|
Delt note |
Christen Knudsens F IV 45: Anne Marie Fangel, gift Clausen i Sønderborg.
5) Anne Marie Fangel, født 1816 d. 3. jan på Nordborg, hvor hendes
forældre var købmand Christian Peder Fangel og hustru Sophie Elisabeth
Petersen. Hun opholdt sig et års tid hos sin onkel, købmand Jens Fangel
Petersen i Odense, og lærte håndarbejde og syning i Sønderborg hos
Mademoiselle Hansen. Her logerede hun hos degn og skolelærer Jørgen
Petersen, der var g.m. Anne Margaretha Jørgensen af Sønderborg, der
regnede sig lidt i slægt med hendes mor, fordi hendes stedmoder var fra
Bromølle. Siden opholdt hun sig i hjemmet. 1846 blev hun g.m. Jørgen
Clausen fra Broager. Han havde lært handelen hos hendes bror købmand
Peter Fangel på Nordborg i tiden fra 1838-42. Derefter blev han kommis i
Flensborg, men da Peter Fangel døde, kom han tilbage til Nordborg, for
at forestå handelen for hans enke, da han var et meget bravt og
pålideligt menneske. Her blev han forlovet og efter at være bleven gift,
bosatte han sig som købmand i Sønderborg, hvor han købte det hus på
Sønderbro i nærheden af det gamle slot, som tidligere havde tilhørt en
købmand B. Det var et meget godt sted, især havde han megen handel med
folk fra Sundeved, da den gamle færge her gik over, og tillige med
skibene i havnen. Han stod sig derfor godt og byggede et stort nyt hus.
Senere blev hans handel knap så god, da den nye bro blev anlagt fra
Nørrebro til Sundeved; thi så kom folk fra Sundeved ikke her i land.
Clausen blev gerne kaldt Clausen junior, var en meget forstandig, pæn og
agtværdig mand, der blev hædret med flere tillidshverv af byens borgere.
Købmand Jørgen Clausen i Sønderborg død 1863.
Denne brave mand døde imidlertid i en ung alder ved en ulykkelig
hændelse 1863 d. 11 juli. Han omkom ved badning tillige med sin ældste
søn Nikolai Clausen, handelslærling i Flensborg, der en times tid i
forvejen var kommen hjem på besøg hos sin familie. Om denne sørgelige
begivenhed læses følgende stykke i bladet Dannevirke fra 13. juli 1863,
indsendt fra Sønderborg d. 12. juli: "En af vor bys bedste borgere,
købmand Jørgen Clausen junior, er i går morges kommen af dage på en
meget sørgelig måde. Hans ældste søn, som var i Flensborg, ankom ganske
uventet hertil med et dampskib om morgenen, og noget efter, kl. omtrent
8, gik han med faderen ud til et af de offentlige badehuse udenfor
"Damsklint", tæt ved byen. Folk fra land havde set faderen, som først
gik ud, synke med et skrig; de havde set sønnen ile ham til hjælp og
straks derpå også forsvinde i bølgerne. Ejeren af "Damsklint" Hans
Johansen og en i nærheden liggende fisker, som var på fangst efter
rejer, roede straks ud til stedet i fiskerens båd og fandt ligene på 2±
alen vand. Sønnen holdt faderen fast omslynget, og der er desto værre
næppe nogen tvivl om, at Clausen har fået et af de almindelig
krampetilfælde, og at sønnen, som ikke skal kunne have svømmet, er
omkommen, mens han har været beskæftiget med at redde ham. Tiltrods for
3 lægers anstrengelse forblev alle forsøg på oplivelse mislykkede".
Hans fortjeneste:
Clausen var født i Skodsbølle i Sundeved og var nu i sine bedste år. Han
har været borger her i byen siden 1846 d. 23. marts og deputeret borger
siden 1852 d. 3. juli. Han var et af Deputeret-Collegiets mest
selvstændige og fremragende medlemmer, og derfor blev han altid
benyttet, hvor noget af vigtighed skulle afgøres. Således har han i sin
tid været medlem af udvalgene i anledning af erhvervelsen af
Ladegaarden, af Idiotanstalten samt bygningen af Pontonbroen. Det skal
også siges om Clausen, at han aldrig har været i tvivl om, hvor han
skulle søge sin støtte i trange tider, om nord for Kongeåen eller syd
for Ejderen. Derfor er sorgen over hans dødsmåde almindelig her i byen,
og den har fremkaldt en stemning, som man ikke har kendt til siden
krigens tungeste dage. (Dannevirke d. 13. juli 1863). Et ualmindeligt
stort ligfølge ledsagede dem begge til graven. Lidt nærmere derom. Det
var første gang det unge menneske besøgte hjemmet, efter at han i
foråret var kommen ud af huset, og derfor blev forældrene meget glade
ved hans uventede besøg. Faderen opfordrede sønnen til at gøre en lille
spadseretur med ham, mens hans mor tillavede kaffen til deres
tilbagekomst. Da de kom om til badeanstalten, må de pludselig have fået
lyst til at tage et bad. At sønnen ved at komme faderen til hjælp er
omkommen havde vistnok sin grund deri, at faderen som havde fået krampe,
havde sønnen om halsen, hvorved han rimeligvis er bleven kvalt. Da de
blev opfiskede, var der endnu lidt liv i sønnen, men alle forsøg var
forgæves. Den ulykkelige mor, som slet ikke anede noget, men hvert
øjeblik ventede dem tilbage, fik dette sorgens budskab meddelt af
præsten i byen pastor P.V. Bruun; men hun kunne slet ikke fatte det hele
og blev som forstenet. Hun kunne slet ikke komme til at græde, hvad vist
ville have lettet hendes sorg. Hun fik nu destillatør Petersen i
Sønderborg til kurator, og denne brave mand var senere i trange tider
hende og hendes børn en tro støtte. Til at bestyre sit hus og handel fik
hun en handelskommis Hahn af Haderslev, der var hos købmand Jepsen i
Sønderborg. Han fik senere datteren, og enken overdrog dem sin handel,
flyttede til Odense, for det at kunne holde en søn i skole. Men denne
svigersøn var nærved at ruinere hende, så at hun havde det meget trangt
og småt i Odense, hvor hendes broder præsten i Notmark var hende en god
støtte. Imidlertid lysnede det igen for hende, da sønnen blev student,
og datteren blev uddannet på Frøken Zahles Institut. Siden den tid har
hun boet i København og har haft stor glæde af sine børn. Hun døde 1897
i København. |