Christian Andersen Brandt blev født 4 mar mellem kl 11 og 12 om aften.

Delt note

Christian Andersen Brandt blev født 4 mar mellem kl 11 og 12 om aften.
13 mar 1644 blev han døbt af provsten i Havnbjerg, som fyrstelig nåde
hertuginde Eleonore selv holdt til dåben. Og var fyrstelig nåde fadder
til samme søn, samt velbårne adelig frue Marie Ltzow og velbårne
jomfru, fyrstelig nådes kammerjomfru Dorothea Marie von Rheden samt
andre ærlige og fromme borgere og naboerske her udi byen og nabolaug.
Gud unde samme lille barn etc. Han kom 1655 i skole i Sønderborg, og 17
nov 1656 indsat udi Sorø skole, 24 apr 1662 Københavns universitet 28
sep 1662 holdt han sin første prædiken i Nordborg kirke og gjorde en god
anfang, og faderen skriver videre: 25 jan prædikede min søn Christian i
Oksbøl kirke med lykkeligt udfald, det hørte jeg af hr Peders egen mund.
Den 21 maj 1665 fik han sit kaldsbrev, den 21 mar 1666 blev han
ordineret i Odense, og den 29. april blev han introduceret i kirken for
en sognepræst at være og sang sin første messe, og blev hans ordinats-
confirmatsbrev aflæst af hr Lauritz i Svendstrup på provsten vegne. Han
var nu faderens kapellan til dennes død, og blev derefter hans
efterfølger som sognepræst. 1 apr 1666 prædikede han i Svenstrup, fordi
hr Lauritz var til barsel i Halk. 27 jun var han på Ærø i Tranderup
præstegård og stod der fadder. 29 sep holdt han messe i Svenstrup kirke.
15 apr 1667 rejste han til Korsør. 26 sep rejste han og hustruen Regine
til Korsør. 16 dec 1684 provst for Als Nørreherred, han tog sin afsked
1692.
Uddrag af Christian Brandts kirkebog: 22 feb 1670 rejste jeg over isen
med heste og slæde til Ærø, og kom lykkelig hjem igen. 15 mar aflagde vi
samtlige præster her på landet eden til kongelig Majestæt for biskoppen
dr. Niels Bang, hvilket skete dagen tilforn af de andre i stiftet for
commis. velb. Erik Krag og Otto Pogwisch. I disse gode hellige juledag
1672 måtte jeg ligge til sengs for værk i hovedet og lænderne. 27 maj
1673 holdtes her præstecalent og gik alt vel af. 23 apr 1674 var jeg til
Johannes Boldichs begravelse i Sønderborg, 24 apr til hr Jørgens moders
begravelse i Notmark, 5 maj var jeg til Hans Pechmanns begravelse i
Sønderborg. den 7 jul 1676 var vi samtlige Nørre herreds præster af
Egen, Svenstrup, Havnbjerg, Oksbøl og Tontoft i hr obersløjtnantens hus
forsamlede, hvor hr abgesander Gentsch tog af os troskabsed på fyrstelig
nåde hertug August's vegne af Pløen, som af hans kongelige majestæt
havde bekommet al højhed og herlighed over gejstlige og verslige her i
Nørreherred. hr Johannes Brandt i Egen blev forordnet at være vor
provst. 26 jul var jeg til kapellanen hr Mortens kost i Sottrup. 11 feb
1677 var jeg til Anne Kruses begravelse i Sønderborg, "Samme Dag fik jeg
at vide tilvisse, at min kjære Farbroder Borgermester Casper Brand i
Corsør (fød d. 6. Nov. 1607) var d. 17de Januar ved Døden afgaaet og d.
31te begravet". Og til påske samme år skriver han: "Efter de hellige
Dage drog jeg samt Hr. Steen og Rotger Kruse til Corsør at erfare
Tilstanden efter S. Farbroder, og kom
lykkelig hjem igjen, hvorfor Gud være æret og takket."5 jun var jeg
svag. 19 nov var jeg i Sønderborg til magister Nicolai Brandts bryllup,
som fik fik borgmester Jacob Jensens datter. 19 feb 1678 var jeg til
gæst hos hertug August. 27 maj var jeg på Glcksborg til hr sekretær
Margraffs bryllup med salig D. Møllers datter af Flensborg. 13 jul 1679
var jeg i Sottrup kirke i Sundeved, hvor min svoger Lauritz Ottesen
Riise holdt sin prøveprædiken og voceret til sognepræst samme sted.
Eftersom som provsten hr Johannes Brandt i Egen 20 jun var dødsyg, lod
hendes fyrstelige nåde mig nedfordre til Østerholm, hende og hendes
betjente med det høiværdige sacramente at betjene, som også skete og lod
hendes nåde mig forære 4 rdl. 10 aug var jeg til Østerholm og døbte
secretarii Bøhmers barn kaldet Auguste, hvilket hans fyrstelige nåde
hertug August selv holdt til dåben og lod han mig forære 2 rdl. 17 aug
var fyrstelig nåde i vores kirke, igen 24 aug, hvor han efter tjenesten
lod mig byde til taffel, og erklærede sig meget nådig mod os. 16 sep var
jeg til magister Peder Brandt og magister Pechmanns datters Augusta
Magdalenes bryllup i Sønderborg. 7 dec 1679 forrettede han gudstjenesten
i Egen kirke. 24 jan 1680 lod mig hertug Rudolph Frederik forære 2 rdl,
så også et et gemældte (Salvator) som har været den salig herres, til en
discretion, fordi jeg opvartede den salig herre hertug Hans Bugislaus
udi hans svaghed. 15 feb forrettede hr Frederik tjenesten fordi jeg var
til Østerholm. 11 apr var fyrstelig nåde i kirken og kaldte mig til
taffel. 2 maj var jeg på Østerholm og hertuginden communicerede,
sekretær Bøhme leverede mig offerpenge for hertuginden 6 rdl, for hertug
Rudolph Frederik 6 rdl, sig selv 1 rdl. 6 jun var jeg i Egen at forrette
gudstjeneste. Den 15 aug efterat hans fyrstelige durch. vores nådige
herre havde befalet os gejstlige at bruge rette præstekraver og klæder,
gjorde jeg i Guds navn en anfang på denne søndag. 7 okt 1680 blev hr
Brandt udi Egen ordineret her i Nordborg kirke af provsten hr Lauritz
Harboe i Svenstrup udi hans fyrstelige nådes nærværelse, og lod hans
fyrstelige nåde præsterne traktere udi mit hus, og nådigst ofrede mig
til traktement 10 rdl og 2 harer. 24 nov blev hofråd Thur indsat i vores
kirke, enken lod begære ved Frederik Lorentzen, at jeg ville tilstede,
at kapellanen måtte prædike, og lovede, mig intet at skulle afgå af min
rettighed, hvorudi jeg gjorde hendes vilje. Bag efter sendte hun mig ved
hendes pige 3 daler udi et kræmmerhus i klare skillinger, hvilken
foræring jeg skikkede hende med min pige tilbage igen. Nolo parum,
nimium nec volo.
3o jun 1691 var hr sekretær Bøhmer her i mit hus og forærede mig 3 rdl
for 3 forbigangne offerdage, og dertil en diskretion af fyrstelig nåde
hertug Rudolph Frederik tilligemed Sauberts postil til en ged„chtnis
efter hans salig fru moder, hvis bichtfader jeg uværdige var det sidste
år, og hende til hendes salige afsked opvartede. 6 jul var jeg til
bryllup i Lysabild, nemlig hr Didriks og provstens datter i Ketting. 28
aug prædikede hr Clement til Lavensby, fordi jeg var svag og hr Frederik
var til Østerholm. 30 okt var jeg til Østerholm, eftersom hans
fyrstelige nåde communicerede. 8 jun var jeg til barsel i Lysabild
præstegaard og var fadder til hr Didriks ældste søn Johan Christian. 9
jun var jeg til begravelse i Notmark præstegaard, da hr Jørgen Cruckow
blev begraven 72 år. 30 jul 1682 om eftermiddagen blev kammerjomfru
Pfefferkore begraven i Egen kirke. Hr Johannes Brandt holdt
ligprædikenen. Vor nådige fyrstinde lod os samtlige præster invitere til
at følge og lod os traktere i præstegården. Hendes nåde selv og de
fyrstelige børn fulgte liget og droge efter prædikenen til Østerholm. 25
aug prædikede jeg over hr Lorentz Poulsen, sognepræst til Svenstrup og
provst her i Nørreherred, 80 år, tjente 45 år. Offeret forærede jeg hans
yngste søn Otto til hans studeringers fortsættelse. 10 sep var hendes
fyrstelige nåde og hendes gemal og hans søster Grevinde (Sophie)
Hohenloh i kirke, efter prædikenen blev jeg inviteret til taffel. 17 sep
var jeg i Svenstrup kirke og introducerede hr Frederik Jebsen der til en
sognepræst. 3 jan 1683 prædikede jeg udi Oksbøl kirke over hr Martin
Nissen, sognepræst der. Tjente i 15 år. 31 jan var hr Didrik Nissen her
i huset, og blev eksamineret, og derpå billigen approberet og dygtig
kendt det hellige præsteembede at betjene. 27 mar var hr Claus Cruckow
her i huset og af samtlige præster eksamineret. Den 2 maj havde jeg den
ære såsom senior at ordinere ham til kapellan eller medtjener her i
menigheden og forærede han mig til discretion 8 rdl. 6 maj gjorde hr
Frederik Jebsen sin valet-prædiken (afskedsprædiken) her i vor kirke.
Der han gik af kirken var han så uforskammet, at han ei volle hilse mig,
jeg holder ham hans natur tilgode, hvilken han ej kan ændre, thi hans
kære fader og moder var så før ham. P.S. Der jeg, den 2 maj af Guds nåde
havde holdt min ordinationsprædiken, da går han lige til hr amtmand og
forklager mig; thi han fandt sig offenderet, hvorudi jeg og ikke
fortænker ham, thi hans kære fader forklagede mig og en gang for
provsten i Ketting. Som fader er, så er og sønnen. Jeg uværdige såsom
senior, efterdi her var ingen provst ordinerede og indviede 29 maj hr
Didrik Nissen til det hellige præsteembede. 24 okt var jeg i Svenstrup
og kopulerede hr Frederik Jebsen og Elline Jensdatter. 27 maj 1684 var
jeg til bryllup i Notmark med hr Frederik Cruckow sognepræst der og
Cathrine Lauritzdatter af Svenstrup. 17 jun var jeg udi Egen og
copulerede hr Johannes Brandt og Anne Poulsen, og holdt brudeprædiken 11
rdl. 12 aug var jeg i Svenstrup og prædikede over hr Frederik Jebsen,
sognepræst sammesteds. 3 sep var jeg i Svenstrup og døbte salig hr
Frederik Jebsens søn Frederik. 18 sep prædikede jeg i Svenstrup over
Elline Jebsen. 5 okt var jeg til taffel hos hertugen. 12 okt var jeg
noget upasselig og derfor prædikede min kollega. 16 dec var jeg dragen
ned til Østerholm, hvor jeg fandt den nåde, H.F.D., min nådigste fyrste
og herre af egen nådige og fri vilje, mod min forhåbning, gav mig
provstetitel og navn, og derforuden al nåde og gunst tilsagde. 8 jan
1685 blev min svoger Peder Ottesen Riese eksamineret og med det samme
ordineret til kapellan til Havnbjerg menighed. Over midnats tid kl mod 1
derefter døde min kæreste Regine Ottesdatter, efter at hun i hendes
svaghed længtes efter at sin kære broder være præsteviet, hvorover hun
og glædede sig. 20 jan lod jeg min hjertens allerkæreste Regine med
kristelige ceremonier hæderligen begrave her i Tontoft kirke udi
fornemme adels, præster, borgeres og bønders følge, 37 år gift 18. Hr
Peder Plade i Havnbjerg holdt ligprædiken og lod jeg ham ofre 8 rdl. Ak
