|
Delt note |
Hans Bøttcher skriver: Sønnen Fritz (Johan Friedrich) blev gift med
Petra f.Engstrøm i København. Fritz var uddannet maskinsmed hos Staugård
i Ragebøl, han var i lære omkr.l9ll. Var med i første verdenskrig som
Musketer. Han erhvervede dansk indfødsret den l0 maj 1925 og kaldte sig
mekaniker. Første gang jeg stiftede bekendtskab med Petra og Fritz var,
da jeg sammen med mine brødre Christian og Svend var på korpslejr med
spejderne i 1946, hvor Petra, Fritz, Elin (Petras niece) og hendes
veninde var ude at besøge os i lejren i Ermelunden i København. Fritz
var meget glad for at være sammen med nogen fra Sønderjylland. (Fritz
var min mors fætter.) Senere i 1948 kom Min bror Christian ind som
soldat og var på håndværkerskolen ved Hærens tekniske Korps på
Amagerboulevard i København. I den tid var han ofte inviteret ud til
Petra og Fritz i Vanløse. Senere i 1950-51 kom jeg også ind som HTK
soldat og var på skolen på Amager Boulevard, nærmere betegnet ved hærens
våbenarsenal. (Min kone, den gang forlovede, var på skole her i
København på samme tid og vi var ofte inviteret ud til Petra og Fritz,
som var nogle ualmindelige gæstfrie mennesker. Senere, nogen tid efter
min militærtjeneste, nærmere i 1953,købte vi hus i Glostrup og havde da
jævnlig kontakt med dem. Fritz og Petra havde ingen børn og nød derfor
både deres niece Elin som ofte var på besøg hos dem og så vores børn Den
første, en datter Vibeke, fik vi i 1953 og jeg tror nok, at Petra kom
cyklende ud til os en gang om ugen. Ellen var hjemmegående og jeg tror
nok, de nød det begge to.(Der var nok ca. 5 km. fra Vanløse hertil.)
Fritz havde et mekanikerværksted sammen med en anden på Vesterbrogade,
hvor de reparerede taxa biler. Fritz havde selv en velholdt gl. Ford.
Jeg kan huske de havde en stor schæferhund, som hed Alex. Den var jeg
meget bange for. De sagde altid, at den gør ikke noget, men så snart at
de var ude af stuen og vi var alene med den, sprang den op på mig. Fritz
var til sidst meget dårligt gående. En dag vi var inviteret derud, sagde
han med tårer i øjnene, at vi skulle tage en gammel kontorstol, som
havde tilhørt hans forældre, med hjem. Petra sagde, at Fritz havde sagt,
at den havde tilhørt sønderjyder og skulle bliv hos sønderjyder, derfor
skulle vi have den, medens han levede.- Han døde den 18-03-1976. Petra
kunne ikke klare huset alene, og kunne heller ikke lide at være alene,
så hun kom på plejehjem. Det var hun ikke så glad for. Det var hendes
familie, der ordnede det. Når vi besøgte hende sad hun og syede på noget
børnestramaj, og vi spurgte hende, hvorfor hun ikke købte noget bedre.
Hun sagde, at hun ikke havde nogen penge, dem administrerede hendes
familie. Hun havde altid været så flittig til broderi. Til hendes
begravelse var der en ældre sagfører, som var en bekendte af dem. Han
spurgte, hvem vi var, og da jeg fortalte det sagde han, at vi ses nok
igen. Vi forstod ikke hvad han mente, indtil vi fik brev fra ham om at
Svend, Christian og jeg skulle arve på ligefod med Petras niecer og
nevøer. Det var vi selvfølgelig glade for og det kom som en
overraskelse. Jeg tror nok særlig for Petras familie. Vi tre drenge
arvede hver ca. 13000 kr. efter at skatten var betalt + for 2000 kr.
aktier i Sydbank. |