|
Delt note |
Hans Bøttcher, Clarasvej 5, 2600 Glostrup har fundet følgende om Hans
Hansen:
Avisudklip omhandlende fhv. gårdejer Hans Hansen:
94 ÅRIG STOFLEVERANDØR TIL HJEMSTAVNSSKRIFT.
Fhv, gdr. Hans Hansen, Kliplev plejehjem om den 200-årig Blåkrogs
historie. Forhåndværende gdr. Hans Hansen, Kliplev plejehjem, har i mere
end een sammenhæng været en uvuderlig kildebringer til det
hjemstavnsskrift, som formanden for Varnæs Birks Borgerforening, lærer
Ib Andersen, om halvanden månedstid udgiver for fjerde år i træk! Hans
Hansen- 94 år- besidder en viden og hukommelse om steder, personer og
begivenheder specielt fra sin hjemstavn, Blåkrog, som har været
redaktøren af Varnæs Birks hjemstavnshistorie til uvurderlig nytte. Og
en ganske særlig historisk begivenhed på Hans Hansens hjemegn i det
kommende forår vil naturlig indtage en væsentlig plads i det fjerde
hjemstavnsskrift, der udkommer i ca. 325 eksemplarer omkring l.
december. Det er den gamle Blåkrog kros 200 års jubilæum! Kroen har
gennem tiderne haft ikke færre end 12 ejere og Hans Hansen har ret
eksakte facts, dels pr. viderefortælling, dels pr. hukommelse om de ni! - Kroens nuværende ejer Frederik Kryger, der nu er 76 år, har drevet
virksomheden de sidste 43 år. Den første kromand, Hans Hansen kan
fortælle om Godsk, der imidlertid kun drev Blåkrog kro i meget få år.
Han efterfulgtes af Eckersberg, ud af den kendte familie
Eckersbergfamilie på egnen! Inden en af kroens mest navnkundige ejere
"Skipper" Drejø- kom til omkring midten af det forrige århundrede, nåede
kroen endnu et par ejerskift !-"Skipper" Drejø drev Blåkrog kro i en del
år. Han døde i 1895- da var Hans Hansen en lille purk på 11 år, og har
stadig den dag i dag ret tydelige erindringer om den gamle "Skipper".
Han efterfulgtes af Jørgen Iversen, senere kom restauratør Christiansen
fra Ullerup, og det er i hans "regeringsperiode" kroen fik sin sal!
Dette byggeri satte gang i forretningen, fortæller Hans Hansen. Før den
tid måtte folk på egnen holde bryllupper og lignende store familiefester
hjemme! Kroen i Varnæs havde nemlig heller ingen sal! Nu åbnedes nye
indtægtsbringende muligheder for Blåkrog kro! Georg Lorentzen var en
senere krovært, og efter ham kom Knud Rasmus Andersen til
-og senere Richard Andersen der kom fra Løjtland. Jes Jessen, der
derefter tog kroen i sin besiddelse, kom fra Sønderborg -han drev den i
36 år. Og det var efter hans tid, Frederik Kryger overtog Blåkrog kro.
Kryger stammer fra Strandelhjørn ved Agerskov. - Kroen har været rammen
om et utal af deletantforestillinger, høstfester, bryllupper og andre
forsamlinger og familiefester, fortæller Hans Hansen. I løbet af de 200
år som kroen runder til marts næste år, har den "undervejs"- omkring
1870- været hærget af brand! Stråtaget udskiftedes da med mindre
brændbart materiale! Hans Hansen selv er født og opvokset i Blåkrogegnen
og har boet der til sin 89 år. De sidste fem år har han opholdt sig på
Kliplev plejehjem- og trods sin anselige alder- han runder de 94 i denne
måned- er han i besiddelse af et livshumør og en aktivitet, der må
forbavse. Jeg lytter til radioen - og så synger jeg- så ofte jeg kan-
sangen giver mig glæde og holder mig vital, erklærer Hans Hansen, hvis
syn med den høje alder er blevet stærkt svækket men han glæder sig over
efterårets spredte solstreif, der lister sig ind ad vinduet til ham i
den store hyggelige stue på Kliplev plejehjem.
DRONNING INGRID TIL FESTDAGEN I BOVRUP.
Landets mest moderne ældrecenter indviet: EGV-centrets ældste beboer,
Hans Hansen på 97,og forstander Eva Kofoed stod parat med blomster til
dronning Ingrid. Hans Hansen var valgt til hvervet af de andre beboere.
100-ÅRIG KAN SYNGE LAVE GYMNASTIK OG HAR GOD HUKOMMELSE.
