|
Delt note |
Hertug August.
Hertug Joachim Ernst af Pløns anden Søn blev født på Slottet i Ahrensbok
den 9. Maj 1635. Sin første Uddannelse fik han sammen med sine Brødre
Johan Adolf og Bernhard i Reinfeld (1649-54). Derefter blev han sendt på
Rejse, han besøgte Paris og Rom, og som 19-aarig Yngling fik han af den
tyske Kejser Ferdinand III Kommandoen over et Rytterkompagni, ved
hvilket han gjorde Tjeneste i Italien i 5 År. Derefter trådte han i
kurbrandenborgsk tjeneste og blev den 20. August 1664 udnævnt til
Generalløjtnant i Infanteriet. I Tyrkerkrigen i Ungarn udmærkede han sig
ved fremragende Tapperhed. Den 2. Maj 1664 besejrede han tyrkerne ved
Neutra, 14 Dage senere slog han tyrkerne ved St. Kreutz og den 19. Juli
stod han i Kamp ved Lewenz. Byen blev taget, men kort derefter blev den
belejret af 23000 Tyrkere. De Souchez, den højstkommanderende i den
kejserlige Hær, kom til Hjælp med sin Styrke. Hertug August kommanderede
Armeens Centrum. Begge Fløje var trængt tilbage og Tyrkerne gik frem,
men Hertug August rykkede venstre Fløj til Hjælp og slog alle Angreb
tilbage. Snart sejrede han over hele Kamplinien. For denne Dåd modtog
han en Takkeskrivelse fra den tyske Kejser Leopold, dateret Wien, 23.
Juli 1664. (Theatr. Europ. IV S. 1140. 1162). Den 1. Juli 1666 blev
Hertug August udnævnt til Guvernør af Magdeborg. 1674 kæmpede han ved
Strassbourg og Rhinen. Samme År, den 21. December blev han
General-Tøjmester i den kurbrandenborgske Hær. I Slaget ved Fehrbellin,
1675, førte han Hærens Hovedstyrke i Kampen og vandt derved den
afgørende Sejr. Senere tog han Del i det pommerske Felttog, og indtog
Fæstningerne Wolgast, Anklam, Demmin, Greifswald og Stettin. Kurfyrst
Friedrich Wilhelm af Brandenborg belønnede ham med store
Æresbevisninger. - Kong Frederik den Store skriver i sine
"Denkwurdigkeiten des Hauses Brandenburg", at Hertug August hørte til
tidens dygtigste Generaler i Norden. Faderen Hertug Joachim Ernst af
Pløn, døde 1671, den 5. Oktober. Da Greve Anton Gnther 1667 døde uden
Arvinger, gjorde Joachim Ernst Krav på Arvefølgen til Oldenborg og
Delmenhorst og fordrede sin Ret. Kong Christian V, som vel var bange
for, at Rettens Kendelse skulde blive til Fordel for Hertugen af Pløn,
sluttede den 18. Marts 1671 det Forlig med Joachim Ernst, at Hertugen,
hvis Retten skulde stå på hans Side, skulde afstå Oldenborg og
Delmenhorst til Kongen og derfor overtage Fyrstendømmet Nordborg,
betydelige Godser i Segeberg Amt og en større Godtgørelse i rede Penge.
Efter Faderens Død stillede Hertug August sig ligesom sine Brødre på
sammes Standpunkt angående Arvefølgen. Den ældste Broder Johan Adolf
overtog Pløn. August fik efter Processens Afslutning, 1676, Nordborg
Len, Godserne Østerholm, Frederikshof, Melsgaard og Hjortspring. Han
arvede derefter Godset Sæbygaard på Ærø og købte det ligeledes på Ærø
beliggende Gods Gudsgave. Efter at Hertug August havde overtaget
Nordborg, vendte han tilbage til sin kurbrandenborgske Tjeneste. Som
Amtmand og Forvalter på Nordborg satte han Joachanz von Aichelberg, med
hvilken han havde været sammen på Fyrsteskolen i Eutin. Aichelberg havde
også Hertugens trofaste Ledsager på alle hans Krigstog i Ungarn, Elsas
og Pomn. Den 6. Oktober 1666 bv Hertug August gift med Elisabeth
Charlotte, Datter af Fyrst Frederik af Anhalt-Harzgerode, født 11.
Oktober 1647. Den 29. Maj 1674 udnævnte Kongen Hrtg. August til Ridder
af Elefantordenen. 1688 døde den store Kurfyrst Friedrich Wilhelm af
Brandenborg. Ved Bisættelsen i Berlins Domkirke var 9 Fyrster og 2
fremmede Landes Gesandter til Stede. Af disse blev Hertug August og
Hertug Heinrich af Sachsen udset til at føre den afdødes Enke,
Kurfyrstinde Dorthea 1636-1689, som var en datter af hertug Phillip af
Glcksborg, til kirken. Denne Hædersbevisning giver et talende Udtryk
for den Højagtelse, Hertug August havde vundet sig ved det
kurbrandenborgske Hof. Den 7. Juli 1676 aflagde Præsterne i Nørherred
troskabseden til Hertug August, som det berettes i Kirkebogen i
Nordborg: Den 7. Juli, som var Fredagen efter 6. Trinitatis vare vi
samtlige Nørreherreds Præster af Egen, Svenstrup, Hagenbjerg, Oksbøl og
Tontoft i Hr. Oberstløjtnantens Hus forsamlede, hvor Hr. Abgesandter
Gentsch tog af os Troskabseden på F. N. Hertug Augusts Vegne af Pløn,
som af kongeller Maj. havde bekommet al Højhed og Herlighed over
Gejstlige og Verdslige her i Nørreherred. Er Gud for os, hvo kan da
være imod os. Hr. Johannes Brandt i Egen blev forordnet at være vor
Provst. Lørdagen den 4. November ankom H. F. Durchl. Hertug August, vor
naadigste Landsfyrste og Herre, lykkelig her til Byen, og logerede ind i
Oberstløjtnantens Hus. Vivat princeps, valeant subditi. 25 Trin. Onsdag
rejste F. N. bort igen, Gud ledsage ham. 1678. Fastelavns Mandag ankom
H. F. D. Hertug August, vor kære Landsherre, lykkelig her til Byen, og
logerede ind til amtmandens. Dette Besøg gjaldt Slottets Genopbygning.
Otte Dage senere, Mandag efter Søndag i Faste rejste Hs. Durchl. bort
igen. Om Begyndelsen af Byggearbejdet på Slottet fortæller Kirkebogen
videre: 1678. Udi dette Forår begyndte man at bryde ned af Staldene
eller de Huse inden Porten ved den højre Side her på Slottet, hvor igen
skal bygges et grundmuret Hus til en fyrstelig Residens, hvortil Gud
vilde give en lykkelig Fremgang. Amen. Hertug August med Gemalinde
foretog 1679 og 1680 større Rejser, bl. a. til Magdeborg og England. Han
rejste til England 12 jan 1680. 1680 var det nye Slot færdig. Den 28.
Marts samme År kom vor nådigste landsherre Hertugen tilbage til Nordborg
og Torsdag, den 6. Maj mod Aften ankom Hds. Fyrstl. Durchl. vor
naadigste Fyrstinde og de fyrstelige Børn og ganske Hofstat. Når man
sammenligner Resens Tegning af Slottet efter Branden med Billedet af
Bygningen fra 1678-80, Grundrids af Nordborg Slot (Efter Pontoppidan:
Danske Atlas 1781) ser man, hvorledes Hertug August har forstået at
udnytte Situationen. Ruinerne af Svend Grates gamle Borg på Øen
forsvandt, Porthuset og Forbygningen blev ombygget til Fyrstebolig.
Fløjen øst for Portbygningen blev forhøjet med en Etage. Det midterste
af de tre Porttaarne blev bygget højere og fik et anseeligt Spir, i den
lille Sidefløj mod Øen indrettedes Slotskapellet og Øen, den gamle
Slotsplads, blev omdannet til Have. Med forholdsvis ringe Midler kunde
Hertug August på denne Måde opføre et nyt Slot, som var en Fyrsteslægt
værdig. På Nordborg Slot er endnu Minder om Hertug August bevaret. Over
Hovedportalen er indmuret en stor Sandstenstavle med Årstallet 1678 og
Hertugens og Hertugindens Vaabener, under hvilke man læser følgende
Bogstaver: V G G A E Z N H Z S H (Von Gottes Gnaden August, Erbe zu
Norwegen, Herzog zu Schleswig=Holstein.) V G G E C H Z S H G Z A (Von
Gottes Gnaden Elisabeth Charlotte, Herzogin zu Schleswig=Holstein,
Grafin zu Anhalt.) På Slottets Vestgavl findes en smuk Sandstenstavle i
Barokstil, ligeledes med Hertug August's Våben og Navn. De gamle
Sandstenssøjler, der nu flankerer den ene Portal mod Gården, har før
prydet Porten mod Vindebroen. I Sidefløjen på Nordborg Slot, hvor
Amtsretten indtil for kort Tid siden har haft Sæde (skrevet 1929),
indrettede Hertug August ved Opbygningen 1678 en Slotskirke. Af denne
Fløj er ti Fag brudt ned, den Del, som endnu er bevaret, er kun omtrent
to Tredjedele af Kirkerummet. Alteret stod mod Nordvæggen, i Hjørnet til
højre var Prædikestolen. Der var to Stolerækker og i Midten førte en
bred Gang op til Alteret. Indgangen til Kirken var fra slotsgården. Af
det gamle Kirkeinventar er intet tilbage undtagen den gamle Altertavle.
