|
Delt note |
(A. 22) WILLEM WYNBARCH. Søn af Hans Wynbarch og Anne Payens (A. 11).
Født ca. 1460, antagelig i Flensborg, hvor han før 1505 nævnes som
rådmand," i 1520 som kæmner,83, og 1521 overtog han borgmesterembedet,
som han beklædte indtil sin død i 1531.84.
Under den dansk-hanseatiske krig fra 1510-12 drev han en omfattende
handel med Danmark, hvor han i Jylland og på Fyn opkøbte betydelige
mængder animalske produkter, der videresolgtes til det
nordvesteuropæiske område, især Nordtyskland og Nederlandene, ligesom
han i stort antal opkøbte heste og køer, der blev drevet mod syd ad
oksevejen over Hamborg og den gamle elbby, Stade, eller direkte til
Husum og derfra sejlet videre med skib til Nederlandene. I foråret 1511
udførte han fra Danmark 80 okser, og havde som garant en anden
storkøbmand, borgmester i Flensborg 1505-29, Nis Smidt (Sejd. 11, 54):
¯Nyborg. (20 marts 1511.) - Villom Vinberg fik lxxx øxne vdt, fideiussor
Niss Smidt, borgemester i Flensborg. Datum ut supra [dvs.: in Nyborg
feria quinta proxima post Getruden anno etc. mdxi.J® Den 22. april s.å.
fik han tilladelse til, fra Danmark til Flensborg, at udføre huder,
talg, skind, tjære og voks, dog med det forbehold, at disse varer ikke
kom kongens fender tilgode.
Hertug Friedrich, der som hertug af Slesvig-Holsten forholdt sig neutral
i førnævnte konflikt, gjorde sig store anstrengelser for at
flensborgerne, som indbyggere i en slesvig-holstensk by, blev regnet for
neutral, hvilket købmændene der, i vid udstrækning, benyttede sig af.
For eksempel indførte Willem Wynbarch sydfra alle slags færdigvarer,
samt krydderier, vine og humle, m.v., og det vides at han også deltog i
en særdeles indbringende handel med våben.
13. marts 1512 forelå atter tilladelse for ham til, på samme betingelse,
som før nævnt, at drive 80 okser over Elben og videre vestpå,85, og 4.
maj 1515 afgav han erklæring på, at han af vikarerne ved Vor Frue kirke
i Flensborg havde modtaget et lån på 20 gylden mod pant i sin gård i Vor
Frue (St. Marie) sogn; renten på 15 schilling lybsk lovede han at betale
næstkommende Michaelis."
Willem Wynbarch var tilsyneladende gift tre gange. (Ifølge O. H.
Moller's ¯Anmerkungen zu der dritten Tabelle von den Vorfahren Mariæ
Magdalenæ Lorck®, side 16, var han kun gift to gange, idet Elsabe og
Eline skulle være samme navn og derfor samme person, men i.h.t.
Sejdelin, II, 1079, er det to forskellige navne, hvorfor der må være
tale om to personer.)
Det første ægteskab blev, jfr. ¯Fortegnelse over nye Medlemmer af Vor
Frues Købmandsgilde i Flensborg®, indgået før år 1498 (Sejd. I, 252):
¯Anno domini xeviij [981 isti intrauerunt.
¯Willum Wvnbergh vnde sin werdinne.®
Hans hustru var da en datter af Peter Thamsen og Mette Brodersen, og hed
Elsabe eller Elszbe. Hun nævnes tirsdag, den 14. juli 1506, sammen med
sin mand, i listen over Kaland-gildets nye medlemmer (Sejd. I, 75):
¯Wilhelm Wvnberch cum vxore Elszbe, pro quibus Marquart Holste. ®
(Marquard Holste var borgmester i Flensborg 1504-22 og gift med Tale
eller Taleke Wulff fra Kiel (se Tavle VI.).)
