|
Delt note |
Hans Bøttcher, Clarasvej 5, 2600 Glostrup skriver:
Min moster Anne Hansen, niece til Marie Clausen, fortæller at hendes
tante Marie var et livsstykke. En gang i sine unge dage, da hun var til
bal, hvor Fritz Clausen også var tilstede bad hun ham holde sin taske,
medens hun selv skulle danse. Det gjorde han, alt medens han tænkte
"Hende vil jeg sku ha." Fritz havde et flot enspænderkøretøj med
gummihjul, Dvs. fast gummibelægning. Når de kørte ud og f.eks. kom forbi
min mosters forældres kro, skulle Fritz altid ind at have en punch,
medens hendes tante måtte blive siddende og fryse på vognen. Mosters
mor, min mormor gik så ud og sagde, at hun da skulle komme ind, men det
måtte hun ikke for manden. Engang hun var indlagt hos Dr. Abild i
Aabenraa og fri for "tyrannen", underholdt hun alle på stuen med sin
lystighed og charme. Dette gjorde et stort indtryk på min mor (mosters
søster), som besøgte hende. Vi boede jo i Aabenraa. Fritz Clausen var en
god forretningsmand, men når han kom hjem fra byen, havde han mange
gange fået for meget at drikke og så kommanderede han konen Marie til at
fløjte, for så kunne hun da ikke skælde ud. Engang de var til kortspil i
Hønsnap hos mosters tante Lise og onkel Nis Christiansen, var mosters
forældre og hun selv også kørende med dertil. Damerne sad i den ene
stue, medens mændene sad i den anden og spillede kort. Moster skulle så
spille klaver for damerne. På vejen hjem brokkede hendes onkel Fritz sig
over at det lille "Krøl" skulle forstyrre kortspillet med sit
klaverspilleri, men så trøstede mosters mor hende. Den 9 april 1940
ville han til Kliplev marked, men da han kom hen og skulle over vejen A
8, kom tyskerne marcherende og han var blevet tosset over ikke at kunne
komme over vejen. Deres gård overtog deres søn Peter men han klarede det
ikke så godt og det selv om faderen hjalp ham og til sidst blev det da
også faderen for meget, så han nægtede at hjælpe ham mere. Så sagde
sønnen, at hvis han ikke ville hjælpe ham mere, ville han blive tysk.
Fritz kom med i første verdenskrig, men blev såret og fik et stift ben.
Takket være det, fik han i mange år krigsinvalidepension. At økonomien
ikke var for god, kan også ses af et brev af 1. nov. 1922, som er sendt
fra grosserer Fr. Dreyer i Aarhus til dennes onkel Fritz (Frederik
Christian Dreyer og konen fra Tromsø) hvori han bl.a. skriver : I
forrige uge var jeg i Flensborg, sammen med Fritz Clausen, Hønsnap for
at overtage hans to Huse i Flensborg, for at ikke andre skulle tage dem,
jeg overtog dem til tilsammen 690000 Mark, men har givet ham en
Tilståelse, at hvis de af mig eller mine Arvinger udbringes til mere end
det Beløb han til den Tid skylder mig, får han eller hans Arvinger det
overskydende, Beløbet lyder jo stort, men er i Virkeligheden intet i
vore penge til Dækning af Omkostninger sendte jeg i går til Advokaten i
Flensborg omtrent 90000 mark, som blev ca. 117 kroner. Det er ganske nye
Huse med hver 10 gode Lejligheder, som langt fra kan bygges til denne
Pris, men alligevel kan de ikke forrente Pengene, da Ejeren for Tiden
kun må få en Rente af 5 Procent af det Ejendommene kostede før Krigen,
foruden at Lejerne selv skal holde Lejligheden istand og betale noget
til den ydre Vedligeholdelse. Fritz Clausen ag Marie havde det godt, men
det er jo sørgeligt, at de, som før Krigen var ret velstillede, nu intet
ejer, og man kan godt forstå, at det piner dem. Heldigvis får de dog af
Staten årlig, jeg tror det er 1800 Kroner i Valutahjælp, så lidt har de
dog at leve af, men det er også kun lidt. (Det er ikke en fejl, at der
kun er få punktummer i brevet.) |