Alsnissen´s slægtsdatabase

Knud Gether s. 25: (A. 4) PAYE JEPPSON. Søn af Jeppe N. N. eller ¯Jeppe
auf der Bohle® ved Lytgenholm (A. 1) og N. N. Var købmand i Flensborg og
formodes at være født i slutningen af 1300-tallet, eftersom han, ))cum
uxore Vrowe®, allerede nævnes i den første medlemsfortegnelse over
lavsbrødrene i Vor Frues Købmandsgilde i Flensborg. Denne påbegyndtes
1420, og efter ham var opført 91 medlemmer, før man 1441, året efter
hans død, begyndte på en ny liste.
I den første liste var ligeledes nævnt hertug Adolph af
Slesvig~Holsten~Gottorp, og foruden byens gejstlige, borgmestre og
rådmænd, hørte til gildet en række adelsmænd som f. eks. Jesse
Reventlow, Otho Rantzau, Reimer og Marquard Seestede, Clawis Schynkel,
Bartold Ronnow, Benedictus Ahlefeldt, Hans Frese og andre.6
Ifølge Flensborg ¯Stadbok® for 1436 ejede Paye Jeppson halvdelen af den
7. arvelod på østsiden af ¯den store gade® syd for Nørretorv i Vor Frue
(St. Marie) sogn. Ejendommen bestod af 5 boder og et beboelseshus i
gården, hvoraf den ene halvdel tilhørte ham, og den anden hans søn, Hune
Pagesson (A. 7). Det er det samme jordstykke, på hvilket borgmester i
Flensborg 1602, Johan Klocker (iflg. Bonde og Hvidtfeldt, 13, indsat som
borgmester 16. marts 1601) lod opføre to beboelseshuse, et gavlhus og et
tværhus, som begge tilhørte ham. Naboejendommen mod syd, der var
udstyret med en kvist og havde en kørevej mod nord, tilhørte også ¯ Page
Ieppesson ® kvit og frit (Sejd. I, 431 ):
¯Dat erne negest intsuden vnde synt vifboden vnde en hus in deme houe
høren half to PageJeppesson, de andere helfte hort to Hune Pagesson, vnd
ver vake, de deme huse nye to gheset syn, de høren Hune Pagesson allenen
to. -[Nu twehe hueser, ein geuel vnd ein dwerhusz, so Johan Kloker
burgermeyster anno 1602 heft buwen lathen, gehoren em nu beyde.] Dat
erne negest int suden myd der quyst vnde myt deme akeweghe by norden
hort to Page Ieppesson vry vnde quyd. ®
.Desuden ejede han, på samme side af gaden, det 21. hus regnet fra
Nørretorv mod syd, eller det 11. mod nord regnet fra ¯der beke®
(bækken), der løb fra ¯der Graben® ned forbi rådhuset, langs med den
nuværende Raadhusgade (Rathaus~Strasse) og ud i fjorden. Den var på den
tid grænsen mellem Vor Frue og St. Nicolai sogne (Sejd. I, 432):
¯Dat erue negest int suden hort to Page Ieppesson vry vnde quyt. -[Nu
Baltzer Lorch.] ® (Se Oversigtskort der viser Gr. Ejend. i St. Flensb.
1436- ca. 1623, Nr. 157, 158 og 171.)
Paye Jeppson var en særdeles velhavende mand, at dømme efter hans mange
pengetransaktioner og størrelsen af hans jordegods.
Fra de grå munke (Franziskanermunkene) i Flensborg havde han 1438 fået
en halvgård i Truelsbøl (Tru- welszbull, Trogelsbye), Adelby sogn, i
pant for 50 mark og overlod hertug Adolph denne andel for pantsummen
(Sejd. I, 497):
¯JTEM, EINN BREFF da rinne Pange [læs: Paye] Jepsenn, borger tho
Flenszburg vorleth hermnAleue, herthogenn tho Schleswigk etc., den
haluenn hoJJe tho Trnwelszbull vor voJJtich marck lubisck, darvor he
ehne vonn den grauen monnckenn tho Flenszburgk volpandet hadde. Anno
etc. xiiijc xxxviij. ®
Den anden halvdel tilhørte formentlig en datter af den adelige Peter
Lund, Catharina Lund (Lunte ), der havde fået den ved lodtrækning efter
hendes faders død. Hun gav sin andel til Vor Frue kirke i Flensborg.
