|
Delt note |
Faddere 1760: Herredsfoged wilmerding på Augustenborg hh, gartner
Snitger på Augustenborg, Monsieur Pedersen på Gammelgård, madam Petræus
på Gundestrup, jomfru Brodersen på Gammelgaard.
Mathias Johansen i Helved nævnes som gudfader 29 aug 1751 hos Didrik
Johansen der,
Chr Knudsens F II 161: Mathias Johansen Vogelsang tjente i sine første
år efter konfirmationen som dreng hos forpagter Jørgen Pedersen på
Hjortspring og tænkte vistnok ikke den gang på, at han selv en gang
skulle blive forpagter på denne gård. Således kan lykken imidlertid føje
sig for et menneske. Han blev herefter sat til at arbejde i
haven..........der mangler nogle linier her som er utydelige i min
kopi.........Hvad år han er kommet her i lære vides ikke. 1751 har han
holdt sin brodersøn Johannes over dåben, og benævnes da Mathias Johansen
af Helved, men derfor er det jo ikke sagt, at han har været hjemme i
Helved. Da han har ladet sin ældste søn opkalde efter sin principal, må
man antage, at han har betragtet Jacob Ibsen (KE0588) som sin velgører,
måske har denne mand taget sig af ham og frit ladet ham lære gartneriet.
Han findes her på Gammelgaard fra 1759-1762, men han må jo tidligere
været kommen her. I disse år er han da måske også kommet i provst Withs
hus i Ketting for at beskære træer og gøre et og andet i præstegårdens
have, og da han vist nok har været ganske smuk og beleven, og tillige
var mild og forstandig, har han snart indtaget præstens unge datter
Margrethe, eller Gretchen som hun almindelig kaldes, for ........., thi
1759 har han været forlovet med hende, da de begge stod faddere til
vandmøllerens barn på Gammelgaard. Ved vielsen 1759 nævnes han som
gartner på Gammelgaard. Hustruen var kun 18 år gammel, da de blev gift,
og folk har undret sig over, at han dengang af ringe herkomst og blot
som gartnersvend kunne gøre et så godt parti, og med sådan en ung pige
har der som altid, været en del rygter i omløb, men de var uden
betydning. Det kan jo nok være, at hendes forældre ikke i begyndelsen
har været for forbindelsen, men at de tilsidst har givet efter for
datterens indtrængende bønner. De første par år af deres ægteskab skal
de have boet på Gammelgaard og her er deres ældste barn både født og
død. 1762 fik han imidlertid gården Hjortspring i forpagtning efter
enkemadam Pedersen, der flyttede til Nordborg. Han kom således ind i en
anseelig stilling, en forpagter havde dengang mere at betyde end i vore
dage. Han stod jo over domænegårdens undergivne fæstebønder, der gjorde
hoveri. Uden sit giftermål var han nok ikke nået såvidt. Han kom derved
tillige ind i en dannet familiekreds, og dette må ved omgangen også have
haft indflydelse på hans egen uddanelse. Desuden kom de jo ofte i hendes
farbroder præsten Mathias Withs hus i Notmark, ligesom andre familier,
til hvem hans hustru stod i tidligere bekendtskab. Således kom han jo
også i slægt med rektor Otto Elieser Christian Pfndel, der var gift med
hans kones moster Christine Thomsen af Asserballe præstegård og med
borgmester Zoffmann i Sønderborg, der ligeledes var gift med en moster
af hans hustru, nemlig Magdalene Thomsen af Asserballe præstegård. Af
børnenes fadderskab ser man at de foruden med familien har plejet omgang
med andre følgende familier: Heredsfoged Wilmerding og gartner Schnitger
på Augustenborg. Hr. propietær Hans Pedersen, forpagter Nicolai
Brodersen, begge på Gammelgaard, forpagter Henrik Petræus på Gundestrup,
provst Thostrup og skipper Christian Frost i Svenstrup. Monsieur Nicolai
Mohr, først i Egenmølle og siden i Dyndved, Hr Rattge Lorentzen i
Egenmølle, forpagter Nicolai Andersen på Østerholm, hr. skovridder
Andreas Pedersen på Nygaard og pastor Holger Fangel i Nordborg. Dog
glemte Vogelsang ikke sin egen slægt, han vedblev altid at kende den og
var ligesom et hoved for den. Ved hans hjælp nød den også mange friheder
i skoven, enten græsningsret eller derved, at der blev lagt et stykke
ind til bebyggelse. Derfor hed det dengang, at alt hvad der hed
Didrichsen og Vogelsang, kunne opnå hvad de ønskede. Han vedblev nemlig
på Solbjerggaard og så længe efter hans tid at vedligeholde slægtskabet
og bekendtskabet med den talrige omend simple familie, hvoraf han selv
var udgået. Dette bidrog vel også til, at navnet Vogelsang bibeholdtes
og atter optoges af mange i den udbredte slægt. Fra 1762-1772 var
Mathias Vogelsang forpagter på Hjortspring, og her er de fleste af hans
børn født. Han har vist nok, kunne det synes, lagt sig noget op ved
denne forpagtning, dog havde han også tab, thi den 9 feb 1763 brød den
slemme kvægsyge også ud blandt hans kvæg, dog uden at vide hvor megen
skade den anrettede. Dog var den slem, hvor den kom (her mangler
noget)...................Bønderne i lenet, nemlig byerne Stolbro,
Stevning, Svenstrup, Tårup, Himmark, Elsmark og Lunden gjorde dengang
hoveritjeneste på gården. Af en gammel dagbog fra Elsmark, ser man, at
de hvert år måtte hen og sætte mødding, da de fik hvert et stykke at
køre ind. Ligeledes for at høste korn og slå græs. De måtte også forsyne
gården med folkesenge, og skiftevis havde snart det ene hold og snart
det andet hold sine senge inde på gården, indtil den fastsatte tid var
udløbet, da de fik deres senge ud, og det andet hold måtte lægge sine
ind.
Den 28 jun 1768 blev herregården Østerholm stillet til auktion og
bortsolgt i en del store og mindre parceller. Der skulle som bekendt
ikke betales nogen købesum, men de blev tilslået den, der bød den
højeste årlige kanon. Derfor overbød folk rask væk hinanden, skønt
herredsfoged Tilemann lod dem vide, at de ikke måtte tro, at de mange
gule urter eller morgenfruer, der voksede på marken, vare guld. Mathias
Vogelsang og forpagteren på Østerholm Nicolai Ernst Andersen var begge
konkurenter til en del af de større parceller. Man har fortalt, at de i
forvejen var blevet enige om ikke at overbyde hinanden ved auktionen, og
at Mathias Vogelsang skulle afbyde det hele og bagefter kunne de da dele
imellem sig. Andersen som købte gården og bygningerne ville naturligvis
helst have haft den nærmest beliggende del ved gården, men da skulle til
at dele byttet, ville Mathias Vogelsang beholde koblet Bommerlund af den
grund, at det som var nærmere gården var i bedre kraft, og Nikolai
Andersen måtte da nøjes med det langt fra liggende Holmkobbel og
Lauensbjerg. Mathias Vogelsang kunne gøre det, thi han stod for det hele
bud og således skulle han, den kloge mand, have taget Andersen ved
næsen. Dette kan dog ikke være ganske rigtigt; thi M. Vogelsang har kun
budt for det som han både købte og beholdt. Dermed har Herredsfoged
Unverzagt på Augustenborg gjort bud på Nik. Andersens vegne. Den eneste
grund heri er vist alene den at de begge har haft stor lyst til
parcellen Bommerlund, og måske før auktionen have søgt at gøre en fælles
aftale og overenskomst, muligt, også at de engang have troet siden at
kunne gøre bytte. Men da M. Vogelsang nu engang havde budt det af ved
auktionen, har han bagefter ikke villet af med det. Han købte da på
auktionen de 2 parceller i Koblet Bommerlund, den sydlige del på 23 tdr.
land og den nordlige del på 22 tdr. land, respective for en årlig kanon
på 136 og 123 rdl. cour., altså i alt for 259 rdl. årl. Kanon. Desuden
købte han i Fjordmose: 6 parcel. for 8 rdl. 2 mk, 7 parcel. for 7 rdl. 2
mk, 10 parcel. for 10 rdl. 8 sk, 11 parcel. for 11 rdl. 1 mk, alt sammen
årlig kanon. som allerede tidligere bemærket blev også skoven, son
regeringen forbeholdt sig ved samme lejlighed lejet ud til græsning på 6
år. Heraf blev Koblet Lilleskov tilslået forpagter Vogelsang på
Hjortspring for 40 rdl. Underligt er det, at han ikke købte nogen af
bygningerne, da han jo dog trængte til sådanne på den nye ejendom.
Hermed gik han kun meget langsomt frem. Gården må i de første år have
haft temmelig mangel på bygninger; thi disse er først efterhånden med
flere års mellemrum i løbet af en 20 år blevne opførte. Den første
bygning på stedet er vistnok kostalden, den må være opført straks. Efter
Kobbelet fik gården navn af "Bommerlund".
Han køber Solbjerggaard 1771.
Det var hans hensigt, når forpagtningen af Hjortspring var ude og gården
skulle blive solgt og udparcelleret, at købe stammen med en større
nærmest liggende parcel. 1771 d. 26. aug. kom gården på auktion. Af dens
582 tdr. 5 sk. land, blev 151 tdr. udlagte til indhegnet fredskov, som
regeringen forbeholdt sig, og 41 tdr. land anvendt til at forsyne
kådnere og inderster med det fornødne land. De øvrige 390 tdr. 5 sk.
