Jacob Jensen nævnes ved vielsen 1654 som fyrstelig nådes køkkenskriver.

Delt note

Jacob Jensen nævnes ved vielsen 1654 som fyrstelig nådes køkkenskriver.
PT 1961 s. 18: JACOB JENSEN DEN YNGRE, borgmester i Sønderborg fra 14.
november 1668 til sin død 1693, 27. august 1654 viedes han til ANNA
SOPHIE, datter af hofpræst og provst Johannes Boldich og første hustru
Felicitas Stakelbøke i Sønderborg, døbt 26. december 1635, i live 6.
marts 1700, men død før 1711. Jacob Jensen, som 10. september 1670 fik
sin bestalling fornyet, betegnes fra 1661 til 1668 som amtsskriver.
Borgmester Jacob Jensen, Sønderborg, bad 24. august 1680 om kongelig
konfirmation paa købet af et hus i byen, som før ejedes af hertug Hans
den Yngre. Det fremgår af andre skrivelser i samme kilde, at huset 16.
maj 1669 af hertug Johann Ernst til Sachsen-Weimar skænkedes til den
forhenværende hovmester, senere generalmajor i artilleriet, Laurids
Munk, der solgte huset til Jacob Jensen 1 okt1675. Den ønskede
konfirmation blev givet, men 20 dec 1681 maatte borgmesteren føre klage,
fordi 16-mændene alligevel havde vurderet huset til 5 rigsdaler og en
tilbygning til 1 rigsdaler. Enken Anne Sophie Jensen søgte og fik 6.
marts 1700 kongelig konfirmation paa det frie hus "den gamle vinkælder"
med de dertil hørende boliger. I indbyggerfortegnelsen med taksationen
ved kommissionens undersøgelser 1698 nævnes Jacob Jensen og hans enke
med et hus og to boliger i byens første kvarter, syv boliger i andet
kvarter og en lagerbygning på Nørrebro i St. Jørgensby. 6. februar 1661
købte fyrstelig køkkenskriver Jacob Jensen en begravelse i kirkens store
gang nærmest rådmand Henning Henningsens gravsted. 1679 overtog
borgmester Jacob Jensen desuden Nicolai Brandts grav under orgelet ved
sydsiden. Jacob Jensens gravsten fra 1693 findes nu som trappesten ved
dr. med. Thedes hus i Augustenborg.
At Jacob Jensen var afholdt blandt borgerne, ses af en udateret
skrivelse fra 16-mændene, i hvilken de henviser til borgmester Alexander
Jebsens død og beder om, at Jacob Jensen efter gammel skik må blive
eneborgmester for livstid. Det fremgår ikke af de bevarede papirer,
hvorfor der så alligevel valgtes en ny anden borgmester.
Jacob Jensen havde som borgmester sæde i Sønderborg Skipperlavs råd fra
1772 til 1793, da han afløstes af Conrad Petersen. Fra førstnævnte år
ejer skipperlavet et smukt sølvbæger, hvis låg krones af en ridder i
middelalderlig dragt med draget sværd (sværdklingen mangler). Venstre
hånd holder et skjold med våben og indskrift: Jacob Jensen, 1672.
Våbenet viser en mur med port og derover en halv springende hest, over
skjoldet en hjelm med samme hest.
Jacob Jensen, der ligesom de fleste af raadmændene paa hans tid var en
velhavende købmand, havde fra 1679 til 1684 Gammelgaard i forpagtning
for 3320 rigsdaler aarlig. Desuden var han i en længere årrække kongelig
pensionær paa Sønderborg Ladegaard. Paa den store klokke i Ulkebøl,
støbt i Husum 1677, findes hans navn mellem provsten Johannes Monrad og
præsten Christian Lorenzen: "Pensio-
nario Regio in Ladegaard Dn Jacobo Jensenio Consule Sonderborgensi
primario". - FraJacob Jensens tid findes en kopi af taksationen i
Rønhaves len, der giver udmærkede oplysninger om bønder og kådnere i
Ulkebøl og Kær 29 marts 1688.
Jacob Jensen, hvis billede findes foroven til venstre paa faderens
gravminde i St. Mariakirken, nævnes 1672 i donationsbogen som giver af
fire læst kalk til kirkens bedste. Året efter skænkede hans hustru Anne
Sophie Jensen og søsteren Augusta, gift med raadmand Matthias Jebsen,
hver en smuk daabskjole.
Amtsskriver Jacob Jensen overtog hofbarber Peder Carstens stolestade
1662 og overlod det ifølge kontrakt til Jens Pedersen Frost.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Jacob Jensen
marts 1629
395 Sønderborg
2 søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:08
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring