Arends II 178: Daniel Jørgensen Quercinus var præst i Lysabild

Delt note

Arends II 178: Daniel Jørgensen Quercinus var præst i Lysabild
1568?-1582.
J 1598, J1607, R.A. No. 154. 541. 822. PT
1881 11: Daniel Georgii fik ved overenskomst med bønderne de ægter,
hvilke disse fra arilds tid havde været præsten skyldige, således
regulerede, at nogle skulle pløje, andre køre gjødske, andre hjemkøre
brændsel, og atter andre i stedet for deres kørsler græsse kvæg for
præsten.
I Christiern Bruns optegnelser (Samlinger til Fyns historie og topografi
VII 266-267) fortælles om det tragiske endeligt præsten hr. Daniel
Jørgensen i Lysabild fik:
Anno 1582 den første dag aprilis, som var en søndag, var der kommen en
fin præstemand til mester Niels Jespersen, som den tid var superintendant
og bisp her i Fyns stift. Og samme præst hed her Daniel, havde hjemme på
Als i Lysabild og var en provst der på landet, hvilken jeg og selv haver
kendt og set i synoden tilforn udi Odense. Denne samme begyndte at klage
sig samme førbenævnte søndag for bispen, at han var så bange og bedrøvet
i sit hjerte, han vidste aldrig, hvor han ville hen, og tyktes hans
samvittighed var meget urolig. Dominus episcopus trøstede ham og bad ham
bede Gud om nåde og søndernes forladelse for christi skyld etc. Men om
anden dagen skar han sin strube ud og sad så og blødte i et bækken på
forne mester Nielses stenstue, og ingen vidste af det, før end folk var
gået til højmesse om morgenen, da sendte mester bud til ham, om han ville
gå med ham i kirke. Den tid budet kom til ham, sad han og blødte i et
bækken. Og straks sendte mester Niels bud i Gråbrødre kirke efter mester
Jørgen Simonsen, som er pastor der, og nogle flere folk, og de kom til
ham og trøstede ham og bad ham skrive, hvad hans hjertelast var, om han
kunne ikke tale med munden. Og der de havde rakt ham papir, pen og blæk,
skrev han på et stykke papir slig en mening han havde, som i en sum er
nu, som her efterfølger:
------HER SKAL INDSÆTTES ET STYKKE LATINSK TEKST-------------
Derefter finge de badskæreren til ham, at han forbandt ham, og kom end
til sig, at han kunne noget snakke og tale med folk, men dog døde han
hjemme i sit hus på Als 8 dage derefter udi en sand penitents og christi
bekendelse, efter at han denne samme sin alvorlige poenitents havde
bekendt i Odense for prædikanterne, som der var, og hjemme i sit hus, og
havde taget det højværdige christi legeme og blods sakramente til sig
etc.
Et kongebrev fra fynske og smålandske tegnelser I 257 gengives i
Samlinger til Fynsk Historie og Topografi VIII 286-287 som følger:
Lauritz Brockenhus fik brev en præst på Als anrørendes:
Vor gunst tilforn. Vider, at vi nu af breve og beretning have noksom
fornummet, hvorledes sig haver tildraget med den præst af Alsø, som udi
vor købstad Odense udi sygdom, han var udi falden, sig selv havde stukket
og skåret, og af samme sår, siden han er fremkommen, er død bleven, dog
med kristelig skel, rede og afsked; og vi efter al lejlighed og
omstændighed have nådigst, bevilliget og tilladt, at samme præsts hustru
og arvinger må nyde og beholde hvis gods han haver efterladt. Thi bede vi
dig og vil, at du samme arv og gods af beslag, som du på vore vegne
derover haver, løs og kvit giver, og det foreskrevne præsts hustru og
arvinger ubehindret lader følge. Dermed etc. Datum Frederiksborg 30 apr
1582.

Fornavne Efternavn Sosa Født Sted Død Alder Sted Sidste ændring
Daniel Jørgensen Querci
2 8. april 1582
442 Lysabild
søndag d. 7. juli 2019 kl. 11:06
Fornavne Efternavn Alder Fornavne Efternavn Alder Ægteskab Sted Sidste ændring
Medieobjekter
Billeder og medier Titel Individer Familier Kilder Sidste ændring
Kilder
Titel Forkortelse Forfatter Publikation Individer Familier Medieobjekter Delte noter Sidste ændring
Opbevaringssteder
Opbevaringssted Kilder Sidste ændring
Indsendere
Indsenders navn Individer Familier Sidste ændring