Det samlede landgods i Nørre og Sønder samt Bøking herreder, der fra
midten af 1400-tallet var i familien Paysen's eje, anslås til at være
ca. 60 større og mindre gårde, af hvilke een i Trelstorp sogn, Bredsted
amt, i 1482 tilhørte Paye Jeppson's sønnesøn, Nis Paysen (A. 23), hvis
enke, Lucie, i 1517 solgte den til sin mands slægtning, Boy Paysen (2),
der 1533 var rådmand i Flensborg.7
Paye Jeppson var rådmand i Flensborg.8.9. Hans navn var et af de første,
der nævnes i byens regnskabsbog (påbegyndti 1438), hvor den første post
er noteret for borgmester Eggert Bonsen ( 1438-47) (se Ingeborg Frodsen
(B. 29) ), dernæst er der en udgift på 7 mark, hvilken Eggerd og Smadder
havde udlagt til fortæring under en, på byens vegne, foretaget rejse til
Slesvig; derefter kommer udgifterne til køb af regnskabsbogen, til
indbinding af ¯de coorporture® i wittenphenninge, og 2 schilling til en
bog papir; siden står der: ¯ item Page Jeppson 9 mark, de eme de rad
schuldich was van der stad schote® .10
1439 lånte han væbneren Wendt Frese 100 mark, og fik den 25. november, i
pant herfor, to gårde, der da var forpagtet af Peter Ketilsen for 12
engelsk schilling, og som lå i Sønder Haksted,-U gle herred, ca. 20 km.
sydvest for Flensborg, og desuden to gaarde i Jydbæk i Arns herred,
Gottorp len, ca. 11 km. nordvest for Slesvig, på hvilke Mattis Lasson og
Thomas Bassy boede. Disse lanstere betalte årlig 10 heitscheffel rug og
I mark ¯phennige® i afgift ( I heitscheffel = 0,3027 ha. ).
Jordstykkerne tilskrives kreditoren med alle agre, græsgange, enge,
skovhugst, fiskedamme, tør og våd, til nytte og gavn, med alle
rettigheder og fordele, alt iberegnet. Skulle Wendt eller hans arvinger
ønske at indløse pantet, eller Paye eller hans arvinger ønske at få
pantesummen tilbagebetalt, så skulle lånet opsiges på tinge i Ugle
herred tirsdagen før St. Johannes' dag, og pengene, indbefattet
renterne, skulle udbetales næstfølgende St. Martin's dag.ll. (Se Tavle
B.a.) (se Tavle XII.)
Paye Jeppson oplevede ikke indløsningen afpantesummen, men drev selv
gårdene indtil sin død. (Om nogle af hans øvrige transaktioner, se Metta
Frese (A. 90¯.
Hans hustru, Frouwe N. N., var muligvis en datter af Magnus Haysen (t
kort før 1440),12.13. der var borgmester i Flensborg 1431 og hertug
Adolph's (næstældste søn af Gerhard VI., der faldt i Slaget ved
Suderhamme den 4. august 1404, og Elisabeth af Braunschweig-Luneburg)
befuldmægtigede ved det såkaldte Syv-Herreds-Raad -en appeldomstol, der
bestod af rådmænd fra følgende 7 af ialt 13 herreder i det nordfrisiske
Utland: Paa Nordstrand 5: Lundbjerg, Edoms, Pelworm, Heltring og Vidriks
herreder, og fastlandsmarskens 2: Høking og Viding herreder-
En af nævnte råd afsagt dom, vedrørende manddrab på en kirkegård, blev i
landretten,jfr. brev af 18. november 1431, underkendt af drosten i
Sønderjylland, Detlef van Alefeld. Originalbrevet, der er skrevet på
pergament, er forsynet med 9 vedhængende segl (blandt hvilke Magnus
Haysen's ses (Fig. 8¯ og opbevaret i Rigsarkivet i København under
titlen: ¯De Schaumburgske hertuger af Sønderjylland og grever af
Holsten. Rep.I. 143118/II. Gem. Arch. XVII. 76®.14
Magnus Haysen var ¯frimand® og havde, i Nørre Gøs herred, store
jordbesiddelser, som hertugerne Adolph og Gerhard, der var næstyngste og
yngste sønner af nævnte Gerhard VI. (deres søster Heilwig, gift med
Diedrich af Oldenborg, kaldet Didrik den Lykkelige, blev moder til
Christian I., grundlægger af det oldenborgske dynasti), i brev af 9.juni
1430, havde givet tilladelse til, at Haysen's datter og hendes børn, ved
arv efter ham, måtte besidde ¯lige så frit, som han selv havde brugt
det® (Sejd. I, 382):
¯ Wy, A(fJ unnde Gherd, van gots gnaden hertogen to Sleszwigk etc., doen
witlick alle den jennen, de dessen breffzeen edder horen leszen, dat wij
umme mannichuoldes denstes willen, den Magnus Hayesson uns to velen
tijden hefft bewiset, so hebbe wij dorch siner leue willen tolaten unnde
ouergeuen, gunnen unnde geuen ouer jn desseme breue, dat sin dochter
unde erer kyndere alle mannes schlechte unde vrouwen slechte de gudere,
de se aneroen van Magnus w egen, mogen vriig besitten de tijd eres
leuendes, alse Magnus der gudere wente an desse tijd vrijg hefft
gebroket, Des to tuge hebbe wij A(fJunnde Gherd, hertogen erben
unnsejngesegele witliken to desseme breue hengen laten, na godesbordt
xiii)'C ja re dar na jn deme xxxjare ame hilgen dage sunte Felicianj des
hilgen mertelers. ® (1400 år efter Guds (Kristi) fødsel, i det 30, år
derefter, på St, Feliciani, den hellige martyrs helligdag).
1436 skænkede Frouwe en trediedel af godset Lytgenhorn (Læk sogn), som
hun havde købt af Otto Rantzau, til ¯evig messe ved St, Ewaldi alteret i
Vor Frue kirke i Flensborg, for at give sine forfædres, sine
efterkommeres, sin slægts og sin mands sjæl salighed®. Forseglingen
(påstemplingen af dokumentet) fandt sted i Flensborg den 2, marts 1441,
året efter Paye Jeppson's død, i overværelse af Otto Rantzau, borgmester
Wedighen Piaten og rådmand Henning Kock, sidstnævnte to begge af
Flensborg, den førte torsdag i fasten (Rep. dipl, Reg. Dan. med., III,
565 (uddrag¯ (se Fig.) (se Georg (Jrgen) Paysen (A, 138¯: 1441.2.
marts. ¯Ick Otto Rantzowe knape hebbe verkofft und verschotet tho
erjJkope der erbahren frowen Payens, nalatenen huszfrouwen Paye Jepssen
borgers tho Flensborgh, dat drudden deel des gudes des d6rpes Lukenhorn,
dar nu eine wedewe uppe wohnet, vor einen summen pennige guder lubsch
muntte, de mie de frowe in einen summen sunder hole penninge wol
bethalde; wente dusse gudt hefft de frowe Payenss gegeuen tho
einerewigen miszen tho s. Ewaldus altar in unsser fruwen kercken tho
Flenszborgh umb erer vorolderen, nak6mling, eres schlechtes und eres
werdes Payen sehlen salicheit. Min ingesegel mit den ingesegelen der
ersamen Wedigen Piaten borgemeisters und Henninck Kockes rathmanss tho
Flens- borgh, des ersten donnerdages in der vasten. ®
Pergament med 3 segl.) Kopi af Notar Martin Hansen i et Læg sammen med
Breve af1551 og 1602 og en forseglet Kvittering af Johan von der Wisch,
hvorefter han 1650 Apr. 5 har fået udleveret de 3 originale Breve af
Statholder Kristian Rantzau. Statsark. i Slesv., Flensborg 99.11
Renteindtægten fra disse ejendomme androg 9 mark lybsk og 4 schilling,
og til besiddelsen hørte endnu 2 lanstegårde, for hvilke kirken årlig
havde en indtægt på yderligere 10 mark lybsk. Hele indkomsten skulle gå
til Frouwe's sønnesøn, Paulus Paysen (A. 24), og efter hans død skulle
renten tilfalde kirken.ls (Ifølge Halling skulle Paulus Paysen være en
søn af Frouwe. )
At Frouwe, da hun skænkede føromtalte gods til St. Ewaldi alteret,
nævner sin mand sidst, kan skyldes, at hun, ! som tidligere nævnt,
muligvis var en datter af Magnus Haysen, og at den af hertugerne Adolph
og Gerhard givne tilladelse til at besidde hendes faders gods for
livstid, fortrinsvis blev givet til Frouwe og hendes efterkommere.
Hvis denne teon er rigtig, er det tænkeligt, at en del af slægten
Paysen's jordegods I Nørre Gøs herred oprindeligt havde tilhørt Magnus
Haysen's familie, der ligeledes menes at være frisere. Han døde 1439.
Slægten Paysen førte i våbenskjoldet en harnisk klædt arm, der holder et
sværd (Fig. 116, se farveplanche).
Våbnet er afbildet i Hinrich Rantzau's ¯Cimbricae Chersonesi
descriptioll, og også Jonas ab Elvervelt viser en tegning deraf,
ledsaget af det skønne lille digt:16
¯Grandia sint aliis, vitae pro munere, stirpis
Nomina, sint Lybici monstra ferina soli:
Cum tamen officii sit nobilis, acribus armis
Esse malis poenae praesidioque bonis,
Me juvat hostiles armato pectore turmas
Sternere, cincta fero me juvat ense manus.
Børn. 1) Hune Pagesson (A.7) 2) Utvsmt. Haying Paysen (A.8) 3) Ant.
Broder Paysen (Paygesson) (A.9) 4) Ant. Jane Paygesson(Janne Paisen)
(A.10) 5) Anne Payens (A.ll) 6)Nis Paysen (Nysse Paygesson(A. 12) 7)
Hans Paysen (A.13) 8) Boy Paysen (1) (A.14).