Alsnissen´s slægtsdatabase

Borgmester Nicolai Brandt nævnes 30 jun 1663 som gudfader hos Johannes
Monrad i Ketting.
PT 1961: Nicolai Brandt var borgmester i Sønderborg fra 1653 til sin
død. I sommeren 1650 nævnes han flere gange i fadderlisterne som stud.
juris. Ved universitetet i Rostock aug 1645, Kønigsberg 4 maj 1648,
Orleans 4 maj 1651, 13 apr 1652 Rom (Achelis 2195, Helk). Dette år
omtales han i Skt Jørgens Hospitals jordebog i Sønderborg. Ved Michael
Brandt død 1658 må han han have overtaget stillingen som
førsteborgmester i Sønderborg. Af hospitalets regnskaber ses det, at
borgmester Nicolaus Brandt i en længere årrække havde en halv gård i
fæste mod en årligt afgift af 16 hhv 18 rdl, og at arvingerne ved hans
død skyldte 20 rdl. I en skrivelse fra 1668 klagede han over, at han
havde mistet alt i krigstiden, og da han havde flere små børn, bad han
om at måtte beholde stillingen som eneborgmester for livstid, han havde
da haft embedet i henved 16 år.
4 feb 1657 købte Nicolai Brandt Asmus Jensen Svarrers gravsted, som lå
under orglet på sydsiden, 3 feb 1659 købte han ligeledes under orglet på
sydsiden af Jens Vogt den yngre og Cathrine. Den gravplads blev 20 år
senere overtaget af borgmester Jacob Jensen. Af Mariekirkens
stolestaderegister ses det, at Nicolai Brandts økonomiske forhold har
været dårlige, og ved konkursen efter hans død købte Jacob Jensen to
stolestader, af hvilke det ene havde tilhørt hertug Hans Bugislaus.
Ifølge Nordborg kb havde Nicolai Brandt vinduesøl 4 aug 1663.