Det vides ikke hvornår Elsabe døde, men i et gældsbrev af 17. januar
1516, hvori Wynbarch vedgår, af vikarerne ved Vor Frue kirke i
Flensborg, at have lånt 48 mark lybsk mod 48 schilling årlig rente og
pant i sit iboende hus, omtaler han sin hustru ved navn Eline, hvorfor
Elsabe må være død før 1516 (Sejd. II, 121):
¯Allen unde jslich, wattherleie stabs, condicien edder werdicheiden de
sin, bekenne ick Wyllem Winberch, radtmann bynnen Flensborch, vor my,
myne eruen und sus alszweme apenbarbetughe, dat de vicarien der kercken
vnserleuen uroven bynnengemeltestadt my achtvndevertich marck lub in den
achte daghen trinm regnm ouerantwardet unde thogetellet hebben, de ick
vorth in myrs unde mynereruen besthe ghewendet hebbe; dan vor schal ick
edder myrs eruen alle iar in den achtedaghen trinm regnm den gedachten
vicarien xlviij schilling nub renthegelt enthrichten; tho mener
vorwaringhe setthe ick Wyllem vorgenompt, mydt vinbort mynerhusfrowen
'line unde eruen, den benorden vicarien myrs hus unde hoffte, dan ick nu
ynne vane, dat anthotasten unde de rersthe dan van thonemen, offte desse
bauenscr. tidt szo nicht vorde gheholden, bettho sodan xlviij mark
houethsume unde xlviij schilling renthe mydt allen anderen bewysliken
schaden ghansz unde degher enthrichtet unde betalt sin,
sunderjenigherneie insaghe unde rechtganch. Vnde hebbe des [to] groten
warschin unde tuchnisse myrs jngeszegel hin benedders heten henghen,
anno xve xvj ome daghe Anthon ij. ®
Oversat:
¯Flensborg, 17. januar 1516. - Til alle og enhver, uanset deres
stilling, tilstand eller værdighed, bekendtgører jeg Wyllem Wynberch,
rådmand i Flensborg, på min og mine arvingers vegne, og offentlig til
alle erklærer, at vikarerne ved Vor Frue kirke i den føromtalte by, i
løbet af Hellig Tre Kongers ugen, har
svaret og udbetalt 38 mark lybsk, som jeg straks har anvendt til mit og
mine arvingers bedste. Derfor skal jeg eller mine arvinger hvert år i
Hellig Tre Kongers uge betale, til føromtalte vikarer, 48 schilling
lybsk i rentepenge; som særlig sikkerhed pantsætter jeg, ovennævnte
Wyllem, med min hustru Elines og mine arvingers tilladelse, til nævnte
vikarer hus og gård, hvor jeg nu bor, således at de kan tage det i
besiddelse og oppebære indtægterne herfra, ifald den ovenfor fastsatte
tid ikke overholdes, indtil kapitalen på 48 mark og de 48 schilling
renter med alle andre påviselige omkostninger er udredt og betalt helt
og fuldt, uden nogen som helst ret til indsigelse eller procesførelse.
Og til større sikkerhed og duelighed, har jeg hertil hængt mit segl, år
1516 på St. Anthoni dag.
Wi11em Wynbarch introducerede 1526 sin tredie hustru Kerstine, som
medlem af Kalandgildet i Flensborg (Sejd. I, 80) (Heimat (1969), 303):
¯Anno domini etc. xxvj visntationis Marie [1526J: .... Kerstyne
Wynberges, pro qua uroritus eius Wyllem Winberch. ® (Se Tavle der viser
Kerstyne Petersdatter Fincke's nærmeste familie.)
Han ejede i Flensborg 2 huse, der begge lå i St. Nicolai sogn." I 1508
boede han med sin hustru Elsabe på sydsiden af Søndertorv, i et hus, i
hvilket der stod 30 mark lybsk tilhørende et vikarie i St. Nicolai
kirke, der var stiftet af kirkeherre til St. Johannes kirke, Johannes
Rigilli, og vikarerne ved St. Nicolai kirke, Nicolaus Rigilli og Michael
Nicolaus. Det lå øst for Klostergangen, som det stødte ud til, og var
det ottende hus regnet fra Rudeporten (Sejd. I, 440):
spat erue negestjnt vesten hort to [Willem WybarchJ vry unde quyt. - [Nu
tor tit Namen Janszen unde sin eruen mydt deroe haluen olde klosters
gank Beth in des klosters murel. ®
Før 1518 var han flyttet til en ejendom, han havde købt af Peter
Dyricksen og som lå på hjørnet af Angelbogade og Søndertorv (Sejd. I,
438):
spat erue negest jnt suders alse dat orthuesJ horet to (Peter
DyrickszenJ vry unde quyt, (sunder jenigherleye ansprokeJ. ®
Den næste ejendom mod øst, samt det dertil hørende ubebyggede
grundstykke, tilhørte Hellig Trefoldigheds-eller
Kalandgildet, ¯og Hans van Dulmen og hans hustru Anne skal bo der
sålænge de lever og betale Kolandet 4 mark lybsk hvert år®. ¯Dat erue
negest int osten hort to myt der wøsten eerde by deure huse int osten
deure kolande to Flensborgh, unde Hans van Dulmen vnde Anne syn wif
scholen darynne wonen ene leuedage vndegeuen deure kolande alle far
veer mark nub. ® Senere blev hjørnehuset overtaget af hans svigersøn,
Valentin Poulsen (Holst), i hvis besiddelse det var indtil 1681 (se
Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr.
261, 228).
(Se også Lothar Schwetlik i ZGSHG. 88, 144 f.)
Willem Wynbarch's datter Elsabe var antagelig født i hans andet ægteskab
og opkaldt efter hans første hustru. Muligvis havde han også en søn, ved
navn Willem, der 13. oktober 1566 ægtede en datter af Jochim Holst,88 og
som døde 27. februar 1586,89 og det er formodentlig deres datter, N. N.,
der 4. november 1593 blev gift med Carsten Bentzen.90
Willem Wynbarch døde i Flensborg den 13. november 1531.91. Muligvis
flere børn, der iblandt: 1) Elsabe Wynbarch (A. 39). |