|
Delt note |
Christen Knudsens F IV 69: Jens Christian Fangel, præst i Svanninge
død 1834.
Jens Christian Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru
Elisabeth Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født 1789 d. 29. juli i
Tranderup præstegård. I dåben blev han opkaldt Jens efter sin farfader
og Christian efter sin morfader. I hjemmet modtog han undervisning af
sin fader og ligeledes læste en kort tid med ham hans fætter cand Hans
Petersen, der senere blev præst i Oksbølle på Als. 1804 kom han ind på
Frederiksborg skole, hvor han var Tikøb så nær, så at hans farbroder
stadig kunne have tilsyn med ham, og herfra blev han 1806 dimitteret til
universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. 1813 d. 14. jan. gik
han op til theol. attestats hvortil han fik laud.
Da hans fætter Jens Christian Fangel blev sognepræst for Tikøb, Hornbæk
og Hellested menigheder, blev han af Grev Schimmelmann indstillet som
kapellan for det residerende kapellani i samme menigheder, hvilket blev
stadfæstet af regeringen 1815 d. 23. aug., og hertil blev han d. 1.
sept. ordineret af biskop Frederik Mnster. Tikøb havde altså nu 2
præster med det samme navn: Jens Christian Fangel, senior og junior. Her
var han kun kort 2 år, da han allerede 1817 d. 7. maj blev kaldet til
sogne præst på Lyø, hvortil han var blevet indstillet af admiral baron
Hans v. Holsteen til Holsteenhus. Denne families bevågenhed havde han
erhvervet sig, da han i 2 år fra 1813-15 havde været hovmester for
dennes sønner de unge baroner v. Holsteen, navnlig for de 2 yngre
sønner: Frederik Christian v. Holsteen, der for en tid ved giftermål med
baronesse Pauline Elisabeth Christine Rantzau-Lehn var medejer af
baroniet Rantzau-Lehn og boede på Hvidkilde ved Svendborg, og Christian
Emil v. Holsteen, der døde 1828 som leutenant. I Tikøb var han 1815 d.
10. sept. blevet g.m. Inger Birgitte Platou, en datter af præsten Hr.
Christian Frederik Platou, sognepræst for Øster-Egeborg og hustru
Kathrine Stoud. Hun var født 1791 d. 12. maj i Øster Egedesborg
præstegård og søster til fætterens kone i Tikøb. Mens han var på Lyø kom
han meget hyppig sammen med præsten Hr. Thomas Barfod på Avernakø, han
var ligesom denne en stor jagtelsker, hvortil der var god lejlighed på
Øerne, og dette venskab fortsattes, da Th. Barfod kom til Jordløse og
J.C. Fangel til Svanninge. Han gjorde meget hyppig udflugter fra Lyø til
Fyn, engang blev han på grund af is nødt til at blive 4 uger i Faaborg
og omegen, da han ikke kunne komme tilbage. Der måtte altså læses 4
søndage i træk. 1820 d. 29. dec. blev han på admiral baron H. v.
Holsteens indstilling kaldet til Svanninge ved Faaborg. Jens Christian
Fangel var et godt hoved og begavet menneske, kunne derfor også, når han
gjorde sig umage prædike godt, navnlig roses han på Lyø for sine
prædikener. Men han var vistnok i mange henseender temmelig verdslig, da
han var meget livlig og vittig, var han godt set i selskaber, navnlig
kom og gik han på Holsteenhus, hvor dengang den senere exellence og ejer
baron Adam Detlev v. Holsteen opholdt sig og bestyrede godset for sin
gamle fader Admiral v. Holsteen, der stadig boede i København, kom og
gik, som om han var hjemme. Ved enhver festlig lejlighed var Fangel
altid med, da han stod i et fortroligt forhold til de unge baroner som
deres fordums hovmester og morede ved sin selskabelighed og vittige
indfald. Derved forstod han også godt at rede sig ud af en øjeblikkelig
forlegenhed. Da han således engang ville bukke sig ned for at tage noget
op, sprak hans bukser midt igennem. Gæsterne begyndte at le og more sig,
men Fangel gav en vittighed til bedste, lod som ingen ting, gik ud og
kom atter ind i et par benklæder af stamherrens. Ved en anden lejlighed
var han gået ud for sig selv, men kom tilbage og havde glemt at knappe
sin bukseklap. Det generede ham heller ikke, at det vakte munterhed. Han
holdt meget af at gå på jagt og at ride, derfor så man ham tit ride ud
på sin brune Blis, som han altid holdt godt, og derfor var han straks
parat til at ride om kap, med hvem det skulle være, og at smøre ind til
Odense regnede han ikke for noget, blot blev han pirrelig, når man ville
rive ned på dyret, og ikke indrømme, at det var et godt dyr. Han og
pastor Barfod kom meget jævnlig sammen og var de bedste venner, de gik
tit på jagt sammen, dog kunne de også tit blive uenige over en ringe
ting, således kom de engang svært op at skændes i Falsled kro, fordi den
ene hund havde mærket den andens i øret, men det var snart igen glemt.
