|
Delt note |
Smith Nordslesvigske herredsfogeder: Lorentz Berthelsen var herredsfoged
i Nørre Rangstrup herred 1702-46. Han er broder til Hylleborg
Berthelsen.
Genealogisk Tidsskrift III 113: Lorentz Bertelsens og Apollone
Riggelsens Børn, 3 Sønner og 2 Døtre, fik alle Efternavnet Bertelsen,
der fra nu af blev Slægtens Stammenavn, og den eneste af Sønnerne, som
opnåede den voksne Alder, var Lorentz Bertelsen, Bartholomæus
Bertelsens Fader, som blev født 1682 og døde 1752, samt i Året 1712
eller 1713 efterfulgte sin Fader som Herredsfoged i Nørre Rangstrup
Herred, sandsynligvis efter nogle År i forvejen at have haft Ekspektance
på Embedet. Hans Bryllup med Anna Catharina Monrad stod d. 7 Juni 1708 i
Åstrup Præstegård, hvor hendes Forældre boede. De opholdt sig, efter at
han i Året 1746 havde taget sin Afsked fra Herredsfogedembedet, hos den
yngste af deres 5 Sønner, Præsten Antonius Bertelsens) i Tyrstrup ved
Christiansfeld, i hvis Præstegård de begge afgik ved Døden, han i en
Alder af 70 År, og hun 77 År gl.
Herredsfoged Lorentz Bertelsen og Anna Catharina Monrad havde, som
allerede berørt, 5 Sønner, af hvilke den næstældste fik Moderens, de
andre derimod Faderens Slægtsnavn, hvortil for den næstyngstes,
Bartholomæus' Vedkommende ved hans Nobilitation føjedes Tilnavnet de
Cederfeld.
Den første Undervisning modtog børnene i Barndomshjemmet i Roest, hvor
Kårene kun var små, så man kun med den største Sparsommelighed kunde slå
sig nogenlunde tåleligt igennem. Hans Forældre beboede en gældbetynget
Bondegård, og Herredsfogedembedets Indtægter beløb sig kun til 130 Rdl.
Men denne Sum reduceredes ikke så lidt på Grund af de trykkende Skatter,
som netop i hine År voksede til en utrolig Højde ved Danmarks Deltagelse
i "den store nordiske Krig", der varede fra 1709 til 1720. For Lorentz
Bertelsen og hans Hustru, som i Årene fra 1709 og til 1718 fik 5 Børn,
alle Sønner, var det derfor en trang Tid i økonomisk Henseende, og de
kunde ikke anvende meget på deres Børns Opdragelse. Heller ikke var det
let at få dem klædte, men man hjalp sig, som man kunde. Om at gå med Sko
eller Støvler var der således ikke Tale uden om Søndagen og på
Helligdage. Til daglig måtte Børnene gå med Træsko og måske mangen Gang
uden noget som helst Fodtøj.
Ikke desto mindre holdtes der dog Huslærere til Børnene, vel sagtens
forulykkede Studenter, som tjente for en ringe løn. |