Alsnissen´s slægtsdatabase

(A. 43) BOY PAYSEN (2). Søn af Paye Boysen (A. 27) og N. N. Født
1472,111 antagelig i Flensborg, hvor han senere blev en fremtrædende
købmand, og efter antallet af hans mange jordbesiddelser at dømme, en
meget velhavende mand.
Han nævnes i forbindelse med dr. Hennick Kissenbrgge ( t 1549), kannik
i Slesvig 1524,539,540, som ejer af følgende jordegods (adelsgods) i
Nordfrisland og på Als, af hvilket de, i Plov- og Frøkenslot forår 1543,
betalte 45 mark og 8 schilling (Falkenstj. og Hude, 416):
I Byttebøl, Bordelum sogn, hvor Jens Kettelsen boede: 3 mk. 8 sch.
I Sterdebøl, Bordelum sogn, en gård, hvor Paye Kettelsen og Lage
Kettelsen boede: 3 mk. 8 sch.
I Lange Horne sogn, en gård, hvor Lutke Broder og Sanke Feddersen boede:
3 mk. 8 sch., og 1/2 gård, hvor Sanke Petersen boede: 3 mk. 8 sch.
I Sillerup, Store Vi sogn, Broder Jensen: 3 mk. 8 sch.
I Okslund, Store Vi sogn, Fedder Hansen: 3 mk. 8 sch.
I Trelstorp sogn, Bredsted amt, Kettel Paysen: 3 mk. 8 sch.
I Lille Horne (Lytgenhorn) i Kær herred, en gård, som de to brødre boede
på: 3 mk. 8 sch.
I Kjærager, Vanderup sogn, Petter: 3 mk. 8 sch. På Als:
I Torp, Ensted sogn, Ebbe Nyelsen: 3 mk. 8 sch., og Pauel Julmos: 3 mk.
8 sch.
I Lambjergskov, Hørup sogn, Tommes Kude: 3 mk. 8 sch.
I Dyndved, Egen sogn, 1/2 gård, Nis Bragh; 1 mk. 12 sch. Hver plov var
takseret til 2 gylden (3 mark) i Plovskat, og 8 sch. i Frøkenskat.
Navnet Kissenbrgge forekommer kun enkelte gange i Slesvig-Holsten. I
Flensborg omtales Arnd (Arnt) Kyssenbrugghe Kissenbrgge Kesenbrugge),
som borgmester fra 1490 til sin død 1498 (se Oversigtskort der viser Gr.
Ejend. i St. Flb. 1436-ca. 1623, Nr. 4 og 5) - han og hans hustru,
Margrete, var 1486 medlemmer af Vor Frues Købmandsgildesal, 542, sos _
og en Mester Henningh Kissenbrgge ¯myt siver modero nævnes i
¯Regnskabet over de i Rendsborg indbetalte Restancer af den kongelige
Landskat samt andre Statsafgifter for Året 1.506®, hvor det fremgår, at
de af deres, indenfor hertugdømmet Slesvig beliggende, adelige
jordegods, har betalt 6 mark.544.
Hennick (Henningh) Kissenbrgge nævnes ifølge Acta Pontificum Danica,
V., Nr. 4090, som kannik (¯Henningus Kissenbrgge in artibus liberalibus
magisterir) i 1507, da han som medlem af domkapitlet i Slesvig, den 26.
januar, sammen med de øvrige medlemmer, efter Ditlev Pogwisch' død,
havde valgt Godske Ahlefeldt til biskop, og samtidig ansøgte om pavelig
stadfæstelse af valget.
Han er sikkert i slægt med den i Sejdelin, Bd. II, side 1048, omtalte
borger i Hamborg 1521, Hans Kersszenbrock, hvis navn tilsyneladende er
det samme, som det adelige Kassenbroich (Kerssenbruck),545. af hvilket
kan nævnes Heinrich von Kerssenbrock til ¯Hueneborg® (Høneborg) i Arild
sogn, Nørre Rangstrup herred, der 15 70 var råd hos hertug Hans den
Ældre i Haderslev, 15 80 i dennes følge i Odense, og som var død før
1598. Han var søn af Schweder von K. og Birte Broderserv og gift med
Salome van dem Hagen til Østergård (Stenbjerggård) i Angel (datter af
Hennike van dem Hagen til Østergård, Gramtoft og Elgård, død i Kiel 1597
og begravet i Stenbjerg (Angel), og Lucie von Qualen), efter hvis død
han ægtede Helvig Rathlau, der var datter af Sivert Rathlau til
Lehnsahn, Futterkamp og Borglehnet i Pl”n, og Helvig Godskesdatter
Ahlefeldt, der døde 15. februar 1602.146
Slægten Kerssenbruch, der hører til uradelen, er tildels friherrelig i
Sachsen og Westfalen, hvor i midten af 1700-tallet Domcapitular og
Domkster til Mindem von Kerssenbruch var arving til M”nchshof ved
Barnetros (20 km. nordøst for Detmold) ¯i det Lippiske®. Hans datter,
Frøken Ernestina Eleonora Wilhelmina Louisa Charlotta von Kerssenbruch,
var ¯Expectantinne® til Kloster Liesborn i Cappel stift.547
De af slægten, der blev optaget i den danske adelstand, og som nu er
uddød, må formodes at være de Kerssenbruch'er, der havde bosat sig i
Slesvig. De førte i deres våben: ¯En med 3 røde Roser belagt g[alt eller
guld] Skraabjelke i b[laat]; 2b[laa] Vinger, hver belagt med samme
Bjelke®548
Den førnævnte ejendom i Trelstorp sogn, Bredsted amt, hvor Kettel Paysen
nu boede, havde i sin tid tilhørt Boy Paysens oldefader, Paye Jeppson
(A. 4) i Flensborg, senere dennes søn, Boy Paysen (1) (A. 14), og efter
ham, hans brodersøn Nis Paysen, hvis enke Lucie (Lucia) N. N. 1517
overlod den til Boy Paysen (se Nis Paysen (A. 23)).549
Boy Paysen nævnes som rådmand i Flensborg 1533,550 og havde før 1497
ægtet Dorothea, nævnt som sin husfrowe® da de begge, dette år, var
opført i listen over medlemmerne af det derværende Vor Frues
Købmandsgilde. 551
Hun var datter af den rige Flensborg købmand, Junge Ketel (og Abel
N.N.), der tilsyneladende var beslægtet med Marten (Magnussen) Lausen
eller Lowsen, eftersom han er nævnt som arving i dennes testamente,
hvori det bl.a. hedder: ¯Så har min stedmoder pantsat et gods i Angel,
beliggende i Moessbll ®, Junge Ketels arv, for 100 mark® (se Catharina
Froddens (B. 8)) (se Tavle B.a.). Dorothea's broder var borgmester i
Tønder 1522-46, Johannes Ketelsen, der den 1. juli 15 30, til Boy
Paysen, solgte det på østsiden af Flensborg fjord, ved Achtrup og
Harnys, beliggende skovområde, som han havde fået i arv efter sine
forældre. 552 ligesom Boy efter sin svigerfaders død overtog dennes hus,
der lå i ¯den store gade® i St. Nicolai sogn i Flensborg, og som senere
gik i arv til hans søn, Paul Paysen; før den tid boede han antagelig i
samme gade, i et hus, der var det 12., regnet fra oder beke ® mod syd;
det overgik efter hans død 1546 til Jacob von der Wettering, der var
gift med hans datter, Catharina Paysen (A.74)553, 554 (se Oversigtskort
der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 184, 193).
Johannes Ketelsen var gift med Marine, der var datter af borgmester i
Tønder ca. 1520, Hans Ditmersen og N. N.555 (se Tavle IV.). Hun fik
efter sin mands død 1546, jfr. brev af 5. september s.å. fra hertug Hans
den Ældre til amtmand i Flensborg 1533-47, Iven Reventlow,556 fæstebrev
på et stykke eng, beliggende ved Twedinckbarer, en fjerdepart rørvold
(¯retwalles), beliggende ved Las Nissens eng, og et stykke rørvold,
beliggende ved St. Laurens bro, samt den andel af Lange Enge og af
Exholm, som Marine's afdøde mand havde i fæste sammen med Nis Hynricksen
(til Haistrupgaard, se Claus Frese (A. 28) og Tavle B.b.), alt for
livstid og for den gamle sædvanlige leje. Hun skulle årligt yde hertugen
deraf, hvad hun var pligtig til, og hvad der hidtil var blevet givet
deraf.
Omkring 1500 var Boy Paysens svigerfader ejer af det i Adelby sogn, på
Flensborg fjords østlige side, mellem Hamis og Mørvig, beliggende
¯Herrenhaus® Kielseng, som nævnte Johannes Ketelsen solgte i 1530.
Ejendommen tilhørte 1551 borgmester i Flensborg, Frantz Holste (se Tavle
VI.), der var gift med Boy Paysen og Dorothea Ketels' datter, Marine
Payens (A. 77). (Die Kunstdenkm„ler der Stadt Flensburg, side 552,
nævner Jrgen Ketel som ejer af Kielseng ca. 1500, men dennes søn var
vistnok ikke borgmester i Tønder, og hans hustru
hed ikke Abel, men Dorothea.)557 Boy Paysen nævnes 1541 som
alterforstander ved St. Ewaldus' alteret i Vor Frue (St. Marie) kirke i
Flensborg, 558 som hans oldemoder, Frouwe Payens, i 1436 havde stiftet
til ¯evig messe®, for at give ¯sine forældres, sine efterkommeres, sin
slægts og sin mands sjæl salighed® (se Paye Jeppson (A.4)).
Han døde 30. maj 1546; hans ligsten, der lå i St. Nicolai kirkes
nordkapel ved diakonernes bedestol, havde følgende inskription
(Kunstdenkm. d. St. Flensb., 202):
¯ANNO DNI 1546 DE 30 MAII IS VORSCHEIDE DE ERBAR BI PAISE RATMAN TO
FLENSBORCH SINES OLDERS 74 JAR DER GOT GNADICH UND BARMHERTICH SI. AMEN.
®
Dorothea Ketels døde allerede den 20. maj 15 32 og gravsattes i kirkens
sydlige kapel, hvor hendes ligsten, der er 182 cm. høj og 103 cm. bred,
har følgende inskription:
¯ANO DNI 1532 VP DEN / DACH HEMMELFART CHRISTI DE 20 MAII IS IN GO / DT
VORSCHEIDE DE / ERBAR VNDE VELE DOGETSAME FROWE DOR / OTEA BOIENS DE HIR
/ VNDER BEGRAVEN LICHT DES ZELE GODT / DER ALMECHTICH / WOLDE GNEDICH VN
BARMHERTICH SIN / AMEN.®
¯In der Mitte in sechseckigem, hohem Feld ein Wappenschild mit
Helmbusch, Schild abgerieben, als Helmzier eine Frau mit aber dem Kopf
erhobenen Schwert in beiden H„nden® (Kunstdenkm. d. St. Flensb., 199).
Det nævnte hjelmtegn er identisk med det, der findes i våbenet
tilhørende Frodsenslægten (Fig. 17), som Boy Paysens hustru derfor må
have tilhørt; hvorledes vides ikke, men det kunne måske være gennem
hendes bedsteforældre.
Det, at hun er gravsat i kirkens sydlige og hendes mand i det nordre
kapel, forklares ved, at frisiske hustruer, efter frisisk skik, blev
bisat ¯sammen med deres folk®.
Boy Paysen tilhørte den slesvigske ade1 559, 560 (se Paul Paysen (A.
75)), og førte i sit våben en (naturlig farvet) harnisk klædt arm, der
holder et sværd, på hjelmen samme figur (Fig. 116).
Børn. 1) Catharina Paysen (A. 74) 2) Paul Paysen (A. 75) 3) Ketel Paysen
(A. 76) 4) Marine Payens (A. 77) 5) Magdalene Payens (A. 78).