Datteren Anne Eline Bøttcher f. Hansen skriver i 1980 om sit

Delt note	Datteren Anne Eline Bøttcher f. Hansen skriver i 1980 om sit barndomshjem: Mor var ud af en solid dansk slægt(Født Dreyer).Far var fra en mellemstor gård i Bækken. Hans mor døde tidligt. Om hans barndom hører man ikke noget.- Mor og far købte først en gård på Felstedmark, hvor de boede i tre år.- De købte så en større gård i Kjelstrupskov, hvor min bror Hans og jeg blev født. Hans er 1 1/2 år ældre end mig; han var en tvilling, men den anden var dødfødt. Hans stammede meget, senere var han på taleskole (stamskole).Kan huske vi havde, en daglig- og en stadsstue, soveværelse, et skabs og dragkiste rum, spisekammer, kælder og et stort køkken samt en dejlig stor have med mange buske og træer og et gammelt baghus, hvor de før havde bagt brød. Der legede vi tit med naboens børn.- Vi havde heste, køer, svin og høns. Far havde en karl til at hjælpe, og mor en ung pige i huset.(Marie).-Vi havde et godt og kærligt forhold til vores forældre, særlig til mor; far viste aldrig sine følelser. Han var meget streng og når han slog, så slog han hårdt, men så har vi nok haft det fortjent. 1909 fik vi en lillesøster, Anne Katharine og i 1910 solgte min far gården og i efteråret, købte de et "Gjæstgiveri" i Flensborg, Nystaden 50 og 52.Dvs. i mellemtiden var vi nød til at bo på Hønsnap skole i en lærerbolig. Der havde vi to stuer, et stort soveværelse og køkken. Ovenpå boede frk. Schwartsrok og lærer Schmaljohan. Min bror Hans og jeg gik i skole der. Min mor og far gjorde rent på skolen. (Måske var det betingelsen for at bo der?) Foruden gæstgiveriet indeholdt Nystaden 50 og 52 en cigar og kaffeforretning, en urmager og en boghandel. Folk ,der kom kørende med hestevogn fra landet til Flensborg for at handle, spændte (selvfølgelig) af i gården ved "Stine og Hans Peter" (min mor og far.) Min bror Peter blev født i Flensborg i 1911 og blev hjemmedøbt af en dansk præst, hvilket var meget almindelig for de dansksindede. Vi havde privatboligen ovenpå. Min mor og far havde ikke megen tid til at være sammen med os. Vi havde to piger til hjælp i huset. Fra 1914-18 var min far med i verdenskrigen og det har været en svær tid for min mor.(De havde tillige haft en en pige, der stjal af kassen og en soldat, der boede der, som stjal flæsk og skinke. Han solgte det eller sendte det hjem til sin familie i Sydtyskland). - Kriminalpolitiet havde fået nys om, at der blev slagtet om natten, og at mor handlede sig til smør og sukker, så de var en flittig "gæst" til at komme og undersøge, for så vidste de jo, at mor stak dem et pund smør eller et stykke flæsk. Ja, mor har ikke haft det let. Hun havde en god ven af huset og hjælp i Polizeiwachtmeister Mller, som var en sand ven. Det eneste dansk han kunne var mor eller moe, som han sagde, når han kom. Dansksindede soldater her fra Nordslesvig, mødtes ofte med deres koner og børn i Gjæstgiveriet hos mor. I stuen bagved skænkestuen, kaldet "Skyttegraven", som vendte ud mod gården, blev der spillet og sunget mange danske sange. Der er også blevet fældet mange tårer, når deres mand, far eller søn skulle af sted til fronten igen. Som før skrevet, kom min far med i krigen 1914-18. Kan huske jeg var på sommerferie i Blåkrog, da indkaldelsen kom. Jeg tror det var den 2. eller 4. august, da jeg hørte det, ville jeg hjem straks. Jeg blev kørt med hestevogn til toget i Avnbøl. På hver station, vi standsede ved, kom der mænd med, som skulle møde på kasernen i Flensborg. I Holbøl kom der nogen ind, som jeg kendte og de sagde: Din far skal nok have fået besked på om også at møde. Jeg græd og tænkte, bare jeg når at tage afsked med min far. Ja ingen vidste jo, hvad krig var. Jeg stod i gadedøren hjemme og ventede, da far kom fra kasernen. Han og en anden havde fået udsættelse. Jeg kan ikke huske om det var 14 dage eller en måned. Far blev taget som Landsturmmand, han var 47 år. Han har været i Belgien ved Vogeserne. Far lå i baglinien, men fortalte, at de ordentlig kunne høre drønene fra kanonerne. Senere kom far til Wasbæk som fangevogter for Russere, der var taget til fange og som skulle grave skyttegrave. Far har også været i Aller ved Christiansfeld og på Rømø. Russere blev samlet i lejre her, hvor de kom ud til bønderne og arbejde om dagen. Da min far var på Rømø, har han et par gange besøgt mig i Toghale ,når han var på gennemrejse.- Far skrev flittig til mor og os børn, da han rigtig var med i krigen. Vendte gudskelov rask hjem. I ANLEDNING AF FRU CHRISTINE HANSEN'S 50 AARS FØDSELSDAG SKRIVER AVISEN: 50 Aar, Flensborg, tirsdag d.2-10-1923. Førstkommende Fredag fylder Fru Christine Hansen i Krusaa 50 Aar. Hun og hendes Mand ejede i en Aarrække den bekendte Gæstgivergaard i Nystaden, der var Samlingsstedet for Landbefolkningen nordfra. Men under Krigen fik Stedet sin særegne Betydning. Hans Peter Hansen blev Soldat og Hustruen ene om Ansvaret. Publikum skiftede. Kvinder kom selv kørende i Gaarde. I Stuerne gik ud og ind ældre og yngre i den graa Feltuniform, danske af Tungemaal og med et dansk Hjerte under den preusiske Trøje. Den bageste lille smalle Gæstestue blev døbt >Skyttegraven<,og her samledes man i Fritiden .I Fru Hansen fandt mange en moderlig Veninde, altid rede til at hjælpe og opmuntre. Her kunde soldaterne faa den blaa Sangbog frem og vove at nynne de kendte Sange. Her mødte de til Gensyn med Forældre, Hustru, Fæstemø eller Søskende eller til et sidste Farvel inden Afrejsen til Fronten. Hans Peter Hansen og Hustru flyttede ind under Dannebrog, som de havde ladet vaje fra deres Gæstgivergaard i Flensborg under Afstemningstiden. Mange af Familiens Venner og i Særdeleshed Fru Hansens Soldaterplejebørn vil skænke deres >Mor< -under det Navn gik hun- en venlig tanke paa hendes 50 aarige Fødselsdag. Ullerup d.4 Oktbr.l905. Kjære Christine! I Anledning af Din Fødselsdag sendes Dig herved en hjertelig Lykønskning fra Moder og mig, at Du med samt Din Mand og Dine kjære Børn maa leve med Sundhed og Tilfredshed i mange Lyksalige Aar og at Eders Foretagende maa lykkes som det hid indtil har gjort. Vi havde gjerne været hos Eder nogle Timer i dag, men da jeg i grunden ikke er rigtig rask, saa tør vi ikke rejse hjemmefra i nogle Dage, især i denne ustadige Tid, men skulde der muligen komme nogle af Familien hos Eder i dag, saa bedes I at hilse dem og sige, at vi da Gud skee Lov ere saa nogenlunde raske. Dersom I ikke har faaet Brevet fra Jørgen, saa kan vi hilse Eder fra ham, han har skrevet til os, at han kom godt hjem og bad os at hilse alle i Familien, naar vi talte Eder og takke Eder for Eders Venlighed og Gjæstfrihed imod ham, da han var her. Vi har begyndt lidt i Haven, men jeg haaber at jeg skulde blive lidt raskere, da jeg ikke godt kan holde ud at grave, men Efteraaret er jo langt. I takkes mange Gange for det Brød og Kage I sendte med Lise og I hilses baade Gamle og Unge paa det hjerteligste fra Moder og mig. Eders Fader. Blaakrog den 5.10.1923. Kære Søster og Svoger! Vor hjertelige Lykønskning til din 50 Aars Fødselsdag; ønsker alt godt for Eder og Børn i de Kommende Aar, at Du maa vedblive at være Solstraalebarnet i Hjemmet i mange Aar; undskyld os; vi ikke personlig tager deel i Højtiden, reisen er besværlig for os, jeg er endnu forkølet som jeg har været i mange Uger, det er ikke længe siden vi besøgte Eder, og havde det kønt i Eders hyggelige Gæstfrie Hjem; saa denne gang vil vi mindes Dig og dine kære og drikke en kop rigtig god Kaffe som af din Kande, denne aften i ro her hjemme, i vor lille Stue, vil Du hilse Fritz og Eline og lille Anne, og takke dem mange gange for de kære Billeder, som vi nu vel have bag Glas og Ramme. Lev nu vel; Hold en glad Fødselsdag, og igjen til Lykke, og mange Hilsen til Eder Børn og hele Familien Eders heng. Christian og Katrine Hansen. Fru Christine Hansen paa hendes 50. Fødselsdag, den 5/10-23. Lykke og Held med de femti Aar, Tilfredshed og Glæde og blide Kaar I Land under Danebroge- Det ønsker vi Dig i Dit nye Hjem. Gid Fremtiden der have godt i Gem Og trives som Bog i Skove. Var Tiden end mørk og Dag end saa kort. Saa Solen bag Skyen gemmed sig bort- Du stod dog som Haabets Kvinde. Du trøsted' Du muntred' saa mangt et Sind Og tørrede Taaren af blegen Kind. Det glemmes bør ingensinde. Lykke og Held i Dag vi Dig spaar- Læges nu skal hvert aabent Saar, Fra Krigens de triste Dage.- Vi takker Dig for, hvad Du var for de Mænd Der tvungne maatte drage didhen, Hvorfra alle ej kom tilbage. Lad Dagen i Dag saa for Mindet staa, Gennem Aarene lange, som en af de faa, Men skønneste Milipæle: Paa Livsvandringens Vej, Du naaede frem, I lykkelig Virken for Mand og for Hjem Og for glade Barnesjæle. Modtag i disse fattige Ord de hjerteligste Lykønskninger med Tak for alt godt Fra Hans Petersen og Familie i Flensborg. Datteren Anne Kathrine Hansen skriver i 1994 om sine forældre: Min far Hans Peter Hansen er født den 06-O1-1871 på en gård i Bækken og er nr.5 af en søskendeflok på 7.-Hans moder døde da han kun var 3 år. Hun døde i barselseng knap 38 år gammel. Min far er uddannet hos forskellige gårdmænd. Hans far, farfar, oldefar, tipoldefar og sikkert også længere tilbage i familien har været gårdmænd. Min far kom ind som soldat ved garden i Berlin, fra omkr. 1890-92. Han blev gift i Brobøll, den 28-08-1896, med Christine Dreyer, som stammer fra Skovgård i Brobøll. Hun var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12, hvoraf de to var dødfødte. Det skulle have været et meget lystigt bryllup. En af deltagerne, den 11 årige Peter Clausen, som var nevø til bruden, har som voksen berettet ,at han havde været meget optaget af, at hver gang der ankom et nyt hold gæster(i flot- te hestekøretøjer) til Ullerup kro, hvor brylluppet stod, så var der en, der blæste fanfare. Efter vedlagte fortegnelse over brylluppet, kan man se at der havde været 165 gæster med og hvad de har givet i gave. De købte en gård i Felstedmark i 1896, men flyttede til en anden gård i Kjelstrupskov år 1900. Her fødte de 3 børn: Hans Peter, den 11-03-1900, Anne Eline, den 03-09-1901 og mig Anne Katharine, den 28-05-1909. De første to startede i Hokkerup skole.- Mine forældre solgte så gården i 1910, et halvt år inden de flyttede til Flensborg, hvor de købte en "Gjæstgivergård", nemlig Nystaden nr. 50 og 52. (Min far holdt meget på, at det var en "Gjæstgivergård" og ikke en kro.- I mellemtiden boede de i en lejlighed ovenpå Hønsnap skole. Foruden gjæstgivergården, som havde opstaldning til omkr.l00 heste, der også havde min fars interesse, var der 6 lejligheder, som alle vendte mod gården. Mod gaden var der forretninger nemlig: urmager Schram, boghandler Clemmensen, glarmester Springer kaffeforretning og tobak-og cigarforretning. De to sidstnævnte bestyret af fru Barsø.(Kaldet tante Barsø.) Foruden de nævnte lejere, boede der også en fru Greve. Hestehandlerne havde deres boxe hos mine forældre og mange gange hjalp min bror Hans dem med hestene. Min yngste bror blev født i Flensborg, den 04-04-1911 og fik navnet Peter Hansen. Foruden ovennævnte kom mine forældre også til at eje en gård i Harreslev og to ejendomme i Glchsburgstrasse.- Min far var ikke så god en forretningsmand, men med bl.a. det for øje, at Flensborg ville blive dansk, solgte han alt hvad de ejede, men igen på grund af inflationen, ovenpå tabet af krigen, fik de milliarder af mark, som desværre ikke var noget værd.- Min far blev indkaldt til krigen 1914-l8.Han var med som sturmmand og var fangevogter for Russiske fanger i Wasbak ved Neumnster.- I krigens tid passede min mor gjæstgivergården. Efter genforeningen 1920, eller nærmere den 15-04-1921 købte mine forældre den gamle smedie i Krusaa. De ombyggede den og startede et pensionat i boligen til smedien, mest for toldere og gendarmer og senere 1922-23 hvor de fik spiritusbevilling udvidede de med en lille købmandsforretning og lidt gjæstgiveri.- En overgang, nærmere betegnet okt. 1928 til medio feb. 29, måtte de gå fra det hele og boede midlertidig i et lille hus ved Korsvejen (Hos Gundelach),men vendte tilbage til pensionatet.(Vinteren 1929 var meget streng.) -Fra alt hvad de ejede i Flensborg, var de en overgang meget fattige. 1930 foretog de en større ombygning og i et kopi, som sønnen Hans Peter har ladet indmure i et rør i muren ved ombygningen står der: Krusaa-Kro ombygges i Aar, 1930, af Ejeren Hans Peter Hansen, som flyttede fra Flensborg hertil den 15 April 1921, altsaa 10 Maaneder efter Genforeningen. Kroen har før Genforeningen været Smedie, og forblev som Privathus med Lov til Udskænkning af stærke Drikke indtil nu. Dette skyldtes Mangel på Kapital, som blev tabt ved Verdenskrigen 1914-18 og ved den tyske Marks Fald 1919-20. Ved Hjælp af Ejerens Hustru's Broder Hans Dreyer, Vilsbæk er Ombygningen kommet i Stand. Vi haaber det må blive et godt søgt Hotel og Opholdsted for saavel Store som Smaa. Ejeren, som stammer fra Bækken og som er født 6 Januar 1871 er søn af afdøde Gaardejer Hans Peter Hansen født 23. Oktober 1828 på samme Gaard og af Anne Cathrine, født Petersen, født i Februar 1837 paa en Gaard paa Rinkenæs-Mark. Ejerens Hustru stammer fra Brobøl og er Datter af afdøde Gaardejer Peter Dreyer født den 31 September 1828 paa "Skovgaard" (Sundved) og af Eline, født Hansen, født 16 Februar 1834 paa "Randersgaard" (Dybbøl). Peter Dreyer's Slægt nedstammer fra Herregaarden "Østerholm" paa Als, og Eline Dreyer's Slægt nedstammer fra Herregaarden "Langdeel" paa Als. Den nuværende Ejer af Krusaa-Kro har 4 Børn : Hans Peter, født 11. Marts 1900, Eline født 2/9-1901- Anna Katrine født 29/5-1909 og Peter født 4/4 1911. Skrevet den 10 Juli af Sønnen Hans Peter. Jeg haaber, at Kroen maa blive i vor Eje, og at hvis dette en gang bliver fundet, det saa maatte blive af vore Efterkommere. Hans Peter Hansen. Mange stamgæster på gennemrejse overnattede på kroen, som også var kendt for den gode mad. Der kom både folk, som skulle på ferie, handlende og lastbilchauffører. -I 1932 oprettede sønnen Peter Hansen en Speditionsforretning og fik kontor i et lokale på kroen, som udviedes til også at omfatte en filial for "Den Nordslesviske Folkebank". Mine forældre havde også en benzintank og en lillebil i forbindelse med kroen. Min far sov gerne i værelset ud mod benzintanken, så at han kunne høre når der kom kunder om natten. Den 26-11-1932, døde min mor pludselig. Familien var samlet, både fra Flensborg og fra Aabenraa og midt under kaffen faldt hendes hoved pludselig ned på skulderen og hun var død af et hjerteslag. Hun blev kun 59 år.- Hun var alt opofrende overfor alle. (Mindeord fra avisen, skrevet af Hans Petersen kommer længere nede.) Min far førte kroen videre, men det var hårdt .I tiden 1934-36, flyttede min søster fra Aabenraa, Eline med familien, ned på kroen. Min søster var bl.a. i køkkenet og hendes mand Fritz kørte bl.a. lillebilen, men det var for hård for min søster og mand, så de flyttede til Tinglev kort tid, så videre til Aabenraa. En kort tid blev kroen forpagtet ud til Charles Nygaard for 150 kr om måneden, men ham havde vi ikke megen tillid til, så min bror Hans Peter og hustruen Agnes forpagtede så kroen. Det gik også fint, men så blev min bror indkaldt som tysk soldat. (Han blev jo i Flensborg, dengang resten af familien opterede til Danmark). Min far solgte så kroen til Nygaard og vi flyttede, først et 1/2 årstid hen ovenpå hos slagtermester Petersens og derefter til Kollund hos bagermester Nissen. Her boede jeg så sammen med min far. Vi havde hele 1'sal i en stor firkantet bungalov, med en stor altan med udsigt over Flensborg fjord til Mrwik. Jeg var ansat i et rejsebureau i Flensborg og tog bussen over grænsen hver dag. Min far var en flot rank mand. Han cyklede meget, bl.a. ofte til Aabenraa, hvor han besøgte min søster Line og så cyklede han hjem samme dag.(ca. i alt 50 km). Min far og jeg cyklede også meget rundt til familien. Min far døde af kræft i blæren den 05-07-1945. Barnebarn Hans skriver om sin morfar: Under krigen 1940-45 havde han hvert år en gris gående i et skur, ikke så langt fra hvor han boede, den blev så slagtet til jul. Han havde også lejet en mose, hvor han lavede tørv. Når tørvene var tørre, lånte han en hestevogn og et par heste, vist nok hos Andreas Schmidt i Kollund, som var i familie. Han kørte så nogle af tørvene helt til Aabenraa til min mor, datteren Line. Jeg tror nok at begge dele var mest for vores skyld. Jeg hjalp også min bedstefar i mosen og jeg tror nok, at jeg fik en fin brugt cykle for det. Jeg var tit på ferie i Kollund. Graasten og Omegns Folkeblad af Lørdag, den 15. Juli 1922 skriver under Minder fra Krusaa: (Efter at den Gl. Krusaa Kro blev Statsejendom: Toldstation og Grænserevisionsted.) Dermed var kroens saga som kro afsluttet. Under beskedne former rejser sig imidlertid et bøsseskud længere mod nord et Pensionat og en Restauration. Og det blev gamle kendinge som kom til huse, i daglig tale af vennekredsen kaldet "Hans Peter" og "Christine". I Flensborg Nystaden nr.50 ligger H. P. Hansens gæstgivergård, der nu er på andre hænder. Her boede "Hans Peter" og "Christine", her var samlingsstedet for landbefolkningen nord fra. Her herskede der ofte stærkt liv og røre. Den store gårdsplads var fyldt med køretøjer, og i stuerne vrimlede det med dansktalende folk. Men under krigen fik stedet sin særegnede betydning. "Hans Peter" blev soldat og hustruen blev ene om styret ene om arbejdet, ene om ansvaret. Tidlig oppe og sent i seng altid venlig og forekommende, trods den store byrde, der var lagt på en kvindes svage skuldre. Publikum skiftede, Kvinder kom selv kørende i gårde. I stuerne gik ud ældre og yngre i den grå feltuniform, dansk af tungemål og med et dansk hjerte under den prøjsiske trøje. Her fandt de fristed, samlingssted, tilflugtssted. Her kunne de for en stund glemme alt det triste og uheldssvangre, de mørke skyer i horisonten over de tyske skyttegrave i Rusland, Flandern eller Frankrig. Den bageste lille smalle gæstestue blev døbt "Skyttegraven", og her samledes man i fritiden. I fru Hansen fandt mange en moderlig veninde, altid rede til at hjælpe, opmuntre og til at sætte det bedste huset formåede på bordet for sine soldater, og det var ikke lidet i hin tid. Fru Hansen havde et meget godt spisekammer. Her kunne soldaterne få den blå sangbog frem og vove at nynne de kendte sange. Her mødtes de til gensyn med forældre, hustru, fæstemø eller søskende eller til det sidste farvel inden afrejsen til fronten. Mange nordslesvigere var afskårne fra den prøjsiske trøje at betræde hjemmets grund. Flensborgske kvinder blev dekoreret af den danske konge for deres opofrelser mod de danske soldater, som i 1864 kom fra Dannevirke. Den Flensborgske krokone Christine Hansen burde ingensinde forglemmes for, hvad hun øvede mod de danske nordslesvigske soldater på sin egen beskedne vis under den hårde verdenskrig. Hans Peter Hansen og hustru flyttede ind under gamle dannebrog, som de havde ladet vaje fra deres gæstgivergård under afstemningstiden. Når nu mange af fru Hansens soldaterplejebørn rejser over grænsen ved Krusaa, bør de ikke forglemme at kikke ind i Hans Peter Hansens restauration, for at opfriske minderne fra "Skyttegraven" i Flensborg i de tunge trange år, der, heldigvis ikke blev levet forgæves. En annonce fra samme avis så således ud: H.P.Hansen Pensionat og Restavration Krusaa bringes herved i ærede Rejsendes Erindring Fra bogen "De fire onde Aar". Udgiver af Ingeborg Thomsen og Svend Thorsen. C.E.Gads Forlag, København. (Side 138 til 146.) I SOLDATERBYEN FLENSBORG AF SVEND PETERSEN. Flensborg havde i Aarene 1914-18 stor Betydning som Mødebyen mellem Nord og Syd, som Nordslesvigs Udfaldsport til Krigens Rædsler. Militæret og dets institutioner prægede i høj Grad Byen, navnlig ved selve krigsudbruddet, da det straks blev foreholdt de Danske at de burde tale Tysk og i det hele stikke Piben ind. Hos de militære Autoriteter kunde dansksindede Folk sommetider blive mødt med et ¯Pfui Deubel! ® Husundersøgelser og Arrestationer blev iværksat. Man tvang os til at besvare den meningsløse Hilsen: ¯Gott strafe England! ®med¯ Er strafe es! ® Og dog fornægtede det gamle Flensborg ikke sig selv. Vort Hjems Dannebrog og et engelsk Flag havde jeg før Husundersøgelsen bragt i Sikkerhed hos en tysksindet Nabo! Vore Hjem blev dog efterhaanden vore Fæstninger. De forskaanedes selvfølgelig ikke for Indkvartering, men husede i Krigens Løb Soldater fra Tysklands forskelligste Egne, hvis Paarørende mellem stunder nød dansk Gæstfrihed hos os. Undertiden fik vi også Soldater af vor egen Stamme; saa lød Modersmaalet fuldtonende indenfor de fire Vægge. Rekrutterne laa i Reglen paa Kasernerne, mens det gamle Mandskab laa i Borgerkvarter. Naar den nordslesvigske Soldat var saa heldig, enten under Rekrutuddannelsen, under Lazaretophold eller som kun ¯Garnisonstjenstdygtig® at faa Flensborg til Garnisonsby var det saare naturligt, at han søgte der hen, hvor man forstod hans danske Sprog og inderste Følelser. Paa denne Vis blev de danske Hjem og de faa Gæstgiverier og Købmandsgaarde, hvor man fandt Forstaaelse for Nordslesvigernes Kaar og Maal, Fristeder, hvortil man tyede for at samles med Landsmænd og hente Styrke til at gaa Farerne i møde. Et saadant Sted var H.P.Hansens danske Gæstgivergaard i Nystaden Nr. 50. Her øvede en varmhjertet Kvinde, Fru Christine Hansen, i de lange og trange Krigsaar en Gerning som ikke bør glemmes. Hun var en af den Slags dygtige Krokoner, der i Studedriftens dage kunde træffes i kroerne ved Oksevejen: Resolut, viljestærk, aldrig skaanende sig selv, aldrig bange for Myndighederne, heller ikke da hun nær var kommet i Fortræd, fordi en Rømningsmand blev paagrebet ved Grænsen iført Klæder, som tilhørte hendes Søn.- -Det er Aftenstund under Krigen. I H.P.Hansens Kro ligger ¯Skyttegraven® et smalt, lavloftet Værelse. Paa Klaveret ses opslaaet ¯Danmarks Melodier® ,Her er Soldater fra Kasernerne og andre, som ligger i regulært Kvarter her. En Indkaldt Gaardejer fra Toftlundegnen, som hører til Stamgæsterne, androg om Tilladelse til at bo i Nystaden Nr.50. Feldweblen spurgte om Grunden, og soldaten svarede, at H.P.Hansens Kone var hans Bedstemoder! Feldweblen aflagde saa ¯Bedstemoderen® et Besøg for at tage Lokaliteterne i Øjesyn, og Tilladelsen blev givet. Med samme eller dog tilsvarende Begrundelse var Christine Hansen ¯Tante® til mange andre nordslesvigske Soldater, der i kortere eller længere Tid maatte opholde sig i Flensborg. De fleste Stamgæster i ¯Skyttegraven® tilhørte dog en lille Flok, som førte en haard Kamp for paa mere eller mindre lovlig Grundlag at unddrage sig Krigens Rædsler. For Bordenden sidder ¯lile Jens® fra Haderslevegnen. Ejeren af en gammel Frigaard. Jens var med i Belgien i de første Augustdage. Han blev ved Namur saaret i Hovedet af et Strejfskud, og han paastaar nu, at Hovedet er er som fyldt med Knappenaale. Desuden glemmer Jens, der ligger i Privatkvarter, naar han skal til Øvelse systematisk sit Gevær eller sin Sabel. Han stifter Bekendtskab med adskillige Lazaretter, ligger ofte til Sengs, men er saa afkræftet, at han, som tidligere var en passioneret kortspiller, ikke engang kan spille en Skat! Lille Jens skulle jo til fronten igen, men slig Soldat kan man ikke bruge der. Han holdt sig paa de hjemlige Enemærker hele Krigen. Men i ¯Skyttegraven® i Nystaden er han i sit Es; han kan fortælle, han kan synge og sætte Humør i Forsamlingen- og han kender Kortene! I Sofaen sidder en anden nordslesvigsk Bonde med en velspækket Tegnebog og et godt Spisekammer derhjemme, en særdeles god Ven af ¯Bezirksfeldweblen® hvis Virksomhed jeg senere skal omtale. Han er m.h.t. Opvartningen stedfortrædende Kromand, da Hans Peter for længst er i Felten. Ved Bondemandens Side har den nordslesvigske Godsejer R. fra S.-gaard sin Plads. Han hører til de tavse og dybttænkende. Til sit Hjem, ca. 2 Mil nord paa, tør han ikke komme uden i Nattens Mulm og Mørke, men hans Hest staar opstaldet i Gæstgivergaarden. -Saa kommer den alsiske Storbonde, der nu staar for tur til Indkaldelse; hans Søn er alt ved Fronten. Selv vil han gøre alt, hvad der staar i hans Magt for at undgaa at komme ud. Der stod for Soldaten saa meget paa Spil, at overordentlig mange, og de tyske lige saa vel som danske, var villige til at bringe økonomiske Ofre, hvis de kunde blive i deres Hjem, passe deres Forretning og undgaa det værste af krigens Rædsler. Fristelsen til at lade sig bestikke blev derfor stor for de Myndigheder, som var i Stand til at øve Indflydelse paa, om en Soldat skulde sendes ud, om han kunde blive i Garnisonen eller maaske endogsaa i sit Hjem. (Mange af disse Myndigheder faldt for Fristelsen, og Bestikkelse blev øvet i stort Omfang. En Nordslesviger, en af dem som ganske vist ogsaa havde Frækhedens Naadegave, udtalte under Krigen: ¯Bestikkelse begynder med en Cigar, halvtreds Penning er allerede ikke saa lidt, og der findes ikke en saa højtstaaende Officer i den tyske Hær, saa jeg ikke tør spørge ham, om han har brug for en Skinke® Paa Bezirkskommandoens Hovedkontor i Haderslev og Flensborg førtes Lægdsrullen, og derfra udsendtes Indkaldelsesordrerne, derfor havde den saakaldte Bezirksfeldwebel trods sin underordnede Stilling megen Mulighed for at øve Indflydelse paa Soldaternes Skæbne og derfor saa stor Lejlighed til at skaffe sig indtægter ved Modtagelsen af Stikpenge. Fra dette Forhold stammer den lille under Krigen i hele Tyskland meget populære Historie om Generalfeldmarskal Hindenburg, om hvem det spøgende fortaltes, at da Kejseren ved en given lejlighed havde spurgt ham, om der ikke var noget, han kunne ønske sig, saa svarede han: Nej, Majestæt, men hvis jeg var Hindenburg, saa ville jeg have ønsket at blive Rezirksfeldwebel i Berlin W (Den mest velhavende Bydel.) I Flensborg havde Bezirksfeldweblen (Distrikts- Overkommandersergenten) til Huse paa Kasernen i Juneckerholweg. Naar en ældre Nordslesviger, der var saaledes stillet, at han mente at have Chancer hos Feldweblen-og ønskede at udnytte sine Muligheder-,havde modtaget den røde Seddel og skulde stille under Fanerne, mødte han Aftenen før Indkaldelsesdagen i Flensborg og tog som Regel ind i Hans P. Hansens Gæstgivergaard. Bezirksfeldweblen viste sig dog kun nødig i Nystaden Nr. 50, men saa henlagdes Skuepladsen gerne til Restaurationen >Regiment Knigin® paa Duborg hvor der kunde serveres lækre Spiser uden Kort, mod passende Betaling. Som bekendt var der levnet Mulighed for, at den Gaardmand, der beviste, det var i Rigsøkonomiens Interesse, at han blev hjemme og passede sin Bedrift, fritoges for Indkaldelse, og naar Feldweblen- hvis Magtstilling stod i et skrigende Misforhold til hans Indtægt- var blevet godt beværtet m.m., saa erklærede han ofte den ædle Giver for ¯ unabkommlich® (d.v.s. for uundværlig hjemme.) Mange Nordslesvigere, saavel tyske som danske, fik derved kun deres Ret, men adskellige fik ogsaa mere end deres Ret. Bezirksfeldweblen selv maa man ikke dømme for haardt; hans økonomiske Stilling var under de stigende Priser vanskelig, og Soldaterne kappedes om at ødelægge hans Moral ved deres Overbud. Naar en Soldat blev indkaldt eller flyttet, gjaldt det overhovedet om at stikke Fingeren i Jorden og lugte, hvem der var den raadende her. Elsass-Lothringer, Polakker, Jøder, Nordslesvigere, hver for sig hjalp de deres tilrette, naar de blandt de nyankomne opdagede en Landsmand. Ellers maatte man ved et spil, hvor man ikke netop skulde gaa af med Gevindsten, eller ved et Glas Øl se at gøre sine Iagtagelser. Bogstaverne k.v. og g.v. delte Soldaterne i Frontsoldater i Modsætning til Garnisons- og Etappesoldater. K.v.= kriegsverwendungsfhig eller som Soldaterne sagde, k.v.= keine Verbindungen, g.v.= gute Verbindungen.De unge gik den lige Vej, Pligtens tunge Vej, de selv og deres Hjem var lige retsindige. Med Stolthed maa vi mindes mange af de unge Landsmænd, der kæmpede for Tyskland, men deres Sind var vendt mod Nord, imod Danmark. De ældre, der havde smaaskavanker, havde en Mulighed for at kunne blive hængende kort eller længe i Garnisonen, og den søgte de naturligvis at udnytte. I Krigens senere Aar havde man to Typer Soldater. Skyttegravssoldaten, der paa sin Vis bar sit Hoved højt, naar han paa Orlov passerede Garnisonen. Jeg er ingen Gruss=Soldat (Hilse=Soldat),jeg er Kriger, kunde han finde paa at svare, hvis en pyntelig Garnisonsløjtnant eller Underofficer ikke var tilfreds med hans Hilsen. Han følte sig fri og uangribelig, der kunne jo ikke ske ham noget værre end at blive send til Fronten, og derhen skulde han jo alligevel. Garnisons=Soldaten havde de mange Muligheder. Han ¯plejede® sine Smaaskavanker ,gjorde sig usynlig eller underdanig, opmærksom og pertentlig, ikke en Knap maatte staa aaben, ¯nur nicht auffallen® var hans Motto. Men man kom ikke sovende til sine gode ¯Druckposten® . Ti for en stod parat til at springe til; hvis man en Dag faldt i Unaade. De Foresatte med deres Ejendommeligheder maatte nøje studeres, og hvis de kunde ¯smøres® , saa sagde man jo, den, der smører godt, kører godt. Naar Tappenstregen havde lydt, skulle de Soldater, der ikke havde Orlov, være i deres Kvarter, som blev revideret af den tjenestgørende Underofficer, men det kunde hænde, at en Soldat efter Revisionen paa ny lod sig se i H.P. Hansens Gæstgivergaard. Lan t over ¯Polititimen® bliver der dækket Bord op. Dørene laases, og for nedrullede Gardiner bliver der spist, sunget og holdt Taler. Selvfølgelig kunde Gæstgivergaarden i Nystaden ikke yde fri Forplejning, og selvom det ingenlunde blev krævet, at Gæsterne skulde sidde foran fyldte Krus, maatte den anstændige Soldat dog altid have Penge paa Lommen for ikke at lade sig lumpe. Kammeratskabsfølelsen var imidlertid saa stærkt udviklet, at den gensidige Hjælpsomhed var stor. Ligeledes var Standsforskellen udvisket mellem de chargerede og de menige Nordslesvigere; man tiltalte hinanden med det fortrolige >Du<. -Gæstgivergaarden fungerede tillige som en Varebørs. De indkaldte bragte Fødemidler med; deres Slægtninge, naar de kom til Besøg, ligeledes, og Christine Hansen drev paa dette Grundlag en ret udstrakt byttehandel i Flensborg til bedste for den store Husholdning, der ellers vilde have savnet Ting som Sukker, Kaffe. Ris og meget andet. Der kom ogsaa Hjemmetyskere i >Skyttegraven< i Nystaden; det fælles Sprog bandt. Og trods forskellig national Indstilling følte mange Hjemmetyskere sig meget bedre tilpas i Gæstgivergaarden blandt dansktalende Landsmænd end i Kasernen, hvor man forlængst var blevet ked af at tale om Krigen og Krigsudsigterne, og Snakken nu kun drejede sig om Mad, om Tjenesten, om de foresatte og om Piger.- Emner, der efter at have været gennemtærsket saa tit, kun virkede trættende. De fleste Hjemmetyskere var flinke og medgørlige. Hen imod Krigens Slutning blev Hjemmetyskerne dog noget arrige, da de store Sejre jo ikke rigtig battede. En større hjemmetysk Gaardejer fra Haderslev Amt var en Aften i >Skyttegraven< lidt ubehersket i sine udtalelser. De dansksindede Soldater protesterede, hvilket førte til, at en >Gefreiter< fra Rhinegnen gav Hjemmetyskeren et Par drøje Dask. Gaardejeren forstod næppe >Gefreiteren<s Handlemaade, men raabte paa sit sønderjydske Maal:>Hvorfor slæ'er han mæ? Æ er jo tysk, æ er saa tysk, saa tysk!<. Paa en Stol i >Skyttegraven<s Hjørne overværede Christine Hansen sine kære militære Gæsters Leben und Treiben; Naar det var sent paa Aftenen ofte nikkende af Søvnighed og Træthed efter den lange Arbejdsdag. I Seng kommer hun ikke før meget sent, for maaske maa der skaffes Natteleje til en Soldat, der ikke ganske lovligt, har forladt sit Kvarter for at søge Landsmænds Selskab. Og saa skal Christine endda vække Soldaten tidlig om Morgenen,for at han, i sine tunge Støvler skrumlende hen ad Gadens Brosten, kan naa Kasernen rettidig.- I det andet Krigsaar kom Orlovsforbudet til Hjemstavnen i Nordslesvig. Hermed dukkede en ny Opgave op for de danske Hjem og gæstgiverier i Flensborg, den nemlig at lette Mødet mellem Soldaterne og deres tilrejsende Familie. Christine Hansen tog sig med iver deraf. De private Hjem, som i stort tal aabnede sig for denne ekstra Indkvartering tog ikke Betaling derfor, og Gæstgiverierne lempede sig efter de vedkommendes Kaar. Orlovstiden var gennemgaaende 14 Dage. Ofte fordeltes Besøgende nord fra paa flere Gange, f.Eks. hvor Børneflokken var stor, og alle Børnene skulde se Faderen eller Broderen. Den danske Fotograf Juul havde godt at bestille, naar Nordslesvigerne mødtes med deres Familie. Ofte havde de ikke set hinanden i lange Tider, og hvem vidste, om de skulde ses mere? Den orlovshavende soldat stod under Opholdet i Flensborg under militær Kontrol, men med sine paarørende kunde Soldaten dog færdes uhindret paa Restaurationer og hos Slægt og Venner i Byen. De Militære Myndigheder var som bekendt, sluttelig meget ængstelige ved at sende Soldater paa Orlov i Nærheden af Grænserne. Følgende lille Historie illustrerer dette og viser tillige, hvor uvidende man kunde være: Nogle Soldater, der var paa Orlovsrejse fra Frankrig til Hjemmet, blev paa Jernbanestationen i Lille revideret af den Vagthavende, en Bajrer. Han spurgte hver enkelt om Rejsens Maal. En Lærer iblandt dem sagde, at han var fra Flensborg. >Hvor ligger den By?< spurgtes der videre. >I nordslesvig Hr...!< Zurck, Sie fahren nicht! Men Læreren var ikke tabt bag af en vogn. Han stillede sig atter paa venstre Fløj, og da han igen naaede frem, besvarede han Spørgsmaalet om, hvor Flensborg laa, med:> Nord for Breslau, Hr...!< Saa var der intet i Vejen. Han kunde uhindret rejse til Flensborg nord for Breslau! Fra Fronten ved Somme skulde en nordslesvigsk Soldat fra det flensborgske Regiment >Knigin< møde frem i den hjemlige Amtsret i Anledning af en Arveregule- ring. Men han var >fluchtverdåchtig<, og man medgav ham derfor en Underofficer hjemmehørende i Mellemtyskland som Opsyn. Soldaten vendte godt nok tilbage til Regimentet, men ikke Underofficeren - han var gaaet over den danske Grænse! Til de danske Hjem i Flensborg tyede mange indkaldte danske Sønderjyder, og baade Hjem og Soldater bevarer Minder om disse, ofte meget alvorlige, Samvær. Mod Krigens Slutning, da man kunde bevæge sig lidt mere frit, holdt danske i Flensborg Afskedsgilde for Soldaten, der skulde til Fronten, paa egen beskeden Vis. Man valgte hertil afsides beliggende Lokaler som Forlystelsesstedet >Adelbylund< i Byens sydligste Udkant. Af Mødesteder for nordslesvigske Soldater kan i øvrigt nævnes den gamle Restauration (fra 1780) >Nordstern< ved Nørreport, hvis, nu afdøde, Indehaver, Lorens Hansen, var i høj Grad hjælpsom og uegennyttig. Ogsaa i >Stadt Kopenhagen< og i >Sommers Hotel< havde nordslesvigske Soldater Tilhold. Nævnes maa ogsaa det store tyske Restaurations- og Koncertlokale >Collosseum<, hvor Infanteriet og Marinen dominerede. Under Krigen spillede her den danske Kapelmester Falk Jensen med sit tyske Kapel. Paa Forlangende fik man Ouverturen til >Elverhøj<, dog med Udeladelse af den danske Kongesangs Toner. Griegs Melodi til >Kanske vil der gaa baade Vinter og Vaar< lød Aften efter aften. Den forstod man, den vakte Begejstring, men den kostede Drikkevarer og Tobak til Musikkerne. Den stramme Holdning fra Krigens Begyndelse var slappet hos mange, der havde været ved Fronten. En udpræget dansksindet Dæksofficer solgte sit Jernkors for 3 Rm. og mødte i et offentligt Lokale uden den lange Officerssabel. Som Straf blev han fjernet fra Byen. Han blev kommandant paa et Vagtskib i Østersøen, men fortalte selv, at ved Revisionen af danske Fartøjer interesserede det ham mest at faa Fingre i danske Blade og en >Aalborger<. Krigen havde varet forlænge til, at Demoralisation kunde undgaas.- Flensborg har været Vidne til mange hjertegribende Scener, naar Skilsmissens Stund var inde, men ogsaa til Mandsmod og Sjælsstyrke. For mange Nordslesvigske Krigsdeltagere rummer Byen ikke blot bitre, men tillige stærke og gode Minder. En Plads i disse Minder indtager sikkert Erindringer fra Samværet med opofrende og hjælpsomme danske Mænd og Kvinder i Flensborg. ET MINDEORD (26-11-1932) Fru Christine Hansen, Krusaa. Uventet kommer Budskabet om, at Fru Christine Hansen, født Dreyer, fra Krusaa, er gaaet heden. Rask og rørig, ivrig sysselsat i Hjemmet, bl.a. med Forberedelserne til den ældste Søns Bryllup, som var fastsat til i Dag, som nu bliver hendes Begravelsesdag traf jeg hende for faa Dage siden. Og nu Sørgebudskabet om hendes bratte Død Lørdag Eftermiddag, ramt af et Hjerteslag. En let Død, men for de efterlevende en Mindelse om, at det kun er faa Skridt mellem Livet og Døden. Et >jævnt og virksomt Liv paa Jord< er afsluttet. Udgaaet fra et godt dansk Bondehjem paa Sundeved og præget af dets gode Egenskaber, Virkelyst og Vilje, som kendetegner mange sundevedske Hjem, traadte Christine ud i Livet og fandt sin Mage i H.P.Hansen, der ligeledes var hjemmehørende der paa Egnen. Efter at have drevet Landbrug i Nordslesvig bosatte Ægteparret sig i Flensborg, hvor de i 1910 overtog den gamle kendte Gæstgivergaard i Nystaden Nr.50, samlingsstedet for Omegnens dansktalende Befolkning. Der fandt Christine Hansen sin egentlige Livsgerning, som først ret fik Betydning, da de trange Krigsaar oprandt. Ægtefællen blev indkaldt og Christine maatte forestaa den store forretning. De dansksindede Nordslesvigere mødte frem under Fanerne. I Flensborg fandt mange i Hansens Gæstgivergaard et andet Hjem og i Fruen ikke alene en pålidelig meningsfælle, men tillige en moderlig Raadgiverske og Veninde, rede til at følge dem gennem tykt og tyndt, naar det kunde tjene til deres Vel. Hun hjalp hvor hun kunde, tog deres civiltøj i Forvaring, forstrakte dem med Penge og tog imod deres Hustruer og Børn, naar de skulde til Fronten eller kom paa Orlov og ikke turde betræde deres Hjems Jord. Hun sørgede tillige for, at der i disse Ulvetider ingen Smalhans var i Kister og i Kælder. Der blev slagtet og bagt om Natten, saa for det meste var der altid en lækker Bøf og friske Runstykker at faa uden Kort. Trindt om i Nordslesvig findes ikke faa, som fra den Gang staar i stor Taknemlighedsgæld til den hedengangne. Da saa endelig Krigen var endt hin Novemberdag, blev det ikke mindre livligt i den gamle Gæstgivergaard med stærk Rykind af hjemvendende Soldater. Yderligere Beslag blev der lagt paa hende. Skønt langtfra nogen Robust og Stærk Natur, skaanede hun sig ikke selv, men arbejdede Dag og Nat for at gøre alt saa godt som muligt for sine afkræftede Landsmænd. Under den bevægede Afstemningstid var Christine Hansen rørig som faa, paa Færde baade tidlig og silde. For de forberedende Afstemningsmøder aabnede hun sine Døre, skønt Pladsen var kneben. Den blaa Sangbog var ikke bleven lidet brugt under Krigen. Men i dæmpede Toner havde de dansk nationale Sange lydt fra den bagerste Stue kaldet >Skyttegraven<. Nu lød de fuldtonende over hele Huset, og snart vajede Dannebrog fra Taget. Hvor var Christine ikke glad, da hun sammen med min Hustru og mig kunde rejse langt op i det gamle Land paa en af de saakaldte >Orienteringrejser<,paa hvilken jeg var føreren for 43 tysktalende angelitiske Landsmænd hvis Lyst var den gode danske Mad og forskellige Smaagaver, men som i det store og hele ikke fandt Vej til Valgbordet med nogen dansk Stemmeseddel i Haanden. Ved minderne om hin Tur dvælede hun gerne. Endnu for kort Tid siden blev de opfriskede i enkelthederne og da lød hendes Dom om Rejsen som altid: Hvor var den >køn<, ja, hvor var den dog >køn<! Da Flensborgs Skæbne var beseglet var Christines hele Stræben rettet paa at komme ind under Dannebrog. Den gamle minderige gæstgivergaard solgtes for værdiløse Papirmark, og i Krusaa købtes Smedieejendommen, hvortil Bevillingen fra Krusaa Kro som var bleven kgl. Pas- og Toldbygning blev flyttet. Haarde Trængselstider oprandt imidlertid senere for de driftige Krofolk, som havde sat saa store Forhaabninger til Livet under Dannebrog. De maatte flytte ud, men kunde heldigvis atter flytte ind i en forstørret, men ikke færdigbygget Ejendom. Snart fremstod Kroen i fornyet Skikkelse, og Kaarene blev atter lysere. Selve Smedien var omdannet til Forsamlingssal, og Christine havde derefter den Glæde at kunde huse den nystiftede danske Borgerforening, saa Kongens Fødseldag her i Grænsebyen kunde fejres paa værdig Vis. Ægteparrets Stræben gik nu ud paa at faa en rigtig Sal, en værdig Festsal til de nationale og andre Fester ved Grænsen, og Christine udfoldede i saa henseende de meget energiske Bestræbelser for at skaffe nødvendige Midler til Veje. Desværre blev hendes Arbejde i saa Henseende ikke kronet med Frugt. For sin Familie, Mand, Børn og Børnebørn, var hun den opofrende trofaste Mage og Moder, saa Tabet for dem er stort og vanskeligt at erstatte, da hun var Drivfjederen i det hele. Ogsaa Vennekredsen vil savne hende, og hendes gamle Plejebørn, de tidligere nordslesvigske Soldater, ja mange, mange i Nordslesvig og udover dets Grænser vil med Vemod modtage Dødsbudskabet. Ved Baaren skal der lyde en Tak til den hedengangne trofaste, uegennyttige og opofrende Danekvinde, for hvad hun var for de enkelte og for de mange iblandt os. Hun hørte til de Kvinder, paa hvilke med Føje kan anvendes Digterordet: ¯Hvilke høje Sjæle bor i det lave dog®. Hindes Minde skal leve og bevares i Kærlighed. Hans Petersen. Dødsannonce: Vor kære Fader, Sviger- fader og Bedstefader forhenværende Gæstgiver HANS PETER HANSEN er i Dag efter svære li- delser afgaaet ved Døden i en Alder af 74 Aar. Kollund, d. 5. Juli 1945 Børnene. Begravelsen finder Sted den 9. ds. fra Hjemmet K1. 2 og ved Bov Kirke Kl 3 1/4. Følget bedes efter Begravel- sen drikke Kaffe i Bov Kro.- Kollund: Dødsfald. Torsdag den 5.Juli er en af mange Folk nord og syd for Grænsen kendt Mand, tidligere Gæstgiver Hans Peter Hansen, efter flere Maaneders alvorlig Sygdom afgaaet ved Døden, 74 Aar gammel. H.P.Hansen, der stammer fra Egnen mellem Kollund og Graasten, var i længere Tid bosat i Flensborg, hvor han drev et Gæstgiveri i Nystaden.Her mødtes mange danske Sønderjyder under sidste Verdenskrig. Efter Grænsedragningen, da Krusaa kro blev dansk Toldsted, erhvervede H.P.Hansen det nuværende Grænsehotel. Efter at have bortforpagtet og solgt Stedet til den nuværende Ejer, Charles Nygaard, flyttede han til Kollund, hvor en Datter holdt Hus for ham. Hans Peter Hansen lagde aldrig Skjul paa sit danske Sindelag, selv om han ikke var fremtrædende i politisk Henseende. Han var meget afholdt blandt de mange Mennesker, han i Aarenes Løb kom i Berøring med, paa Grund af sit venlige Væsen og sin lune humor. Af hans Børn, der har gaaet paa Duborg Skolen i Flensborg, er en Søn, Speditør Peter Hansen, bosat i Krusaa. Begravelsen foregaar paa Mandag K1.2 fra Hjemmet i Kollund og Kl. 3 1/4 ved Bov Kirke. Paa Kirkegaarden der hviler afdødes Hustru, der tilhørte en meget dansk Familie i det vestlige Sundeved.

Delt note

Datteren Anne Eline Bøttcher f. Hansen skriver i 1980 om sit
barndomshjem: Mor var ud af en solid dansk slægt(Født Dreyer).Far var
fra en mellemstor gård i Bækken. Hans mor døde tidligt. Om hans barndom
hører man ikke noget.- Mor og far købte først en gård på Felstedmark,
hvor de boede i tre år.- De købte så en større gård i Kjelstrupskov,
hvor min bror Hans og jeg blev født. Hans er 1 1/2
år ældre end mig; han var en tvilling, men den anden var dødfødt. Hans
stammede meget, senere var han på taleskole (stamskole).Kan huske vi
havde, en daglig- og en stadsstue, soveværelse, et skabs og dragkiste
rum, spisekammer, kælder og et stort køkken samt en dejlig stor have med
mange buske og træer og et gammelt baghus, hvor de før havde bagt brød.
Der legede vi tit med naboens børn.- Vi havde heste, køer, svin og høns.
