|
Delt note |
Chr Knudsens F I 99: Henning Christopher Gøttsche skal have været af
russisk eller polsk familie. Efter et familiesagn, som for resten
fortælles om familien Gøttsche, Gøtsche, Gøtziihe, Gøttze, og andre,
hvilket viser slægtskabet mellem disse familier, navnet er blevet
skrevet forskelligt, men også gælder om familien Jedrowsky, skal hans
fader som barn være drevet i land fra et russisk og formodes at være et
russisk prinsebarn eller af en andet højtstående adelsfamilie.
Rimeligvis ligger dette sagn dog vist nok længere tilbage i tiden og
gælder en ældre stamfader for familien. Han skal have haft en broder,
der var sekretær hos dronning Juliane Marie. Til denne familie hører
måske Christopher Kinch Gøttsche ejer af Donse krudtværk fra 1768-1790,
der havde 2 sønner Jens Beck Gøttsche, løjtnant, og Hans Gøttsche,
prokurator. Ligeledes hører vist nok til samme familie Henrik Gøtzche,
forvalter på Saltø, fader til 2 sønner Christen Gøtzche, født 1749,
præst i Ørsted, Randers amt fra 1776-1821 og Hans Philip Gøtzche, født
1752, præst i Jyderup og Holmstrup, Holbæk amt fra 1776-1829, thi denne
har foruden flere sønner også en søn Henrik Christoffer Gøtzche, præst
i Finderup, Holbæk amt fra 1822-1868. Henrik Christoffer Gøttsche var
skovridder i Hanneved ved Flensborg og boede på en bondegård i byen, som
han selv ejede. Han var meget streng imod krybskytterne og vildttyvene,
hvorfor der ofte vankede blodige pander. En gang var han endogså bleven
ramt af en kugle, og såret var endnu ikke bleven lægt, da han kort efter
kom i lag med dem igen. Ved denne lejlighed brød hans sår op, han søgte
at skjule det for sin kone ved sin hjemkomst, gik derfor atter udenfor
og forblødte aldeles, thi et øjeblik efter fandt man ham liggende død.
Han gik bort i en ung alder (Mundtlige fortællinger af jomfru Margaretha
Elisabeth Gøttsche). Hans enke boede endnu i flere år efter mandens død
på sin bondegård i Hanneved, men en adelsmand påførte hende en
vidtløftig proces, hvoraf følgen blev, at hun blev meget forarmet og kom
til at sidde i trange kår. Derfor besluttede hun sig omsider til at
sælge stedet og flyttede tilbage til Ketting, hvor hendes broder og kone
tog kærligt imod hende og beviste hende megen godhed. Hun kom til at bo
i det gamle hus bag kirken, som nu stod ledig ved Jacob Wrangs død. Her
boede hun frit, og hvor hendes familie kunne glæde og fornøje, hjælpe og
understøtte hende, manglede det aldrig på god vilje og evne, og til
gengæld var hun dem også ved en eller anden lejlighed til megen nytte og
gik dem til hånde. I madam Autzen eller Aagesen fandt hun også en kærlig
og hjælpsom veninde. Hun yndede meget sang og musik, derfor måtte såvel
hendes egne som hendes broders børn tit synge for hende. Hun var den
gang en ældre smuk kone, som endnu gik temmelig fint klædt med
dolinøse??. Hun overlevede kun et år sin gode broder, da hun døde 1784
og blev begravet 10 sep i en alder af 54 år. Hun kom til at hvile under
samme sten som hendes forældre og broder (Mundllige fortællinger af
præsten Jørgen Knudsen og frøken Margrethe Elisabeth Gøtsche). |