Alsnissen´s slægtsdatabase

Det må vist være ham, der som Jørgen Pedersens Lorentz fra Lillemølle,
der bliver konfirmeret i Svenstrup 2 apr 1758, da han er hos Sr. Frost.
Chr Knudsens F III 99: Lorentz Pedersen tilbragte sine første barneår på
Nordborg ladegaard, der lå tæt ved slottet på den såkaldte slotsø, men
han kom dog med sine forældre tidligt til Hjortspring, hvor han
tilbragte resten af sin barndom. 1770 fik han efter Ratge Lorentzen
Rumohrsgaard i forpagtning. Lorentz Pedersen blev ligesom sin fader ikke
nogen gammel mand. Han faldt pludselig død om en dag, da han var gået ud
i marken for at se til folkene. Hans enke beholdt Rumohrsgaard i
forpagtning til sin død 1797. Hun var en rar og venlig kone kone, meget
tjenstagtig og tillige meget dygtig og huslig i al sin færd. Hun kom tit
over til Ketting kro og var en god veninde af Johan Peder Knudsens kone
Anne Christine Wrang. Hun tillod dem gerne, at deres køer om efteråret
måtte gå i Saltmade, uden at hun ville have nogen betaling derfor. Hun
plejede altid at sige, når madam Knudsen spurgte, hvad det kostede: "Så
ingenting, lad blot dine sønner komme over og give mig et kys, for jeg
holder så meget af dem". Det kan jo måske nok have været en lille smule
beregnet, thi de havde jo formue og et par af dem studerede, det kunne
jo da være et parti for hendes døtre. Imidlertid blev den ene gift med
Klaus Andersen af Gammelgaard, og da han var rig, ytrede hun sin glæde
derover til sin veninde, men da hun 5 år efter lå for døden, beklagede
hun sig for hende over ham. Thi han var frygtelig ødsel og satte alting
over styr. Hun var altid meget skattet og agtet hos familien Knudsen for
sin huslighed og dygtighed. Derfor gik hun i 1790 ved Johan Peder
Knudsen og Anne Johanne Knudsens bryllup som værtinde med nøgleknippet
ved sin side og stod som husmoder i de dage for hele styret på
Gammelgård. Om dette bryllup, se SM 1965 s. 17.