Far havde en karl til at hjælpe, og mor en ung pige i huset.(Marie).-Vi
havde et godt og kærligt forhold til vores forældre, særlig til mor; far
viste aldrig sine følelser. Han var meget streng og når han slog, så
slog han hårdt, men så har vi nok haft det fortjent. 1909 fik vi en
lillesøster, Anne Katharine og i 1910 solgte min far gården og i
efteråret, købte de et "Gjæstgiveri" i Flensborg, Nystaden 50 og 52.Dvs.
i mellemtiden var vi nød til at bo på Hønsnap skole i en lærerbolig. Der
havde vi to stuer, et stort soveværelse og køkken. Ovenpå boede frk.
Schwartsrok og lærer Schmaljohan. Min bror Hans og jeg gik i skole der.
Min mor og far gjorde rent på skolen. (Måske var det betingelsen for at
bo der?) Foruden gæstgiveriet indeholdt Nystaden 50 og 52 en cigar og
kaffeforretning, en urmager og en boghandel. Folk ,der kom kørende med
hestevogn fra landet til Flensborg for at handle, spændte (selvfølgelig)
af i gården ved "Stine og Hans Peter" (min mor og far.) Min bror Peter
blev født i Flensborg i 1911 og blev hjemmedøbt af en dansk præst,
hvilket var meget almindelig for de dansksindede. Vi havde privatboligen
ovenpå. Min mor og far havde ikke megen tid til at være sammen med os.
Vi havde to piger til hjælp i huset. Fra 1914-18 var min far med i
verdenskrigen og det har været en svær tid for min mor.(De havde tillige
haft en en pige, der stjal af kassen og en soldat, der boede der, som
stjal flæsk og skinke. Han solgte det eller sendte det hjem til sin
familie i Sydtyskland). - Kriminalpolitiet havde fået nys om, at der
blev slagtet om natten, og at mor handlede sig til smør og sukker, så de
var en flittig "gæst" til at komme og undersøge, for så vidste de jo, at
mor stak dem et pund smør eller et stykke flæsk. Ja, mor har ikke haft
det let. Hun havde en god ven af huset og hjælp i Polizeiwachtmeister
Mller, som var en sand ven. Det eneste dansk han kunne var mor eller
moe, som han sagde, når han kom. Dansksindede soldater her fra
Nordslesvig, mødtes ofte med deres koner og børn i Gjæstgiveriet hos
mor. I stuen bagved skænkestuen, kaldet "Skyttegraven",
som vendte ud mod gården, blev der spillet og sunget mange danske sange.
Der er også blevet fældet mange tårer, når deres mand, far eller søn
skulle af sted til fronten igen. Som før skrevet, kom min far med i
krigen 1914-18. Kan huske jeg var på sommerferie i Blåkrog, da
indkaldelsen kom. Jeg tror det var den 2. eller 4. august, da jeg hørte
det, ville jeg hjem straks. Jeg blev kørt med hestevogn til toget i
Avnbøl. På hver station, vi standsede ved, kom der mænd med, som skulle
møde på kasernen i Flensborg. I Holbøl kom der nogen ind, som jeg kendte
og de sagde: Din far skal nok have fået besked på om også at møde. Jeg
græd og tænkte, bare jeg når at tage afsked med min far. Ja ingen vidste
jo, hvad krig var. Jeg stod i gadedøren hjemme og ventede, da far kom
fra kasernen. Han og en anden havde fået udsættelse. Jeg kan ikke huske
om det var 14 dage eller en måned. Far blev taget som Landsturmmand, han
var 47 år. Han har været i Belgien ved Vogeserne. Far lå i baglinien,
men fortalte, at de ordentlig kunne høre drønene fra kanonerne. Senere
kom far til Wasbæk som fangevogter for Russere,
der var taget til fange og som skulle grave skyttegrave. Far har også
været i Aller ved Christiansfeld og på Rømø. Russere blev samlet i lejre
her, hvor de kom ud til bønderne og arbejde om dagen. Da min far var på
Rømø, har han et par gange besøgt mig i Toghale ,når han var på
gennemrejse.- Far skrev flittig til mor og os børn, da han rigtig var
med i krigen. Vendte gudskelov rask hjem.
I ANLEDNING AF FRU CHRISTINE HANSEN'S 50 AARS FØDSELSDAG SKRIVER AVISEN:
50 Aar, Flensborg, tirsdag d.2-10-1923. Førstkommende Fredag fylder Fru
Christine Hansen i Krusaa 50 Aar. Hun og hendes Mand ejede i en Aarrække
den bekendte Gæstgivergaard i Nystaden, der var Samlingsstedet for
Landbefolkningen nordfra. Men under Krigen fik Stedet sin særegne
Betydning. Hans Peter Hansen blev Soldat og Hustruen ene om Ansvaret.
Publikum skiftede. Kvinder kom selv kørende i Gaarde. I Stuerne gik ud
og ind ældre og yngre i den graa Feltuniform, danske af Tungemaal og med
et dansk Hjerte under den preusiske Trøje. Den bageste lille smalle
Gæstestue blev døbt >Skyttegraven<,og her samledes man i Fritiden .I Fru
Hansen fandt mange en moderlig Veninde, altid rede til at hjælpe og
opmuntre. Her kunde soldaterne faa den blaa Sangbog frem og vove at
nynne de kendte Sange. Her mødte de til Gensyn med Forældre, Hustru,
Fæstemø eller Søskende eller til et sidste Farvel inden Afrejsen til
Fronten. Hans Peter Hansen og Hustru flyttede ind under Dannebrog, som
de havde ladet vaje fra deres Gæstgivergaard i Flensborg under
Afstemningstiden. Mange af Familiens Venner og i Særdeleshed Fru Hansens
Soldaterplejebørn vil skænke deres >Mor< -under det Navn gik hun- en
venlig tanke paa hendes 50 aarige Fødselsdag.
Ullerup d.4 Oktbr.l905.
Kjære Christine!
I Anledning af Din Fødselsdag sendes Dig herved en hjertelig Lykønskning
fra Moder og mig, at Du med samt Din Mand og Dine kjære Børn maa leve
med Sundhed og Tilfredshed i mange Lyksalige Aar og at Eders Foretagende
maa lykkes som det hid indtil har gjort. Vi havde gjerne været hos Eder
nogle Timer i dag, men da jeg i grunden ikke er rigtig rask, saa tør vi
ikke rejse hjemmefra i nogle Dage, især i denne ustadige Tid, men skulde
der muligen komme nogle af Familien hos Eder i dag, saa bedes I at hilse
dem og sige, at vi da Gud skee Lov ere saa nogenlunde raske. Dersom I
ikke har faaet Brevet fra Jørgen, saa kan vi hilse Eder fra ham, han har
skrevet til os, at han kom godt hjem og bad os at hilse alle i Familien,
naar vi talte Eder og takke Eder for Eders Venlighed og Gjæstfrihed
imod ham, da han var her. Vi har begyndt lidt i Haven, men jeg haaber at
jeg skulde blive lidt raskere, da jeg ikke godt kan holde ud at grave,
men Efteraaret er jo langt. I takkes mange Gange for det Brød og Kage I
sendte med Lise og I hilses baade Gamle og Unge paa det hjerteligste fra
Moder og mig.
Eders Fader.
Blaakrog den 5.10.1923.
Kære Søster og Svoger!
Vor hjertelige Lykønskning til din 50 Aars Fødselsdag; ønsker alt godt
for Eder og Børn i de Kommende Aar, at Du maa vedblive at være
Solstraalebarnet i Hjemmet i mange Aar; undskyld os; vi ikke personlig
tager deel i Højtiden, reisen er besværlig for os, jeg er endnu forkølet
som jeg har været i mange Uger, det
er ikke længe siden vi besøgte Eder, og havde det kønt i Eders hyggelige
Gæstfrie Hjem; saa denne gang vil vi mindes Dig og dine kære og drikke
en kop rigtig god Kaffe som af din Kande, denne aften i ro her hjemme, i
vor lille Stue, vil Du hilse Fritz og Eline og lille Anne, og takke dem
mange gange for de kære Billeder, som vi nu vel have bag Glas og Ramme.
Lev nu vel; Hold en glad Fødselsdag, og igjen til Lykke, og mange Hilsen
til Eder Børn og hele Familien
Eders heng.
Christian og Katrine Hansen.
Fru Christine Hansen paa hendes 50. Fødselsdag, den 5/10-23.
Lykke og Held med de femti Aar,
Tilfredshed og Glæde og blide Kaar
I Land under Danebroge-
Det ønsker vi Dig i Dit nye Hjem.
Gid Fremtiden der have godt i Gem
Og trives som Bog i Skove.
Var Tiden end mørk og Dag end saa kort.
Saa Solen bag Skyen gemmed sig bort-
Du stod dog som Haabets Kvinde.
Du trøsted' Du muntred' saa mangt et Sind
Og tørrede Taaren af blegen Kind.
Det glemmes bør ingensinde.
Lykke og Held i Dag vi Dig spaar-
Læges nu skal hvert aabent Saar,
Fra Krigens de triste Dage.-
Vi takker Dig for, hvad Du var for de Mænd
Der tvungne maatte drage didhen,
Hvorfra alle ej kom tilbage.
Lad Dagen i Dag saa for Mindet staa,
Gennem Aarene lange, som en af de faa,
Men skønneste Milipæle:
Paa Livsvandringens Vej, Du naaede frem,
I lykkelig Virken for Mand og for Hjem
Og for glade Barnesjæle.
Modtag i disse fattige Ord de hjerteligste Lykønskninger med Tak for alt
godt
Fra Hans Petersen og Familie i Flensborg.
Datteren Anne Kathrine Hansen skriver i 1994 om sine forældre: Min far
Hans Peter Hansen er født den 06-O1-1871 på en gård i Bækken og er nr.5
af en søskendeflok på 7.-Hans moder døde da han kun var 3 år. Hun døde i
barselseng knap 38 år gammel. Min far er uddannet hos forskellige
gårdmænd. Hans far, farfar, oldefar, tipoldefar og sikkert også længere
tilbage i familien har været gårdmænd. Min far kom ind som soldat ved
garden i Berlin, fra omkr. 1890-92. Han blev gift i Brobøll, den
28-08-1896, med Christine Dreyer, som stammer fra Skovgård i Brobøll.
Hun var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12, hvoraf de to var dødfødte.
Det skulle have været et meget lystigt bryllup. En af deltagerne, den 11
årige Peter Clausen, som var nevø til bruden, har som voksen berettet
,at han havde været meget optaget af, at hver gang der ankom et nyt hold
gæster(i flot-
te hestekøretøjer) til Ullerup kro, hvor brylluppet stod, så var der en,
der blæste fanfare. Efter vedlagte fortegnelse over brylluppet, kan man
se at der havde været 165 gæster med og hvad de har givet i gave. De
købte en gård i Felstedmark i 1896, men flyttede til en anden gård i
Kjelstrupskov år 1900. Her fødte de 3 børn: Hans Peter, den 11-03-1900,
Anne Eline, den 03-09-1901 og mig Anne Katharine, den 28-05-1909. De
første to startede i Hokkerup skole.- Mine forældre solgte så gården i
1910, et halvt år inden de flyttede til Flensborg, hvor de købte en
"Gjæstgivergård", nemlig Nystaden nr. 50 og 52. (Min far holdt meget på,
at det var en "Gjæstgivergård" og ikke en kro.- I mellemtiden boede de i
en lejlighed ovenpå Hønsnap skole. Foruden gjæstgivergården, som havde
opstaldning til omkr.l00 heste, der også havde min fars interesse, var
der 6 lejligheder, som alle vendte mod gården. Mod gaden var der
forretninger nemlig: urmager Schram, boghandler Clemmensen, glarmester
Springer kaffeforretning og tobak-og cigarforretning. De to sidstnævnte
bestyret af fru Barsø.(Kaldet tante Barsø.) Foruden de nævnte lejere,
boede der også en fru Greve. Hestehandlerne havde deres boxe hos mine
forældre og mange gange hjalp min bror Hans dem med hestene. Min yngste
bror blev født i Flensborg, den 04-04-1911 og fik navnet Peter Hansen.
