|
Delt note |
Christopher Nyrop. Han er født den 28. Oktober 1805 i Riserup og levede
et frit Liv i Præstegaarden en Tid med det Ønske at komme til søs. Men i
1820 blev han sammen med sin to År yngre Broder Ernst sat i Vordingborg
lærde Skole. De kom i Huset hos Byens Postmester. Justitsråd J. H. Krebs
og fandt hos ham og hans Hustru - ægteskabet var barnløst - et udmærket
Hjem, til de i 1826 dimmiteredes til Universitetet. De vare otte, som i
det År bleve Studenter fra Vordingborg, men imellem dem synes der
væsentlig kun at have været een. som Brødrene sluttede sig til. nemlig
Søren Bloch Suhr (f. 1808. d 1876), den senere Præst ved
Helligaandskirken i Kjøbenhavn. Derimod knyttede de Forbindelser med
nogle Kammerater, der vare lidt forud for dem i Skolen, således med Oluf
Kielsen (f. 1808, d. 1874), der dimitteredes 1825 og blev Bogholder ved
Finanshovedkassen, ligesom med Peter Christian Prytz (f. 1807. d. 1877)
og Carl Ludvig Ehrenreich (f. 1807, d. 1874), der dimitteredes 1824 og
begge bleve Præster. Disse Venner vare i Ferierne på Besøg i Riserup med
Brødrene, der desuden sluttede sig til den noget yngre Skolekammerat
Sigismund Resch (f. 1811, d. 1857). der sammen med dem boede hos
Postmester Krebs. Han var en søn af den proprietær J B Resch til
Kongsdal, hos hvem deres søster og svoger, ægteparret Brinck i årene
1820-1827 kom så meget. Men student blev han forøvrigt aldrig, han gik
ud af skolen, før han nåede såvidt. Da Christopher Nyrop forlod
Vordingborg, fik han et meget sympatetisk Testimonium, selvfølgelig på
Latin, med til Universitetet i Kjøbenhavn. Hans Rektor stiller ham højt
på Grund af hans Sinds Renhed, hans Karakters Retskaffenhed, han har ham
kjær; han betyder efter hans Mening afgjort mere, end han synes, ti han
skjuler ikke, at der er en mærkelig Angst, en søgende Usikkerhed over
ham, når han skal gjøre Rede for sine Kundskaber . Det. lyder underligt,
thi han var på denne Tid næsten 21 År. Han duede da absolut ikke som
Examensmand, og han blev da også Student med anden Karakter. De to
Brødre kom nu til Kjøbenhavn, og der er ingen Tvivl om, at de have været
med i Alt, hvad der foregik i Studenterverdenen. De vare unge og raske,
og deres musikalske Begavelse åbnede dem mange døre. Men deres Kår vare
ikke rige. I September 1829 skriver den gamle Provst til dem fra
Riserup: "Det var mig tungt, at jeg ved Afrejsen ei kunde give Eder til
at holde manuducteur, som muligt til Fremgang er Nødvendigt ... Kiere,
kiere, Sønner! se og tænk på hver Måde at overvinde dette Anstød på
Eders Marsch til målet -som General Diebisch på sin Marsch mod
Constantinopel], hvor han dog nu uagtet alle Balkans Hindringer ståer"
.For Christopher Nyrops Vedkommende var Målet teologisk Examen. Han
siger senere i en Prædiken: "Allerede i min tidlige Ungdom vakte Herren
en Attrå i min Sjæl efter at tjene i hans Vingård som præst". Men om det
nu er den manglende manuduktørhjælp, hans ovennævnte Examens-Uskikkethed
eller andre Grunde, der have virket, får stå hen, efter et mislykket
Forsøg i Oktober 1832 (N. cont.) fik han teologisk Attestats i Juli 1833
med haud ill. Paa denne Tid var han Informator hos Grosserer Johannes
Rink, Indehaver af Handelshuset Rink & Mathiessen, der residerede på
Kongens Nytorv, i det nuværende Nr. 18, som firmaet ejede. Men her boede
Grossereren ikke. Han levede med sin familie på ejendommen Lykkesholm,
et stykke ud af Godthåbsvejen, og her førtes et ganske selskabeligt liv.
Grossereren og hans hustru, der begge var fra Holsten, hørte til
Københavns den gang betydelige tyske selskab. Hos dem mødtes derfor en
række af Byens tysktalende Kollegieherrer, men med dem også flere Andre,
bl. A. en den Gang bekendt fransk Sproglærer, Joseph Bidoullac, og med
en Datter af ham blev Christopher Nyrop forlovet. Denne forlovelse blev
dog Ikke af varighed; den løstes temmelig hurtigt, men desuagtet blev
det fra det Rinkske Hus, at han fik sin Hustru. Husvæsenet her lededes
af en ung Pige fra Sønderborg, Helene Ahlmann, (f. 25. Maj 1807),
Datter af en allerede den Gang afdød Skibskaptajn Jørgen Ahlmann og
dennes Hustru Doris f. Jessen. og i hende fandt Christopher Nyrop den
dygtige og kloge livsledsagerinde, der i et langt ægteskab stod trofast
ved hans Side.
Disse forhold have utvivlsomt spillet en Rolle, da han tog sin eksamen.
Hans og Helene Ahlmanns Bryllup stod den 14. Januar 1833, og den unge
Kandidat og Ægtemand måtte derfor hurtigt se at skabe sig en Stilling.
Der kunde selvfølge1ig ikke straks være Tale om gejstlig Befordring, han
valgte da at slå ind på Skolevejen, og i Efteråret 1833 oprettede han en
Skole i Kjøge. Der var Grøde den Gang i Skolevæsenet. Del erkendtes
almindeligt, at Landets Købstæder trængte til Skoler. Hans "Institut" i
Kjøge havde Fremgang, men hans Stilling som Institutbestyrer var dog
langtfra glimrende, i virke1igheden var den snare beskeden, og det er
derfor kun naturligt, at hans Trang til gejstlig Virksomhed vedblev. I
December 1835 og Februar 1836 tog han den homiletiske og den kateketiske
Prøve, hin med næstbedste, denne med bedste Karakter, og ved given
Lejlighed undlod han ikke at søge Præstekald, hvad der foranlediger, at
hans Moder, den gamle Provstinde i Nykøbing, sender hans Hustru "hele
sin Visdomsbog samt 2 Recepter, som jeg tror ikke står i den " . "Kommer
Du på Landet at boe", skriver hun i Marts 1839 til sin kjære
Svigerdatter, "så vil den være Dig og Christopher nyttig, thi Bønderne
siger dog i Almindelighed, vi må først snakke med vores Præst, og det er
virkelig en stor Behagelighed at kunne hjælpe en Syg med et ringe og
uskyldigt Middel". Det er Provstindens gamle Interesse for at hjælpe
syge Mennesker, der vågner på ny; hun siger helt skjelmsk i et andet
Brev, "jeg håber dog, at Doktoren ej fa ar at vide, at jeg er i
Qvaksalver-Lauget", men samtidig råder hun i fuldt Alvor sin
Svigerdatter til at have sit Apotek vel forsynet, "når Du snart bliver
Præstekone på Landet". For så vidt var Oversendelsen af Visdomsbogen dog
overflødig. Christoffer Nyrop skulde endnu i en Årrække blive i Kjøge,
hvor hans Virksomhed dog væsentlig forandredes. Han vedblev ikke at være
privat Institutbestyrer. Den 10. juli 1841 udnævntes han til Kateket og
første Lærer ved Byens Borgerskole, og det blev nu hans Interesse at få
denne Skole væsentlig reformeret. Skolekommissionen med Præsten, Provst
P. Laurberg, i Spidsen var dog ikke helt villig til at følge ham, men
så henvendte han sig til Offentligheden og udgav (i 1845) et lille
Skrift om Sagen. Der nåedes dog Intet herved; af nogle Bladartikler i
1847 ses det, at Alt stadigt blev ved det Gamle. Skolekommissionen holdt
sig tappert. Men sikkert er det, at han desuagtet stadig stod i det
bedste Forhold til Byen og dens Befolkning. I 1847 fik han til sin
tarvelige Løn (300 Rd. årlig} en Gratifikation på l00 Rd. af Byens
Borgerrepræsentation, og i januar 1848 blev. han æresmedlem i Kjøge
Borger- og Håndværkerforening. I Skrivelsen, han modtog herom, takkes
han særlig for hans "velvillige Opofrelse for den herværende
Søndagsskoles Organisation og Existence " .I den af Byens Organist Poul
Christian Erslev stiftede musikforening var han desuden et vigtigt
Medlem; han. betegnes . som "den utrættelige Violinspiller" .Og her kan
det endnu nævnes, at han, der var livlig og munter, havde let ved at
skrive Viser, når sådanne behøvedes. Der lyder kun Ros over ham og hans.
Den senere Dampmøller Troels Marstrand (f. 1815), der tilbragte et Par
Ungdomsår i Kjøge, skriver: "Min bedste Omgang i Kjøge var med Kateket
Nyrop, som med en forstandig Hustru og en flok Børn levede under meget
tarvelige forhold et fornøjeligt Samliv." I femten År virkede han i
Kjøge, som Kateket fra 1841l også som Prædikant, i hvilken forbindelse
det her skal nævnes, at han i 1846 og 1847 vandt anden og tredje Præmie
af det evangelisk-kristelige Prædike-Legat. Men så slog Afskedens Time.
I Juni 1848 blev han kaldet til Sognepræst for Ny- og Gammel-Sogns
Menigheder på Holmsland ved Ringkjøbing. Det var et anstrengende Embede,
han her fik; der var to Kirker på Øen og så den langstrakte, fjerne
Holmslands Klit med sine spredte Beboere. Men som han havde forstået at
vinde Borgerne i Kjøge for sig, således vandt han her de jyske Bønder.
Hans Præstegård og Hovedkirke lå i Ny Sogn midt på Øen, men en særlig
Støtte vandt han hurtigt i Degnefamilien Fjord i det sydligere (Gammel
Sogn. Vel døde den gamle ansete Degn Jesper Fjord allerede den 12. Juni
1849), men hans ældste Søn blev faderens Eftermand, og de andre Børn,
mellem hvilke den senere så berømte Docent N: J. Fjord, knyttedes i
venskab til den Nyropske Præstegård, særlig den begavede Jørgen Fjord,
der var jævnaldrende med Pastor Nyrops ældste Søn Ernst. I det Hele kan
det erindres, at det frie liv, Christopher Nyrop som Dreng havde ført i
Riserup på Falster, nu gentoges af hans Børn på Holms1and. Fra Kjøge
medbragte han otte Børn mellem 15 og 2 År, og på Holmsland fødtes ham
endnu to Børn. Kredsen var stor, og så blev den dog endnu større derved,
at hans Svoger, den senere bekendte sønderjyske Patriot Nicolai Ahlmann
sendte to Sønner til Opdragelse i Præstegården. Huslæreren her, H. P.
Teilmann, fik en hel stor Skole at bestride, og til dens ungdom sluttede
sig foruden de Fjordske børn endnu Børnene fra Konsul A. C. Husteds Hjem
i Ringkøbing og fra Proprietær Bruhns Hjem på Rybjerg i det nærliggende
Velling Sogn. Der var Liv og Røre i Præstegården på Holmsland. Som det
heraf vil ses, var det ikke alene den Fjordske Slægt, der hurtigt
sluttede sig til Pastor Nyrop, til ham og hans, Andre gjorde det Samme,
og særlig skal da her nævnes en af Sognets Bønder, Storbonden Morten
Veilgaard. Han var Ejer ar den Herregård - Søgaard hed den - der
tidligere havde været den herskende Ejendom på Holmsland, han havde købt
og væsentlig udskiftet den. Men foruden landbruger var han tillige
Hestehandler, og det var i denne hans egenskab, at Pastor Nyrop straks
efter sin Ankomst kom i Forbindelse med ham.
Præsten skulde til den Besætning, han måtte anskaffe sig, . have et Par
Heste, og da han derom henvendte sig til Morten Vejlgaard, gjorde han
det på en sådan Måde, at han helt vandt ham. Vejlgaard ville dog ikke
sælge Præsten nogle af sine Heste, men ikke længe efter kom han med et
Par gode Heste, som han havde købt for en rigtig billig Pris. Han vilde
heller købe billigt af en Anden end sælge dyrt af sine egne til Præsten,
der havde vist ham Tillid. I det Hele stillede Holmslands Menighed sig
tæt om den nye Præst, men han sparede sig heller ikke i dens Tjeneste.
Der var nu Folkene, der boede på den udstrakte Holmslands Klit og havde
en så lang og besværlig Kirkevej. Pastor Nyrop er den første Præst, der
holdt Gudstjeneste på Klitten i en Gård der, og han arbejdede for, at
der skulle opføres et eget Guds hus på den. Han fik et Møde i Stand hos
Sognefogden i Sønder Lyngvig i den Anledning, men den jyske Sejhed faldt
ikke for et første Angreb. Havde man hidtil kunnet klare sig uden nogen
Kirke i Klitten, kunde man det vel også i fremtiden. Præstens Forslag
blev ikke vedtaget, men derfor opgav Pastor Nyrop ikke Tanken, han
vedblev at arbejde for Sagens Virkeliggørelse, selv efter at han var
flyttet fra Holmsland. Del var ham derfor en stor glæde, da der i
Sommeren 1869 blev bygget to Kapeller i Klitten, samtidig med at der
oprettedes et residerende Kapellani ved Kaldet. Han arbejdede i det Hele
ihærdigt på Holmsland, og det ikke alene som Præst, men også som
national, frisindet Mand. Allerede tidligere havde han ivrig fulgt de
politiske Begivenheder -1837 var han virksom i Trykkefrihedsselskabets
Filial i Kjøge og de bevægede År 1848 og 1849 kølnede ikke hans
Interesse. Under Treårskrigen udgav han tre salmer, der solgtes til
Indtægt for de Sårede og de faldnes Efterladte, han skrev Sange til
Hjemkomstfesten i Ringkøbing den 27. Februar 1851, og han var Taler ved
forskellige Fester på Frederik VII's Fødselsdag. Det er derfor helt
forståeligt, at han måtte være med, da der i September 1854 skulde
tilvejebringes en jysk Adresse mod Ministeriet Ørsted, den fik 17,000
Underskrifter, og Pastor Nyrop blev Medlem af Deputationen, som skulde
overbringe den. Kongen nægtede imidlertid at modtage den, og så blev der
fra nationalliberal Side den 28. September afholdt en Fest i Kasino for
Deputationen fra Jylland samt for en lignende Deputation fra Falster.
Her blev der sunget hl. A. en Sang af Ploug for .Jyderne:
Det raske folk, som pløjer,
den skarpe jyske Vang,
sin Nakke nødig bøjer,
og trives ej ved Tvang.
og da Deputationens Skål udbragtes, var det Pastor Nyrop, der som
Ordfører takkede. Herved var han kommen i Forbindelse med det politiske
Liv, og den 7. Oktober 1854 blev han så på et Vælgermøde i Varde valgt
til Landstingsmand for 11te Valgkreds, men hvor stærkt han end droges
hen imod det ærefulde Hverv, der herved tilbødes ham, afslog han at
modtage det. Han mente, at de to Ting vanskeligt kunde forenes: Praktisk
Politiker og nidkær Præst. I stedet for ham blev så den ovenfor nævnte
Proprietær Thomas Bruhn til Rybjerg medlem af landstinget. Efter i syv
År at have virket som præst på Holmsland blev han forflyttet til Marstal
på Ærø, han blev kaldet til det nye embede i Oktober 1855. Men Holmsland
blev ikke straks opslået som ledigt; det var Overvejelserne med Hensyn
til det ovennævnte Kapellani for Klitten, der lod Sagen trække ud, og så
blev Pastor Nyrop så længe som muligt hos sine kjære Jyder; han blev der
endnu et Fjerdingår, og først den . 20. Januar 1856 holdt han sin
Afskedsprædiken. Men han fik også at vide, at Menigheden skønnede på
ham. Før hans Afrejse overraktes der ham som Mindegave flere
Sølvgenstande med gode og kærlige Indskrifter. Derefter drog han til
Marstal. Men i denne ikke altid rolige Skipperby fandt han vistnok mere
Arbejde, end han havde ventet, ja undertiden næsten mere end han
magtede, bl. a. fordi Skolevæsenet behøvede en Reform. Allerede den
Omstændighed, at Skolen talte omtrent 500 børn, men kun havde 3 lærere,
måtte vække hans Opmærksomhed, og hertil kom, at Præsten efter det der
gældende Skolereglement var Skolens "Inspektør" og stod med Ansvaret for
Undervisningens Fremme. Han kunde herefter umuligt holde sig rolig, og
den 1. .Juli 1858 nåede han, at der fra Skolekommissionen afgik et
udførligt Forslag til Ministeriet angående Skolens Omorganisation. Men
havde der ikke været Kamp før, blev det der nu, da Forslaget som for
omfattende ikke blev godkendt, det kom tilbage og måtte omgøres. Alt
syntes en Tid at skulle gå i stå i Strid, men utrættelig arbejdede han
videre, og den 6. Oktober 1862 havde han den Glæde at kunne indvi en
ombygget og med ny Lærerbesætning udrustet Skole. I Talen, han holdt ved
denne Lejlighed, gjorde han Rede for det store Arbejde, Sagen havde
kostet, for de mange Vanskeligheder, det havde mødt, og for det glade
Håb, han nærede om, at den nu skabte nye Skoleorden skulde virke til
Velsignelse. Han hævdede ved denne Lejlighed stærkt, at Skolen skulde
være en Forskole for Kirken; de børn, der betros den) ere Kirkens børn,
de ere ved Dåben optagne i dens Moderskjød. Virksomheden i Marstal
anstrengte den nu ikke længere unge Mand; han var træt af at kæmpe med
Sogneboernes ofte stædige Fastholden ved det een Gang Bestående, han
formåede således ikke at få dem til at ombytte den evangelisk-kristelige
salmebog med Roskilde Konvents salmebog. Han søgte et lettere Kald, og i
1866 blev han forflyttet til Udby ved Holbæk, hvor han virkede til
Oktober 1875, da han fik den af ham søgte Afsked fra sin præstelige
Gerning, Han følte sig gammel, Hans trofaste Hustru, hans dygtige
Medhjælper i over 40 år, over hvem der fra alle Sider kun lød Lovord,
var bortkaldt fra ham den 31. Oktober 1874, hans to ældste Sønner vare
døde, to andre Sønner havde bosat sig i det fjerne Amerika, og hans Øre,
der havde været så usædvanlig fint i musikalsk Retning, slog ham fejl.
Han flyttede til Kjøbenhavn og levede her sammen med sine yngste børn,
til han den 16. Marls 1879 afgik ved Døden noget over 73 År gammel. -Med
ham udslukkedes den gennem fem Generationer fortsatte Præsterække i den
Nyropske Slægt. Den danner ingen rivende Strøm, kun en stille rislende
Bæk. Der er ingen store Begivenheder knyttede til den. men Enhver i
Rækken synes al have gjort sin Pligt, og Havnen, der i kirkelig
Henseende styredes efter, har, så vidt man kan skønne, uafbrudt ført et
højkirkeligt, ortodokst Flag: Pietisme og Rationalisme have ligesom
Grundtvigianisme stået som afvisende Bøjer, der afstak Løbet, der skulde
følges. Men samtidig have Slægtens Præster været ivrige og på deres
Område myndige Mænd, der følte deres Kalds Værdighed.
I, S. 51, 54 flg, 116, 120, 123. II S. 4, 8,27,55,56,58, 59, 60, 87,
88,140, 141; Imm. Barfod: Den falsterske Gejstligheds personalhist., II,
1854... S. 247; Wiberg: Alm. dansk Præstehist. III S. 417; Elvius: Dsk,
Præstehist. 1869-1884, S. 545; Erslevs Forf. Lex.; Indbydelsesskr. t.
den offentlige eksamen i Vordingborg lærde Skole 1826, S. 33; Maanedskr.
o. Repert. f. aImueskolelærere, VIII, 1846-47, S. 277; P. Chr. Erslev:
Hvorledes jeg blev musiker, Kjøge, 1870, S. 8; Troels Marstrand: Slægten
Marstrand, 1885 S. 28; Evald Tang Kristensen: Øen Holmsland og dens
Klit, Viborg 1891,s 25-26, 46-48; Fædrelandet, 1854 Nr. 225, 227, 228,
237. Skrifter. Kjøbenhavnsposten for 22 Novbr. 1837 Nr. 333. Om
Stemningen ang. Folkebladet i Trykkefrihedsselskabets Filialer; do. for
4 april 1840 Nr. 94: Om private og offentl. Skoler; --Fædlrelandet for
19. mar 1840, Nr. 105: Om Asyler; Berl. Tid. for 24. Juli 1842 Nr. 193:
Om Offersagen i - Nogle Bemærkninger og Forslag mell særdeles hensyn til
den Omdannelse, som forestår Borgerskolen i Kjøge, Kbhvn. 1845 31 s.,
octo. Dansk. Kirketid., I, 1846, s. 849: Påskesang; Berl. Tid. for 1. og
5. Maj .1847, Nr. 99 og 102: Om Skolevæsenet i Kjøge; - Tre PsaImer.
Sælges til Indtægt f. de Sårede og de Faldnes Efterladte. 4 S.. octo.
Den danske Kvindes Skaal ved Hjemkomstfesten i Ringkjøbing den 27de
Febr. 1851. 4 S., octo; - Mine Sorger og mine Glæder. Afskedsprædiken i
Holmslands Menigheder Søndag Septuagesima den 20. Januar 1856, Rinkj.,
1856; 15 S. octo; - Sang og~ Tale i Marstals Frederiksskole d. 6.
Oktober 1862, Ærøskj., 22 S. octo; - Afskedsprædiken i Marstal kirke den
28de Oktober 1866, Kbhvn. 1866. 12 S. 8ø; -Tale ved Gaardmand Jens
Larsens båre i Udby Kirke den 29de Juli 1871, Holbæk. 1871, 7 S. octo; -
Afskedsprædiken i Udby Kirke den 17. Oktbr. 1875, Kbhvn., 1875, 16 S.8ø.Dattersønnen Christian Carl Varming skriver om sin morfader:
Min Morfader Christopher Nyrop var født i Riserup præstegård den 28.
Oktober 1805 som Søn af Sognepræsten af samme Navn og Cathrine Elisabeth
Heilmann. Han blev theologisk Kandidat 1833 og ægtede samme År Helene
Ahlmann, Søster til Nicolai Ahlmann, som i den prøjsiske Landdag
udtalte: "Vi ere danske, vi ville forblive danske, og vi ville behandles
efter Folkerettens Forskrifter." Han blev først Kateket i Kiøge,
derefter 1848 Sognepræst på Holmsland Gammel- og Nysogns Menigheder,
hvor han vandt de vestjyske Bønder lige så fuldt som de sjællandske
Borgere. Han virkede ikke alene som Præst, men også som national
frisindet Mand, blev valgt som Medlem af den Deputation, som i 1848
rejste til København for at overbringe Kongen en Adresse mod Ministeriet
Ørsted. Kongen nægtede at modtage den; men der blev holdt en Fest for
den i Kasino, og Nyrop talte på Deputationens Vegne. Denne Optræden i
det politiske Liv medførte, at
han valgtes til Landstingsmand for sin Valgkreds; men dette ærefulde
Hverv afslog han dog. Efter 7 Års Gerning på Holmsland, blev han
Sognepræst i Udby ved Holbæk, hvor han virkede til l ste Oktober 1875,
da han søgte sin Afsked. Han var da 70 År gammel og havde mistet sin
Hustru; hans to ældste Sønner var døde, og to andre havde bosat sig i
Amerika. De mest kendte blev Agnes og Martin. Den første blev Lærerinde
hos Pastor Vilhelm Beck og derefter ved Frederiksberg Skolevæsen. Martin
var født den 11. Nov. 1849 og havde for laenge siden forladt Hjemmet for
at blive uddannet på Kunstakademiet og hos flere af de mest kendte
Arkitekter i København. Han fik Kunstakademiets store Rejsestipendium og
besøgte i 1883 mange europaeiske Lande. I 1885 aegtede han Louise Laub,
Søster til den omstridte Thomas Laub. Tilbage i Hjemmet var således kun
Elisabeth, som døde ugift i 1893, og Marie Henriette, født på. Holmsland
1853. Den 28de Juli 1880 aegtede hun Arkitekt Borch, med hvem hun fik en
søn Christen, ligeledes Arkitekt, gift med Helga Barfod. Marie Borch
døde den 16de September 1943.
Af Christopher Nyrops Breve til datteren Doris.
3. Marts 1869.
Du skriver om den Decemberdag, da du mener at have modtaget en åndelig
Hilsen fra din henfarne elskelige Broder Ernst. Det har inderlig rørt
mig, og jeg er saa langt fra at kalde det Overtro, at jeg meget snarere
siger som hin Vismand : "Imellem Himmel og Jord er der mere, end
Filosofferne drømme om".
26. Novbr. 1873.
"Jeg er i mine Forbønner stundom ligesom den Moder, der i sine Bønner
for den fraværende Søn nævnede ikke alene Stedet, hvor han boede, men
også Gadens Husnummer, for at Vorherre ikke skulde glemme at se til ham.
Thi når jeg fører eder frem i Tanke og Bøn, da gå Tankerne jo i
Detailler ved Forhold og Omstændigheder, hvori I leve og virke, og
stundom har jeg da været bekymret ved Tanken om Dig som næsten
overvældet af Arbejde med dine Børn; men så beroliger
jeg mig med den faste Overbevisning, at Du har en Tro, som ikke tillader
Sindet at blive modløst, at Du har den gode Villie, som drager det store
Lees."
30. Juli 1874 (efter Biskop Martensens Visitats)
"Gud gav mig Kræfter til at tale således, siger man mig, at det kunde
høres i Kirkens fjerneste Kroge, og uagtet legemlig Lidelse, nemlig
Gigt, var jeg godt åndelig opvakt. Biskoppen har i Embedsbogen kaldet
mig en værdig Herrens Tjener, en nidkær Herrens Tjener og min Prædiken
særdeles opbyggelig, hvilket er alt, hvad jeg forlanger af en Mand, der
ansees for stræng og sparsom med sin Ros.
21.X.75.
"I Søndags holdt jeg min Afskedsprædiken. Kirken var fuld og fuld af
Gråd; men jeg lagde just ej stor Vægt på disse Tårer, som vel ere
oprigtig mente, men ikke have stor Betydning. Iøvrigt tør jeg nok sige,
at min prædiken var fri for sentimalt Føleri og ørkesløs Klage."
2.X.76.
"Hvor er det dejligt at kunne sige: "Jeg frygter ej, om end jeg saa, at
Verden skulde undergå," Gud ske Lov, som har antaget sig mig arme Synder
og gjort mig til sit eget Barn og giver mig så utallige Vidmesbyrd om
sin Nåde og Miskundhed. Gud ske Lov, som har opfyldt så mange af mine
Hjertebønner, og da især den, at mine Børn må finde Livets bedste Skat i
den Tro, som er et Værge imod al Verdens Nød. Hvor rig har ikke Gud
gjort mig som Fader. Alene Du og Din Flok. Når jeg tænker på eder alle
eller læser eders Breve, føler jeg mig så glad og lykkelig; thi jeg har
ingen større G1æde, end den, at mine Børn vandre i Sandheden (Johs.3,4),
og jeg skønner så tydelig, at det er Dig og Din Mand en Hjertesag at
opdrage eders Børn ved tidlig Gudsfrygt til gode Mennesker og gode
Kristne."
Disse Breve fra Bedstefader viser noksom hans inderlige Kærlighed og
Omsorg for sine Børn og Børnebørn. Men disse to store Egenskaber var
parrede med en Humor, som rigtignok ikke tit kom frem, men fremgår af
følgende: " Hils Din kære Varming og sig ham, at jeg på ingen Måde tager
ham det ilde op, at Han ikke skriver mig til, hverken til min Fødselsdag
eller til Jul eller Nytår,
eller når jeg sender ham Bøger eller betaler Skomager for ham eller,
eller, eller ... Jeg er og bliver hans bedste Ven og Din
hengivne Fader Chr. Nyrop."
En ny Julesang af Christopher Nyrop:
Melodi: Nu lukker sig mit Øje - - Hel ofte jeg Dig skuer
i Åndens Tankeluer
med Dig, Du Himlens Drot,
Jeg ser Dig som den stærke
med Almagts Guddomsmærke
som alt har gjort så såre godt. - Jeg ser Dig som en Kæmpe
med Guddomsånd bekæmpe
al Djævlens onde Magt;
de Blinde Lyset finde,
de Døde Livet vinde,
når kun et Ord Du haver sagt. - Men Julen Dig nu priser
og Dig i Almagt viser,
som spæd ved Kvindens Barm;
så hjaelpeløs og lille
Du ligger ganske stille
og slumrer i Marias Arm. - Mon Du den samme være ,
som Sejr vandt med Ære
i Kamp mod Synd og Død ?
Som styrer Verdens Kloder,
enddog Du har en Moder
blandt dem, Du frelste af al Nød. - O se, det store Under,
som ingen. Vis udgrunder,
"En Frelser er os fød!"
Lov, Tak og Pris, Barnlille,
vor Glædeståre trille,
når Dig vi se i Moders Skød. - Til Bethlehem vi vandre
og sige til hverandre:
"Nu har vi ingen Nød" ;
ved Krybben der vi dvæle,
blandt Hyrderne vi knæle
og sjunge om vor Frelser sød. - Halleluja, Du kjære,
som Kødet s Dragt vil bære ,
som Menneskenes Søn!
Med hellig Stjernekrone
Du for Din ! faders Trone
vil bære Menneskenes Bøn.
|