|
Delt note |
Achelis 3024: Johannes JØrgensen Monrad gik i skole i Haderslev 1662 til
1667 og i Lbeck 1668, 12 maj 1668 im. ved universitetet i Kønigsberg
.1675-1725 præst i Aastrup. I første ægteskab 7 børn.
J 180. R 274-80, KØn Mat II 51, Had Joh 37, Treschouw 314, Giessing III
177-88, 203, Slesv Kb Ud. 223 I 4-3n, pr. saml 176ff. PT 9 rk V 136.
Quellen und Forschungen VIII 37.
Præstehistoriske samlinger af Aage Dahl: ET PRÆSTELIGT FRIERI.
Hovedkilderne for al personalhistorisk Forskning må selvsagt
Kirkebøgerne være. Men navnlig for de ældre Kirkebøgers vedkommende er
der stor Forskel på deres Betydning. Nogle er ført yderst kortfattet og
ofte tillige sjusket og med Udeladelse af adskillige Indførelser.
Således hænder det ofte, at Præsterne ikke har indført Ministerialia
Vedrørende deres egen Slægt eller at der slet ingen Optegnelser findes
gennem Vakancetiden efter en Præst Død. I Kirkebogen for Havnbjerg Sogn
på Als, hvor Kirkehistorikeren Erik Pontoppidan gennem nogle få år var
Præst, kunde man vente en særlig interessant Kirkebog; men det er i
virkeligheden en af de ringeste, jeg har set. Han har f. Eks, i Døde
registret kun indført Navnene på de Døde under det pågældende År, men
ikke Dato hverken for Død eller Begravelse, sålidt som nærmere
Oplysninger om de pågældende Personer.
I Modsætning hertil kan andre Kirkebøger være rene personalhistoriske
Guldgruber ved den Omhyggelighed, hvormed de er Ført og alle
Slægtskabsforhold anførte, Og endelig er der enkelte. der foruden at
være Kirkebøger for Sognet, hvortil de hører, er hele Dagbøger for
Præsten, der har ført dem, og giver dem Værdi for hele Omegnen. Jo
ældre en sådan Kirkebog er, des større er dens betydning idet den da
ofte supplerer den personalhistoriske Viden om andre Sogne, hvor de
ældre Kirkebøger er gået tabt i Tidens Løb. En af de ældste Kirkebøger
her i Landet er Kirkebogen for Aastrup Sogn ved Haderslev, der er
begyndt i året 1574 og indeholder talrige værdifulde Optegnelser for
Haderslevs og Egnens Historie. Den er en kombineret Kommunionbog,
Kirkebog og Dagbog, og dette gør den besværlig at gennemarbejde; men det
kan ikke nægtes, at Arbejdet lønner sig; den er en personalehistorisk
Guldgrube. Den ældste Del af den er gennemarbejdet ar Pastor Th.
Matthiesen i Flensborg og Dr. Th. Achelis i Haderslev, der har ladet
meget interessante Uddrag af den trykke i 2. Række af Schriften des
Vereins fr schleswig-holsteinische Kirchengeschichte VII.
Fra 1675 til 1725 var Johannes Jørgensen Monrad Sognepræst i Aastrup.
Han var født i Svendstrup paa Als 31. Oktober 1647 som Søn af Form.
Sognepræst i Aastrup Jørgen Lauritsen Monrad, der den Gang var Diakon i
Svendstrup, og Anna Davidsdatter Monrad, en Præstedatter fra Ketting.
Faderen, Jørgen Monrad, var fra Kjerteminde, Søn af Rådmand Laurits
Jørgensen og hed egentlig kun Lauritsen, men tog sin Hustrus Slægtsnavn.
Sønnen Johannes blev 1668 Student fra Haderslev Latinskole og 15. Maj s.
A. immatr. i Kønigsberg. 1674 blev han Faderen adjungeret her i Aastrup
og ordineret i Crempe i Holsten 16. Juli s. A. 17. Juli 1705 fik han sin
Søn Jørgen Monrad adjungeret, og Fader og Søn stod nu i en Aarrække
hinanden bi i Præstegerningen i Aastrup. 1725 døde han og blev begravet
i Gl. Haderslev, hvor hans Søn Anthonius var Præst, 31, Oktober s. A.
Han var gift 2 Gange. Første Gang 12. September 1676 med Dorothea
Elisabeth Anthonsdatter Kling, der døde 16. Maj 1695, efter at have født
ham 7 Børn.
Hun var Datter af Borgmester Anthon Kling i Haderslev. Aaret efter
hendes Død ægtede han i Haderslev 10. September 1696 Gjertrud Justdatter
Lauenstein. Datter af Borgmester i Haderslev Just Lauenstein og Elsebe,
Oluf Jensens Enke.
Hun havde tidligere været gift med Christopher Mussmann, deputeret
Borger i Haderslev, med hvem hun havde flere Børn. Gjertrud Lauenstein
var født 6. April 1644 i Assens, hvorhen hendes Forældre var flygtet
under Krigen, og døde i Aastrup 16. September 1714.
