Alsnissen´s slægtsdatabase

Christen Knudsens F IV 71: Holger Fangel, læge døde 1843.
Holger Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru Elisabeth
Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født i Tranderup præstegård 1794 d.
27. jan. I dåben blev han opkaldt efter sin farbror provst Holger Fangel
i Nordborg, så at man heraf ser, at hans far har skønnet på, at denne
ældre bror under hans studering havde stået ham i faders sted.
Han gik i Frederiksborg skole, hvorfra han 1812 blev dimitteret til
universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. Han gav sig til at
studere medicin og 1818 d. 12. maj underkastede han sig medicinsk
eksamen med karakteren: "laudab, unanioni consensus", var fra 1816-19
medicinsk kandidat på Frederiks Hospital, hvor han lærte sin hustru at
kende, der var indlagt som patient på hospitalet og 1819 d. 30. okt.
blev han g.m. Charlotte Louise Meredin, en datter af koffardi-kapitain
Frederik Georg Meredin og hustru Christiane Sidonia Leth i København,
født 1797 d. 30 okt. i København. Hendes mor døde 1846 d. 12. febr., 86
år gl. 1819 bosatte han sig som praktiserende læge i Ærøskøbing og 1821
d. 9. juli blev han Doctor medicine ved universitetet i Kiel. Han var en
meget duelig læge og havde derfor god praksis, mens han var på Ærø. Han
var en lille korpulent, fin og dannet mand, et livligt og vittigt hoved,
derfor også meget munter og behagelig i ethvert selskab, hvor han var en
lystig fætter. Skønt hans kone var en overordentlig smuk, klog dame,
derfor havde han forelsket sig i hende, da han så hende på hospitalet,
blev hun dog i høj grad judsket, karrig og kom ved sin underlige menage
i alle folks omtale. Hun bryggede øl på en themaskine og lavede børnene
underbukser af mandens strømpeskafter. Da hun engang lå i barselseng og
skulle efter god gammel skik modtage besøg af de gode madammer i
Ærøskøbing, havde hun købt for 4 sk. cour. kager, som hun brød over i 4
dele, for at der kunne blive nok. Hun generede sig ikke ved selv at gå
på torvet for at købe kød, som hun svøbte ind i sit lommetørklæde, og
for resten lavede hun ikke ordentlig mad, men rørte noget uspiseligt tøj
sammen, hvorfor børnene gerne ved middagstid løb ud i byen og spiste i
et eller andet hus, hvor man ville have dem. Han og konen spiste derfor
gerne om søndagen til middag i Tranderup præstegård hos pastor Jørgen
Knudsen, der var g.m. doktorens kusine, og hvor man holdt meget af ham
for hans selskabelige og gemytlige væsen. I det hele taget har hun måske
allerede dengang begyndt at tillave alt efter sin homøopatiske kogebog,
hvor hun senere exellerede. Når hendes mand kom hjem om aftenen efter
sin praksis og var ilde medtaget af kulde, skulle hun ikke stå op for at
lave ham noget varmt, men bad ham tage en snaps til sit brød, da det
ikke var værd at jage pigerne op for at lave the. Hans broder og kone
fra Svanninge besøgte dem engang, men skønt hun godt vidste at de kom,
var hun dog gået til sengs. Hun stod vel op, men ikke for at byde dem
kaffe eller the, men hun satte det legle med mælk, som de selv havde
ført med hjemmefra på rejsen, ind på bordet for dem, så kunne de drikke
deraf, om de var tørstige. De var derfor meget forsultne i de dage, de
opholdt sig der i besøg, og besøgte næsten hver dag spisekammeret i
Tranderup Præstegård. I sin påklædning var hun også meget judsket og
uordentlig. Kunne hun ikke sætte sin vilje igennem, fik hun gerne krampe
og besvimede. Da man i Tranderup præstegård engang beklagede den
stakkels mand, ville Albert Leth, som dengang var katechet i byen
Ærøskøbing, ikke rigtig stemme i med, men mente, at det kunne manden
tage på en anden måde. "Ja, hvad skulle han vel gøre", indvendtes der,
"thi siger han noget til hende, så får hun jo slag". "Å så lod jeg hende
min tro få slag", svarede katechet Leth på sin gemytlige måde. (
mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen, Mad. Frost, Erslevs
forfatterleksikon).
Stadsphysicus i Fredericia 1827.
1827 d. 5. sept. blev han statsphysicus i Fredericia, hvor han 1828
tillige blev hospitalsforstander. Her blev han indtil 1836 d. 16. marts,
da han nedlagde denne stilling og flyttede til København for at
praktisere. De havde lejet en jagt, der skulle overføre dem selv og alt
deres gods til København, På grund af modvind og storm måtte den i
længere tid ankres op under Lyø, hvor de fandt en gæstevenlig
modtagelse, men pastor Aaby gav dem det samme skudsmål som ovenfor, at
de var meget nærige og nøjeregnende. Skønt de her levede frit, hans karl
flere gange barberede ham, og de ved afrejsen på deres forlangende blev
vel forsynede med fløde, mælk og anden proviant, så rejste de dog uden
at give en drikkeskilling, ja fik ikke alene provianten gratis, men
medtog også de potter, flasker, sække m.m., hvori det blev båret ombord.
I København slog han sig over homøopatien og vakte stor opsigt og blev
meget søgt. Han boede i den første tid i et hus på Kongens Nytorv, og
her uden for sås ofte en stor skare af folk, der strømmede sammen for at
konsultere ham og prøve hans homøopatiske kur. Han udgav allerede 1835
en lille bog: "Homøopathiske Forsøg". Siden købte han sig et eget hus.
Det var ikke frit for, at han til sidst blev noget forfalden. Han døde
1843 d. 2. april. Hans enke blev boende i København og havde i flere år
et lille institut for døvstumme i sit hus. Også hun har 1835 udgivet en
homøopatisk kogebog med en fortale af hendes mand. I København skal hun
være blevet mere ordentlig og manerlig.
Deres børn:

1. Karl Georg Holger Julius Fangel, født i Ærøskøbing 182?, blev holden
   over dåben af præsten J. Knuden i Tranderup. Han ble forstkandidat og
   gik med som frivillig i krigen 1848. Han søgte Nygaard skovriderplads
   tilligemed baron Frederik Julius Wedell, fik ikke den tjeneste, men blev
   kort efter 1851 udnævnt til skovrider i Haderslev distrikt med bolig i
   Ulvshus. 1853-54 under Karl Molktes ministerium viste han sig temmelig
   myndig og tjenstivrig i jagthistorien. Han fik titel af jagtjunker. 1854
   blev han g.m. . Hammerich, en datter af borgermester Hammerich i
   Haderslev. 1864 forblev han i sin stilling under det preussiske
   regimente og blev 1870 forflyttet ned til Sydslesvig, senere atter
   forflyttet op i det egentlige Preussen.
2. Gomme Emil Frantz Meredin Fangel er født 1824 d. 25. juli i
   Ærøskøbing, kom 1836 d. 1. okt. som descipel ind i Metropolitanskolen i
   København, hvor han fra 1842 blev dimitteret til universitetet med
   karakteren haud. 1849 tog han medicinsk eksamen med haud pr.gr.. Han var
   konstitueret underlæge i krigen 1848-50. 1851 i maj bosatte han sig som
   praktiserende læge i Skanderborg. Han var g.m. Marie Sophie Nielsen, en
   datter af købmand Nielsen i Odense, hun døde allerede 1854 d. 21. maj.
   Han har udgivet flere digte.
3. Christiane Sidonia Fangel, har lidt af krampe i sin ungdom og opholdt
   sig ugift hos moderen i København.