|
Delt note |
Giessing III 191: Marcus Monrad, født 1669, deponerede fra Nyborg skole,
og da han prædikede for demis, skrev censor på hans prædiken. Nec
temere, nec timide, nec tumide. Da han var 24 år gammel blev han kaldet
til sognepræst for Herringe i Fyn af hr justitsråd og landsommer Peder
Lyxdorph til Fjellebro og gift med Magdalene Pedersdatter Schytte, en
præstedatter fra Ølgod ved Varde og søster til salig professor Peder
Holms moder. I Herringe var han i 18 år og blev af geheimerådinde
Schulth kalded til sognepræst for Dalum og Sanderum. Han var en flittig
mand, som sad idelig på sit studerekammer, og foruden de lærde sprog
forstod både engelsk og italiensk. Til bevis på det første, da har en af
hans sønner en temmelig tyk foliant skreven med hans egen hånd, hvor han
excerpered, på dansk oversat, og efter alfabetet til titler henførte en
stor del af Charyl, Josoph Hall, Baxter, Vatson og mange flere engelske
skribenter, hvilke han på et sted optegner, og ellers alle vegne in
margine citerer; hvilket værk han havde i sinde at lade trykke, som
titelbladet udviser. PÅ den første side har han skrevet af prædikernes
bog 12 kap. 12, 13, disse ord! Prædikeren søgte efter behagelige ord
etc. På den anden side skrev han en del latinske sentenser. Dog er disse
moralia ikke alle tagne af fremmede, men en del af dem er hans egne, som
titelbladet også udviser. Ritmester Trento, en italiener af fødsel, som
lå i kvater i Dalum sogn, kom ofte til ham, og de talede intet uden
italiensk. Han kirkepatron, velbemeldte hr. Peder Luxdorph, som boede
der i sognet, var en lærd og studeret herre, og hr. Marcus Monrad
plejede at sige. Lxdorf har lært mig at læse og studere. Iøvrigt var
han af en munter geist, fuld af kløgter og indfald, og ledede ikke
efter svar, var derfor, endog i den henseende elsked både af høje og
lave, så at, når han gad være ude af hans studerekammer, den ene af
omliggende proprietærer, heller ville have ham hos sig end den anden. Hr
MarcUs Monrad fandt for sig i Herringe en gammel faldefærdig præstegård,
som han næsten af nyt opbyggede, og lod sætte over porten denne
overskrift:
Lad andre klage sig for brød og bugens fylde,
og at de har ej det, som pungen kan forgylde,
vi lever Sorgen fri i det her ringe brød,
og sige Gud ske lov! Vi har slet ingen nød.
Da han siden fik at vide, at adskillige critici udtydede denne
overskrift som et praleri, efterdi han havde mange børn ved det ringeste
præstekald i landet lod han sætte neden under på tavle disse ord:
Denne overskrift læste mange jøder.
Bemærk iøvrigt linien i verset det HER RINGE brød. Sognet hed Herringe.
Men han havde virkelig ingen nød, endskønt han kalds indkomster var såre
ringe, eftersom de omliggende proprietærer, men i særdeleshed hans egen
kirke-patron, velbemeldte hr. Peder Lxdorph ved alle lejligheder visede
sig meget mild og godgørende imod ham. Han døde i en tidlig alder fra
kone og 7 uopfødte børn, som alle omsider ved herrens forsyn blev alle
vel forsørgede, 4 sønner blev præster og 3 døtre præstekoner, som alle
gør et stort og anseeligt stykke på de Monraders slægtregister. |