allerkjæreste Regine Brandts. I er vel borte af øjnene, men i kommer
aldrig af mit hjerte. I komme ikke til mig, men jeg til eder. 25 jan
introduceret hr Peder Riese i Havnbjerg, og sang han samme gang sin
første messe. 26 feb var jeg i Havnbjerg og holdt ligprædiken over salig
Frederik Beyerholm. 14 jun prædikede jeg i Oksbøl og lyste til ægteskab
for Didrik Nissen. 22 var jeg i Oksbøl og copulerede Didrik Nissen og
og jomfru C. Margrethe Esmarch. 8 okt var jeg i Havnbjerg og prædikede
over hr Peder Plade, der døde 40 år gammel. 21 jan 1686 var jeg i
Svenstrup og døbte hr Tyge Poulsens datter Ester. 11 jul var jeg i
Sønderborg og holdt min svoger Thomas Cramers barn til dåben, som blev
kaldet Alexander. 12 okt var jeg i Egen, og døbte hr Johannes Brandts
datter Anne Marie, der blev opkaldt efter hans svigermoder, som holdt
det. 27 apr 1687 var jeg i Oksbøl og døbte hr Didriks barn Elisabeth
Charlotte, som hertuginden holdt til dåben. 19 maj fulgte jeg min søster
Eleonore Elisabeth til jorden i Sønderborg. 21 okt var jeg i Svenstrup
og døbte hr Tyge Poulsens datter Elisabeth Charlotte, heruginden holdt
det. 13 mar 1688 var jeg i Ulkebøl til provsten hr Carsten Lorentzens
begravelse, som hr Johannes Krag i Hørup prædikede over. Nicolaus Lud.
Ring, som førhen var præceptor der i huset, skal have tjenesten. 1 maj
1688 var jeg fordret til Oksbøl at berette hr Didrik Nissen, som jeg
fandt meget svag for mig; og tilligemed døbte ham en ung søn, som blev
kaldet Joachim Frederik. 12 jun blev mig en datter født. 20 jun
vederfores mig den store nåde, at begge fyrstlige prinsesser var her i
mit hus, iblandt hvilke den ældste holdt min lille datter til dåben. 5
aug var jeg i Egen og introducerede Jørgen Vilhelm Poss til kapellan, 29
aug var jeg i Egen og og døbte hr Johannes Brandts datter Elisabeth
Charlotte, 7 jan 1689 var jeg til Østerholm og forærede min nådigste
herre mig 20 rdl ligesom de forrige åringer. 13 feb 1689 var jeg i Egen
og kopulerede Rotger Kruse og Margrethe Brandt. 7 maj var jeg i
Asserballe til barsel, da min kjæreste holdt barnet, som blev kaldet
Margrethe. 26 jun var jeg i Havnbjerg og copulerede hr Otto Brandt og
Margrethe Poulsen. 16 rdl. 30 aug var jeg i Oksbøl og holdt hr Didriks
lille søn til dåben, som blev kaldet Cæso, og døbte hr Tycho ham. 6 okt
var jeg i Oksbøl og introducerede hr Didriks hustru og visiterede med
det samme. 1 nov var jeg i Sønderborg og fulgte hr Reinholdt Jebsens
frue Sophie Amalie til graven, som om aftenen blev bisat. 22 jan 1690
var jeg udi Egen, og døbte hr Johannes Brandts lille søn, kaldes
Augustus efter hans fyrstelige nåde. 27 maj var jeg i Svenstrup og døbte
hr Tyge søn, kaldet Jørgen. 26 sep var jeg i Oksbøl og prædikede over hr
Didriks hustru, som døde i barselsseng. 25 dec var jeg for svagheds
skyld ikke i kirken. 12 jun 1691 læste hr Johannes i min svaghed over
mons. Schleppegrells barn, som han døbte tilforn, og blev der ofret 10
mk. Med disse offerpenge gik det syndeligt til, at fru Schleppegell gav
min collega disse offerpenge, og sagde sig, at ville skikke mig en
discretion, der jeg dog ingen fornam, og vilde den gode frue være
diskret, skulle hun ikkun lad mig beholde min rettighed; ville hun
forære min collega noget, måtte hun tage det af sit eget, og ikke af
mit. Fru hofmesterinden skikkede og Hans Ottelsentil min collega og bad
ham beholde offeret, men den gode fru har ingen magt og tage mit og give
en anden. Min kollega var og vel gerne tilfreds med sådan rundhed, der
han dog forstod det bedre, og der han fornam, at jeg fortrød derpå,
skikkede han mig ......hvilke derfor og tag stille dertil. 19 jul
begærede jeg, at min collega hr Johannes Klinker, at han ville forette
altertjeneste, efterdi jeg befandt mig ikke tilpas, men han slog mig det
høflig af med løgnagtig undskyldning, at han var heedsk. Jeg vil tro,
han er vred på vor Herre, fordi han gjorde den barmhjertighed mod mig og
fristed mig livet. 9 sep blev holden kirkens regnskab, da blev jeg og
min collega forligte for nogen misforstand, som var kommen imellem.

  1. For offeret til hr Schleppegrells barsel, hvilke han efter onde
    menneskers råd tænkte at beholde.
  2. Fordi han i sin prædiken gjorde mine ord til intet, i henseende til
    et barn, som man mente at være født med en top, som dog ikke var, der
    dey blev beset af badskæreren udi adelige fruers nærværelse i mit hus,
    hvilket jeg gav menigheden til kende, forældrene til trøst. Men søndagen
    derefter ville han have med gevalt, at barnet var fød med en top.
  3. Fordi han nægtede at stå for alteret nogle gange, jeg det i min
    svaghed begærede, foruden anden uhøflihed mod mig uforskyldt bevist.
    6 jan 1692, efter at jeg påny var kommet i klammeri med kapellanen,
    fordi han ikke ville gøre mig den ære at lade mig vide, at han skulle
    til Østerholm og prædike, idet han mente jeg selv kunne som en præst
    eller som provst bestille en anden. Men imod gode venners råd, så og
    imod al ret og billighed, gik til hr amtmanden, som gav den befaling til
    hr Peder i Lavensby, at han skulle prædike, da fortrød mig sådant så
    hardt, at jeg søndag derpå af prædikestolen offentlig klagede over hans
    hovmod og foragt, og kaldte ham en arm socium, og lod ham ellers høre,
    hvad han tilforn havde bevist mod mig, som er at se 13 S. e. Trin.
    forleden år, hvorover han klagede højt og hart, og havde hr amtmand og
    hans frue på sin side, men blev dog forligte i så måde, at han måtte ske
    nogen satisfaction, hvilket jeg, på det at jeg kunne nyde fred og vorde
    rolig i mit sind, samtykte, og derfor på denne søndag bad menigheden, de
    ikke ville repetere eller besnakke hvad som passeret var, langt mindre
    os i det onde efterfølge. Bad også gud at ville regere os på begge sider
    med sin helligånd, at vi ikke efterdagt begåe noget forargeligt, men
    søge Guds ære og menighedens opbyggelse. Imidlertid har jeg ikke løjet
    ham på, men på et ubelejligt sted sagt ham sandhed og derudi syndet, at
    jeg har af utålmodighed betalt ondt med ondt. Hvad sig anbelanger, at
    jeg kaldte ham en arm socium, da skulle jeg vel ikke billigen have gjort
    det, dog må efterkommere vide, at han kom til mig om aftenen, som han
    skulle eksamineres om anden dagen, og bragte intet ærinde frem; men der
    jeg kunne ryge lunten, og lod hannem vide, hvad for qvæstioner han
    skulle gøre sig fast på, takkede han og tog afsked. Han har dog
    efterdags turde rose sig, at ingen har stået sig bedre in examine end
    han. Gud lønne mig min gode tjenestes bevisning imod ham; Gud forlade
    ham hans homod og fortrædelighed mod mig.
    W II 451, J 1634, 1 1650 DS 1 rk V 311, VI 61,62, 66 L 14 n Pat. Slægter
    234, I. SM 1945 63-64.
Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Christian Andersen Brandt
4. marts 1644
380 Nordborg
6 1692
332 47 Nordborg
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring