|
Delt note |
Peder Hansen Kræmer var kådner i Ketting, om ham pastor Chr Knudsens
samlinger til en familiehistorie bind I side 30:
Peder Hansen Kramer er vistnok af den familie Kramer, som endnu bor i
Asserballeskov (skrevet 1862). 1685 blev Peder Kramer gift med Anne
Pedersdatter i Ketting. Han findes i den gamle kirkebog i Ketting fra
1685 til 1707, men han kan også spores andre steder. 1718 holdt Peder
Kramer Niels Kramers søn Jørgen af Asserballeskov over dåben i
Asserballe kirke. 1719 holdt Peder Kramer Poul Smeds søn Peder af
Asserballeskov over dåben i Asserballe kirke. Til dette barn stode også
Anne Pedersdatter og Ingeborg Pedersdatter faddere, måske hans kone og
datter. 1728 nævnes Peder Kramer hustru, så at manden vist da endnu
lever, derimod er han død før 1735. 1738 dør Anne Peder Kramers enke af
Ketting gammel 75 år. Hun har ladet en ende bygge til huset, der vendte
ud til gaden, i det mindste stod der hendes navn Anne Peder Kramers
1738. I den tid må følgende begivenhed have tildraget sig. En aften
silde ankom en mand, der var lidt i slægt med denne familie, til deres
hus. Da han var ligbleg i ansigtet og så ud til, at en pludselig
forskrækkelse var overgået ham og gjorde ham halvforvirret, spurgte man
ham om grundentil dette sildige nattebesøg, og hvad der gik ad ham, og
fik da til svar, at han på hjemvejen fra Egenmølle havde mødt et
underligt optog, da han var kommen omtrent lige ud for den bekendte
galgehøj i Rumohrsgaards kobbel. Med et mødte han en vogn, hvor en mand
sad baglæns med bundne hænder og tilslørede øjne og lige over for ham på
det andet sæde sad 2 præster, der sang en bekendt salme, som han
messede. Kort efter drejede vognen af op ad imod hiin høj. Dette optrin
på en så usædvanlig tid forskrækkede ham i høj rad, hvorfor han gav sig
til at løbe og søgte ad en gensti over marken ind til dem, hvor han
ville bede om nattely, da han ikke turde gå videre. Konen spåede straks,
at der om føje tid ville ske en henrettelse, hvad han havde set, var et
varsel derpå. Ved en sådan plejede man altid at afsynge den salme, han
havde hørt. Han måtte have midt en ligskare. Nogen tid derefter blev der
stjålet væv på Augustenborg slot fra hertuginde Augustas blegeplads. Da
man havde to mænd mistænkt for dette tyveri, blev de straks satte fastog
uden nåde og barmhjertighed dømte til døden., og kort tid derpå førte på
ovenstående vis ud til Ketting galgebakke og der ophængte i galgen, thi
der var til en tid rettersted for det alsiske fyrstendømme Augustenborg
i den ældre tid (mundtlige fortællinger af præsten Jørgen Knudsen). |