Delt note |
(A. 21) HERMEN WYNBARCH. Søn af Hans Wynbarch og Anne Payens (A. 11). Gift med Margrethe N. N., med hvem han stod opført i listen over medlemmerne af Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg.75. Aar 1500 skænkede han det derværende St. Nicolai-gilde en ny skrå (vedtægt),, som dog hovedsagelig var en afskrift af den gamle fra 1446.16 Den eksisterer stadig (opbevaret i St. Marie kirkes arkiv), og består af 27 blade, af hvilke de 12 første er pergament, de 15 sidste papir. På side I kan læses følgende: ¯Na gades bort vefteyenhundert jar ame vrygdaghe vor Nicolai [4. december 1500] leth Hermen Wynbarch dyt bock aldus bereden unde makenn. ® Nicolaigildet var indviet til de søfarendes patron, hvoraf det kan sluttes, at det oprindeligt bestod af købmænd og skippere, to klasser af samfundet, som var uadskilleligt knyttet til hinanden ved fælles interesser, og som vel for en del forenedes i en stand, for såvidt som købmændene ofte selv førte deres skibe. Det omfattede således de rigeste borgere i byen, hvorfor det ikke kan undre, at det snart var i besiddelse af en ikke uanselig formue; ifølge jordebogen fra 1436 ejede det sit eget hus (vistnok i Vor Frue (St. Marie) sogn), der beboedes af vikaren ved St. Nicolai alter i Vor Frue kirke, og blev - som regnskabet fra 1540 udviser - vedligeholdt af gildets kasse, der samme år, på denne vedligeholdelse, havde anvendt 2 mark 3 schilling. Desuden havde gildet betydelige kapitaler, der var anbragt i huse i byen, og som ved regnskabsaflæggelsen år 1500 udgjorde 600 mark foruden et gods i Engelsby og et vænge ved byen. 77. Oprindeligt havde gildet sit eget alter i Vor Frue kirke, ved hvilket det holdt en vikar, men rimeligvis har det allerede tidligt også haft et lignende alter i St. Nicolai kirke, så at det delte sig imellem begge kirker; herpå hentyder ikke alene den årlige afgift til præsten ved både Vor Frue og ved St. Nicolai kirke, men også den bemærkning, som findes i forordningen af 1551, og fordelingen af St. Nicolai alters indtægter, at disse skulle deles imellem præsterne ved begge kirker, saaledes som de allerede tidligere havde været fordelt. Rimeligvis hidrører dette fællesskab fra, at hele magistraten var medlem af gildet, og at den, da den bestod af de anseteste borgere fra begge sogne, har ønsket, at gildets indtægter skulle tilflyde begge kirker. Hermen Wynbarch var oksehandler i Flensborg, hvilket fremgår af W. Christensen's ¯Dronning Christines Hofholdningsregnskaber® (toldregnskaber for 1507, s. 185) (iflg. Enemark, 1501); fra 1500-1508 var han rådmand. Han boede på østsiden af det nuværende Holm, i det 14. hus mod nord, regnet fra hjørnet af Søndertorv og Angelbogade, et grundstykke der før 1518 havde tilhørt hans broder Willem (se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb. 1436 - ca. 1623, Nr. 215). 1510 nævnes han med sin hustru og en datter i listen over medlemmerne af St. Laurentii-gildet i Flensborg (Sejd. I, 91): ¯Anno 1510. Hermen Wynbarch, syn husfrowe Margrethe vnnd syn dochter Leneke. ® Han døde ca. 1520; 81. Hans hustrus dødsår kendes såvidt vides ikke. Børn. 1) Leneke Wynbarch (A. 37) 2) Katrine Wynbarch (A. 38). |