I Kirkebogen for 1696 har Johannes Monrad indført nedenstaaende
Optegnelser om sit Frieri til Giertrud Mussmann; det giver paa een Gang
et lille kulturhistorisk Træk og et ingenlunde utiltalende Billede af
denne gamle Aastrup-Præst.
"Ao. 1696 d. 6. Trin. gick ieg effter efftermiddags-prediken til
Giertrud Sahl. Christoph Musmands Encke i hendiss huuss og i hendiss
Moders Elsebe Justiss præsentz gaff hende tilkiende, at ieg nu i et Aar
og nogle Uger hafde siddet i Enckemandsstand, mens efftersom ieg hafde
besluttet for mine udragne Børnss og huus holdnings skyld at forandre
mig i Guds naffn, og effter suck og Bøn til Gud, min Huu og Hjerte faIt
til hendiss Person, wilde jeg erfare hendiss Mening, om hun sig tengte
til at forandre, og forstaa sig til Egteskab med mig. da vilde ieg i
fremtiden som en Erlig Mand hende Forsørge saalænge, som baade ieg og
hun .leffuede. jeg begierde huercken gods eller pendinger, menss ickun
hendiss .Person; og motte hun hendiss middel og formue gierne , til
hendess børnss bedste anvende og beholde, thi jeg Intet deraf i i
ringeste maade begierede. Huortil hun suarede: at hun tackede mig for
et erligt tilbud. ! menss kunde i saadan vigtig Sag icke straxen suare
med ja eller ney, hun vilde raadføre sig med Gud og gode Venner, og lade
mig faa suar . 14 Dag dereffter, freddagen d. 9 Julij talede jeg atter
med hende alleene udi kiercken, da hun vilde gaa ud af den nørre Dør ;
der hun lod sig forstaa, at hun hafde besluttet at forbliffue i hendiss
Enckestand, og kunde icke forstaa sig til nogen vitløfftig
huussholdning. Huortil ieg suarede: Saa Ønsker ieg aff Hjertet, at Gud
fremdeliss vilde vere Ederss ligesom alle Enckerss forsuar og
forsørgere! og vil ieg dog bliffue ederss ven og forbedere hos Gud og
skiltiss fra huerandre.
D. 9 Trinit: kom min Syster Rachel til mig i Johan BahnsensHuuss imod
afftess, sagde at Magdalene Peterss og nogle andre gode venner hafde
talet med hende om den Sag med Giertrud Musmandss, og huis ieg endnu var
ved forrige sind, vilde hun tale med hende i hendiss Sønss Huuss paa
Kierckewegen ? jeg sagde: Gack hen I Jesu naffn: der haffuer Du min
nøgel, er der noget om, og det befal hende og hendiss folck. som ieg
haffuer talet med hende, saa skjck mig nøgeln igien ved et bud og lad
dig intet mercke, saa vil ieg kome selff derom.
Om en stund kom pigen og bar mig nøgeln. Derfor gick jeg hen og talede
med hende udi eenrum, og sagde: Om hun kunde hoffue det som ieg talede
med hende i hendiss Huuss at jeg icke begierede godss eller middel (som
huilcket hun gierne til hendis børnss bedste motte anvende og beholde)
menss ickun hende ogi hendiss Person, som ieg som en erlig Præstemand
vilde elske, ære og forsørge saalenge som hun leffuede, og effter min
død skulde hun haffue hendiss rigelige underholdning, at hun inge'
skulde trenge till: alleniste at hun vilde være mig en tro Medhielp, og
mine umyndige børn en god Moder, og hiælpe til at en aff dennem motte
bliffue ved stedet. Huortil hun da svarede. at saasom det siuntiss at
være forseet aff Gud, vilde hun sig til alt dette forstaa og sig nest
Gud~ hiælp saalediss forholde imod mig og mine børn, at jegg skulde være
tilfreds, og tacke hende gott. Huorpaa hun gaff mig haand. tog mig i
fauffn, og vi kyste huerandre. Derpaa bleffue de andre indkallede og
holte vi maaltid. Dette vore børn til effterretning. d. 5 August anno
1696.
D. 10.septbr. bleffue vi, efftersom ieg tog Kongebreff copulerede udi
Jost Mussmands huuss, og giorde oss et lidet menss honett bryllup.
SØndagen dereffter d. 14 Trin. kom vi herhiem: Gud giffue i en lycksalig
stund !"
SØnnen Jørgen, der først var hans Kapellan og siden blev hans Eftermand,
har under 1712 indført en lille Notits, som anføres her for
Kuriositetens Skyld:
1712. 5. Febr. Bezahlten wir Krigssteuer; im vorigen jahr gaben wir 37
Mk. 2 sch. Dieses mahl 60 Mk. l, 2 sch. dafr wir den Propsten zu
dancken, der unss 8 Rthlr. auffdrang mit gewalt. Ich habe Gott die
rache befohlen, 2. Chron. 24,22." |