Delt note |
AMAA 84: Dominicus Lorentzen, der i en årrække var kirkeældste, deputeret borger og for årene 1709 og 1710 har underskrevet bødelisterne som byfoged, nævnes flere gange i papirerne vedrørende kommissionens undersøgelser af byens forhold 1698. Han boede i byens andet kvarter, hvor han var ejer af et hus med med gårdsplads, stald og lagerbygning. I kirken havde han sikret sig to stolestader og en begravelse. På næring og midler vurderedes han til 700 mark, på hus og grund til 400 mark, tilsammen 1100 mark. Før havde han svaret 40 mark i skat, men nu slap han med 38 mark og 8 skilling. Lagerbygningen var bogført med 130 mark, heraf havde han før betalt 1 mark 8 skilling, nu skulle han udrede 4 mark 9 skilling årligt. Dette står muligvis i forbindelse med, at borgerne i dres klage af 1 apr 1698 havde henvist til, at han betalte 20 skilling for lidt af husene. Hans nærmeste naboer i kvarteret var rådmand David Boy, Christian Himken, Michel Toldbetjent (Brun) og Peder Clausen Farver. I samme kvarter ejede Dominicus Lorentzen et mindre hus , der var udlejet til skoflikker Jens Nissen. Af byens regnskaber fra 1691 til 1697 ses det, at Dominicus Lorentzen må have været ret velhavende, idet magistraten havde lånt 1800 mark af ham, eller som det hedder: D.L. bey der stadt vor ein grund auf interessen hingesetzt 1800 mark. Tidligere amtsforvalter Andreas Cramer Lyksborg, klagede 1698 til kommisionen over byen, der skyldte ham 50 mark kapital og renterne for en længere årrække, han bad om regning og rigtighed og var så rede til at aflægge modregning. Borgmester Conrad Pedersen og rådet henviste til, at Cramer havde fået Dominicus Lorentzen som formynder, fordi han til tider var svag på forstanden, så han ikke kunne ordne sine sager, og formynderen kunne stadfæste, at regnskabet var i orden. Det 17. århundredes krige, ikke mindst Svenskekrigen 1657-1659, havde ramt Sønderborg og oplandet, Als og Sundved, hårdt. Skibsfarten havde i tiden mellem 1672 og 1692 lidt store tab både ved storme og sørøverier i Middelhavet. Af registeret over byens indbyggere og deres ejendomme fra 1698 fremgår det, at ikke færre end 36 huse stod tomme, mens 12 hussteder lå øde. Sønderborgs privelegier, som de kendes fra kong Frederik den IIIs konfirmation af 9 maj 1668, værner om byens handel og skibsfart ved bestemmelsen om, at al ind- og udskibning af varer til og fra Als kun måtte foregå i Sønderborg, og derfor skulle skippere fra landsbyer på Als flytte til byen. 1692 klagede borgmester Conrad Pedersen sammen med Dominicus Lorentzen til kongen over skippere, der var bosiddende ved Høruphav, Skovby og Fynshav (C III 1, nr 180). Kongens svar kendes ikke, men da borgerne i 1698 stiller forslag om, at al udskibning fra landsbyer burde forbydes mod inddragelse af skib og ladning og at alle store både ved færgestederneburde afskaffes, synes privilegiets bestemmelser ikke at være blevet overholdt. Efter Den store Nordiske Krig var der atter fremgang i byens næringsliv, og navne som Spang, Kleff (Klev ved Høruphav), Dynt og andre vidner om tilgang af borgere fra Als og Sundeved. Kommissionen af 1698 vedrørende Sønderborg by, s. 19-20, 56, 80-93, 99-103 med borgerliste. |