Fhv. gårdejer Hans Hansen Ensomme Gamles Værn plejehjem i Bovrup fylder
i morgen 100 år. Han har en helt usædvanlig hukommelse. Han kan synge,
han kan lave gymnastik og går ikke af vejen for at løbe, men som han
selv siger, det er et stort minus, at jeg ikke kan se. Heldigvis kan jeg
høre radio og bruger adskillige timer på det i dagens løb. Hans Hansen
er født på den gamle slægtsgård i Blåkrog, som både hans far og
bedstefar har drevet, og som er bygget omkring 1710. Hans Hansen har
boet på gården i 89 1/2 år, hvorefter han og hustruen, Maren Hansen, der
døde for 10 år siden, flyttede til plejehjemmet i Kliplev. Da EGV-
plejehjemmet i Bovrup var færdig, flyttede han som en af de første ind i
hjemmet og har ved indvielsen oplevet at blive fotograferet sammen med
dronning Ingrid.
Mistede det ene øje som 1 1/2 årig.
Allerede som 1 1/2 årig mistede jeg det ene øje, fortæller Hans Hansen.
For en halv snes år siden mistede jeg også synet på det andet. Derfor
hører jeg meget radio.- Synet er væk, men dermed er de andre sanser ikke
væk. Jeg kan løbe, gøre gymnastik og synger tit i et par timer i træk.
Det er alle mulige sange, som jeg har lært i årenes løb. Hukommelsen
fejler heller ikke noget, siger Hans Hansen, som husker mangt og meget
helt tilbage til sin ungdom.- Det var helt anderledes den gang, end det
vi oplever i dag. Alligevel var der ting, der var anderledes. Jeg kan
huske, at vi fik meget mere for vort smør, end de fik på den anden side
af Kongeåen, fortæller Hans Hansen. Vi havde det ret godt, for vi kunne
også synge mange danske sange. Værst var det da jeg blev indkaldt.
Ganske vist ikke til direkte at deltage i første Verdenskrig, men til at
grave skyttegrave.- Jeg var med i to år, så mødte jeg en læge, der
forstod min situation. Han kunne ikke alene se, at det var galt med det
ene øje, men også at synet på det andet svigtede. Det var en flink
doktor. Han skrev en seddel, som han gav mig besked på at tage med til
en skrivestue, og heri skrev han, at jeg skulle være fri. I første
omgang blev jeg sendt på øjenklinik i Tyskland og derfra hjem. Jeg blev
hjemsendt så betids, at jeg kunne være med til det store møde med H.P.
Hanssen på pladsen foran Folkehjem. Det var godt vejr den dag, og
pladsen var næsten fyldt helt ud til hovedvejen. - To år senere var jeg
sammen med min kone og min far med på det store genforeningsmøde på
Dybbølbanke i juni 1920. Vi spændte hestene fra på en gård i
Bøffelkobbel og herfra gik hele selskabet op til Dybbølbanke fortæller
Hans Hansen, som glæder sig til sin 100 årsdag. Jeg håber på, det bliver
en stor oplevelse. Jeg har aldrig troet, at jeg skulle blive så gammel,
og så har jeg stadig så godt et helbred, som tilfældet er.
Vestkysten skriver om hans 100 års fødselsdag.
GENDAMERNE BESTAK VI MED GROG OG FLÆSK.
Fhv. gårdejer Hans Hansen Bovrup. tidligere Blåkrog, fylder 100 år og
fortæller om den første verdenskrig, sin deltagelse i mødet på Folkehjem
i 1918 og på Dybbøl Banke i 1920. På onsdag den l0.oktober bliver der
givetvis et større rykind på Ensomme Gamles Værns plejehjem i Bovrup,
for da runder en af hjemmets beboere, fhv.gdr. Hans Hansen tidligere
Blåkrog, de 100 år!- Og selv om mange i vore dage når højt op i alderen
så hører det dog fortsat til sjældenhederne at kunne fejre sin 100 års
fødselsdag, og vel at mærke stadig være i stand til at berette stort og
småt fra et langt livs hændelser, som det er Hans Hansen beskåret! Et
særdeles begivenhedsrigt liv har den gamle hædersmand levet, siden han
den 10 oktober 1884 kom til verden på slægtsgården i Blåkrog. Hans
Hansen fortæller til Vestkysten, at fødegården var en af de ejendomme,
der blev opført ved udflytningen fra Varnæs i 1710, og han fremhæver
meget stærkt, at gården er opført af håndværkere, som kunne deres kram,
så bygningerne fortsat står godt og solidt. Det er faktisk egnshistorie
og Danmarkshistorie helt tilbage til omkring 1800, Hans Hansen har
kendskab til, for hans bedstefar blev født i 1804 og hans far i 1843, og
begge har de naturligvis fortalt den interesserede og opvakte knægt om
oplevelser og tildragelser de kendte til. Selv har Hans Hansen boet på
ejendommen i Blåkrog i 89 år, men da kræfterne ikke længere slog til
virket som aktiv landmand, flyttede ægtefællerne Maren og Hans Hansen i
1974 ind i et af de huse, som Lundtoft kommune havde opført i Kliplev
med betegnelsen "Midlertidigt Plejehjem 2". Men blot få måneder senere
mistede Hans Hansen sin hustru, og da det nye EGV-plejehjem stod færdig
i Bovrup, flyttede han dertil i 1981. Om sin skoletid beretter Hans
Hansen, at han hver dag til fods tog den 4 km. lange vej frem og tilbage
mellem hjemmet og skolen i Varnæs, hvor tyske lærere "huserede" og hvor
regulær tærsk ofte hørte med til "undervisningen". Med stort lune kan
Hans Hansen fortsat fremsige nogle af de smædevers, han og kammeraterne
kunne om den tyske kejser, om Bismark og forskellige preussiske
koryfæer.
