|
Delt note |
Knud Gether s. 25: Slægten Paysen i Nordfrisland.
En af den sene middelalders mest kendte adelsslægter i Nordfrisland var
den nu forlængst uddøde familie Paysen, der af Spangenberg også omtales
som ¯en afde mest fornemme®.l Hvornår familien blev optaget i den
slesvigske adelsstand vides ikke med sikkerhed, men det har formodentlig
været i Christian I.'s regeringstid (1448-81), eftersom vicarius ved Vor
Frue (St. Marie) kirke i Flensborg, Magnus Paysen (A. 25), i et
arveskøde på den ham tilhørende halvpart af 5 demat eng ved Søholm bro,
givet til Detlev von der Wisch den 24. marts 1490, udtalte, at ¯det
omtalte land allerede af hans forfædre var blevet benyttet som friland®2
(se Nis Paysen (A. 12)).
Friland var jordegods fritaget for skat, og forbeholdt adelen, hvorfor
det må antages, at Magnus Paysen's forfædre, allerede i begyndelsen af
1400-tallet, må have tilhørt denne. (Våbenafbildning, se Fig. 116).
De sidst kendte af slægten, der førte det paysenske våben, var kongelig
konfessionarius Peder Jespersen, der var født på Nord-Herø i Norge den
9. november 1647, og døde i København den 3. november 1714, og muligvis
hans brodersøn, kommandørkaptajn i Den Dansk-Norske Søetat, Jesper
Hansen Richart, der døde i Tranquebar den 26. september 1752. (Se Jesper
Hansen (A. 245)) (Se Tavle XIV.) Igennem flere generationer ejede
Paysenslægten betydeligt jordegods, fordelt i Nørre- og Sønder-Gøs samt
Bøking herreder. Som mulig besidder af det, der lå i Breklum sogn, Nørre
Gøs herred, hvor også det adelige gods Lytgenholm var beliggende, kan
nævnes (se Tavle A.):
(A. 1) JEPPE N. N. eller ¯Jeppe auf der Bohle® ved Lytgenholm*, der må
være født i midten af 1300-tallet og formodes at være stamfader til de
af slægten, der i det 15. og 16. århundrede var fremtrædende borgmestre
og rådmænd i Flensborg. Hans hustrus navn kendes ikke.
Det adelige gods Lytgenholm ejedes 1463 afvæbneren Wendt Frese (se Metta
Frese (A. 90)), der i midten af 1400-tallet, efter faderen Hinrick
Frese's død ( efter 1440), solgte det meste af godsets jord til
bispestolen i Slesvig (biskop Nicolaus IV. Wulf(1429-74)) (se Tavle A.
og B.a.) (se Tavle XII.). Dette fremgår af en over biskoppens gods i
Nørre Gøs herred skrevet fortegnelse i et tingsvidne, der på begæring af
Joachim Ode, klerk i Bremen stift, som fuldmægtig for hr. Gotschalc
(Godske de Ahlefeldt), biskop i Slesvig 1507-1541, blev udstedt på
birketinget i Lytgenholm den 14. april 1519 af foged over Slesvig stifts
birkeret i Nørre Gøs herred, Nis Japsen, kirkeherre i Langenhorn, hr.
Pauel Karstens og Nompne Bennesen i Vestergaard3.
Den 18. april 1468 solgte og skødede han møllestrømmen ved Lytgenholm
til bispestolen i Slesvig for 100 mark lybsk, af hvilke han måtte
overlade de 80 mark til Jeppe's svigerdatter Frouwe, enke efter Paye
Jeppson i Flensborg, hvilket kunne tyde på, at nævnte møllestrøm
tidligere havde tilhørt Paysenfamilien -eller i hvert fald, at Wendt
stod i gældsforhold til hendes mand (se Paye Jeppson (A.4)) (se Metta
Frese (A. 90)) (se Tavle A.).
Jeppe N. N.'s dødsår kendes såvidt vides ikke. Børn. 1) Ant. Danglef
Jeppson (A. 2) 2) Ant. Jons Jeppson (A. 3) 3) Paye Jeppson (A. 4). |