Achelis 4804: Martin Cruckow gik i skole i Haderslev (valedixit scholae

Delt note

Achelis 4804: Martin Cruckow gik i skole i Haderslev (valedixit scholae
22 mar 1717 ifølge Åstrup kb), ved universitetet i Jena 10 maj 1717,
København 1 jul 1726, cand theol 4 jul 1726 (Helk), 1731 kapellan i
Nordborg og 1740 sognepræst der.
23 nov 1729 var samtlige herredspræster af dette fyrstendom forsamlede i
Nordborg at eksaminere hr Martinus Cruckow, som var født i Notmark,
hvorpå han blev kendt dygtig til at beklæde det hellige præsteembede. 11
dec 1729 blev Martin Cruckow justu ritu ordineret i Nordborg kirke og
omsider introduceret, og da provsten i Nordborg var syg og ikke selv
kunne forette samme actus, blev provsten udi Guderup hr Johannes Brandt
i Guderup derom anmodet. 4 sep 1740 introducerede hr Peder Brandt,
sognepræst for Egen og viceprovst over Nørreherred jeg Martin Cruckow
som sognepræst for Nordborg menighed, hos hvilken jeg havde tjent som
kapellan siden 11 dec 1729. Den Gud, som har kaldet mig til denne
menighed, og hidtil given nåde og forsvar, forlade det, som hidtil kan
af mig være bleven forsømt og forfremme med sin helligånd hos mig, at
jeg må anvende de gaver, som af himlen meddeles troligen, så jeg
offentligt og i særdeleshed må føre de anbefalede sjæle ved nådens
midler og herrens velsignede virkning til himlen, mig selv til salighed.
29 jun 1745 blev vejrhanen opsat på vort klokketårn, eftersom den 20 dec
forrige år ved en forfærdelig storm om morgenen før gudstjenesten var
nedfalden. 14 jan 1746 blev efter kongelig allernådigste forordning, her
ligesom i hele Danmark, holden en ekstraordinær faste- bod- og bededag
formedelst den grasserende sygdom iblandt hornkvæget. Herefter følger
teksterne, men de er svære at læse på mikrofilmen. 4 okt 1746 blev
holden over højsalig og højlovlig ihukommelse jong Christian d. 6. en
klageprædiken om eftermiddagen fra kl .1. Det ringede i to timer med
klokkerne fra 11 slet, og teksten var efter hans kongelige majestæts nu
regerende majestæts allernådigste befalingover actor 13. vers 36. Ringen
hørte op den dag, og måtte ikke ringes efter prædiken. Den allernådigste
og højsalige kong Christian den VI døde 6 aug om morgenen ved kl. 6 på
slottet Hirsholm, hvis lig blev i september ført til København og sat
under et prægtig Castrum Doloris udi slotskirken på Christiansborg,
hvilken kirke med slottet af denne højsalige konge var kostbar opbygget,
som fremmede og efterkommere med os må admirere. Hans kongelige
majestæts nedsættelse skete på samme tid, da liget blev med kongelig
pragt ført til Roskilde at nedsættes hos hans kongelige forfader. Hans
alder var 46 år 8 md 6 dage. Hans regeringstid ikke fulde 16 år (15 år 9
md 25 dage). Herre vort hovedkrone er affalden, velsigne vor nulevende
kong Frederik den V som en Salomon i kong David hans faders sted, og lad
din miskundhed fremdeles være over os alle. 30 jul 1747 blev gjort
taksigelse for hendes kongelige majestæts dronningens forløsning på den
10 jul med en prinsesse ved navn Caroline Wilhelmine og efter kongelig
befaling blev efter prædikenen sunget O Store Gud vi love dig. I nov
1747 begyndte børnekopperne at grassere her i sognet. 27 apr 1749 blev
den consession om kristentøjet og brudekrands, som hr Simon Brandt havde
anno 1735 erholdt kongelig konsession over, ophævet, såsom nu ingen er
forbunden at tage det hos ham, men kan søge det andet steds. 26 jun 1750
om fredagen beærede hans kongelige majestæt os her i Nordborgmed en
allernådigst besøgelse, det skete om eftermiddagen kl 5, og da hans
kongelige majestæt en time havde opholdt sig her, og beset det på
slottet og og udi den store have, rejste han med sit anseelige suite
igen til Augustenborg. Den allerhøjeste giver hans kongelige regering
velsignelse og langvarig. 23 aug 1750 blev taksigelse af prædikestolen
givet for og eftermiddag, efter kongelig befaling, for hans majestæt
blev 6 aug 1750 præsenteret en prøve af hastige skud af en kanon og ved
den lejlighed af en ulykkelig hændelse kom ild i det dertil brugende
krudt, hans høje og dyrebare person blev beskærmet. Kapellan Fangel
skriver i kirkebogen ved Martin Cruckow død: Den 3 sep 1752 døde min
elskelige kollega hr Martin Cruckow, sognepræst her på stedet, til
sorrig, ikke alleneste for den hr. mands efterladte enke og 4 børn, men
også for mig, som har levet sammen med hannem næsten i 12 år her i
kærlighed og enighed. Gud hjælpe herefter på alle sider. Den hr. mand
blev begraven 11 sep 1752 på kirkegården på den nørre side af kirken,
tæt ved opgangen til kirketårnet lige ud for kirkevinduet. Gid hans
legeme hviler i fred til dommens dag.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Martin Cruckow
15. januar 1697
327 Notmark
9 3. september 1752
271 55 Nordborg
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring