|
Delt note |
nævnes som fadder i Sønderborg 19 maj 1625 hos Nis Paulsen, 9 maj 1628
hos Jacob Johansen,
Blochs Fyns Gejstlige 847-850: Hr Carsten Lauritzen blev ordineret til
sognepræst for Svenstrup på Als den 12 aug 1625 i hans alders 29 år. I
dette embede havde han adskillige fortrædeligheder; thi i Dr. Hans
Michelsen Diario, finder jeg, at biskoppen den 2 dec 1630 skrev provsten
til om denne Carsten Lauritzen, der var beskyldt af hertug Frederik til
Nordborg, hvorover han tog sig kapellan Lauritz Lange, som var hos ham
1633, hvorved denne sag måske er bilagt, men en ny alarm rejste sig igen
mellem ham og bønderne, hvorom hertugen 16 sep 1635 skrev til biskoppen,
og klagede over den uret, hr Carsten havde gjort hans bønder, hvorom
biskoppen skrev til provsten med klagepunkterne. Hr Carsten drog og til
biskoppen, og beklagede sig, at hertug Frederik ville påføre ham en
farlig proces, han drog og til Mogens Kaas for at berette ham hele
sagen; hvorpå hertugen den 27 okt sendte biskoppen 11 dokumenter om
sagen, den han overlod til ham og lensmanden over Nyborg. Dette stod
således hen, indtil biskoppen kom til landet, og den 26 okt 1637
visiterede i Svenstrup kirke, men ingen af sognefolkene var til stede,
hvorfor biskoppen drog til hoffet, hvor bønderne og præsten mødte, og
klageposterne blev oplæste, og forsøg gjort på at forlige dem, men
forgæves, det stod således hen, indtil næstkommende år, da formodentlig
den affære er arriveret, som Pon. Ann. T. IV p 275 melder, nemlig:
Hertug Frederik havde ladet ansige, alt mandskabet i Svenstrup at møde
til klappejagt første onsdag i februar måned, da der efter kirkelovene
var tillyst måneds bededag. Siden nu Als i det verdslige hørte til de
fyrstelige Sønderborgske og Nordborgske huse, men i det gejslige til
kronen og Odense stift, syntes hr Carsten, at han ikke kunne tillade
sine tilhørere, at de med Guds tjenestes forsømmelse, måtte lystre dette
påbud, tog det og på sig at forsvare deres sag, ifald de derfor skulle
tiltales. Hertugen kom på jagt, men fandt ikke mandskabet for sig, og da
man berettede ham, at hr Carsten i stedet for havde befalet dem at gå i
kirke, red han i sin vrede til præstegården, hvor han fandt præsten for
sig, og ville straffe ham med prygl, men hr Carsten forstod sagen uret,
tog fyrsten ved skægget, og gav ham, som man vil sige, et ørefigen.
Det findes i Dr Hans Michelsens Diario, at biskoppen den 19 mar 1637
skrev sine tanker til kansleren om hr Carstens sag, hvilket hr. Carsten
selv bragte til kansleren i Flensborg, men den 9 apr skrev hertug
Frederik til biskoppen om en stævning mod hr Carsten, som og påfulgte
den 11 april, hvorpå Mogens Kaas den 15 april skrev biskoppen til om at
stævne tillige kapellanen og degnen, og dagen efter selv talede med
biskoppen derom, og den 9 maj skrev ham til fra København, at sagen ikke
længere måtte opsættes, hvorfor sagen blev forhørt i Consistorio den 24
maj, da dr. Salschou, hertugens marskal og hans sekretær var actores,
hvor hr Carsten blev dømt fra sit embede.
Dersom denne dom var for denne forseelse, må man vel sige, at
besynderlige omstændigheder har formildet straffen for sådan forseelse
mod sin lands herre; iblandt samme anfører Dr. Pontoppidan, at kongen
kendte bemeldte hertug, sin fætter, for sådan en, der ved uordentlig
levemåde havde selv formindsket den ærbødighed, man var hans høje stand
og fødsel skyldig. Dette findes, at biskop Hans Michelsen samme år den
26 nov 1637 skrev til provsten i Salling herred, at hr Carsten, forhen
præst i Svenstrup, måtte antages til at prædike, ligesom han også den 1
maj 1639 til kapellaniet ved Skt Hans kirke blev befordret (ikke Skt
Knuds kirke, som Pontoppidan sætter), i hvilket embede han døde 1670.
Hans hustru, Anne Sabine blev begravet 13 maj 1678; om hans afkom se den
trykte Brandtiske Genealogi.
Hans Mikkelsen dagbøger 1626-1641 er 1991 udgivet af Historisk samfund
for Fyns stift.
Blochs Fyns Gejstlige 145: Carsten Lauritzen fik formedelst den
herskende mening om Odense Skt Hans kapellanresidentsen forhold til
kirken en betydelig reperation udført på lenets regning, navnlig blev da
hans kornhus opført, på hvilket hans navn blev anbragt. I sine sidste år
havde han personelle kapellaner, af hvilke den sidste, hans søn Peder
Carstensen, 1670 blev hans eftermand, indtil han 1681 blev sognepræst.
Se Bloch side 113-114.
Ifølge Nordborg kirkebog var præsten i Nordborg 9 jul 1637 udi Svenstrup
kirke at anhøre hr Christens removendi Sentenz. Den herre Jesus
forhjælpe ham atter til embede.
W II 528, J 1640f, Engelstoft 145, K.S 3 rk V 121, 5 rk III 728 l 6-5 n,
V.f.K 2 rk IV 433 (stamtavle) VIII 109, Sj. Årb 1905 side 108 l 9-8n. |