Land, blev inddelte i 21 parceller af forskellig størrelse, hvoraf den
største udgjorde 70 tdr. Den blev ikke solgt på samme måde som
Østerholm, der skulle betales en købesum, hvorimod der blev lagt der en
bestemt årlig kanon af 2 rdl. 16 sk på hver tønde land. De blev ikke
blot som de andre parcellister på Meelsgaard og Østerholm fri for
militærtjeneste, for amtsveje og kørsler, men også befriede for alle
mølle, kirke og skole kørsler, hvilket ikke var tilfældet med hine
andre. Det gik da på auktionsdagen løs på købeskillingen, men havde M.
Vogelsang tidligere ved Østerholms salg stået forpagter Nik. Andersen i
vejen, så fik han her selv en slem konkurrent. Det var Jørgen Thomsen
fra Fynshav der i flere år havde været gartner hos Grev Ahlefelt til
Langeland og som nu var kommen til Als, hvor han blev liebhaver og byder
på Hjortsprings stamparcel. Han bød rask på gården tilligemed
Vogelsang, så at denne til sidst blev ked af at gå højere, og lod den
anden stå for budet, da han tænkte ved sig selv, og ligeledes skal have
ytret, at den dreng som ikke kunne noget, ville snart igen komme til at
standse fra det hele, og da kunne han altid igen få fat i gården. Men
heri forregnede han sig dog; thi Jørgen Thomsen blev kort efter forlovet
med Madam Petersens datter fra Nordborg, og fik med konen midler nok til
at holde sig ved Hjortspring. Madam Petersen måtte 10 år tidligere
fratræde gården forpagtning for Vogelsang, og denne således igen vige
fra gården for Madam Petersen og hendes svigersøn, Jørgen Thomsen. Dette
forhold glemtes aldrig rigtigt i begge familier, men vedligeholdt
bestandig en slags jalousi og mistillid til hverandre, som aldrig ret
tabte sig, om end forholdet udvortes var godt og man ved lejlighed
plejede omgang med hverandre.
Hvad han købte på auktionen 1771.
Ved denne lejlighed fik Vogelsang altså 10. parcelle beliggende i Koblet
"Sohlberg", og grænsede imod syd til Sjellerup Mark. Den udgjorde i alt
med den deri liggende eng 23 tdr. 7 6/16 sk. 1 R. Hamb. Mål. Herfor
betalte han ifølge købekontrakt udstedt, Frederiksberg d. 23. juli 1772,
for hver tdr. land a 29 rdl. cour., altså 693 rdl. 40 sk ,og for de her
stående træer ifølge taksationen, 383 rdl. 6 sk. i alt 1076 rdl. 46 sk.
Ligeledes fik han 12. parcelle, der udgjorde det nordvestlige hjørne af
Koblet "Sohlberg"s "Soelbjerg" og bestod tilligemed den deri liggende
eng af 6 tdr. 7 14/16 sk. 1± R. Herfor betalte han ifølge købekontrakt
fra samme dato for hver tønde, 16 rdl., altså i det hele 111 rdl. 40 sk
,og for træer i samme 2 rdl., i alt 113 rdl. 40 sk. Endnu fik han 5.
parcelle, der bestod af en del af "Hohlkoppel"s "Hulekoblet" og
udgjorde med en deri liggende eng, 13 tdr. 2 11/16 sk 2 R. Herfor
betalte han ifølge købekontrakt af samme dato for hver tønde land 22
rdl., altså 293 rdl. 25 sk 6 penning og for det ham på auktionen
tilståede kohus, 306 rdl. i alt 599 rdl. 25 sk 6 penning. Desuden købte
han 11. parcelle, bestående af den nordlige del af Koblet "Suhlberg" og
udgjorde med en deri liggende eng 31 tdr. 7 6/16 sk. 2 R. land. Herfor
betalte han for hver tønde land, 32 rdl., altså i alt 1011 rdl. 33 sk 7
1/5 penning. I denne parcel var træerne takserede til 108 rdl. 8 sk.
Endvidere fik han 13. parcelle, der bestod af det nordlige hjørne af
Koblet "Sohlkobbel"s "Sølkoppel" og udgjorde 12 tdr. 1 8/16 sk. Herfor
betalte han for hver tønde land 30 rdl., hvilket for det hele blev 365
rdl. 30 sk, og for træer i samme ifølge taksation 221 rdl.
Vil man samle det hele ....... da blive .... følgende:
5. parcelle 13 tdr. 2 11/16 sk. 2 R. 293 rdl. 25 sk
6 penning
10. parcelle 23 " 7 6/16 " 1 R. 693 " 40
"
for træer i samme 383
" 6 "
11. parcelle 31 " 7 4/16 " 2 R. 1011 " 33
" 7 1/5
for træer i samme 108
" 8 "
12. parcelle 6 " 7 14/16 " 111 "
40 "
for træer i samme 2
"
13. parcelle 12 " 1 8/16 " 365 "
30 "
for træer i samme 221
"
for kohuset
306 "
I alt 88 tdr. 2 13/16 sk. 6± R. 3496 rdl. 39
sk 1 1/5 penning.
Sohlberghøj var et sømærke.
I 11. parcel lå den såkaldte "Sohlberg Høj", der i areal udgjorde 6 3/16
sk., og var bevokset med en del træer. Denne høj med de derpå stående
træer forbeholdt regeringen, da den tjente som et mærke for de
søfarende.
Solbjerggaard bygget 1772.
Om vinteren 1771-72 må han have begyndt på bygningen af den nye gård;
thi til maj 1772 skulle han jo forlade Hartspring. Den blev anlagt ved
foden af den vestlige side af den høje bakke "Solbjerg", og derefter gav
han sin nye ejendom navn af "Solbjerggaard". Den blev bygget af nyt i 4
længder, stuehuset imod syd. Kostalden imod nord var derimod en del af
det gamle kohus på Hjortspring, som han havde købt på auktionen. Den
anden del af denne bygning blev ført til Bommerlund. Indkørslen til
gården skete som endnu igennem en port imod vest. Imod syd og øst for
gården anlagde han en smuk, stor og anseelig have og her indenfor blev
den ovenfor nævnte bakke "Solbjerghøj" indlagt. Udenfor haven længere
mod syd anlagde han en betydelig træ- eller bomskole og han, såvel som
senere hans søn og dennes eftermand, drev en anseelig handel med alle
slags frugttræer, hvoraf der endogså sendtes arter til Norge. Gårdens
areal inddelte og indhegnede han i 9 kobler eller stykker, og gav dem
følgende navne: - Solkobbel". 2) Øster-Symosekobbel". 3) "Vester-Symosekobbel". 4)
Høikobbel".5) "Havkobbel". 6) "Storkekobbel". 7) "Kohave". 8)
Blankkær 9) ..... Man led i hans tid, ligesom senere, meget af vildtet i
den nærliggende Kongens eller Nørreskov. Hans kone med børn har
rimeligvis i nogen tid opholdt sig i hjemmet i Ketting præstegård,
indtil de kunne tage den nye bolig i besiddelse.
En del af Bommerlund bygget 1772.
Den anden halvdel af det ved auktionen på Hjortspring købte kohus, blev
ført til Bommerlund og her opført, hvilket er den brede bygning imod
vest. Det er vel sagtens den først opførte bygning på denne hans anden
gård. Når det tidligere er bleven omtalt, at den nuværende kostald på
Bommerlund måtte være den ældste bygning, er det vistnok en fejltagelse.
Den er måske først langt senere bygget, tilligemed stuehuset, da hans
søn blev ejer af gården. I de første 3 år fra 1769 til 1772 har der
vist slet ingen bygninger været på Bommerlund. Han har formodentlig i
disse år ladet den ligge som græsmark, og lejet dette ud om sommeren,
som i ældre tid ofte skete på de større gårde. Efter 1771 er den første
bygning her bleven opført, som nævnt, den brede lade mod vest, i hvilken
der også foruden de egentlige stalde til kreaturerne, der også har været
indrettet en lille beboelses lejlighed i den sydlige ende. Heraf fandtes
for få år siden tydelige spor. Her boede hans mor, den gamle Maria
Vogelsang, der i en del år holdt hus på gården, og da hun blev ældre
opholdt sig hos hende i nogle år hendes søns børn, Matthias og Mette
Maria Vogelsang, der i faderens sidste tid overtog bestyrelsen af
Bommerlund, og boede da tilligemed den gamle bedstemor, i denne på
holstensk vis indrettede bygning. At der ikke har været opført bygninger
på Bommerlund før 1772 er af det følgende temmelig afgjort.
Medlem af udskiftningskommissionen for Als - Nørreherred 1770.
At Matthias Vogelsang var en ret anset mand af autoriteterne i sin egn
kan ses deraf, at han fra 1770 var medlem af udskiftningskommissionen
for Als - Nørreherred.
Strid med N.E. Andersen om en vej 1772.
1772 havde han stridigheder med sin nabo, den tidligere forpagter af
Østerholm, Nikolai Ernst Andersen, angående en vej ind over Bommerlunds
marker, til denne mands jord i koblet Lauensbjerg. Det kan ikke nægtes,
at det var en stor gene for N.E. Andersen når han for at komme til sin
jord i Lauensbjerg, var nødt til at køre den lange omvej fra Østerholm,
til det krumme led ved Holmkobbel. Blot ved at køre igennem Bommerlund,
var han ganske nær sin fra gårdens fraliggende jord. Han følte alt for
godt den ulempe, som var opstået derved at Vogelsang havde købt Koblet
Bommerlund, der afskar ham aldeles fra den langt større del af sin jord.
Ejeren af Bommerlund skulle desuden udlægge, ved sine marker, en vej for
parcellisterne i Lauensbjerg, ved hvilken de kunne sættes i forbindelse,
med den gamle hovedvej fra Østerholm til Elstrup, for både at kunne
komme til kirken, møllen og andetsteds hen. Denne formente Andersen at
have ret til at benytte, som ejer af Parcellerne, "Nørre og sønder
Lauensbjerg", og for lettere at sætte disse marker i forbindelse med
stamparcellen på Østerholm, hvor bygningerne lå, skaffede han sig en vej
igennem skoven til den over Bommerlund til Lauensbjergs førende vej. Det
skete vel ikke sjælden, hvad M. Vogelsang besværer sig over, at når man
om sommeren trak med de mange kreaturer fra Østerholm ind over hans
jord, da løbe de hyppig ind i hans korn og nedtrådte det, eller når i
græs og kornhøsten, såvel som i gødning udkørsels tiden, flere vogne tit
mødtes og da vege til siden for hverandre, hvorved hans korn eller græs
blev nedtrådt. Desuden var der daglig passage med mælkevognen og andet,
så at han aldrig kunne holde fred i sin mark. Tilmed benyttede Andersen
også vejen for at komme til Holmkoblet, hvad han slet ingen ret havde
til. Derover opstod idelig kævleri og strid, og Vogelsang forbød til
sidst Andersen brugen af vejen, hvortil denne mente at have fuld og
lovlig ret. N.E. Andersen indgik derfor 1772 med en klage til det
Kongelige Rentekammer om at nyde sin formentlige ret. Dette sendte
igennem amtet M. Vogelsang, Sagen til Erklæring. Under 5. feb. 1772
sendte han sin gendrivelse og modlevering tilbage til Rentekammeret,
hvori han tillige udbad sig at blive beskyttet i sin ret, med hensyn til
den ordrette forståelse af õ 11, i de specielle konditioner ved gårdens
salg. I dette sit andragende gendriver han modpartens påstand således:
Vogelsang ved meget godt, at han ifølge specielle salgskonditioner for
Østerholm er forpligtet til at udlægge en vej over Bommerlunds marker
for parcellisterne i Lauensbjerg, men den uomstødelige betingelse for
denne forpligtelse er, at disse parceller blive bebyggede. Klageren N.E.
Andersen, som købte de 2 af disse parceller, har imidlertid ikke
bebygget dem, men har endnu sin bolig på Østerholm. For stamparcellen på
Østerholm, eller en hvilken som helst anden beboer, er han ikke
forpligtet til at lade vej lægge hen over sine marker. Hvilken skade det
afstedkommer ham, på hans græs med den daglige færdsel over hans marker
af mælkekærrer, kørsel af vogne med korn, hø, gødning osv., og den
stadige driven med heste, køer og andre kreaturer, det føler han kun alt
for vel. På grund af den ulempe, at han ikke efter det udtrykkelige
påbud, har bebygget sine tilkøbte parceller, må alt føres frem og
tilbage til hans bopæl over fremmed grund. Han er altså alene hensat til
at benytte lande- og kirkevejen for lovlig at komme til sin jord også i
Lauensbjerg. Men nu vil han ikke blot tilsnige sig en vej til dette
sidste, men også derved skaffe sig adgang til den 3. parcel Holmkobbel
til hvilket der fra landevejen er åbnet ham adgang, i stedet for at
benytte den ham retlig nederste vej, har han derimod selv gjort sig en
vej til det konglige Steenkobbel og hans mark. Hvis han beslutter sig
til at opslå sin bolig i Lauensbjerg, da skal han slet ikke lægge ham
det mindste strå i vejen for hans lovlige ret, men til dette beder jeg
Eder underdanigst, at han må afvises med en klage. 1772 d. 13. maj
meddelte amtmand kammerherre Baron J.W. Teufel v. Birckensee, indholdet
af en resolution fra det konglige Rentekammer ang. denne sag: " Ifølge
salgskonditionerne for Østerholm var køberne forpligtede til inden
forløbet af 4 år, at opføre driftsbygninger på de solgte parceller, og
at i følge de samme konditioner skulle der udlægges en vej for
parcelisterne i Lauensbjerg igennem Bommerlund, vel at mærke fra vesten
til østen og ikke lige fra syden til norden, for at komme til kirken,
til gården, osv. Da nu disse konditioner må lægges til grund, så kan der
ikke formenes N.E. Andersen, når han i øvrigt retter sig nøjagtig efter
indholdet af õ 11 i oven bemeldte konditioner den frie færdsel igennem
koblet Bommerlund, hvilket endmere fremgår af en fra det tyske kammer
til amtshuset under 21. dec. 1771 affattet skrivelse, hvis indhold må
være vedkommende bekendt. Ifølge dette er det altså ikke nødvendigt at
N.E. Andersen får vej igennem den kongelige skov hvorpå det høje kammer
slet ikke vil gå ind. Og endelig har M. Vogelsang selv overensstemmende
med hine konditioner, så hurtig som muligt, at forsyne sine parceller
med bygninger, så meget mere som den anordning som ifølge frist på 4 år
er udløbet ved dette år". Sønderborg Amthus d. 13. maj 1772. J.W.
Teuffel v. Birckensee. Ifølge dette må der vist altså først være bleven
anlagt en formelig vej hen over Bommerlunds marker, som Andersen har
fået ret til at benytte, ligesom man heraf mener der først efter denne
tid vil være blevet opført bygninger på Bommerlund.
Han får det lille rum 1775.
1775 hvervede han i forening med N.E. Andersen 1 stykke af skoven i det
såkaldte lille rum, der skar sig ind imellem stamparcellen og
Bommerlund. De fik det til fuld ejendom og skulle dele det lige imellem
sig. Hvorledes de imidlertid har delt det indbyrdes kan ikke forstås;
thi M. Vogelsang har åbenbart fået broderparten. Andersen tog den
østlige del, han den vestlige, den nuværende frugthave på Bommerlund
udgør en del af dette rum. Det havde været fornuftigt, om Andersen ved
denne lejlighed havde betinget sig en vej fra stamparcellen til den nye
vej over Bommerlunds mark, da havde han måske forebygget senere strid
ang. samme sag.
Huslærere nævnes 1778.
Vogelsangs børn voksede efterhånden til og for deres undervisnings skyld
holdt han huslærere til dem. Iblandt sådanne kunne nævnes hr Peter
Klincker, der anno 1778 var skolemester hos hr Vogelsang. I øvrigt vides
intet om ham, muligt, at han er den hr Klincker, der senere boede i
Svenstrup, med hvem hr Frost . havde mange ubehageligheder.
Kanon for Østerholms parcellister udsættes og en købesum udredes 1782.
Da Østerholms parcellister som bekendt havde købt deres ejendomme uden
købesum, imod at give den højst mulige kanon, indså de meget vel, at
dette med tiden ville blive en meget trykkende byrde på deres ejendomme.
Derfor indgår de til sidst med et andragende til regeringen om, at de i
lighed med Hjortspring og Nordborgs parcellister, måtte udrede en
bestemt købesum, og derefter få kanon nedsat. Regeringen gik 1782 med på
deres andragende. I henhold hertil kom Matthias Vogelsang til at udrede
en købesum for de 2 Bommerlunds parceller på 834 rdl. 24.. cour.,
tilligemed renterne af denne sum, hvorimod hans årl. kanon blev nedsat
til 7 mk pr. tdr. land. Dette fremgår af en skrivelse fra det kongelige
Rentekammer d. 5. nov. 1782. Han har iagttaget den forsigtighed at lade
dette påligne sit købebrev. Fra nytår 1783 skulle den nye skattesætning
følges.
Han får det store rum 1783.
M. Vogelsang havde fået en del af "det lille rum", det varede ikke længe
førend han også kastede sine øjne på "det store rum". Dette skovstykke
lå imod øst og nord, tværs for "det lille rum" og dannede ligesom dette
et fremspringende hjørne af skoven, der fik en mere lige grænse, når
disse stykker blev fraskårne. Det store rum lå jo også lige tæt ved
Bommerlund, det er den mark som nu tilhører Jørgen Btzov på Østerholm,
og som på de 3 sider begrænses mod vest af Bommerlunds mark mod nord af
skoven, og mod øst af Østerholms store Slotsgrav, imod syd grænser den
til det såkaldte lille rum. I slutningen af 1782 eller begyndelsen af
1783 indgik Vogelsang med et andragende til regeringen om at få dette
stykke af den kongelige. skov, under det foregivende at han ville
benytte det til en træ eller bomskole. Regeringen gav dertil sit
samtykke 1783 d. 13. jan., og i juli måned 1783 blev der på Nordborg
oprettet en købekontrakt af Justitsråd Ambders, hvilken blev stadfæstet
af regeringen samme år d. 10. nov. Stykket kaldes heri en del af
skovkoblet "Lillschau", var i quant. 5 tdr. 3 sk., og i qualit. 4 tdr. 2
6/16 sk.Det blev overdraget ham til fri ejendom, imod at han årlig
skulle svare i kanon heraf 17 rdl. 9 sk. Dog skulle han de første 4 år
blot yde i årl. kanon 12 rdl. 9 sk, og de følgende 4 år 14 rdl. 33 sk,
men siden yde efter de 8 års forløb den fulde afgift. Dog forbeholdt
kongen sig de derpå stående træer, som efterhånden skulle skaffes bort.
Ligesom for det øvrige parcelland, således blev der også forundt
besidderne af dette stykke land, frihed for militærtjeneste.
Strid med N.E. Andersen ang. Vejen forbi Bommerlund 1783.
I flere år benyttede N.E. Andersen, for at komme bekvemmere til sin
jord, vejen igennem den del af rummet forbi Vogelsangs hus Bommerlund,
og skulle herfor oprindelig betale ham årlig 10 rdl., men slap med årlig
at betale 6 rdl.. Imidlertid opkom der atter strid mellem dem angående
denne vej 1783. Da Andersen selv dengang var forpagter på Gammelgaard,
har der vel mere af og til været splid mellem Vogelsang og Andersens
svoger J. Christensen Juhler, som dengang havde stamparcellen og den
øvrige ejendom af Andersen i forpagtning. Andersen indgik 1783 d. 14.
maj. dat. Gammelgaard med en klage til Hr. Major Bruyn, der var formand
for den kongelige Slesvigsk Holstenske Land- Kommission og besværede sig
deri over, "at han i 10 år på en ubillig måde, årlig har måttet betale
M. Vogelsang 6 rdl. for vejen over hans land til sit eget land i
Nørrelauensbjerg". Dette er ikke nok, men ved enhver lejlighed finder
Vogelsang anledning til strid, og har endogså truet med at spærre vejen
for ham. Han håber at enhver parcellist må få fri og uhindret fart til
sin jord. Under 14. juni 1783 besvarer M. Vogelsang i det væsenlige
denne klage således: "Først begyndte han ligesom tidligere at henvise
til õ 11 i de specielle salgskonditioner for Østerholm, hvor han var
forpligtet til at lægge en vej over sin jord i Bommerlund for de i
Lauensbjerg beboede steder. Denne jord havde imidlertid klageren N.E.
Andersen købt på auktion, uden dog at have bebygget disse parceller. Han
behøvede altså ikke herfra at bringe korn til møllen; thi der boede
ingen familie i Lauensbjerg. Der er heller ingen gård der, til og fra
hvilken han var nødt til at køre; thi disse parceller er ganske
ubeboede. Efter det klare indhold af salgskonditioner er han altså ikke
forpligtet til at tåle at klageren som ejer af Østerholms stamparcel
lader sit kvæg drive frem og tilbage over sin parcel Bommerlund, eller
lader sin gødning køre fra Østerholm ud på sin jord i Lauensbjerg, og
ligeledes benytter den samme færdsel i græs og kornhøstens tid. For
beboerne af Lauensbjerg skal M. Vogelsang holde vej, men ingenlunde for
ejeren af Østerholms stamparcel. Således betragtede også i 1772 det
tyske Kammer denne sag, når der i dette svar læses: "dass die Parcellen
nach den Conditionen mit wirtschaftlichen Gebuden besetzt werden sollen
und dass nach .. diesen Conditionen dem jetziger Supplicanten die flege
Fahrt durch die Koppel Bommerlund. NB: ............. nach dem Inhalt
des õ 11 des Conditionen richtet, nicht benommen werden knne. Klageren
behøver altså blot at lade Lauensbjerg bebygge, så kan og skal han efter
konditionerne ikke formene ham fri fart over sit land. Han kunne dengang
heller ikke gøre nogen indvendig imod en afgørelse af det kongelige
tyske Kammer og søgte derfor ved privat overenskomst at opnå, hvad han
ikke kunne opnå ad rettens vej. Derfor var de blevet enige om en årlig
betaling af 10 rdl., hvoraf Vogelsang dog siden afkortede ham 4 rdl. Men
denne overenskomst, som klageren ikke kan nægte var tilstrækkeligt at
han ikke kan påstå vejen som en ret, men alene er ham indrømmet som en
villighed. Derfor er det jo højst urimeligt at han nu uden erstatning
vil forlænge fri benyttelse af denne vej. På samme måde forlanges heri
fri fart over Vogelsangs del af det såkaldte lille rum, uden at der i
mindste måde ved dettes erhvervelse 1775 er bleven ham pålagt en sådan
forpligtelse. Derfor beder han om at afvise ham med sin . fordring og
klage. 1783 d. 11. okt. påkendte den kongelige Slesvigsk -Holstenske
Land kommission sagen til fordel for M. Vogelsang, "at så længe N.E.
Andersen ikke havde bebygget sine parceller i Lauensbjerg, havde han
ikke ret til at have f
i færdsel over Bommerlund, men var alene henvist
til mindelig overenskomst med Vogelsang". I denne strid havde Vogelsang
unægtelig ret, og man sporer også hans klogskab og klare blik ved denne
lejlighed; thi har han end ikke selv skrevet sine modforestillinger, så
har han dog forstået at sætte sin advokat klart ind i sagen. Man lærer
for resten heraf at der just ikke har hersket den bedste forståelse
mellem ham og Nik. E. Andersen; det er vidst et gammelt nag fra salget
af Østerholm, da Vogelsang ved at afbyde Bommerlund, lagde sig tværs for
N. Andersen og skille stamparcellen fra den anden jord, som han købte på
auktionen. Jordens ubekvemme og afsides beliggenhed føltes nu dobbelt
under disse evindelige stridigheder. Når Vogelsang for resten idelig
slår på at Andersen ikke har bebygget Lauensbjerg, kunne denne godt have
betalt ham samme mønt tilbage. Thi Vogelsang havde ligeså lidt bebygget
sine 4 parceller i Fjordmose.
Hans kone døde 1784.
1784 d. 9. dec. døde hans hustru Margaretha With på Solbjerggaard, 43 år
gl. hun blev begravet d. 16. dec. på Svenstrup kirkegård.
Hans forlovelse 1785-86.
Et års tid efter forlovede han sig igen med Jomfru Wibeke Charlotte
Tostrup, en datter af provsten Matthias Tostrup i Svenstrup, der var død
året forud 1784 d. 7. juli. Hun opholdt sig hjemme hos sin mor Madam
Petronelle Testrup, f. Øegaard i Svenstrup kapellani eller enkesæde. Der
blev imidlertid ikke noget af dette ægteskab, da bruden døde forinden
brylluppet. Flere familier fra Nordborg og landet, deriblandt Provst
Fangels fra Nordborg og Vogelsangs fra Solbjerggaard gjorde i forening
en lysttur til det smukke Frydendal. Da man kørte hjem om aftenen,
væltede Provst Fangels vogn ved at køre ned ad den høje bakke fra
Frydendal til vejen fra Østerholm til Helved. Ved denne lejlighed blev
ovennævnte Jomfru W. Ch. Testrup tilligemed en søster af provst Fangel
på Nordborg, Jomfru Anna Fangel slem forslåede. Navnlig blev Jomfru
Testrup slem forslået for brystet. Dette slemme stød havde til følge, at
begge de unge piger, skrantede og nogen tid efter døde.
Hans brud døde 1786.
Vibeke Charlotte Tostrup af Svenstrup begravedes i en alder af 32 år. Da
hun stod lig, så drengen Jørgen Knudsen hende. Hun lå pyntet som brud i
sin kiste. Vognen væltede ved at der lå nogle sten temmelig langt ude på
vejen.
Han interesserede sig for stutteriet 1789.
M. Vogelsang havde som så mange andre på den tid, megen interesse for
at holde stutteri. Derved forbedredes hesteavlen meget på Als.
Besætning på Solbjerggaard 1789.
Af skiftebrevet efter hans død ses det, at der på Solbjerggaard fandtes
en besætning af følgende heste: - en seksårig brun hingst, til en pris af 70 rdl. 2) en 16 årig hingst,
10 rdl. 3) en mørkebrun hingst på 1 år, 13 rdl. - en lysebrun hingst, 30 rdl. 5) en lysebrun hingst med 2 hvide
bagfødder, 24 rdl. 6) en grå hoppe på 1 år, 14 rdl. - en gammel brun hoppe, 30 rdl. 8) en brun hoppe, 3 år gl. 47 rdl. 9)
en skimlet hoppe, 12 år gl., 28 rdl. - en brun hingst, 9 år gl., 36 rdl. 11) en brun hingst, 5 år gl., 62
rdl. 12) en gammel sort hingst, 28 rdl.
Desuden fandtes her på denne gård: 1 tyr, 26 køer, 4 kvier, og 6 kalve.
De fleste var sorte og gråbrogede, nogle hvide, sorte og grå, foruden 1
.. De førte følgende navne: "Viol", "Smukkedirn", "Bliskalv", "Ryge",
"blå Due.", "Sille", "Pivis", "Hvitkop", "Hvidkalv", "Hoppe til Treds",
"den unge hvide", "Mælkekjer", "Korporal", "Jomfru", "Kattun",
"Gallfurie", "Skovrider", "Nilken".
Besætning på Bommerlund 1789.
På Bommerlund fandtes: - en sort hoppe, 9 år gl., 27 rdl. 2) en brun vallak, 14 rdl. 3) en
gammel brun vallak, 14 rdl. 4) en brun hoppe, 20 rdl. 5) en blind hoppe,
12 rdl. 6) en gammel sort hoppe, 22 rdl. 7) en hoppe med føl, 36 rdl.
Desuden fandtes her en besætning af 1 tyr, 16 køer, 3 kvier, 2 kalve, 17
gamle og 19 unge får og 3 svin. Køerne var også her mest sorte, sorte og
hvidbrogede, kun en enkelt rød og rødbroget.
Hans død 1790.
1790 d. 14. maj blev Hr. Matthias Vogelsang på Solbjerggaard begravet i
en alder af 58 år. han var en lille korpulent mand, og så ud til at have
været en smuk mand i sine yngre år. endnu dengang var han en smuk mand,
med et klogt og bestemt ansigt.
|