Den er i sin Tid bleven anbragt på Væggen i Amtsretssalen, oversmurt med
Farve og på det ovale Alterbillede var anbragt en Indskrift af udsavede
Træbogstaver: JUSITTIA FUNDAMENTIUM REGNORUM. Den store Ramme viser et
ædelt Billedhuggerarbejde i Barokstil, med prægtige Blomsterslyngninger.
Tavlen er nu bleven undersøgt og fem forskellige Farvelag matte fjernes,
før det gamle Billede kom frem. Det er forholdsvis godt bevaret og
fremstiller Korsfæstelsen. Rammen bliver ligeledes afrenset og opfrisket
i de oprindelige Farver (Hvidt-Guld), as at Altertavlen snart igen vil
af sin Plads på Nordborg Slot, hvor den hører hjemme. Gravkapellet ved
Nordborg Kirke, er opført af Hertug August. Nordborg Kirkebog beretter:
1687. Den 19. Juli begyndte man at bygge det nye Capel ved vor Kirke til
Begravelse for Hertugen. Hertug August byggede Kapellet til sig og sine
Arvinger. Han døde, som meddelt, den 17. Septbr. 1699. 1699. 19.
Trinitatis blev Ligprædiken holdt over H. F. D. Hertug August, som døde
17. September, og blev bisat her i Slotskirken den 11. Oktober.
Gravkapellet ved Nordborg Kirke var ikke færdigt. Det blev først
fuldendt i Begyndelsen af 1700. Kisten matte derfor bisættes i Kirken på
Nordborg Slot, indtil den kunde overføres til det nye Gravkapeller -
Hertug August blev den første, der fandt sin sidste Hvile der.
Hertuginden døde 1723 på sit Enkesæde Østerholm. 1723. D. 20. Januar
Middag KI. 111/2 er Hertuginde Elisabeth Charlotte, født Fyrstinde af
Anhalt Harzgerode salig hensovet på sit Enkesæde Østerholm. Den 8. April
blev hun bragt hertil (Nordborg) og bisat 94; og da det fyrstl. Lig,
ledsaget af vor N. Herre Hr. Frederik Carl og Gehejmeråd Tilemann, som
Afsending fra det Nassau-Dillenburgske Herskab om Natten Kl. 3 blev
bisat, holdt pastor Brandt en kort Tale. D. 11. blev der sabel her som i
Havnbjerg og Oksbøl holdt en Mindeprædiken. Hertug August var en from
Fyrste. Hans Valgsprog var Nisi per te (Ved dig alene). I sit Testamente
havde han bestemt, at hans Begravelse skulde være en Bisættelse i al
Stilhed, ligeledes var Teksten til hans Ligprædiken bestemt. Endvidere
indeholder hans Testamente en Formaning til Børnene, at de skal leve
sammen i Endrægtighed og respektere Hs. Majestæt Kongen af Danmark som
Overlensherre. I Henhold til at Børnene var opdragne i den reformerede
Kirkes Ånd, skulde de dog ikke have Magt til at ansætte reformerte
Præster, men sørge for, at Kirkerne fik gode kristelige Præster af den
augsburgske Confession, men Messedragter og Billeder kunde de godt
fjerne fra Kirkerne, da det dog kun er abgottische® Genstande, og ikke
til Nytte til Guds Ære, men det må gøres med Forstand og Maner.
Testamentet er dateret 23. Maj 1688. Derefter fik den ældste Søn Joachim
Frederik, Besiddelserne på Als, den yngere, Christian Carl, Godserne
Sæbygaard og Gudsgave med alle Rettigheder.
Nordborg kb: 19 aug 1688 drog hertugen til den kursfyrstelige begravelse
i Berlin. 15 okt 1699 blev der holdt en ligprædiken i Nordborg kirke,
efter at han forud var bleven begraven fra Nordborg slotskirke 11 okt. |