|
Delt note |
Claus Lousen nævnes som borgmester og fadder 19 apr 1618 hos Thomas
Clementz, 27 aug hos Oluf Christensen, 29 sep hos Nis Vægter, 27 okt hos
Jacob Stresow, 21 nov hos 1619 Hans Møller, 3 dec hos Poul Netler, 5 dec
hos Carsten Madsen, 1 jan 1620 hos Niels Væver, 25 jan hos Hans Louwsen,
7 apr hos Ernst Baltzer, 7 jul hos Christen Jørgensen, 21 jul hos
Christen Jebsen, 20 aug hos Claus Schmidt, 15 jan 1622 hos Jørgen
Boisen,
PT 1961 10: Claus Louwsen der formentligt er Jørgen Lowsens broder, døde
31 dec 1636, ringet 1 time 1 jan 1637. I fortegnelsen over lejen af
borgmester- og rådmandsjorderne findes han fra 1602 til 1611 som
rådmand, fra 1612 til 1621 som anden borgmester (efter Jost Pedersen),
de to følgende år som første borgmester med Thomas Brandt på
andenpladsen. 1610 døde Nickel Schneider, borgmester Louwsens
svigerfader, men hustruens navn kendes ikke. 9 jan 1611 blev der til
Botel Nickels, enke efter Nickel Pedersen, fyrstelig nådes hofskrædder,
solgt en grav inden for den søndre kirkedør (østen for)
for 50 mk lybsk, 10 feb 1664 overtog præsten, magister Nicolaus Brandt,
graven med den derpå liggende sten for 40 mk.
Claus Louwsen efterlod 2 sønner, Hans og Nicolai, som 1675 lod et
epithafium over ham staffere. Chr Knudsens oplysninger (bind XXI s. 80)
stammer fra pastor Carl Hansen, Skamby (søn af lakaj Tyge Hansen,
Augustenborg), der 1820 og 1827 besøgte kirkerne på Als. Claus Louwsen
havde ligesom Jost Pedersen en gård tilleje i Sundsmark, der hørte til
Skt. Jørgens-hospitalet.
Claus Louwsens epitafium er forsvundet ved en større istandsættelse af
kirken, enten 1852 eller senere.
Claus Louwsen er måske identisk med Claus Balbier, men sikkert er det
langt fra. |