Foruden ovennævnte kom mine forældre også til at eje en gård i Harreslev
og to ejendomme i Glchsburgstrasse.- Min far var ikke så god en
forretningsmand, men med bl.a. det for øje, at Flensborg ville blive
dansk, solgte han alt hvad de ejede, men igen på grund af inflationen,
ovenpå tabet af krigen, fik de milliarder af mark, som desværre ikke var
noget værd.- Min far blev indkaldt til krigen 1914-l8.Han var med som
sturmmand og var fangevogter for Russiske fanger i Wasbak ved
Neumnster.- I krigens tid passede min mor gjæstgivergården. Efter
genforeningen 1920, eller nærmere den 15-04-1921 købte mine forældre den
gamle smedie i Krusaa. De ombyggede den og startede et pensionat i
boligen til smedien, mest for toldere og gendarmer og senere 1922-23
hvor de fik spiritusbevilling udvidede de med en lille
købmandsforretning og lidt gjæstgiveri.- En overgang, nærmere betegnet
okt. 1928 til medio feb. 29, måtte de gå fra det hele og boede
midlertidig i et lille hus ved Korsvejen (Hos Gundelach),men vendte
tilbage til pensionatet.(Vinteren 1929 var meget streng.) -Fra alt hvad
de ejede i Flensborg, var de en overgang meget fattige. 1930 foretog de
en større ombygning og i et kopi, som sønnen Hans Peter har ladet
indmure i et rør i muren ved ombygningen står der: Krusaa-Kro ombygges i
Aar, 1930, af Ejeren Hans Peter Hansen, som flyttede fra Flensborg
hertil den 15 April 1921, altsaa 10 Maaneder efter Genforeningen. Kroen
har før Genforeningen været Smedie, og forblev som Privathus med Lov til
Udskænkning af stærke Drikke indtil nu. Dette skyldtes Mangel på
Kapital, som blev tabt ved Verdenskrigen 1914-18 og ved den tyske Marks
Fald 1919-20. Ved Hjælp af Ejerens Hustru's Broder Hans Dreyer, Vilsbæk
er Ombygningen kommet i Stand. Vi haaber det må blive et godt søgt Hotel
og Opholdsted for saavel Store som Smaa. Ejeren, som stammer fra Bækken
og som er født 6 Januar 1871 er søn af afdøde Gaardejer Hans Peter
Hansen født 23. Oktober 1828 på samme Gaard og af Anne Cathrine, født
Petersen, født i Februar 1837 paa en Gaard paa Rinkenæs-Mark. Ejerens
Hustru stammer fra Brobøl og er Datter af afdøde Gaardejer Peter Dreyer
født den 31 September 1828 paa "Skovgaard" (Sundved) og af Eline, født
Hansen, født 16 Februar 1834 paa "Randersgaard" (Dybbøl). Peter Dreyer's
Slægt nedstammer fra Herregaarden "Østerholm" paa Als, og Eline Dreyer's
Slægt nedstammer fra Herregaarden "Langdeel" paa Als. Den nuværende
Ejer af Krusaa-Kro har 4 Børn : Hans Peter, født 11. Marts 1900, Eline
født 2/9-1901- Anna Katrine født 29/5-1909 og Peter født 4/4 1911.
Skrevet den 10 Juli af Sønnen Hans Peter.
Jeg haaber, at Kroen maa blive i vor Eje, og at hvis dette en gang
bliver fundet, det saa maatte blive af vore Efterkommere. Hans Peter
Hansen. Mange stamgæster på gennemrejse overnattede på kroen, som også
var kendt for den gode mad. Der kom både folk, som skulle på ferie,
handlende og lastbilchauffører. -I 1932 oprettede sønnen Peter Hansen en
Speditionsforretning og fik kontor i et lokale på kroen, som udviedes
til også at omfatte en filial for "Den
Nordslesviske Folkebank". Mine forældre havde også en benzintank og en
lillebil i forbindelse med kroen. Min far sov gerne i værelset ud mod
benzintanken, så at han kunne høre når der kom kunder om natten. Den
26-11-1932, døde min mor pludselig. Familien var samlet, både fra
Flensborg og fra Aabenraa og midt under kaffen faldt hendes hoved
pludselig ned på skulderen og hun var død af et hjerteslag. Hun blev kun
59 år.- Hun var alt opofrende overfor alle. (Mindeord fra avisen,
skrevet af Hans Petersen kommer længere nede.)
Min far førte kroen videre, men det var hårdt .I tiden 1934-36, flyttede
min søster fra Aabenraa, Eline med familien, ned på kroen. Min søster
var bl.a. i køkkenet og hendes mand Fritz kørte bl.a. lillebilen, men
det var for hård for min søster og mand, så de flyttede til Tinglev kort
tid, så videre til Aabenraa. En kort tid blev kroen forpagtet ud til
Charles Nygaard for 150 kr om måneden,
men ham havde vi ikke megen tillid til, så min bror Hans Peter og
hustruen Agnes forpagtede så kroen. Det gik også fint, men så blev min
bror indkaldt som tysk soldat. (Han blev jo i Flensborg, dengang resten
af familien opterede til Danmark). Min far solgte så kroen til Nygaard
og vi flyttede, først et 1/2 årstid hen ovenpå hos slagtermester
Petersens og derefter til Kollund hos bagermester
Nissen. Her boede jeg så sammen med min far. Vi havde hele 1'sal i en
stor firkantet bungalov, med en stor altan med udsigt over Flensborg
fjord til Mrwik. Jeg var ansat i et rejsebureau i Flensborg og tog
bussen over grænsen hver dag. Min far var en flot rank mand. Han cyklede
meget, bl.a. ofte til Aabenraa, hvor han besøgte min søster Line og så
cyklede han hjem samme dag.(ca. i alt 50 km). Min far og jeg cyklede
også meget rundt til familien. Min far døde af kræft i blæren den
05-07-1945.
Barnebarn Hans skriver om sin morfar:
Under krigen 1940-45 havde han hvert år en gris gående i et skur, ikke
så langt fra hvor han boede, den blev så slagtet til jul. Han havde også
lejet en mose, hvor han lavede tørv. Når tørvene var tørre, lånte han en
hestevogn og et par heste, vist nok hos Andreas Schmidt i Kollund, som
var i familie. Han kørte så nogle af tørvene helt til Aabenraa til min
mor, datteren Line. Jeg tror nok at begge dele var mest for vores skyld.
Jeg hjalp også min bedstefar i mosen og jeg tror nok, at jeg fik en fin
brugt cykle for det. Jeg var tit på ferie i Kollund.
Graasten og Omegns Folkeblad af Lørdag, den 15. Juli 1922 skriver under
Minder fra Krusaa: (Efter at den Gl. Krusaa Kro blev Statsejendom:
Toldstation og Grænserevisionsted.) Dermed var kroens saga som kro
afsluttet. Under beskedne former rejser sig imidlertid et bøsseskud
længere mod nord et Pensionat og en Restauration. Og det blev gamle
kendinge som kom til huse, i daglig tale af
vennekredsen kaldet "Hans Peter" og "Christine". I Flensborg Nystaden
nr.50 ligger H. P. Hansens gæstgivergård, der nu er på andre hænder. Her
boede "Hans Peter" og "Christine", her var samlingsstedet for
landbefolkningen nord fra. Her herskede der ofte stærkt liv og røre. Den
store gårdsplads var fyldt med køretøjer, og i stuerne vrimlede det med
dansktalende folk. Men under krigen fik stedet sin særegnede betydning.
"Hans Peter" blev soldat og hustruen blev ene om styret ene om arbejdet,
ene om ansvaret. Tidlig oppe og sent i seng altid venlig og
forekommende, trods den store byrde, der var lagt på en kvindes svage
skuldre. Publikum skiftede, Kvinder kom selv kørende i gårde. I stuerne
gik ud ældre og yngre i den grå feltuniform, dansk af tungemål og med et
dansk hjerte under den prøjsiske trøje. Her fandt de fristed,
samlingssted, tilflugtssted. Her kunne de for en stund glemme alt det
triste og uheldssvangre, de mørke skyer i horisonten over de tyske
skyttegrave i Rusland, Flandern eller Frankrig. Den bageste lille smalle
gæstestue blev døbt "Skyttegraven", og her samledes man i fritiden. I
fru Hansen fandt mange en moderlig veninde, altid rede til at hjælpe,
opmuntre og til at sætte det bedste huset formåede på bordet for sine
soldater, og det var ikke lidet i hin tid. Fru Hansen havde et meget
godt spisekammer. Her kunne soldaterne få den blå sangbog frem og vove
at nynne de kendte sange. Her mødtes de til gensyn med forældre, hustru,
fæstemø eller søskende eller til det sidste farvel inden afrejsen til
fronten. Mange nordslesvigere var afskårne fra den prøjsiske trøje at
betræde hjemmets grund. Flensborgske kvinder blev dekoreret af den
danske konge for deres opofrelser mod de danske soldater, som i 1864 kom
fra Dannevirke. Den Flensborgske krokone Christine Hansen burde
ingensinde forglemmes for, hvad hun øvede mod de danske
nordslesvigske soldater på sin egen beskedne vis under den hårde
verdenskrig. Hans Peter Hansen og hustru flyttede ind under gamle
dannebrog, som de havde ladet vaje fra deres gæstgivergård under
afstemningstiden. Når nu mange af fru Hansens soldaterplejebørn rejser
over grænsen ved Krusaa, bør de ikke forglemme at kikke ind i Hans Peter
Hansens restauration, for at opfriske minderne fra
"Skyttegraven" i Flensborg i de tunge trange år, der, heldigvis ikke
blev levet forgæves.
En annonce fra samme avis så således ud:
H.P.Hansen
Pensionat
og Restavration
Krusaa
bringes herved
i ærede Rejsendes Erindring
Fra bogen "De fire onde Aar". Udgiver af Ingeborg Thomsen og Svend
Thorsen. C.E.Gads Forlag, København. (Side 138 til 146.) I SOLDATERBYEN
FLENSBORG AF SVEND PETERSEN.
Flensborg havde i Aarene 1914-18 stor Betydning som Mødebyen mellem Nord
og Syd, som Nordslesvigs Udfaldsport til Krigens Rædsler. Militæret og
dets institutioner prægede i høj Grad Byen, navnlig ved selve
krigsudbruddet, da det straks blev foreholdt de Danske at de burde tale
Tysk og i det hele stikke Piben ind. Hos de militære Autoriteter kunde
dansksindede Folk sommetider blive mødt med et ¯Pfui Deubel! ®
Husundersøgelser og Arrestationer blev iværksat.
Man tvang os til at besvare den meningsløse Hilsen: ¯Gott strafe
England! ®med¯ Er strafe es! ® Og dog fornægtede det gamle Flensborg
ikke sig selv. Vort Hjems Dannebrog og et engelsk Flag havde jeg før
Husundersøgelsen bragt i Sikkerhed hos en tysksindet Nabo! Vore Hjem
blev dog efterhaanden vore Fæstninger. De forskaanedes selvfølgelig ikke
for Indkvartering, men husede i Krigens Løb Soldater fra Tysklands
forskelligste Egne, hvis Paarørende mellem stunder nød dansk Gæstfrihed
hos os. Undertiden fik vi også Soldater af vor egen Stamme; saa lød
Modersmaalet fuldtonende indenfor de fire Vægge. Rekrutterne laa i
Reglen paa Kasernerne, mens det gamle Mandskab laa i Borgerkvarter. Naar
den nordslesvigske Soldat var saa heldig, enten under
Rekrutuddannelsen, under Lazaretophold eller som kun
¯Garnisonstjenstdygtig® at faa Flensborg til Garnisonsby var det saare
naturligt, at han søgte der hen, hvor man forstod hans danske Sprog og
inderste Følelser. Paa denne Vis blev de danske Hjem og de faa
Gæstgiverier og Købmandsgaarde, hvor man fandt Forstaaelse for
Nordslesvigernes Kaar og Maal, Fristeder, hvortil man tyede for at
samles med Landsmænd og hente Styrke til at gaa Farerne i møde. Et
saadant Sted var H.P.Hansens danske Gæstgivergaard i Nystaden Nr. 50.
Her øvede en varmhjertet Kvinde, Fru Christine Hansen, i de lange og
trange Krigsaar en Gerning som ikke bør glemmes. Hun var en af den Slags
dygtige Krokoner, der i Studedriftens dage kunde træffes i kroerne ved
Oksevejen: Resolut, viljestærk, aldrig skaanende sig selv, aldrig bange
for Myndighederne, heller ikke da hun nær var kommet i Fortræd, fordi en
Rømningsmand blev paagrebet ved Grænsen iført Klæder, som tilhørte
hendes Søn.-
-Det er Aftenstund under Krigen. I H.P.Hansens Kro ligger ¯Skyttegraven®
et smalt, lavloftet Værelse. Paa Klaveret ses opslaaet ¯Danmarks
Melodier® ,Her er Soldater fra Kasernerne og andre, som ligger i
regulært Kvarter her. En Indkaldt Gaardejer fra Toftlundegnen, som hører
til Stamgæsterne, androg om Tilladelse til at bo i Nystaden Nr.50.
Feldweblen spurgte om Grunden, og soldaten svarede, at H.P.Hansens Kone
var hans Bedstemoder! Feldweblen aflagde saa ¯Bedstemoderen® et Besøg
for at tage Lokaliteterne i Øjesyn, og Tilladelsen blev givet. Med samme
eller dog tilsvarende Begrundelse var Christine Hansen ¯Tante® til mange
andre nordslesvigske Soldater, der i kortere eller længere Tid maatte
opholde sig i Flensborg. De fleste Stamgæster i ¯Skyttegraven® tilhørte
dog en lille Flok, som førte en haard Kamp for paa mere eller mindre
lovlig Grundlag at unddrage sig Krigens Rædsler. For Bordenden sidder
¯lile Jens® fra Haderslevegnen. Ejeren af en gammel Frigaard. Jens var
med i Belgien i de første Augustdage. Han blev ved Namur saaret i
Hovedet af et Strejfskud, og han paastaar nu, at Hovedet er er som fyldt
med Knappenaale. Desuden glemmer Jens, der ligger i Privatkvarter, naar
han skal til Øvelse systematisk sit Gevær eller sin Sabel. Han stifter
Bekendtskab med adskillige Lazaretter, ligger ofte til Sengs, men er saa
afkræftet, at han, som tidligere var en passioneret kortspiller, ikke
engang kan spille en Skat! Lille Jens skulle jo til fronten igen, men
slig Soldat kan man ikke bruge der. Han holdt sig paa de hjemlige
Enemærker hele Krigen. Men i ¯Skyttegraven® i Nystaden er han i sit Es;
han kan fortælle, han kan synge og sætte Humør i Forsamlingen- og han
kender Kortene! I Sofaen sidder en anden nordslesvigsk Bonde med en
velspækket Tegnebog og et godt Spisekammer derhjemme, en særdeles god
Ven af ¯Bezirksfeldweblen® hvis Virksomhed jeg senere skal omtale. Han
er m.h.t. Opvartningen stedfortrædende Kromand, da Hans Peter for længst
er i Felten. Ved Bondemandens Side har den
nordslesvigske Godsejer R. fra S.-gaard sin Plads. Han hører til de
tavse og dybttænkende. Til sit Hjem, ca. 2 Mil nord paa, tør han ikke
komme uden i Nattens Mulm og Mørke, men hans Hest staar opstaldet i
Gæstgivergaarden. -Saa kommer den alsiske Storbonde, der nu staar for
tur til Indkaldelse; hans Søn er alt ved Fronten. Selv vil han gøre alt,
hvad der staar i hans Magt for at undgaa at
komme ud. Der stod for Soldaten saa meget paa Spil, at overordentlig
mange, og de tyske lige saa vel som danske, var villige til at bringe
økonomiske Ofre, hvis de kunde blive i deres Hjem, passe deres
Forretning og undgaa det værste af krigens Rædsler. Fristelsen til at
lade sig bestikke blev derfor stor for
de Myndigheder, som var i Stand til at øve Indflydelse paa, om en Soldat
skulde sendes ud, om han kunde blive i Garnisonen eller maaske endogsaa
i sit Hjem. (Mange af disse Myndigheder faldt for Fristelsen, og
Bestikkelse blev øvet i stort Omfang. En Nordslesviger, en af dem som
ganske vist ogsaa havde Frækhedens
Naadegave, udtalte under Krigen: ¯Bestikkelse begynder med en Cigar,
halvtreds Penning er allerede ikke saa lidt, og der findes ikke en saa
højtstaaende Officer i den tyske Hær, saa jeg ikke tør spørge ham, om
han har brug for en Skinke® Paa Bezirkskommandoens Hovedkontor i
Haderslev og Flensborg førtes Lægdsrullen, og derfra udsendtes
Indkaldelsesordrerne, derfor havde den saakaldte Bezirksfeldwebel trods
sin underordnede Stilling megen Mulighed for at øve Indflydelse paa
Soldaternes Skæbne og derfor saa stor Lejlighed til at skaffe sig
indtægter ved Modtagelsen af Stikpenge. Fra dette Forhold stammer den
lille under Krigen i hele Tyskland meget populære Historie om
Generalfeldmarskal Hindenburg, om hvem det spøgende fortaltes, at da
Kejseren ved en given lejlighed havde spurgt ham, om der ikke var noget,
han kunne ønske sig, saa svarede han: Nej, Majestæt, men hvis jeg var
Hindenburg, saa ville jeg have ønsket at blive Rezirksfeldwebel i Berlin
W (Den mest velhavende Bydel.) I Flensborg havde Bezirksfeldweblen
(Distrikts- Overkommandersergenten) til Huse paa Kasernen i
Juneckerholweg. Naar en ældre Nordslesviger, der var saaledes stillet,
at han mente at have Chancer hos Feldweblen-og ønskede at udnytte sine
Muligheder-,havde modtaget den røde Seddel og skulde stille under
Fanerne, mødte han Aftenen før Indkaldelsesdagen i Flensborg og tog som
Regel ind i Hans P. Hansens Gæstgivergaard. Bezirksfeldweblen viste sig
dog kun nødig i Nystaden Nr. 50, men saa henlagdes Skuepladsen gerne til
Restaurationen >Regiment Knigin® paa Duborg hvor der kunde serveres
lækre Spiser uden Kort, mod passende
Betaling. Som bekendt var der levnet Mulighed for, at den Gaardmand, der
beviste, det var i Rigsøkonomiens Interesse, at han blev hjemme og
passede sin Bedrift, fritoges for Indkaldelse, og naar Feldweblen- hvis
Magtstilling stod i et skrigende Misforhold til hans Indtægt- var blevet
godt beværtet m.m., saa erklærede han ofte den ædle Giver for ¯
unabkommlich® (d.v.s. for uundværlig
hjemme.) Mange Nordslesvigere, saavel tyske som danske, fik derved kun
deres Ret, men adskellige fik ogsaa mere end deres Ret.
Bezirksfeldweblen selv maa man ikke dømme for haardt; hans økonomiske
Stilling var under de stigende Priser vanskelig, og Soldaterne kappedes
om at ødelægge hans Moral ved deres Overbud. Naar en Soldat blev
indkaldt eller flyttet, gjaldt det overhovedet om at stikke Fingeren i
Jorden og lugte, hvem der var den raadende her. Elsass-Lothringer,
Polakker, Jøder, Nordslesvigere, hver for sig hjalp de deres tilrette,
naar de blandt de nyankomne opdagede en Landsmand. Ellers maatte man ved
et spil, hvor man ikke netop skulde gaa af med Gevindsten, eller ved et
Glas Øl se at gøre sine Iagtagelser. Bogstaverne k.v. og g.v. delte
Soldaterne i Frontsoldater i Modsætning til Garnisons- og
Etappesoldater. K.v.= kriegsverwendungsfhig eller som Soldaterne sagde,
k.v.= keine Verbindungen, g.v.= gute Verbindungen.De unge gik den lige
Vej, Pligtens tunge Vej, de selv og deres Hjem var lige retsindige. Med
Stolthed maa vi mindes mange af de unge Landsmænd, der kæmpede for
Tyskland, men deres Sind var vendt mod Nord, imod Danmark. De ældre, der
havde smaaskavanker, havde en Mulighed for at kunne blive hængende kort
eller længe i Garnisonen, og den søgte de naturligvis at udnytte. I
Krigens senere Aar havde man to Typer Soldater. Skyttegravssoldaten, der
paa sin Vis bar sit Hoved højt, naar han paa Orlov passerede Garnisonen.
Jeg er ingen Gruss=Soldat (Hilse=Soldat),jeg er Kriger, kunde han finde
paa at svare, hvis en pyntelig Garnisonsløjtnant eller Underofficer ikke
var tilfreds med hans Hilsen. Han følte sig fri og uangribelig, der
kunne jo ikke ske ham noget værre end at blive send til Fronten, og
derhen skulde han jo alligevel. Garnisons=Soldaten havde de mange
Muligheder. Han ¯plejede® sine Smaaskavanker ,gjorde sig usynlig eller
underdanig, opmærksom og pertentlig, ikke en Knap maatte staa aaben,
¯nur nicht auffallen® var hans Motto. Men man kom ikke sovende til sine
gode ¯Druckposten® . Ti for en stod parat til at springe til; hvis man
en Dag faldt i Unaade. De Foresatte med deres Ejendommeligheder maatte
nøje studeres, og hvis de kunde ¯smøres® , saa sagde man jo, den, der
smører godt, kører godt. Naar Tappenstregen havde lydt, skulle de
Soldater, der ikke havde Orlov, være i deres Kvarter, som blev revideret
af den tjenestgørende Underofficer, men det kunde hænde, at en Soldat
efter Revisionen paa ny lod sig se i H.P. Hansens Gæstgivergaard. Lan

t
over ¯Polititimen® bliver der dækket Bord op. Dørene laases, og for
nedrullede Gardiner bliver der spist, sunget og holdt Taler.
Selvfølgelig kunde Gæstgivergaarden i Nystaden ikke yde fri Forplejning,
og selvom det ingenlunde blev krævet, at Gæsterne skulde sidde foran
fyldte Krus, maatte den anstændige Soldat dog altid have Penge paa
Lommen for ikke at
lade sig lumpe. Kammeratskabsfølelsen var imidlertid saa stærkt
udviklet, at den gensidige Hjælpsomhed var stor. Ligeledes var
Standsforskellen udvisket mellem de chargerede og de menige
Nordslesvigere; man tiltalte hinanden med det fortrolige >Du<.
-Gæstgivergaarden fungerede tillige som en Varebørs. De indkaldte bragte
Fødemidler med; deres Slægtninge, naar de kom til Besøg, ligeledes, og
Christine Hansen drev paa dette Grundlag en ret udstrakt byttehandel i
Flensborg til bedste for den store Husholdning, der ellers vilde have
savnet Ting som Sukker, Kaffe. Ris og meget andet. Der kom ogsaa
Hjemmetyskere i >Skyttegraven< i Nystaden; det fælles Sprog bandt. Og
trods forskellig national Indstilling følte mange Hjemmetyskere sig
meget bedre tilpas i Gæstgivergaarden blandt dansktalende Landsmænd end
i Kasernen, hvor man forlængst var blevet ked af at tale om Krigen og
Krigsudsigterne, og Snakken nu kun drejede sig om Mad, om Tjenesten, om
de foresatte og om Piger.- Emner, der efter at have været gennemtærsket
saa tit, kun virkede trættende. De fleste Hjemmetyskere var flinke og
medgørlige. Hen imod Krigens Slutning blev Hjemmetyskerne dog noget
arrige, da de store Sejre jo ikke rigtig battede. En større hjemmetysk
Gaardejer fra Haderslev Amt var en Aften i >Skyttegraven< lidt
ubehersket i sine udtalelser. De dansksindede Soldater protesterede,
hvilket førte til, at en >Gefreiter< fra Rhinegnen gav Hjemmetyskeren et
Par drøje Dask. Gaardejeren forstod næppe >Gefreiteren<s Handlemaade,
men raabte paa sit sønderjydske Maal:>Hvorfor slæ'er han mæ? Æ er jo
tysk, æ er saa tysk, saa tysk!<. Paa en Stol i >Skyttegraven<s Hjørne
overværede Christine Hansen sine kære militære Gæsters Leben und
Treiben; Naar det var sent paa Aftenen ofte nikkende af Søvnighed og
Træthed efter den lange Arbejdsdag. I Seng kommer hun ikke før
meget sent, for maaske maa der skaffes Natteleje til en Soldat, der ikke
ganske lovligt, har forladt sit Kvarter for at søge Landsmænds Selskab.
Og saa skal Christine endda vække Soldaten tidlig om Morgenen,for at
han, i sine tunge Støvler skrumlende hen ad Gadens Brosten, kan naa
Kasernen rettidig.- I det andet Krigsaar kom Orlovsforbudet til
Hjemstavnen i Nordslesvig. Hermed dukkede en ny Opgave op for de danske
Hjem og gæstgiverier i Flensborg, den nemlig at lette Mødet mellem
Soldaterne og deres tilrejsende Familie. Christine Hansen tog sig med
iver deraf. De private Hjem, som i stort tal aabnede sig for denne
ekstra Indkvartering tog ikke Betaling derfor, og Gæstgiverierne lempede
sig efter de vedkommendes Kaar. Orlovstiden var gennemgaaende 14 Dage.
Ofte fordeltes Besøgende nord fra paa flere Gange, f.Eks. hvor
Børneflokken var stor, og alle Børnene skulde se Faderen eller Broderen.
Den danske Fotograf Juul havde godt at bestille, naar Nordslesvigerne
mødtes med deres Familie. Ofte havde de ikke set hinanden i lange Tider,
og hvem vidste, om de skulde ses mere? Den orlovshavende soldat stod
under Opholdet i Flensborg under militær Kontrol, men med sine
paarørende kunde Soldaten dog færdes uhindret paa Restaurationer og hos
Slægt og Venner i Byen. De Militære Myndigheder var som bekendt,
sluttelig meget ængstelige ved at sende Soldater paa Orlov i Nærheden af
Grænserne. Følgende lille Historie illustrerer dette og viser tillige,
hvor uvidende man kunde være: Nogle Soldater, der var paa Orlovsrejse
fra Frankrig til Hjemmet, blev paa Jernbanestationen i Lille revideret
af den Vagthavende, en Bajrer. Han spurgte hver enkelt om Rejsens Maal.