Det skal være ham, der engang sendte et brev til pastor Barfod med
følgende adresse: "Til præsten uden strømper i byen uden jord". Hans
lyst til idelig at tage ud og til at spille L
hombre har givet anledning
til mange strenge domme over ham hos eftermanden, men meget af det hvad
der er blevet sagt om ham bagefter, har ofte været alt for strenge og
uretfærdige domme. En mand, der kendte ham godt, og på hvis dom man kan
bygge, hans eftermand, provst Johan Frederik Leth i Svanninge, tog ham i
forsvar og roste ham som en god mand med et varmt hjerte, og når der var
blevet sagt, "at han havde sørget dårligt for sin familie, da han ved
sin død intet efterlod dem i det store kald, skulle man tage hensyn til,
at han havde anvendt ikke lidt på kaldets forbedring, men nåede ikke at
se frugterne deraf, da han gik bort ved en tidlig død, og ligeledes
skulle man betænke, at Fangel netop sad i Svanninge kald i alle de
dårlige år, da avlingen tit slog fejl. Svanninge kald var dengang slet
ikke, hvad det blev i hans tid". Og når man ligeledes havde lagt ham til
last, "at han overså sin hustru, og at han ved at behandle hende med
ligegyldighed og tilsidesættelse havde bevirket, at hun senere var
blevet temmelig sløv", da tog han ham også her i forsvar og holdt langt
mere på ham end på hende". Hans dom var, "at de passede slet ikke for
hverandre, Fangel var livlig, livsglad og behagelig i omgang, hun var
næsten altid gnaven, treven og tværs for, han var et godt hoved og fuld
af vittige indfald og kunne derfor være meget gemytlig og venlig i
omgang, hun var dum og bonert og bed ham tit af ved enhver lejlighed,
derfor søgte han vel også tit ud på egen hånd uden at have hende med,
fordi hun vel i sin egensindighed ikke altid har villet". Således har
også pastor Aaby på Lyø, der ofte kom til Svanninge og holdt meget af
ham, bedømt forholdene. 1834 d. 20. nov. døde Jens Christian Fangel,
sognepræst i Svanninge, 45 år gl. Hans enke flyttede til Odense, hvor
hun levede i flere år med 2 døtre i små og trange kår. Her døde hun 1856
d. 5. juli, 65 år gl. 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere døde som små.
Deres børn. - Sophie Fangel, født 1819 i aug. på Lyø. Hun opholdt sig i en del år
i Tikøb præstegård, senere i Odense hos moderen og efter hendes død
boede hun for sig selv. Hun havde det småt, og familien understøttede
hende, senere skaffede provst Leth, der altid viste sig god imod
formandens familie, hende hjælp af et legat. Hun døde ugift i Odense
187? - Regitze Fangel, født 1825 i Svanninge præstegård. Hun opholdt sig i
Odense hos moderen og senere hos sin søster i Aarup. Hun kom efter
søsterens død til at nyde godt af hint legat. Hun døde 1889 i juni, 64
år gl. - Agnes Fangel, født 1827 i Svanninge præstegård, kom 1840 til
Oksbølle præstegård til pastor Hans Petersen, hvor hun blev konfirmeret
- Siden forblev hun hos hans enke, indtil hun 185? Blev g.m. Nis
Auleck, der havde været kommis hos enken Mad. Fangel på Nordborg. Han
var fra Løjt og bosatte sig som købmand i Aabenraa, hvor han kun var et
år, da det ikke ville gå. Siden blev han ansat som stationsforvalter i
Aarup ved den fynske jernbane, og har nu en restauration i Aarup. Det er
gået dem ret godt.
- Theodor Fangel, en sjælden rar dreng, døde i en alder af 13 år, af
benedder i det ene ben i Odense. - Edvin Fangel, en vild og ustyrlig dreng, druknede i Aaen ved Odense
om vinteren på is.
|