Alsnissen´s slægtsdatabase

Lauritz Jensen nævnes ved vielsen 1704, han kaldes Lorentz Jensen i
Nordborg ved sønnens dåb 1706, og Lorentz Netler ved hustruens
introduktion samme år. Han stod offentlig skrifte 18 jan 1728 og det af
en synderlig årsag. Thi denne mands hustru havde ført en snak udi blandt
folk, at en visse ægtemand her i byen havde med en anden ægtemands
hustru peccered contra sextum. Men som det ikke kunne bevises, og
Lorentz Netler tog sin hustrus parti, blev han på amtsstuen condemnered
til 10 rdl straf, og der han ikke med gode ville erlægge dem, blev han
kastet i tårnet, indtil han betalte dem. Dette kerde allerede for 4 a 5
år siden. Men lang tid derefter yppede han sagen påny og beskyldte
amtsforvalteren, at hannem i første dom var sket uret, og at dommeren
havde været bestukken og formurd. Over sådan en beskyldning begyndte
amtsforvalteren en proces med hannem, som stod længe hen. Imidlertid som
Lorentz Netler for samme processes skyld, holdt sig aldeles fra herrens
nadver, fulgte hans ældste søn, som intet havde med sagen at bestille
hans eksempel og holdt sig også uden nogen lovlig årsag fra Guds bord.
Denne søn blev puxta gradus admontionis advaret, at han ikke skulle give
i menigheden sådan forargelse. Jeg søgte også en gang i kirken at handle
i al venlighed med hans fader derom. Men jeg blev så ilde overfuset, så
at godtfolk på kirkegården noksom kunne høre, hvorledes han tog afsted
med mig uden ret og skel. Hans ældste søn var til intet at bevæge, men
han forførte også vel sin yngste broder, som i forleden år blev
konfirmeret at gå til Guds bord, at han også aldeles bortrev sig derfra.
Som jeg derpå næstforleden dom II. Adv. holdt visitation her i kirken
kunne jeg ikke andet, endsom at erindre på mit embeds vegne, at tvende
unge personer al formaning foragtede og levede uden årsag så som at gå
til Guds bord. Men der jeg var kommen hjem af kirken, Kom Lorentz Netler
og hans ældste søn fulde af vrede ind i huset, og viste ikke det onde,
hvad de ville sige. Jeg vidste første gang intet deraf, at de var i
huset og brugte der mange inhotentier. Men efter at jeg havde spist, kom
de på samme dag og var ret berudendes for vrede, derfor ville jeg heller
ikke tale med dem, fordi at jeg fornam der var intet ved dem (at) gøre.
Ira furor brevis. Ved sådanne ulovlige procedurer blev jeg nødt til
klage min nød til øvrigheden, og som der blev holdt ret og dom for det
ene såvel som andet over Lorentz Netler. Da var hannem vel en skarpelig
straf af andre tiltænkt, men jeg bad for hannem, at dommen måtte
formildes, som således til sidst udfaldt, at han først for tingsteden
skulle slå sig på munden, fordi at han havde falskeligen beskyldt
amtsforvalteren, dernæst skulle han ligge 8 dage i fængsel på vand og
brød. Omsider stå i halsjernet her ved kirken, og tilsidst gøre åbenbar
bod, hviket også altsammen på hannem blev exceqveret. 4 dec 1740 stod
Lorentz Jensen Netler den ældre af Nordborg, som for adskillige år havde
første gang ved provstens visitation udi kirken udsagt mange ugrundede
beskyldninger og givet stor forargelse og tumult i sådan forsamling
efter at han derfor var bleven fiscaliter actioneret, og deved indhentet
et responsum fra det juristiske fakultet udi Kiel, haver hans kongelige
majestæt, sådan allernådigst og allerretfærdigt approberet og
konfirmeret, hvoraf den punkt, som særdeles angik kirkedisiplinen,
således lyder i dommen: Nicht weninger nachgehends zu ”ffentl.
Kirchenbus wegen der Norburgishen gemeine, durch Verachtung des heiligen
Sacraments und des Kirchen-Amts, auch durch ihr Frevel, nuchtiges
Beginnen und erregtes Getummel in der Versamlung gegebenen Žrgernisse,
wobei der Pfarrherr dieselbe auf den Fall, da sie knftig keine
Besserung von sich sphren lassen, und die dem Kirchen-Amt gebrliche
Ehrverbichtung verner auf die Seite setzen wrden, mit dem so dann ihnen
anzukndigen den in weiland K”nigs Christian des 5ten Gezetsbuch
verordneten Kirckenbann zu bedrohen hat, anzuhalten sein. 16 apr 1741
communicerede først Lorentz Jensen Netler og hans hustru af Nordborg
efter at han 4 dec 1740 havde udstået kirkedisciplinen ved at sidde
åbenbar skrifte, men de begge i 8 til 9 år havde holden sig fra dette
sakramentes brug. Konen blev uden publice absolution efter højærværdige
hr biskoppens indsendte decisum dertil admitteret i betragt hun ved den
ganske proces coram foro civili ej var tiltalt eller på hende given
nogen consideration. Kapellanen hr Fangel administrede den gang alene s.
coenam. Sognepræsten skriver ved hans død: Hvad det haver været for en
mand, og hvad ufred han har stiftet i menigheden, og hans forsømmelse
ikke at ville søge alters sakramente, så og hans fortrædelighed især
imod lærerne etc., det giver denne kirkebog tilkende, og nu... med vores
efterkommere kunne tale derom. Efter hans begæring blev han 19 feb 1748
på sin sygeseng berettet af hr kollega Fangel udi tvende vidners
overværelse. Han døde derpå 21 feb om aften. Ved hans ligbegravelse blev
dette obs., at de begærede hr collega og jeg skulle følge liget, og jeg
kastede jord på ham. Der blev intet talet til ligprædikenen, dog havdes
derved klokkerne og skolen sang.