Ved vielsen 1835 nævnes Nicolai Knudsen Vogelsang som parcellist på

Delt note

Ved vielsen 1835 nævnes Nicolai Knudsen Vogelsang som parcellist på
Østerholm og hustruen som pige fra Falsled, Svanninge sogn på Fyn.
Forlovere var brudgommens broder Martin Vogelsang (001319) på Østerholm
og skolelærer Mathias Otsen Fries (001787) ved Elstrup.
Chr Knudsen F III 37: Nicolai Knudsen Vogelsang var den tredje ejer af
Bommerlund. Hans navn Nicolai har han fået efter sin moders fader, bager
Nicolai Thomsen (Ke 000000) i Augustenborg og navnet Knud efter hendes
afdøde mand Knud Knudsen (Ke 001318) i Ketting. Tillige med sine brødre
fik han undervisning i hjemmet af huslærere, som hans fader holdt.
1807-1808 findes J Knudsen (Ta 001319), der siden blev degn i Tandslet,
som huslærer på Bommerlund, og 1808-1810 var Peder Frederiksen (Ha
001319), siden degn i Havnbjerg, huslærer. Det sidste år før sin
konfirmation gik han i Augustenborg skole hos lærer Peder Madsen (Ke
001319). Efter sin konfirmation blev han sat i handelslære, har været
commis i Sønderborg og Flensborg, og var i disse år et pænt og rart ungt
menneske, meget beleven og livlig i sit væsen. Han var den af brødrene,
der havde mest forstand og dannelse, og ligeledes den, hvem min fader,
Johan Peder Knudsen (Ke 001488) altid gjorde mest af, og såvidt jeg
erindrer skal han også i nogen tid have været i hans hus, det har da
måske været straks, da han kom hjemmefra. Da han i sin stilling havde
samlet sig lidt penge, var han den, der bedst kunne overtage Bommerlund
efter faderens død. Det var ikke let at tage imod gården, dar der
hvilede stor gæld og andre byrder på den. For at lette overtagelsen blev
en del jord taget fra gården og lagt til Gartnerstedet, som den yngre
broder Frederik Vogelsang (001874) fik. Men herved blev Bommerlund slemt
spoleret, idet en del af den ved gården nærmest beliggende jord blev
henlagt til dette sted. Herudover fik Gartnerstedet tillagt det
såkaldte Store Rum, nogle småmarker syd for Bommerlund og noget i
Fjordmose. Nicolai Vogelsang sad derfor temmelig trykket i den tid, han
sad for Bommerlund. Han fik vel en dygtig kone, da han i efteråret 1835
blev gift med Inger Margrethe Møller, en datter af skibsbygmester og
skibsreder Jens Møller i Faldsled, i hvilken anledning der var et stort
og fint bryllup på Bommerlund, hvortil alle embedsmænd fra Nordborg,
foruden en del andre familier fra Sønderborg og øen var indbudne. Men
gælden og byrderne var for store. Han kunne måske nok med tiden vente
nogen formue med sin kone, da hendes fader sad i gode kår, men ulykken
var, at han blev mere og mere forfalden til druk, især når han kom
udenfor. Den nærliggende Østerholm kro blev også et farligt sted for
begge brødre. Denne svaghed tog mere til end af. Det kom ikke så
sjældent på, at når han havde været til Sønderborg eller Nordborg, kom
han beruset hjem. Da han i efteråret 1842 havde solgt en del frugt, som
blev leveret til Dyvig ved Nordborg, kørte han selv den 9 sep den ene
vogn og hans karl den anden. Det blev sent, inden de tog bort fra byen,
og det var en slem mørk aften. Han var vistnok heller ikke ganske ædru.
Da de kørte ud af byen var karlen foran, og han kom godt hjem, men den
hele nat blev Vogelsang ventet forgæves. Om morgenen fandt man ikke
langt fra det såkaldte Schultzes hus, hvor vejen fra Nordborg bøjer ind
til Lavensby, en kassevogn væltet, og da man rejste vognen, lå han under
den og var slået ihjel. Hestene gik endnu i nærheden og græssede. Det
var en skrækkelig tidende for den stakkel kone, der sad tilbage med 3
små børn i ikke blide kår. Og det var en sørgelig udgang for ham, der
ellers iøvrigt var en god og brav mand, blot han havde forstået at
beherske sin slemme lidenskab.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Nicolai Knud Vogelsang
1797
227 Egen
3 9. september 1842
181 45 Lavensby
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:05
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring