Over Johan Frederik Brandt findes der i DKB (42,-250-4ø) en ligprædiken,

Delt note

Over Johan Frederik Brandt findes der i DKB (42,-250-4ø) en ligprædiken,
skrevet af hans farbroder, på den tid sognepræst til Svanninge, Frederik
Brandt. Herfra følgende uddrag: Johann-Friedrich Brandten, juris &
Philof. studiosi, er født i staden Sønderborg 11 dec om morgenen kl. 6 i
året 1653. Herefter følger forældre og bedsteforædre og at han er blevet
døbt (dåben mangler dog i Sønderborg kb). Forældrene holdt
privatinformator til Johan Frederik Brandt og hans ældre broder
Laurentius Brandt. Han hed Johan Møller og underviste dem i seks år.
1666 blev begge brødre sendt til Wismar, hvor de blev undervist af
rektor Laurentis Bunfovia i to år. Da rektoren blev forflyttet til
Stralsund Gymnasium,fulgte de 2 brødre snart efter og blev indskrevet på
dette gymnasium, også her blev de i to år. Derefter blev begge brødre
indskrevet ved universitet i Rostock. Johan Frederik Brandt læste jura.
Efter at have læst her et år blev han 1671 af sine forældre kaldt hjem
til Sønderborg. Kort tid herefter kom han i tjeneste hos hertug Ernst
Gnther, som lod ham rejse til det brandenborgske hof sammen med sin søn
hertug Philip Ernst, hvor de forblev vinteren over i Berlin eller Køln
an der Spree. Johan Frederik Brandt forsatte imens sine studier og
benyttede her også lejligheden til at lære fransk. Han fulgte herefter
hertugen tilbage til Sønderborg, og opvartede ham en tid. Fik derefter
lov til at rejse over til sine forældre på Fyn og herfra videre til
København. Er 2 gange om vinteren rejst fra København til Sønderborg og
kom sidst i februar til sin svoger Johan Christian Thur og sin søster
Sibylle Elisabeth Brandt, hvor han forblev nogle dage. Den 5 mar 1673
kom han til sin farbroder Frederik Brandt i Svanninge, og begav sig den
næste dag til Holkenhavn for at opvarte guvernøren over Fyn, hr
generalmajor Eiler Baron von Holck, som han forlod samme eftermiddag med
gode rekommationsskrivelser, derefter rejste han tilbage til Frederik
Brandt, lånte nogle historie- og geografibøger, som han tog med til
Hvidkilde, for som han sagde, i nogle uger vil jeg sidde stille og læse,
og der rejse gennem verdenen og lade mange lande gennemvandre mine
tanker. Kort efter ankomsten til Hvidkilde følte han sig svag, mærkede
en mathed og upasselighed dog uden smerter. Man formodede, da han var
sund og rask, at denne svaghed snart ville fortage sig. Da forældrene
havde modtaget underretning herom, sendte de medicin, dog uden at det
bar frugt. Han kunne ikke klage over opvartingen fra sin søster og
svoger, og da de følte, at han blev svagere, sendte de atter bud til
Sønderborg, og hans moder tog straks til Fyn, men hans legeme var
afsjælet ved hendes ankomst.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Johan Frederik Brandt
11. december 1653
370 Sønderborg
0 20. marts 1673
351 19 Hvidkilde
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:08
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring