Delt note |
Lauritz Jensen nævnes ved vielsen 1704, han kaldes Lorentz Jensen i Nordborg ved sønnens dåb 1706, og Lorentz Netler ved hustruens introduktion samme år. Han stod offentlig skrifte 18 jan 1728 og det af en synderlig årsag. Thi denne mands hustru havde ført en snak udi blandt folk, at en visse ægtemand her i byen havde med en anden ægtemands hustru peccered contra sextum. Men som det ikke kunne bevises, og Lorentz Netler tog sin hustrus parti, blev han på amtsstuen condemnered til 10 rdl straf, og der han ikke med gode ville erlægge dem, blev han kastet i tårnet, indtil han betalte dem. Dette kerde allerede for 4 a 5 år siden. Men lang tid derefter yppede han sagen påny og beskyldte amtsforvalteren, at hannem i første dom var sket uret, og at dommeren havde været bestukken og formurd. Over sådan en beskyldning begyndte amtsforvalteren en proces med hannem, som stod længe hen. Imidlertid som Lorentz Netler for samme processes skyld, holdt sig aldeles fra herrens nadver, fulgte hans ældste søn, som intet havde med sagen at bestille hans eksempel og holdt sig også uden nogen lovlig årsag fra Guds bord. Denne søn blev puxta gradus admontionis advaret, at han ikke skulle give i menigheden sådan forargelse. Jeg søgte også en gang i kirken at handle i al venlighed med hans fader derom. Men jeg blev så ilde overfuset, så at godtfolk på kirkegården noksom kunne høre, hvorledes han tog afsted med mig uden ret og skel. Hans ældste søn var til intet at bevæge, men han forførte også vel sin yngste broder, som i forleden år blev konfirmeret at gå til Guds bord, at han også aldeles bortrev sig derfra. Som jeg derpå næstforleden dom II. Adv. holdt visitation her i kirken kunne jeg ikke andet, endsom at erindre på mit embeds vegne, at tvende unge personer al formaning foragtede og levede uden årsag så som at gå til Guds bord. Men der jeg var kommen hjem af kirken, Kom Lorentz Netler og hans ældste søn fulde af vrede ind i huset, og viste ikke det onde, hvad de ville sige. Jeg vidste første gang intet deraf, at de var i huset og brugte der mange inhotentier. Men efter at jeg havde spist, kom de på samme dag og var ret berudendes for vrede, derfor ville jeg heller ikke tale med dem, fordi at jeg fornam der var intet ved dem (at) gøre. Ira furor brevis. Ved sådanne ulovlige procedurer blev jeg nødt til klage min nød til øvrigheden, og som der blev holdt ret og dom for det ene såvel som andet over Lorentz Netler. Da var hannem vel en skarpelig straf af andre tiltænkt, men jeg bad for hannem, at dommen måtte formildes, som således til sidst udfaldt, at han først for tingsteden skulle slå sig på munden, fordi at han havde falskeligen beskyldt amtsforvalteren, dernæst skulle han ligge 8 dage i fængsel på vand og brød. Omsider stå i halsjernet her ved kirken, og tilsidst gøre åbenbar bod, hviket også altsammen på hannem blev exceqveret. 4 dec 1740 stod Lorentz Jensen Netler den ældre af Nordborg, som for adskillige år havde første gang ved provstens visitation udi kirken udsagt mange ugrundede beskyldninger og givet stor forargelse og tumult i sådan forsamling efter at han derfor var bleven fiscaliter actioneret, og deved indhentet et responsum fra det juristiske fakultet udi Kiel, haver hans kongelige majestæt, sådan allernådigst og allerretfærdigt approberet og konfirmeret, hvoraf den punkt, som særdeles angik kirkedisiplinen, således lyder i dommen: Nicht weninger nachgehends zu ffentl. Kirchenbus wegen der Norburgishen gemeine, durch Verachtung des heiligen Sacraments und des Kirchen-Amts, auch durch ihr Frevel, nuchtiges Beginnen und erregtes Getummel in der Versamlung gegebenen rgernisse, wobei der Pfarrherr dieselbe auf den Fall, da sie knftig keine Besserung von sich sphren lassen, und die dem Kirchen-Amt gebrliche Ehrverbichtung verner auf die Seite setzen wrden, mit dem so dann ihnen anzukndigen den in weiland Knigs Christian des 5ten Gezetsbuch verordneten Kirckenbann zu bedrohen hat, anzuhalten sein. 16 apr 1741 communicerede først Lorentz Jensen Netler og hans hustru af Nordborg efter at han 4 dec 1740 havde udstået kirkedisciplinen ved at sidde åbenbar skrifte, men de begge i 8 til 9 år havde holden sig fra dette sakramentes brug. Konen blev uden publice absolution efter højærværdige hr biskoppens indsendte decisum dertil admitteret i betragt hun ved den ganske proces coram foro civili ej var tiltalt eller på hende given nogen consideration. Kapellanen hr Fangel administrede den gang alene s. coenam. Sognepræsten skriver ved hans død: Hvad det haver været for en mand, og hvad ufred han har stiftet i menigheden, og hans forsømmelse ikke at ville søge alters sakramente, så og hans fortrædelighed især imod lærerne etc., det giver denne kirkebog tilkende, og nu... med vores efterkommere kunne tale derom. Efter hans begæring blev han 19 feb 1748 på sin sygeseng berettet af hr kollega Fangel udi tvende vidners overværelse. Han døde derpå 21 feb om aften. Ved hans ligbegravelse blev dette obs., at de begærede hr collega og jeg skulle følge liget, og jeg kastede jord på ham. Der blev intet talet til ligprædikenen, dog havdes derved klokkerne og skolen sang. |