|
Delt note |
Faddere 1620: En jomfru fra slottet Margrethe, Hans Lydichsens frue
Elisabeth, Margrethe Fischer, Peder Rumohr, Peder Feddersen.
Faddere 1622: Fyrstelig nådes staldmester, Nis Knudsen, Christopher
Pechmann, Ter Magister, Anne Teglmester.
Faddere 1625: Fru Anne Frisenhusen, Margrethe Møller, Hans Simonsens
frue, fyrstelig nådes sekretær Jørgen Thur, Christopher Pechmann.
Faddere 1629: En fenrik, en feldwebel, Johannes Boldich den unge, hr
præceptor, Hans Lorentzen, Marie Amtsskriver, Adelheit fra slottet.
Faddere 1631: Borgmester Thomas Brandts frue, Peder Paulsens frue,
Hinrich Cramers datter, Asmus Husfoged, Peder Josten.
Faddere 1633: Junker Pederstorps enke Anne Sophie, Marie bbing, jomfru
Marine Jebsen, Hans Berider, Hans Asmussen Schnider.
Jens Hofschnider nævnes som fadder i Sønderborg 2 jul 1622 hos Jens
Fink, 17 jan 1623 hos Carsten Bødker, 19 feb 1624 hos Christopher
Schnider, 6 aug 1624 hos Hans Pedersen, 29 dec 1625 hos Jesper Snedker,
9 mar 1628 hos Bendix Jørgensen, 31 maj 1629 hos Mads Oggesen, 6 sep
1630 hos Henrik Knægt, 25 sep hos Hans Torp Schnider, 17 okt 1633 hos
Andreas Jensen, 16 sep 1636 hos Mads Lorentzen Skomager, 5 feb 1637 hos
Hans Becker, 18 aug 1639 hos væver Hans Voss,
Ligprædiken over Marie Baltzer af Johannes Boldich (1670) DKB 42,-141-4:
Jens Jørgensen var hertug Hans den Yngres og efter hans død hertug
Alexanders kammertjener og hofskrædder, derefter borger, købmand og
handelsmand i Søndeborg.
Jens Hofschnider nævnes som fadder i Sønderborg 1622-1639, 1636 nævnes
hans karl som fadder hos Nis Vogt. 1645 nævnes Jens Hofschnider som
salig i fadderlisterne.
I Sønderborg kirke findes et epitafium over Jens Jørgensen, kammertjener
og hofskræder, samt hustru. Barokt, af træ, ca. 465 cm højt. Ang.
værksted, se nr. 3. To portrætmalerier sign. af Jacob Martin. Form og
opbygning er varianter af de foregående, og ind mellem de yderligt
siddende familiemalerier i polygonale rammer og storstykket er skudt
stående figurer, der fremstiller scener fra Tobiæ historie, ifølge de
malede indskrifter, fra oven mod øst: 1) ¯Hier werden Tobias u. Sara mit
ein ander vermehlt Cap . . . . s. 15.® 2) ¯Raph. bindet den Ehe
Teuffell.® 3) >Raphael errettet Tobiam Fur den grossen Fisch. Cap. 6.®
4) ¯Raphael Fordert die schult ein. Cap. 9.® 5) ¯Raphael geleittet
Tobiam Cap. 5.® 6) ¯Raphael der wanders gesell. Cap. 5.® og 7) ¯Raph.
bringt Tobiam gesund v. begtert wider heim. Cap. 11.®. Hertil knytter
sig indskriften på kuglen under topfiguren (Raphael): ¯Raphael geht
wieder hin zu Gott, der Ihn ausgeschicht hat. Cap. 12.®. I hver scene
støtter Raphael et portrætmaleri. Barnet under topfiguren holder
ægteparrets skjolde med store, sammenskrevne initialer og herover de
samme initialer uden sammenskrivning. Topfigurens vinger er usymmetrisk
anbragt på grund af den sekundære (jfr. nr. 2 og note 102) anbringelse,
ligesom denne er skyld i fjernelsen af den ene af de øverste småengle.
Epitafiet istandgjordes 1958, ved hvilken lejlighed den sekundære
staffering fjernedes, og malerierne rensedes. Rammeværket står nu med
sin oprindelige, brogede staffering med ægte guld. I storfeltet, 104 x
110 cm, er der også fremstillinger fra Tobiæ bog; hovedbilledet viser
Tobias og Raphael i Raguels hus. |