Han blev holden over dåben af forvalter Alexander Poss på Gammelgaard.

Delt note

Han blev holden over dåben af forvalter Alexander Poss på Gammelgaard.
Siden nævnes han enkelte gange som faddere til børn i Ketting kirke. 11
jan 1691 blev Simon Steffensen af Ketting af præsten hr. Frederik
Jørgensen Cruckow, sognepræst i Notmark fra 1682-1701 trolovet med Maren
Hansdatter af Lillemølle (Notmark kb) og endnu samme år 24 maj blev han
i Svenstrup kirke ægteviet til hende af præsten hr. Tycho Paulsen, der
var præst i Svenstrup fra 1684-1726 (Svenstrup kb). Hans hustru var en
datter af Hans Møller, der fra 1653-1689 findes som møller på vandmøllen
i Lillemølle og døde 1689. Hendes moder Anne, salig Hans Møllers enke
døde ligledes i Lillemølle 1696. Hun havde i det mindste tre søstre. 1.
Anne Sophie Hansdatter, der 1694 fik stedet og blev g. med Rasmus
Christensen Møller, død 1697 og 1698 blev han atter gift med Hans
Christensen Blytækker fra Guderup, der ved dette ægteskab ligeledes fik
møllen i forpagtning. Ved den sidste mand blev hun moder til 2 døtre: a)
Cathrine Hansdatter, der 1727 blev gift med Johan Kesselring, der fik
møllen i forpagtning og fra dem nedstammer familien Witzke på Hjortholm.
b) Anne Marie Hansdatter Møller, der 1736 blev gift med Thomas Jessen,
fra 1734-1741 møller på Blæsborg, og siden fik de 2 kongelige møller i
Sønderborg i arveforpagtning. Han er stamfader til familien Jessen på
Maibølgaard. 2) Cathrine Hansdatter Møller blev 1696 gift med kromand
Hans Pedersen i Frydendal ved Helved og ved ham stammoder til den
nuværende familie på Frydendal. 3) Margrethe Hansdatter blev 1698 gift
med degnen Rasmus Steffensen i Asserballe. Han eller hun døde 1740.
(Notmark, Asserballe og Ketting kirkebog). Nævnes 1699 i prinsessestyret
som præsteinderste i Svenstrup.
At Simon Steffensen Kramer bliver ægteviet i Svenstrup, viser os, at han
allerede her dengang må have fæstet bo. Han drev her høkeri eller
kramhandel og beboede det hus ved landevejen, som siden ejedes af
skibskaptajn Kratz og lå lige over for det hus, som denne mand i mange
år beboede. Han må enten ved køb eller arv have erhvervet sig dette
sted, muligvis kan han have fået det efter Just Thomsen og hustru Sidsel
Asmusdatter, om hvem er talt side , I Svenstrup sogn har han nydt megen
agtelse og anseelse, da han ifølge stedet kirkebog meget hyppig har
holdt børn over dåben eller stået fadder, således 1690 hos Peder Jebsen
og Jørgen Rasmussen Hollænder, begge i Svenstrup. 1692 hos Mads Schmidt
i Stevning, 1694 hos Niels Mortensen i Himmark, 1695 hos Christen
Pedersen i Tårup, ved hans egen søns dåb 1695 er køkkenskriver mons.
Daniel Wildthagen gudfader. 1696 er Simon Cramer gudfader hos Peder
Oggesen i Tårup, 1700 er hans søster, degnens kone i Ketting gudmoder
ved datterens fødsel. 1702 er Simon Steffensen Cramer gudfader hos Niels
Pedersen i Svenstrup, 1703 er Simon Steffensen Cramers broder fra Ærø
Hans Cramer gudfader ved sønnens dåb. 1705 er Simon Steffensen Cramer
gudfader hos Hans Hansen Kielsen i Svenstrup, 1707 hos Niels Christensen
Rendbeck.
Også udensogns findes han af og til som fadder til børn af sin familie
og andre bekendte. 1693 holdt han gartner Ernst Voethmanns søn Hans i
Notmark over dåben i denne kirke og 1695 stod han ligeledes her i denne
kirke fadder til sin svoger Jørgen Bladts datter Anne i Katry. 1708
holdt hans hustru Maren Simons af Svenstrup kromand Hans Pedersen datter
Cathrine over dåben i Notmark kirke. 1699 holdt Simon Kramer af
Svenstrup degnen Rasmus Steffensens søn Steffen over dåben i Asserballe
kirke (Notmark og Asserballe kb).
1710 byggede han huset op af nyt. Det ses af en indskrift over døren.
"Anno 1711 Simon Steffensen Kramer. Gott behte Uns vor Feuerbrunst". I
den anledning købte han måske 1710 af Egen kirke 100 mursten for 1 mk 14
sk., men da han imidlertid ikke ville give den høje pris derfor,
leverede han dem igen tilbage. Han kaldes ved denne lejlighed Simon
Krahmer af Svenstrup. (Egen kirkeregnskabsbog).
Han levede ikke længe efter denne tid, 27 jul 1710 døde Simon Steffensen
Kramer i Svenstrup og 29 jun 1713 døde hans enke Maren Simons i
Svenstrup (Svenstrup kb).

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Simon Steffensen Crame
august 1661
362 Ketting
5 juli 1710
313 48 Svenstrup
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:09
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring