CASPAR BRANDT, født 6. november 1607 i Brande. Omtales første gang i

Delt note

CASPAR BRANDT, født 6. november 1607 i Brande. Omtales første gang i
1628, hvor broderen Anders er med ham på Glcksborg for at besøge hertug
Philip. Han er antagelig på et tidligt tidspunkt kommet på skriverstue
hos herremænd, og i en årrække har han sikkert været skriver eller
regnskabsfører hos lensmanden på Korsør slot. Han communicerede i
Norborg kirke 13 jul 1634. 3 aug 1634 var han sammen med sin broder
sognepræsten Andreas Brandt hos hertug Philip på Glcksborg. Allerede
1640 nævnes han i Korsør, hvor han den 14. juni holdt bryllup med den
omtrent 53- årige enke Anna Poulsdatter.
Om brylluppet skriver broderen (2. s. Trin.): "Var jeg og min kjære
Hustru udi Korsøer til min kjære Broder Casper Brandts Bryllup, og
prædikede jeg samme Tid udi Kirken. Og forærede ham til Bryllupsskjænk
en Sølvkande paa 50 Lod 3 Qv. og gav jeg Bruden 1 Rosenobel og Magdalene
gav hende 1 Ducat".
30. juli 1649 fik han og Ifver Ifversen på 3 års tid til 1652 Phillippi
Jacobi dag (1. maj) forpagtningen på Kronens told af fremmed og dansk
øl, malt, mjød, eddike og brændevin mod årligt at betalt 180 rdl.
Omtrent 1651 udnævntes han til borgmester i Korsør og 14. marts 1661 fik
han bestalling som ridefoged på Korsør slot og len fra 1. jan. 1661 at
regne.
1656 skænkede han og hustruen Anna Poulsdatter (død 1678 og begravet den
10. juni) en ny prædikestol til Korsør kirke (jfr. Trap. Danmark). Denne
prædikestol nævnes her som det bevarede fra den gamle nedbrudte kirke.
Med til den nye kirke (opført 1869-71) er også 2 store messingkroner,
hvoraf den ene - den med 20 lysearme - også er skænket af borgmester
Caspar Brandt (i 1674). På skibets væg hænger et epitafium med oval
udskåret ramme og portrætter i legemsstørrelse af Caspar Brandt og Anna
Poulsdatter (jfr. Trap og Lund. Portrætter.IX.113). Portrættet er
gengivet i "Korsør Bys Historie".
27. juni 1668 konfirmeredes testamentet mellem ham og hans hustru. I
Rigsarkivet findes adskillige tætskrevne forestillinger af ham, tildels
indeholdende forslag til Korsør bys opkomst. Han arbejdede med stor iver
og dygtighed for den by, hvis leder han gennem en lang række af år var
sat til at være. Pladsen ved byens rådhus (opført 1942) er da også
opkaldt efter ham - og hedder den dag i dag Caspar Brands Plads.
Brandt døde i Korsør den 17. januar 1677. Herom skriver brodersønnen,
sognepræst Christian Andersen Brandt i, sin kirkebog i Nordborg (11.
februar 1677): "Samme Dag fik jeg at vide tilvisse, at min kjære
Farbroder Borgermester Casper Brand i Corsør (fød d. 6. Nov. 1607) var
d. 17de Januar ved Døden afgaaet og d. 31te begravet". Og til påske
samme år skriver han: "Efter de hellige Dage drog jeg samt Hr. Steen og
Rotger Kruse til Corsør at erfare Tilstanden efter S. Farbroder, og kom
lykkelig hjem igjen, hvorfor Gud være æret og takket."
Der har nok også været en forsvarlig arv til disse 3 svogre efter den
barnløse borgmester, der dog havde en stedsøn (måske konens af et
tidligere ægteskab). I hvert fald nævner Anders Brandt, at han i 1654
var i Korsør til dennes stedsøns bryllup - i øvrigt med hans
søaterdatters datter (se ældste søster). Ved samme lejlighed afslører
dagbogen også, at samme Caspar Brandt både var gavmild og formuende.
Anders Brandt noterer ved hjemkomsten efter brylluppet, at hans "kjære
Broder foræerede mig baade Penge, Bøger og 2 Cordovanske Huder".
Nordborg kb: 26 jun 1667 var Casper Brandt til til brodersønnen
Christian Brandt bryllup på Ærø, 13 apr 1668 var han og Christen Olufsen
af Korsør i Nordborg og gjorde rigtighed imellem præsten Anders Brandt
og hans børn. 19 apr var Caper Brandt gæst hos hertug Hans Bugislaus i
Nordborg, 21 apr rejste han igen hjem til Korsør. 15 jul var han atter i
Nordborg til bryllup hos sin broderdatter Magdalene Brandt, der fik hr
Steen af Asserballe.
Kilder:
Korsør bys Historie.
Frederik Barfod: De borgerlige Rigsdagsmænd 1660, udg. af L.F. la Cour
(s. 96-98).

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Casper Brandt
6. november 1607
416 Brande
0 17. januar 1677
347 69 Korsør
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:10
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring