der alt ere nævnte. Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet benyttede ham (1890) til at fremskaffe heldige
Typer på varmeindretninger i Landsbykirker og indvalgte ham i en -
Kommission til en bedre Ordning af Landsbypræsteembedernes bygningsvæsen
(1892-96). Han blev Medlem af Komiteen for Tilvejebringelsen af en ny
Postgård (1897), af Komiteen for Danmarks Deltagelse i
Verdensudstillingen i Paris 1900, af Komiteen, der forestod Udstillingen
af dansk Kunst på Rådhuset i 1900, ligesom af Udvalget, der skulde
bedømme Konkurrenceprojekterne til den Folkepark, Kjøbenhavns
Kommunalbestyrelse ønsker anlagt på Blegdamsfælleden og Østerfælled
(l9O5), og af Udvalget for Planer for og overslag over smukke, praktiske
og billige Boliger for Stats- husmænd (1901). Det kan yderligere mærkes,
at han er en af Stifterne af Selskabet for Hedebosyning (1906), at han
sidder i Bestyrelserne for Dansk Husflidsselskab og for Lægeforeningens
Boliger ligesom i Bestyrelserne for Det danske Kunstindustrimuseum (fra
1892) og Foreningen for Kjøbenhavns Forskjønnelse (fra 1895). I den
sidstnævnte forenings tjeneste har han nedlagt et ikke ringe Arbejde.
Det var således efter dens Opfordring, at han i 1888 fremkom med et
Forslag til en Ordning ar Højbroplads og i 1898, sammen med Professor
Pietro Krohn, fremsatte et Forslag til en Ordning af Byggeforholdene på
Slotsholmen. Ved dette sidste Forslag stod Turistforeningen ved Siden af
Forskjønnelsesforeningen. I denne Forbindelse skal det endnu erindres,
at han i 1900 beskjæftigede sig med et Forslag om Opstilling af to
Lurblæsere ved Kjøbenhavns gamle Bygrænse, der omtrent, hvor
Vesterbrogade går over i Rådhuspladsen. Martin Nyrop har på mange måder
vist, at han har Interesse for kjøbenhavnske Byggeforhold og disses gode
og smukke Omgivelser. Forholdene på Landet interessere ham imidlertid
ikke mindre. Han har talt og virket herfor i den forening, han ovenfor
er nævnt som Medstifter af, Akademisk Arkitektforening, som han var
Formand for endog to Gange i Årene 1884-85 og 1893-97. Denne Forening
nedsatte efter hans Foranledning i 19O6 et Udvalg, der skulde tage
Byggeforholdene på Landet op til Undersøgelse, og han blev det endnu
arbejdende Udvalgs Formand. I sidste Instans er det dog hverken
Forholdene i Kjøbenhavn eller på Landet, der hver for sig interessere
ham, men hele den danske Arkitekturs sunde og ædruelige Udvikling i en
naturlig og skøn Form. En sådan Udvikling har hans Interesse, og for den
kan han nu virke også som Professor i Bygningskunst ved Kunstakademiet.
Fra den 1. Januar 1906 beklæder han denne betroede Stilling, der er en
betydningsfuld Fortsættelse af hans tidligere ved Akademiet udøvede
Lærervirksomhed. Drengen, som blev funden ikke egnet til at studere, er
bleven Professor ved Kunstakademiet, hvor han virker med den ham egne
støtte Ro, der er parret med en ikke ringe lun Iver og en varmt virkende
Fantasi; det bunder Alt i en sund Naturalisme, der ikke vil indlade sig
med noget som helst Uægte. Disse Egenskaber vise sig i hans
Bygningsværker og. kendes selvfølgelig bedst fra hans Hovedværk
Rådhuset, der desuden er rigt på åndfulde Enkeltheder og korte, rammende
Indskrifter, thi sådanne kan han forfatte. Det er muligvis Slægtens
Lethed til at forme linier i Rim, der har fortættet sig heri, som det
vel er Slægtens Jægerduelighed, der viste sig. da han som Soldat
hædredes som god Skytte. Til sidst er her endnu at meddele, at han nu
står også som Kunstakademiets Direktør; han blev valgt hertil i Marts
1908.
Weilbach Nyt dansk Kunstnerlexikon; Dansk biograf. Lexikon; Salmonsens
Lexikon; Illustr. Tid. XXIX. 1887-88. S. 412; XLIV, 1902-3, S.255; De
danske Provinsarkivers Bygninger, 1893. S. 43-46; Fr. Schitt: Chrborg
Slot og Arbejderne for dets Genrejsning, 1904, S. 108 flg.; do.
