|
Delt note |
nævnes som fadder i Ketting 8 jan 1736 hos Christian Jensen i Ketting,
12 feb hos Hans Møller i Ketting,
Simon Brandt nævnes 1735 ved sønnens død, nævnes som fadder i Ketting
1736, han var kammertjener på Augustenborg.
Nordborg kb 9 mar 1735: Om Simon Brandts Consession til kristenklæde og
brudesmykker på Als: Thi til efteretning tjener herved, at præsterne fra
arilds tid og må vel ske ikke længe efter reformationen som overalt her
i landet, så og her i Nørherred har haft under de forrige højlovlige
konger og fyrster den tilladelse, at de måtte for deres sognefolk hold
kristenklæde, så og brudekrands og krone at betjene sig deraf ved en og
anden lejlighed. Men en kammertjener ved hertugen hr Christian August på
Augustenborg, tragtede udi det forrige næstafvigte år samtlige
præsteskabet efter denne smule brød, som de i så lang tid havde nydt og
uden at præsteskabet vidste det alleringeste deraf udbrød han offentlig
med en kongelig consession, at han ved navn Simon Brandt og hans kone
privative da dies vitæ skulle alene holde her i landet kristenklæder og
brudesmykke, i hvorvel i samme consession fandtes dette indrykt, at hvo,
som selv havde sligt, måtte han også betjene sig af og med sit eget uden
at tage det hos Simon Brandt. Men hvo, som begærte det NB for betaling,
han skulle tage det hos forpagteren. Ved sådan hemmelig og uformoden
demarche, hvor hertugen og amtmanden her på slottet, præsterne til
Nackdel, var behjælpelige, kom samtlige præsteskab både i Sønder, så og
i Nørherred suplikant ind til det danske cancelli og remonstrerede
kongen sagens beskaffenhed, bedendes, at de måtte også i denne post nyd,
had deres forvesers havde haft. Men der man forventede svar fra det
danske cancelli, såsom vi som stiftspræster derunder sorterer, kom der i
kongens navn en resolution fra det tyske cancelli, at fordi præsterne
ingen privelegium havde at fremvise, så kunne og skulle kongens
resolution til Simon Brandt ikke revoceres. Guds ord siger vel, at ingen
skal tage fra sin broder fordelen. Men hermed må man tænke, man får at
lade den sten ligge, hvilken man ikke kan løfte.
27 apr 1749 blev den consession om kristentøjet og brudekrands, som hr
Simon Brandt havde anno 1735 erholdt kongelig konsession over, ophævet,
såsom nu ingen er forbunden at tage det hos ham, men kan søge det andet
steds. |