En Lærer iblandt dem sagde, at han var fra Flensborg. >Hvor ligger den
By?< spurgtes der videre. >I nordslesvig Hr...!<
Zurck, Sie fahren nicht! Men Læreren var ikke tabt bag af en vogn. Han
stillede sig atter paa venstre Fløj, og da han igen naaede frem,
besvarede han Spørgsmaalet om, hvor Flensborg laa, med:> Nord for
Breslau, Hr...!< Saa var der intet i Vejen. Han kunde uhindret rejse til
Flensborg nord for Breslau! Fra Fronten ved Somme skulde en
nordslesvigsk Soldat fra det flensborgske Regiment >Knigin< møde frem i
den hjemlige Amtsret i Anledning af en Arveregule-
ring. Men han var >fluchtverdåchtig<, og man medgav ham derfor en
Underofficer hjemmehørende i Mellemtyskland som Opsyn. Soldaten vendte
godt nok tilbage til Regimentet, men ikke Underofficeren - han var gaaet
over den danske Grænse! Til de danske Hjem i Flensborg tyede mange
indkaldte danske Sønderjyder, og baade Hjem og Soldater bevarer Minder
om disse, ofte meget alvorlige, Samvær.
Mod Krigens Slutning, da man kunde bevæge sig lidt mere frit, holdt
danske i Flensborg Afskedsgilde for Soldaten, der skulde til Fronten,
paa egen beskeden Vis. Man valgte hertil afsides beliggende Lokaler som
Forlystelsesstedet >Adelbylund< i Byens sydligste Udkant. Af Mødesteder
for nordslesvigske Soldater kan
i øvrigt nævnes den gamle Restauration (fra 1780) >Nordstern< ved
Nørreport, hvis, nu afdøde, Indehaver, Lorens Hansen, var i høj Grad
hjælpsom og uegennyttig. Ogsaa i >Stadt Kopenhagen< og i >Sommers Hotel<
havde nordslesvigske Soldater Tilhold. Nævnes maa ogsaa det store tyske
Restaurations- og Koncertlokale >Collosseum<, hvor Infanteriet og
Marinen dominerede. Under Krigen spillede her den danske Kapelmester
Falk Jensen med sit tyske Kapel. Paa
Forlangende fik man Ouverturen til >Elverhøj<, dog med Udeladelse af den
danske Kongesangs Toner. Griegs Melodi til >Kanske vil der gaa baade
Vinter og Vaar< lød Aften efter aften. Den forstod man, den vakte
Begejstring, men den kostede Drikkevarer og Tobak til Musikkerne. Den
stramme Holdning fra Krigens Begyndelse var slappet hos mange, der havde
været ved Fronten. En udpræget dansksindet Dæksofficer solgte sit
Jernkors for 3 Rm. og mødte i et offentligt Lokale uden den lange
Officerssabel. Som Straf blev han fjernet fra Byen. Han blev kommandant
paa et Vagtskib i Østersøen, men fortalte selv, at ved Revisionen af
danske Fartøjer interesserede det ham mest at faa Fingre i danske Blade
og en >Aalborger<. Krigen havde varet forlænge til, at Demoralisation
kunde undgaas.- Flensborg har været Vidne til mange hjertegribende
Scener, naar Skilsmissens
Stund var inde, men ogsaa til Mandsmod og Sjælsstyrke. For mange
Nordslesvigske Krigsdeltagere rummer Byen ikke blot bitre, men tillige
stærke og gode Minder. En Plads i disse Minder indtager sikkert
Erindringer fra Samværet med opofrende og hjælpsomme danske Mænd og
Kvinder i Flensborg.
ET MINDEORD (26-11-1932)
Fru Christine Hansen, Krusaa.
Uventet kommer Budskabet om, at Fru Christine Hansen, født Dreyer, fra
Krusaa, er gaaet heden. Rask og rørig, ivrig sysselsat i Hjemmet, bl.a.
med Forberedelserne til den ældste Søns Bryllup, som var fastsat til i
Dag, som nu bliver hendes Begravelsesdag traf jeg hende for faa Dage
siden. Og nu Sørgebudskabet om hendes bratte Død Lørdag Eftermiddag,
ramt af et Hjerteslag. En let Død, men for de efterlevende en Mindelse
om, at det kun er faa Skridt mellem Livet og Døden. Et >jævnt og
virksomt Liv paa Jord< er afsluttet. Udgaaet fra et godt dansk Bondehjem
paa Sundeved og præget af dets gode Egenskaber, Virkelyst og Vilje, som
kendetegner mange sundevedske Hjem, traadte Christine ud i Livet og
fandt sin Mage i H.P.Hansen, der ligeledes var hjemmehørende der paa
Egnen. Efter at have drevet Landbrug i Nordslesvig bosatte Ægteparret
sig i Flensborg, hvor de i 1910 overtog den gamle kendte Gæstgivergaard
i Nystaden Nr.50, samlingsstedet for Omegnens dansktalende Befolkning.
Der fandt Christine Hansen sin egentlige Livsgerning, som først ret fik
Betydning, da de trange Krigsaar oprandt. Ægtefællen blev indkaldt og
Christine maatte forestaa den store forretning. De dansksindede
Nordslesvigere mødte frem under Fanerne. I Flensborg fandt mange i
Hansens Gæstgivergaard et andet Hjem og i Fruen ikke alene en pålidelig
meningsfælle, men tillige en moderlig Raadgiverske og Veninde, rede til
at følge dem gennem tykt og tyndt, naar det kunde tjene til deres Vel.
Hun hjalp hvor hun kunde, tog deres civiltøj i Forvaring, forstrakte dem
med Penge og tog imod deres Hustruer og Børn, naar de skulde til Fronten
eller kom paa Orlov og ikke turde betræde deres Hjems Jord. Hun sørgede
tillige for, at der i disse Ulvetider ingen Smalhans var i Kister og i
Kælder. Der blev slagtet og bagt om Natten, saa for det meste var der
altid en lækker Bøf og friske Runstykker at faa uden Kort. Trindt om i
Nordslesvig findes ikke faa, som fra den Gang staar i stor
Taknemlighedsgæld til den hedengangne. Da saa endelig Krigen var endt
hin Novemberdag, blev det ikke mindre livligt i den gamle Gæstgivergaard
med stærk Rykind af hjemvendende Soldater. Yderligere Beslag blev der
lagt paa hende. Skønt langtfra nogen Robust og Stærk Natur, skaanede hun
sig ikke selv, men arbejdede Dag og Nat for at gøre alt saa godt som
muligt for sine afkræftede Landsmænd. Under den bevægede Afstemningstid
var Christine Hansen rørig som faa, paa Færde baade tidlig og silde. For
de forberedende Afstemningsmøder aabnede hun sine Døre, skønt Pladsen
var kneben. Den blaa Sangbog var ikke bleven lidet brugt under Krigen.
Men i dæmpede Toner havde de dansk nationale Sange lydt fra den bagerste
Stue kaldet >Skyttegraven<. Nu lød de fuldtonende over hele Huset, og
snart vajede Dannebrog fra Taget. Hvor var Christine ikke glad, da hun
sammen med min Hustru og mig kunde rejse langt op i det gamle Land paa
en af de saakaldte >Orienteringrejser<,paa hvilken jeg var føreren for
43 tysktalende angelitiske Landsmænd hvis Lyst var den gode danske Mad
og forskellige Smaagaver, men som i det store og hele ikke fandt
Vej til Valgbordet med nogen dansk Stemmeseddel i Haanden. Ved minderne
om hin Tur dvælede hun gerne. Endnu for kort Tid siden blev de
opfriskede i enkelthederne og da lød hendes Dom om Rejsen som altid:
Hvor var den >køn<, ja, hvor var den dog >køn<! Da Flensborgs Skæbne var
beseglet var Christines hele Stræben rettet paa at komme ind under
Dannebrog. Den gamle minderige gæstgivergaard solgtes for værdiløse
Papirmark, og i Krusaa købtes Smedieejendommen, hvortil Bevillingen fra
Krusaa Kro som var bleven kgl. Pas- og Toldbygning blev flyttet. Haarde
Trængselstider oprandt imidlertid senere for de driftige Krofolk, som
havde sat saa store Forhaabninger til Livet under Dannebrog. De maatte
flytte ud, men kunde heldigvis atter flytte ind i en forstørret, men
ikke færdigbygget Ejendom. Snart fremstod Kroen i fornyet Skikkelse, og
Kaarene blev atter lysere. Selve Smedien var omdannet til
Forsamlingssal, og Christine havde derefter den Glæde at kunde huse den
nystiftede danske Borgerforening, saa Kongens Fødseldag her i Grænsebyen
kunde fejres paa værdig Vis. Ægteparrets Stræben gik nu ud paa at faa en
rigtig Sal, en værdig Festsal til de nationale og andre Fester ved
Grænsen, og Christine udfoldede i saa henseende de meget energiske
Bestræbelser for at skaffe nødvendige Midler til Veje. Desværre blev
hendes Arbejde i saa Henseende ikke kronet med Frugt. For sin Familie,
Mand, Børn og Børnebørn, var hun den opofrende trofaste Mage og Moder,
saa Tabet for dem er stort og vanskeligt at erstatte, da hun var
Drivfjederen i det hele. Ogsaa Vennekredsen vil savne hende, og hendes
gamle Plejebørn, de tidligere nordslesvigske Soldater, ja mange, mange i
Nordslesvig og udover dets Grænser vil med Vemod modtage Dødsbudskabet.
Ved Baaren skal der lyde en Tak til den hedengangne trofaste,
uegennyttige og opofrende Danekvinde, for hvad hun var for de enkelte og
for de
mange iblandt os. Hun hørte til de Kvinder, paa hvilke med Føje kan
anvendes Digterordet: ¯Hvilke høje Sjæle bor i det lave dog®. Hindes
Minde skal leve og bevares i Kærlighed.
Hans Petersen.
Dødsannonce:
Vor kære Fader, Sviger-
fader og Bedstefader
forhenværende Gæstgiver
HANS PETER HANSEN
er i Dag efter svære li-
delser afgaaet ved Døden i
en Alder af 74 Aar.
Kollund, d. 5. Juli 1945
Børnene.
Begravelsen finder Sted
den 9. ds. fra Hjemmet K1.
2 og ved Bov Kirke Kl 3 1/4.
Følget bedes efter Begravel-
sen drikke Kaffe i Bov Kro.-
Kollund: Dødsfald.
Torsdag den 5.Juli er en af mange Folk nord og syd for Grænsen kendt
Mand, tidligere Gæstgiver Hans Peter Hansen, efter flere Maaneders
alvorlig Sygdom afgaaet ved Døden, 74 Aar gammel. H.P.Hansen, der
stammer fra Egnen mellem Kollund og Graasten, var i længere Tid bosat i
Flensborg, hvor han drev et Gæstgiveri i Nystaden.Her mødtes mange
danske Sønderjyder under sidste Verdenskrig. Efter Grænsedragningen, da
Krusaa kro blev dansk Toldsted, erhvervede H.P.Hansen det nuværende
Grænsehotel. Efter at have bortforpagtet og solgt Stedet til den
nuværende Ejer, Charles Nygaard, flyttede han til Kollund, hvor en
Datter holdt Hus for ham. Hans Peter Hansen lagde aldrig Skjul paa sit
danske Sindelag,
selv om han ikke var fremtrædende i politisk Henseende. Han var meget
afholdt blandt de mange Mennesker, han i Aarenes Løb kom i Berøring med,
paa Grund af sit venlige Væsen og sin lune humor. Af hans Børn, der har
gaaet paa Duborg Skolen i Flensborg, er en Søn, Speditør Peter Hansen,
bosat i Krusaa.
Begravelsen foregaar paa Mandag K1.2 fra Hjemmet i Kollund og Kl. 3 1/4
ved Bov Kirke. Paa Kirkegaarden der hviler afdødes Hustru, der tilhørte
en meget dansk Familie i det vestlige Sundeved.

I live Antal døde Død>100 Død<=100 Født>100 Født<=100 Rødder Blade
Fornavne	Efternavn	Sosa	Født		Sted		Død		Alder	Sted	Sidste ændring
Hans Peder Hansen Far: Hans Peder Hansen Mor: Anne Cathrine Pedersen				6. januar 1871	153	Bækken	4	5. juli 1945	78	74	Kollund	søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:10	M	YES	Y100
Vis forældre Vis statistikdiagrammer

Begge i live Enkemand Enke Begge døde Rødder Blade Ugift Ægteskab>100 Ægteskab<=100 Skilsmisse Flere ægteskaber
Fornavne	Efternavn	Alder	Fornavne	Efternavn	Alder	Ægteskab		Sted		Sidste ændring
Vis forældre Vis statistikdiagrammer

Medieobjekter
Billeder og medier	Titel	Individer	Familier	Kilder	Sidste ændring

Kilder
Titel	Forkortelse	Forfatter	Publikation	Individer	Familier	Medieobjekter	Delte noter	Sidste ændring