Chrborgs Genopførelse. 1905, S. 24 flg.; Medd. fra Akademisk
Arkitektforen... 11, 1899-1900, S. 65; IV, S. 10-11; V. S. 113; VII. S.
67. 310flg., 493flg., 504, 512; VIII, S. 21 flg., 70; IX, S. 176; -Tekn.
Tidsskr. (Stokholm) 20. Novbr. 1897; Bovkundig Tijdschrift (s'
Gravenhage). XVII, 1899; Der Architekt (Wien), 1899; Tekn. Ugeblad
(Kristiania), 1903; Samtiden (Kra.), 1903: Lettersteds Nord. Tidsskr.
1903 (af P. v. J. Klint); L'art dccoratif (Paris), 1903; The Builder
(London), 1903; The- architectural Record (New York), 1005; Zeit. schr.
f. Bauwesen (Berlin), 1906.
Skrifter og Arbejder. Udstillingsbygningerne i 1888, et Foredrag (Den
tekn. Foren.'s Tidsskr., XII, 1888-89, S. 149-53); Bygningerne ved den
nordiske industri-, landbrugs- og Kunstudstilling i Kbhvn 1888, udg. på
Udstillingskomiteens foranstaltning, Kbhvn. 1800, 5 S. + 33 PI. Fol.
Typer på varmeindretninger til Landsbykirker, 8 Pl., Bil. t. et Cirk..
fra Min. f. K. o. U. af 5. Sptbr. 1800 (udarb. i Forb. m. Ingeniør Chr.
Ramsing) ; --Nyborg Slot (Nyborg avis 1895 Nr. 233) ; Helligåndshuset
(sst. Nr. 259) ; -Kjøbenhavnsk Arkitektur (Arkitekten, II, 1895-00, s.
159-160, 177-78); - Danske Præstegårde, en Række vejledende Tegninger,
Kbhvn. 1896; .Slotsholmen (Illustr. Tid. XXXIX, 1897-98, S.343-45); Et
forslag til Slotsholmens Ordning, et Foredrag (Den tekn. Foren.'s
Tidsskr., XXII, 1898.00, S. 27-36) ; Om Restaureringen af vore
Renæssancebygninger (Politiken 1899, Nr.41 og 55); Kjøbenhavns Våben og
Isbjørnene på det nye Rådhus (Berl. Tid. 1898 Nr. 146); Medd. fra akad.
Arkitektforen., I, 1898-99, S. 96-99: Rådhusets Kjedelbygn.; II, S.
135-37: Dansk bygningskunst på Udstillingen i Paris; II, S. 178-80:
Nexø Sandsten; III, S. 19-22: Lurblæserne på Rådhuspladsen; IV, S.
243-46: Elias kirken på Vesterbros Torv; V, S. 7-8: Nekrolog over
Murermester C. V. R. Licht; VI, S. 167-69, 216-17: Kristiansborg; VI, S.
173-76: Frimenighedskirken i Sundeved; VI. s. 346-47: I Anledning af
Prikken over i'et eller Vand i Muslingeskallen [et Svar til Professor
Arnold Krog] ; VII, S. 112-13: Tersløsegård; VII, S. 154-55: Det gamle
Kjøbenhavn på det nye Rådhus; VII, S. 340: Deltagelse i et
Diskussionsmøde om Krborg; VIII S. 354: do.; VIII, S. 361 flg. Indledn.
til et Diskussionsmøde om Byggeriet på Landet; jfr. IX, S. 95-96; VIII,
S. 393-400: Forslag til Fredspaladset i Haag; jfr. S. 523; VIII, S.
506-07: Fra Arkitektkongressen i London; IX, S. 385-86. Mestre og
Svende. Tidsskr. f. Kunstind. 1888, S. 195 et af ham tegnet Skab; 1899,
S. 200-02: en af ham tegnet Kildeindfatning udfor Klampenborg Station i
Kbhvn og Rammen om Absalon på Rådhuset. Tidsskr.for Industri, IV, 1003,
S. 5, 33 og 53 en Række Detaljer fra Rådhuset, også møbler. Kunst, I,
1899: Møbler tilhør. Højskoleforstander H. Begtrup; II: Bispegården i
Kbhvn., Provinsarkivet; IV: Forslag til en Kirke på Vesterbros Torv; V,
1903: Forslag til en Sparekassebygning i Niels Hemmingsensgade. |