Alsnissen´s slægtsdatabase

Konfirmeret på tysk 24 mar 1771 af sognepræsten Fangel.
Christen Knudsens F IV 67: Gomme Fangel. præst i Rise på Ærø død 1810.
Gomme Fangel er en søn af præsten hr. Jens Rasmussen Fangel og hustru
Sophie Elisabeth Gommesen i Nordborg og født 1756 d. 27 okt i Nordborg
residerende kapellani.
Han blev døbt d. 2. nov. og fik navnet Gomme efter en tidligere afdød
bror. Når Dr. Hbertz mener, at navnet Gomme, som er meget brugeligt på
Ærø, skulle være et alsisk navn, da er dette urigtigt. Det har måske kun
været brugt i den alsiske familie på Als og er i denne familie bragt ind
fra Ærøskøbing. Snarere er det ligesom navnet Momme et frisisk navn og
er vistnok derfra i ældre tid indført til Ærø. Han blev undervist af sin
fader i hjemmet, men da hans fader døde 1769, og hans broder Holger
Fangel fik Nordborg sognekald efter ham, fortsatte han undervisningen
med og påtog sig tillige at holde ham frem til studeringen. Tillige med
sin broder præsten, også med Johan Jakob Johansen, en søn af degnen
Johan Johansen i Hagenbjerg, med hvem han allerede havde begyndt
undervisningen i Hagenbjerg, hvor han var kapellan fra 1766-69. 1771
blev Gomme Fangel tilligemed sin søster Sophie Elisabeth Fangel
konfirmeret af sin broder i Nordborg. Straks efter konfirmationen må
begge de unge mennesker være kommet ind på Odense Katedralskole, hvor de
fik logi hos degnen Lars Liimkilde ved Hospitalet, der tillige var høver
ved skolen. Mag Søren Anchersen var dengang endnu rektor, men da han var
gammel og svag, havde han 1770 fået en medhjælper i mag. Hans Jørgen
Gottschalck, der siden blev præst i Odense hospital. Konrektor var Poul
Holm fra 1757-85. Han gik 2 år i Odense skole og afgik som student til
universitetet tilligemed sin ven Johan Jakob Johansen. Her hørte han
forelæsninger af de teol. prof. dr. Peter Holm, dr. Nikolai Edinger
Balle m. fl. 1777 d. 3. sept. tog han theol. embedseksamen med haud. Han
må vistnok have opholdt sig som huslærer i Fyns stift siden der 1782
udgik d. 6. april et rescript til biskop Jakob Ramus i Odense om at
ordinere studiosus Gomme Fangel, der var antaget til præst ved den dansk
lutherske menighed i Dublin. 1782 d. 19. april blev han ordineret til
dansk luthersk præst i Dublin i St. Knuds kirke i Odense. Her var han i
2 år, da han 1784 d. 5. nov. blev kaldet til præst for Tranderup
menighed, efter Peter Gerhard Mossin, der d. 27. aug. var blevet
forflyttet til Rise. Her blev han g.m. Elisabeth Kathrine Jensen, en
datter af sognepræsten Christian Jensen for Asminderød, Grønholt og
Fredensborg Slotskapel og hustru Maria Møiniche, og altså en søster til
hans brors hustru i Tikøb.
I Tranderup forblev han indtil 1802, da han ved præsten Peter Mossins
død d. 1. okt. blev kaldet til sognepræst for Rise menighed. Efter
provst Hans Holms død i Marstal 1799 blev han provst over Ærø. Han døde
1810. Hans enke, der var døbt 1753 d. 10. okt., døde 1819 d. 20. juli
hos sin søn, der var præst på Lyø og ligger begravet på Lyø kirkegård.
Gomme Fangel var en dygtig skolemand, navnlig var han en god philolog,
vel bevandret i de gamle såvel som i de nyere sprog. Han havde derfor
grundig forberedt både sine yngre slægtninge Niels Tingberg Fangel og
Hans Petersen af Nordborg, og sine egne 2 sønner til studeringen. Som
præst var han af den gamle ortodokse skole, men tillige en from og
troende kristelig mand, han var en opbyggelig og vækkende prædikant. I
sit daglige liv var han en jævn, brav og retsindig, alvorlig mand, god
og fredelig imod alle, og derfor var han også almindelig agtet og elsket
af sine sognebeboere og alle andre på Ærø. Hans kone derimod havde sine
luner, var tit tvær og blev let stødt, derfor var hun vel heller ikke
altid så elskværdig i sin omgang imod manden. Da engang hans bror med
kone og børn fra Nordborg kom der i besøg, blev han som altid såre glad,
men hun tog helt uvenlig og koldt imod dem, og lod dem på en stødende
måde mærke, at de ikke var velkomne, og de blev ikke gæstfrit modtaget.
Det samme skudsmål gav også pastor Aaby på Lyø hende, at hun let blev
stødt over en ringe ting og var helt kort for hovedet. Da man således
engang havde anstillet en ordsprogsleg, hvori hun og deres unge degn
Jørgen Duus også deltog, og man da også fik fat på den bekendte gamle
leg: "lever af osv", vendte degnen sig også engang til hende med
omkvædet: "lever af en høne og ikke af en and, gud give fruen en god
mand". De andre lo og morede sig, men den gamle frue blev vred, gav mund
på ham og gik sin vej. Når begge sønner senere ofte kom op at disputere
om deres forældre, holdt præsten altid på sin fader, doktoren derimod på
sin moder, og deri må vi vist give præsten medhold. Børn:

1. Jens Christian Fangel, født 1789 d. 29. juli. Præst i Svanninge ved
   Faaborg. S. 69-71.
2. Holger Fangel, født 1794 d. 27. jan. Han blev læge. S. 71-73.