Som så mange andre sønderjyder fra de stærkt dansksindede hjem, kom Hans
Hansen på højskole i "det gamle land", som han udtrykte sig, nemlig på
Ryslinge Højskole i vinteren 1904-1905, en tid, han tænker tilbage på
med stor glæde og begejstring. Sin landbrugsfaglige uddannelse fik han i
forskellige gode og lærerige pladser, og især fremhæver han sin tid som
elev på den store alsiske gård Majbølgaard hos proprietær H. Jessen.
Også det nationale ungdomsarbejde på egnen deltog Hans Hansen aktiv i,
og han har mange herlige beretninger om de tyske gendamers optræden ved
danske møder og sammenkomster. Hans Hansen oplyser, at der i 1899 blev
opført en stor sal til Blåkrog kro, og herefter kunne man også der på
egnen samles til større sammenkomster. Var der foredrag i salen, ja så
var man forberedt på, at en af gendamerne dukkede op for at kontrollere.
om der blev talt "politik" ved mødet. Men taleren blev altid varskoet i
god tid om gendarmens ankomst, hvorfor han hurtig kunne "slå om" fra et
nationalt emne til et foredrag om aktuelle landbrugsforhold! Med
henholdsvis "bestikkelse" og "bedrikkelse" kunne vi dog nogenlunde hamle
op med gendamerne, fortæller Hans Hansen og tilføjer: Den ene af
områdets gendamer var meget fugtig, så når han mødte frem ved nationale
møder som "kontrollør", såsørgede man altid for, at han fik et par gode
grogger, og med et par sådanne inden for vesten, faldt han hurtig i søvn
og lod dermed møde være møde! Andre gendarmer "lukkede øjnene", når de
fik lidt mundgodt i form af flæsk, smør, eller mel, så til den store
gene blev disse fyre ikke for folkene i Blåkrog-området. Den anden maj
1914 giftede Hans Hansen sig med den højtbegavede ungpige Maren Knudsen
fra Naltang, og sammen fik de tres års trofast samliv i fælles virke på
gården i Blåkrog. Som kun halvandenårig mistede Hans Hansen synet på det
ene øje hvorfor han ikke blev indkaldt til preussisk militærtjeneste,
men han slap alligevel ikke for at blive deltager i den første
verdenskrig. I 1916 indkaldtes han nemlig som arbejdssoldat, og var i
Frankrig med til i nattetimerne at grave skyttegrave. Mod slutningen af
1917 var der dog en læge, som var klar over, at Hans Hansen slet ikke
havde helbred til hvervet som arbejdssoldat, så den unge Sundebo kunne
efter nogen tids forløb rejse hjem til Blåkrog helt og fuldt fritaget
for militærtjeneste. Hans Hansen fik dermed mulighed for at deltage i
det berømte møde på Folkehjem, den l7.november 1918, hvor H. P. Hansen,
Nørremølle, kunne melde om, at nu gik det hjemad mod Danmark for
Nordslesvig. Det blev en oplevelse, som Hans Hansen naturligvis aldrig
kan glemme og han er fortsat i stand til at berette om specielle
tildragelser i forbindelse med mødet. Denne uforglemmelige oplevelse
blev dog overgået da han sammen med sin kone og far deltog i det vældige
Genforeningsmøde på Dybbølbanke den 15 juni 1920, og også fra denne dag
har Hans Hansen interessante erindringer at fremdrage. Til begge de
store nationale manifestationer var Hans Hansen med sin familie kørende
i gårdens faton forspændt et par store Hannoveranere. I Aabenraa blev
der spændt fra på en kro i Vestergade, medens man på turen til Dybbøl
kunne spænde fra på en gard i Bøffelkoppel, da Hans Hansen havde haft en
søn fra gården som karl. Vejen op til Dybbølbanke blev foretaget til
fods, og det var da ingen sag" fastslår den snart 100 årige Sønderjyde.
Såre naturlig har Hans Hansen også masse af beretninger fra selve
afstemningsdagen den 10. februar 1920. Den 9. februar om natten klokken
12 ankom hans tante og onkel fra det midtjydske. Farbroderen skulle hjem
at stemme dansk i Blåkrog, medens tanten skulle til Alnor for at stemme,
da det var hendes fødeby. -Vi haej jo ingen kaffe men så fæk di et par
grogge i e stej, fortæller Hans Hansen med et stort smil, og da e klokk
var tri om e nat, sind fik di supp mæ e hiele kram te'. Og da
afstemningen var afsluttet, så blev der for alvor fest i Blåkrog, idet
der kun faldt to tyske stemmer i området "alle andre stemmer gik til
Danmark!" Æ kan godt lov'dig,te det va'en stu'e avten,og æ hæ olle set
så møj glæj blandt minneske, som da vi fæk å vie, te no kam vi hjem til
Danmark, beretter den gamle med den største overbevisning. Også årene
efter Genforeningen bød naturligvis på mange oplevelser, men det er
tydeligt at forstå at de står helt i skyggen af alt det, han havde
oplevet på den nationale front. Det blev stående fast i erindringen, og
det forstår man så udmærket. Slægtsgården i Blåkrog er fortsat i
familiens eje, og her bor den ene af Hans Hansens to døtre, Cathrine
Thomsen. der nu er enke og derfor har bortforpagtet jorden. Den anden
datter, Gudrun. er gift med landmand Johannes Behrends i Sdr. Hostrup,
og den ganske familie glæder sig nu til at lykønske den 100 årige på
onsdag.- På bemærkningen om, at der vil komme mange gæster, svarer Hans
Hansen med sit vanlige lune:-Nåeh-det ve'æ no it. Der æda i hvert fold
ingen beje-men oll kån da komm, som hæ lust! Og selvfølgelig er der
mange, som har det, så det bliver adskillige gratulanter Hans Hansen
skal hilse på på 100 års-dagen.
102 ÅR OG STADIG-FRISK.
På fredag den 10-10-1986, fylder han 102 år, og han ser ud, som om han
skal fejre mange fødselsdage endnu.
Jydske Tidende, torsdag den 13 august 1987. Dødsfald. Hans Hansen
Bovrup. Lundtoft Kommunes ældste indbygger, fhv. gårdejer Hans Hansen,
EGV-Plejehjemmet i Bovrup, er død efter et par ugers sygdom, knap 103
år. Han er født på den gamle slægtsgård i Blåkrog, som er bygget omkring
1710, og som både hans bedstefar og far har drevet, inden Hans Hansen og
hans hustru, Maren Knudsen fra Naltang overtog den i 1914. Ægteparret
drev den til 1946, da den blev bortforpagtet og senere solgt til en
datter og svigersøn, Kathrine og Peter Thomsen. Maren og Hans Hansen
blev boende på aftægt på gården, indtil hustruen blev syg i 1974
hvorefter parret kom på plejehjem i Kliplev. Her døde hun året efter. I
1981 flyttede Hans Hansen som en af de første ind på det da nyopførte
EGV-plejehjem i Bovrup, og her har han haft en række gode år. I november
1918 deltog han i det berømte møde på Folkehjem med H. P. Hanssen,
Nørremølle. hvor han kunne meddele, at nu gik det hjemad mod
Danmark for Nordslesvig. Denne uforglemmelig oplevelse blev overgået, da
han sammen med sin kone og far deltog i det vældige møde på Dybbøl Banke
i juni 1920. Han var et stilfærdig menneske. der helt har helliget sig
bedriften. Han har dog haft et enkelt tillidshverv. nemlig som medlem af
bestyrelsen for Den danske Landboforening. Foruden sin datter Kathrine
Thomsen, efterlader han endnu en datter, Gudrun Behrens, Sdr.Hostrup.
Dødsannonce: Vor kære far, svigerfar, bedstefar og oldefar Hans Hansen
er stille sovet ind. Bovrup, EVG-Plejehjemmet, Nørrekær l5,den l2.august
- Familien. Begravelsen finder sted lørdag den 15. august kl. 14.00
ved Varnæs Kirke.
|