Delt note |
Han indgår andet ægteskab 1790. Provst Fangel tænkte atter på at gifte sig. Hans tanker gik dengang til Solbjerggaard på Als. Her på denne gård var ejeren, den gamle Matthias Johansen Vogelsang, død i maj 1790. Sønnen Martin Vogelsang, der var bleven forlovet med jomfru Karoline Drescher på Nordborg, skulle overtage gården Solbjerggaard, og broderen Matthias Vogelsang have Bommerlund. I den anledning blev der først i aug. måned holdt skifte på Solbjerggaard, og herredsfoged Frsen havde travlt med at registrere boet. Mens dette skifte stod på, kommer provst Fangel en dag kørende derhen og lod som om han ville købe træer, men i virkelighed for at sondere terrænet. Han så på træerne og ville senere give besked. Dagen efter sendte han sin gamle gartner derhen med et brev, hvorpå han skulle have svar med tilbage. Gartneren troede, at det indeholdt underretning om træerne, men han fik hverken træer eller brev med tilbage. Først 2 dage efter indløb der efterretning om jomfru Mette Marie Vogelsangs Ja, og provsten nåede endog at komme til skiftet på Bommerlund, mens Frsen var der. Mette Marie Vogelsang født 1767. Konfirm. 1781. Endnu 1790 blev han g.m. 2) Jomfru Mette Marie Vogelsang. Hun var en datter af Matthias Johansen Vogelsang, ejer af Solbjerggaard og Bommerlund på Als, og hustru Margaretha With, en datter af den gamle provst Morten Reenberg With, præst i Ketting fra 1752-93. Hun var født på gården Hartspring, hvor hendes far dengang var forpagter. Født 1767 d. 22. febr., døbt d. 26. febr., opkaldt efter sin mormor Mette Marie Thomsen af Adserballe præstegård. Hun blev holden over dåben af præsten Hr. Matthias Withs hustru i Notmark, faddere, forpagter Nik. E. Andersen af Østerholm, stadssekretær Zoffmann af Sønderborg, Mad. Mohr af Dynneved og jomfru Charlotte With af Ketting. 1771-72 købte og bebyggede hendes far Solbjerggaard og her tilbragte hun sin barndom. Hendes far holdt huslærere til sine børns undervisning, således en student Peter Klincker og 1779 monsj. Jessen. Efter at være bleven konfirmeret af provst Matthias Tostrup, kom hun i huset hos den gamle rektor i Sønderborg, Hr. Otto Christian Elieser Phndel, der var g.m. en søster til hendes mormor provstinde With, dels for at modtage en fuldstændigere undervisning, navnlig i tysk, der hørte med til fin dannelse, og for at lære håndarbejde. Det var et gammelt, godt og fromt hus, måske hældende vel lidt til pietismen. Man forsømte ikke at bede i dette hus, hverken når klokken ringede eller dagens bestemte tider mindede derom. Det var hans døtre, 2 gamle jomfruer Phndel, også bleven vante til fra deres ungdom af. Dog kunne den gode vane også undertiden synes at gå over til en mekanisk forretning; thi således ytrede engang den ene af dem til den anden henimod middagstid: "kom nu søster! lad vos gå ind og bei, at vi kan få det besørget, førend vi skal ha mad". Efter at Mette Marie Vogelsang havde været i dette hus et års tid, kom hun til Bommerlund, for i forening med sin gamle farmor Marie Vogelsang at bestyre huset for broderen Matthias Vogelsang, hvem faderen havde hensat som en bestyrer på denne gård. Det var just ikke den hyggeligste forretning; thi gården var endnu ikke fuldstændig forsynet med bygninger, der fandtes egentlig kun en stor lade, som var bleven købt på auktionen over Hartspring 1771, og her boede familien på holstensk vis i enden af laden. Husholdningen var også hidtil bleven ført på holstensk vis af den gamle mor, "med knap kost og øjendask til pigerne", og følgen deraf blev, at der tit skiftedes. Da derfor jomfru Mette Marie Vogelsang kom derned og overtog bestyrelsen blev det hele taget på en fornuftig måde, og alt gik bedre. Da blev hun som sagt 1790 g.m. provst Fangel. Hendes stilling i dette hus blev en hel anden, end det havde været i den første kones tid; thi dels forstod hun selv at føre sin vilje igennem, og dels var hans søstre døde, eller bleven gifte ud af huset. Den ældste Regitze Sophie var allerede 1776 bleven g.m. kontrollør Peter Petersen på Nordborg, og den anden Sophie Elisabeth, blev til samme tid som provsten, 1790 g.m. Hans Christensen Juhler af Dynneved. Med den gamle mor, som endnu levede i 7 år, kom hun altid godt ud af det. Hun var et godt parti, da hun trak ind i huset med et godt udstyr og 3000 rdl., men hun var også en dygtig kone og en god husholder, fint gik det aldrig til i provstens hus, derimod herskede der altid en vis tarvelighed, og hans flinke kone forstod ved sin jævnhed, orden og huslighed at gøre hans hus til et kært og hyggeligt hjem. Hun var tillige en brav og retsindig kone, og blev en god stedmor for hans børn, der elskede og agtede hende som en mor. For den ældste Jens, blev hun vel ikke egentlig mor; thi han var jo dengang allerede 19 år, ude af huset og næsten i alder med hende, derimod for de 2 yngre, Niels Tingberg, dengang 9 og Peter, der var 5 år gl. Ligeledes blev hun en mor for sin unge søster Anna Margaretha Vogelsang, der dengang endnu kun var 12 år gl. og forældreløs, hvorfor hun tog hende med til Nordborg, dels for at hun her kunne gå i skole og dels for at opdrage hende, og hun forblev i hendes hus, indtil hun 1797 blev g.m. den residerende kapellan Hr. Frederik Ebbesen. Mette Marie Fangel, født Vogelsang døde 1814. Denne kone døde 1814 d. 31. marts, 47 år gl. Efter hendes død bestyrede hans døtre huset, først Else Kathrine og siden Sophie Margaretha Fangel. (Nordborg Svenstrup kirkebog. Mundtlig fortælling af Mad. Christensen. Mad. Frost og jomfru Kathrine Johansen i Sønderborg) |