|
Delt note |
AMAA 84: Dominicus Lorentzen, der i en årrække var kirkeældste,
deputeret borger og for årene 1709 og 1710 har underskrevet bødelisterne
som byfoged, nævnes flere gange i papirerne vedrørende kommissionens
undersøgelser af byens forhold 1698. Han boede i byens andet kvarter,
hvor han var ejer af et hus med med gårdsplads, stald og lagerbygning. I
kirken havde han sikret sig to stolestader og en begravelse. På næring
og midler vurderedes han til 700 mark, på hus og grund til 400 mark,
tilsammen 1100 mark. Før havde han svaret 40 mark i skat, men nu slap
han med 38 mark og 8 skilling. Lagerbygningen var bogført med 130 mark,
heraf havde han før betalt 1 mark 8 skilling, nu skulle han udrede 4
mark 9 skilling årligt. Dette står muligvis i forbindelse med, at
borgerne i dres klage af 1 apr 1698 havde henvist til, at han betalte 20
skilling for lidt af husene. Hans nærmeste naboer i kvarteret var
rådmand David Boy, Christian Himken, Michel Toldbetjent (Brun) og Peder
Clausen Farver. I samme kvarter ejede Dominicus Lorentzen et mindre hus
, der var udlejet til skoflikker Jens Nissen.
Af byens regnskaber fra 1691 til 1697 ses det, at Dominicus Lorentzen må
have været ret velhavende, idet magistraten havde lånt 1800 mark af ham,
eller som det hedder: D.L. bey der stadt vor ein grund auf interessen
hingesetzt 1800 mark. Tidligere amtsforvalter Andreas Cramer Lyksborg,
klagede 1698 til kommisionen over byen, der skyldte ham 50 mark kapital
og renterne for en længere årrække, han bad om regning og rigtighed og
var så rede til at aflægge modregning. Borgmester Conrad Pedersen og
rådet henviste til, at Cramer havde fået Dominicus Lorentzen som
formynder, fordi han til tider var svag på forstanden, så han ikke kunne
ordne sine sager, og formynderen kunne stadfæste, at regnskabet var i
orden.
Det 17. århundredes krige, ikke mindst Svenskekrigen 1657-1659, havde
ramt Sønderborg og oplandet, Als og Sundved, hårdt. Skibsfarten havde i
tiden mellem 1672 og 1692 lidt store tab både ved storme og sørøverier i
Middelhavet. Af registeret over byens indbyggere og deres ejendomme fra
1698 fremgår det, at ikke færre end 36 huse stod tomme, mens 12
hussteder lå øde. Sønderborgs privelegier, som de kendes fra kong
Frederik den IIIs konfirmation af 9 maj 1668, værner om byens handel og
skibsfart ved bestemmelsen om, at al ind- og udskibning af varer til og
fra Als kun måtte foregå i Sønderborg, og derfor skulle skippere fra
landsbyer på Als flytte til byen. 1692 klagede borgmester Conrad
Pedersen sammen med Dominicus Lorentzen til kongen over skippere, der
var bosiddende ved Høruphav, Skovby og Fynshav (C III 1, nr 180).
Kongens svar kendes ikke, men da borgerne i 1698 stiller forslag om, at
al udskibning fra landsbyer burde forbydes mod inddragelse af skib og
ladning og at alle store både ved færgestederneburde afskaffes, synes
privilegiets bestemmelser ikke at være blevet overholdt. Efter Den store
Nordiske Krig var der atter fremgang i byens næringsliv, og navne som
Spang, Kleff (Klev ved Høruphav), Dynt og andre vidner om tilgang af
borgere fra Als og Sundeved.
Kommissionen af 1698 vedrørende Sønderborg by, s. 19-20, 56, 80-93,
99-103 med borgerliste. |