|
Delt note |
Aar 1807 rejste jeg fra Fødestedet, Nørre-Bjært, den 7. Marts og kom den
9. til Randers. Den 10. gik jeg ombord i Briggen "De tvende Brødre"
tilh. Skibskaptain Christian Krog af Randers, som var min Farbroder,
født 1760 i N. Bjært, d. i Randers 1823. Den 8. Maj sejlede vi fra
Randers, og var lastet med Byg- og Hvede, bestemt til Pillau og den 29.
samme Maaned gik vi fra Pillau og kom til Pernau Rhed d. 5. Juni. Efter
der at have indtaget en Ladning Hørfrø, ca. 500 Td. gik vi til Sejls den
11. Juli distancerede ti1 Oporto i Portugal. Den 11. Juli forlod vi
Københavns Rhed og passerede samme Dag Kronborg. Den 29. Aug. blev vi
tagen paa Atlanten af en engelsk Krydser, kaldet "The Lion" og indbragt
til Plymouth (Devonshire) og den 30. ankrede vi i Catwater. 1. Oktober
bleve alle Danske Skibe, 204 i Tallet, nummererede paa Bougen, og vi fik
Nr. 20 som Tegn til Krig, da Engelskmanden paa den Tid havde taget den
danske Flaade, bestaaende af 17 linieskibe og 26 Fregatter og Brigger.
Den 16. December blev Besætningerne fra alle danske Skibe (Capt. og
Førstestyrmand undtagen) bragte ombord paa en Tredækker kaldet "The
Prince" som Krigsfanger, 1100 Mand i Tallet. Skibet laa ved Hamoaze, en
Mil fra P1ymouth, og Krigsfangernes Antal paa den Tid i England var
omtr. 6000 Mand Danske, 60000 M. Franske og 30000 M. Spanske.
Et billede viser fangeskibet "The Brave" liggende i Plymouth 1810.
I Aaret 1808 blev alle spanske Fanger hjemsendte paa Grund af Fred og
den 7. Marts flyttedes 400 Mand, hvoriblandt jeg var, fra "The Prince"
og ombord paa et andet Fangeskib kaldet "The Panther". Den 24. April
flyttede vi igen derfra og ombord paa et andet ved Navn "The Brave", og
til Fangeskibet "Bienfaisant", ialt ca. 200 Mand. Under Dækket var de
Franske. Vi flyttede dog igen tilbage til "The Brave", d. 3. Sept., hvor
vi nu er ialt 900 Md. Den 29. Okt. 1809 transporteredes 101 Md. af de
gamle ombord paa et engelsk Transportskib for at hjemsendes (hvoriblandt
min Farbroder Capt. Chr. Krog var) paa Grund af Dødsfald, Frisøgte og
Entrede (d.v.s. nogle, som gik i engelsk Tjeneste til Orlogs- eller
Handelsflaaden, (Landsforrædere) var Antallet af danske og norske
Krigsfanger i Plymouth nu formindsket til 442 Md. Den ved den danske
Kirke i London ansatte Præst, U.J.Rosing, har i Aaret 1811 i Plymouth
konfirmeret 38 Drenge. Den 3. Jan. 1812 transporteredes alle danske og
norske Krigsfanger ombord paa en Fregat "St. Fiorence", som bragte os
til Chatham, hvor vi ankom d. 15. s. M. Vi kom ombord paa et Fangeskib,
kaldet Nassau (efter Sigende Orlogsskibet "Holsten" som Røverne tog paa
Københavns Rhed 1807), men flyttede igen d. 20. Okt. derfra til
Fangeskibet "Fyen" (stjaalen i København 1807). Vi ere her over 800 Md.
Den 16. Jan. 1814 sluttedes Freden i Kiel, og vi erholdt paa Grund deraf
vor Frihed, men først den 6. Juni forlod jeg til ligemed 119 norske
Krigsfanger, Fangeskibet og kom den 7. til London, hvor vi opholdt os i
9 Dage. Byen var paa den Tid illumineret 3 Nætter i Rad for den generale
Fred, som nu var sluttet i Europa.
Vi gik ombord paa en dansk Brig, som sejlede os til Husum, hvor vi ankom
den 22. Juni 1814. Der gaves os fri Transport gjennem Landet, og den 25.
Juni Aften Kl. 21 ankom jeg til mit Fødested N. Bjært efter at have
været hjemmefra i 7 Aar 3 Maaneder og 18 Dage."
Hen i 30erne ophørte han med at sejle, men havde endnu i mange Aar Part
i Skibe. Det ses saaledes, at han i 1857 har været i Hamburg ang.
Briggen Cloris Salg, der blev afgjort saaledes, at Kaptajn Maag købte
samme for 9800 rd., og desforuden skulde Køberen selv bekoste et Haveri,
Briggen havde haft paa 1500 Rd. Dermed var han ude af dette Fællesskab.
I Stubbum gik han til sin Død i 1862 stadig under Navnet ,Skipper Krog",
og han var en mere dannet og
oplyst Mand end de fleste andre paa den Tid. løvrigt var han, der havde
set sig meget om i Verden, ogsaa en dygtig Landmand. Han forstørrede
Gaarden betydeligt ved Indkøb af nogle Kobler fra Hvinderup og ombyggede
paa sine sidste Aar Ladebygningerne, saa de blev store og rummelige.
Endnu findes hans og hans Hustrus Navnetræk med Aarstallet 1857 paa den
store Lade. |